19. april 2018

Risiko for fjeldskred

GEUS inddrager borgerne

Større fokus på risikoen for fjeldskred i Grønland.
Efter fjeldskreddet sidste år, der udløste en tsunami og ødelagde flere bygder i Uummannaq-området, er der blevet større opmærksomhed på risikoen for fjeldskred i Grønland.

Det har fået GEUS i Nuuk til at henvende sig til borgerne for at identificere eventuelle risikoområder langs den grønlandske kystlinie.

- Har du kendskab til store fjeldskred ved kysten eller nær bebyggelse? Eller er der et fjeld med stor aktivitet, som vi bør se nærmere på, lyder spørgsmålene fra GEUS.

Så vil GEUS gerne høre nærmere - gerne i form af kort, GPS-koordinater, fotos og beskrivelse af tidspunktet.

Indberetninger om fjeldskred kan ske på formularer, som findes på posthusene - eller på e-mail.

Arbejdsgivere tager del i valgkampen

Jagten på fremtiden begynder i folkeskolen

Brian Buus Pedersen slår et slag for
 den grønlandske folkeskole.
Det har vakt opsigt i Grønland, at arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv har indgået et tæt samarbejde med lærerforeningen IMAk forud for valget til Inatsisartut den 24. april.

- Grønland har et dyrt, men ikke særlig velfungerende uddannelsessystem, og vi risikerer at tabe en hele generation på gulvet, fordi alt for mange elever i dag går ud af folkeskolen med en eller flere karakterer, der er for dårlige til, at de kan komme ind på en ungdomsuddannelse.Så hvis vi ikke gør en indsats for at forbedre folkeskolen nu, risikerer vi ikke at kunne indfri det brændende ønske om selvforsørgelse, forklarer organisationens direktør, Brian Buus Pedersen, på GE's hjemmeside.

- Hvis vi ikke allerede i folkeskolen – og i førskolen – får lagt et ordentligt fundament, ender vores unge uden de rette kompetencer, der skal til for at varetage fremtidens job. Dermed kan du sige, at jagten på fremtiden allerede begynder i folkeskolen, hedder det videre.

- Hos GE har vi en generel holdning til, at folkeskolen skal forbedres og bringes op på niveau med de andre nordiske folkeskoler, hvis ikke vi skal tabe en hel generation på gulvet. Og vi har en viden om, hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger. Hos IMAK har man til gengæld et helt andet, mere dybtgående kendskab til, hvad der konkret skal gøres for at hæve niveauet i folkeskolen. Og da der er en klar sammenhæng mellem uddannelse, arbejdspladser og investeringer, er samarbejdet mellem GE og IMAK om at sætte fokus på ”bedre uddannelse” i denne valgkamp oplagt – og ideelt, lyder forklaringen på det utraditionelle samarbejde,

Læs mere på GE's hjemmeside.

18. april 2018

Nye veje til kvalificeret arbejdskraft

Maskinister på udveksling

VMS Group i Frederikshavn byder velkommen
til maskinisterne fra Royal Greenland. Foto: Marcod
Royal Greenland forudser, at virksomheden kommer til at mangle trawler-officerer i fremtiden. Derfor arbejder den store grønlandske virksomhed intensivt på at udvikle medarbejderne.

Det seneste initiativ er en udvekslingsaftale mellem Royal Greenland og vedligeholdelses-virksomheden VMS Group i Frederikshavn. Aftalen er rettet mod maskinpersonellet.

- Vi har igennem en længere årrække haft et godt samarbejde med Royal Greenland i forhold til reparation og service af deres trawlere. Vi kender folkene i den tekniske drift og det var derfor heller ikke nogen svær beslutning, at sige ja til at være med i denne ordning, hvor Royal Greenlands medarbejder vil indgå i vores team og få intensiv motortræning, siger senior-projektleder Søren Rytter Krogh fra VMS Group.

- For os ligger der to perspektiver i et sådant samarbejde, det ene er, at vi har en aktiv holdning til at medvirke i uddannelse af unge. Vi har i forvejen mange lærlinge og dette er et nyt element, der ligger helt på linje med denne holdning. Det andet er, at vi gerne vil indgå i et partnerskabslignende forhold med vore kunder, hvor begge parter opnår synergier ved at indgå i partnerskabet. I og med at VMS Group og Royal Greenland i forvejen har ganske gode relationer omkring driften af trawlerne, er det vores opfattelse, at dette samarbejde styrker disse relationer, der i sidste ende udløser synergierne, fortæller Rytter.

Det maritime udviklingscenter Marcod i Frederikshavn har medvirket til at lave ordningen. Marcod, der også er medlem af Arctic Business Network, driver i forvejen en Maritim lærlingekoordinator ordning med cirka 60 lærlinge, og man har desuden samarbejdsaftaler om kompetenceudvikling med 10 uddannelsesinstitutioner i Nordjylland.

VMS Group er specialiseret i service, reparation og vedligeholdelse af skibsmotorer. Virksomheden servicerer skibe over hele verden.

Direktør stopper

DGH-Aalborg skal have ny direktør

Søren Stach Nielsen på talerstolen til den grønlandske
 nationaldag i Aalborg Zoo. Den begivenhed er blevet
skabt i Søren Stach Nielsens direktør-tid.
Direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg Søren Stach Nielsen har valgt at opsige sin stilling i huset til fratrædelse den 1. maj 2018, meddeler huset på sin hjemmeside.

Det hedder videre, at Søren Stach Nielsen har i perioden været en innovativ direktør, der blandt andet har været primus motor i flytningen af huset fra Grønlandskvarteret til en central beliggenhed i Aalborg midtby, hvilket har bidraget til husets synlighed og tilgængelighed.

Søren Stach Nielsen har været ansat i Det Grønlandske Hus siden 1. august 2014. Stillingen som direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg opslås og besættes hurtigst muligt. Meddelelsen rummer ingen oplysninger om årsagen til fratrædelsen.

17. april 2018

Fredelig valgkamp

Stilhed før stormen


Af Jesper Hansen
Nordjyske Stiftstidende bragte 16. april en situationsrapport fra Grønland før valget til Inatsisartut den 24. april. Artiklen er skrevet af blog-redaktøren, der har boet i Grønland i 14 år og i øjeblikket er på et halvt års vikariat som informationsmedarbejder i Qeqqata Kommunia i Sisimiut.

Valgkampen forud for valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, minder om en klassisk spaghetti-western. Stemningen er spændt, deltagerne kigger hinanden dybt i øjnene, men endnu er det ikke kommet til alvorlige skyderier.

Det skal nok komme, men næppe før de sidste par dage før valget den 24. april. Det grønlandske samfund er et meget politisk samfund, men ude blandt folk - på arbejdspladserne, i foreningerne, på værtshusene og blandt de meget talende taxachauffører mærker man ikke meget til valget.

Mest liv er der på Facebook. De to største medier, Grønlands Radio (KNR) og ugeavisen Sermitsiaq, tillader læserne at kommentere nyhederne via det sociale medie. En mere eller mindre fast skare af kommentatorer boltrer sig her med stærke udfald, der inkluderer psykiatriske diagnoser og påstande om modstandernes notoriske uvederhæftighed og manglende moralske habitus.

Det er også på Facebook, at man forleden kunne se en kvindelig læser advare mod Kinas store interesse for Grønland.

- Når først kineserne kommer, vil de formere sig som ukrudt, og vi oprindelige folk vil meget hurtig være i mindretal, lød advarslen, der nok kan få ældre danskere til at tænke på salig dyrlæge i Hobro, A. Th. Riemann, der i 1981 fik 14 dages hæfte for en lignende udtalelse.

Bortset herfra er den kinesiske interesse for Grønland reel nok - og vice versa i øvrigt. Naalakkersuisut har længe bejlet til kinesiske investorer, og et kinesisk konsortium er blandt de prækvalificerede budgivere på de kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat. Det er også værd at notere, at Royal Greenland har hyret et større antal kinesiske gæstearbejdere til fabrikkerne i Uummaannaq og Maniitsoq på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Så i den henseende er løbet kørt. Kineserne er i Grønland - og det forlyder endda, at de er glade for arbejdet, hvor de tjener væsentligt mere end i Kina.

Men ellers har valgkampen været fredelig - grænsende til det kedsommelige. Det har givet plads til,  at den grønlandske arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv, og lærernes fagforening, Imak, i en lidt uhellig alliance med en dygtig turneret påvirkningskampagne har kunnet sætte dagsordenen og slå et slag for at styrke den grønlandske folkeskole.

Lærernes interesse i sagen er selvindlysende, men også arbejdsgiverne har en solid interesse i at styrke den grønlandske folkeskole. Der er fuld beskæftigelse i Grønland, og rundt omkring på arbejdspladserne er der hård kamp om den veluddannede arbejdskraft.

Færre og færre grønlandske studenter er dygtige nok til at klare sig på en videregående uddannelse i Danmark. Deres studentereksamen er så ringe, at en voksende andel af dem, der søger ind på danske uddannelser, bliver afvist, hedder det blandt andet i uddannelsesdebatten.

Nu er der ikke så mange, der kan blive uenige om, at den grønlandske folkeskole skal styrkes. For regeringspartiet Inuit Ataqatigiit er det nærmest en tilståelsessag. Partiet har altid været de højtuddannedes parti - og partiformand Sara Olsvig, der også kandiderer til posten som ny landsstyreformand, har haft forholdsvist let spil ved at markedsføre partiets politik, der blandt andet omfatter flere lærere, herunder to lærere i alle klasser under tredje klasse og i øvrigt en række indsatser for at styrke samarbejdet mellem skole og forældrer, mere hjælp til svage elever og så videre.

I praksis er der dog det store og ikke helt ubetydelige problem, at Grønland også mangler folkeskoleskolelærere - op imod 300 de kommende ti år. Det fik den ellers garvede Siumut-politiker Doris J. Jensen på glatis ved at foreslå, at man skulle sænke adgangskravene til den grønlandske læreruddannelse.

Det skulle hun nok aldrig have foreslået, for alle andre partier og arbejdsgiverforeningen var enig om, at det næppe løser Grønlands problemer at sænke niveauerne. En enkelt Siumutter forsøgte dog at komme partifællen til hjælp ved at slå de nationale strenge og sige, at det vigtigste ikke er karakterer, men at man kan grønlandsk.

Alle er enige om, at posten som landsstyreformand kun kan gå til to kandidater: Den siddende formand, Siumutteren Kim Kielsen eller formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig. Det gør det grønlandske valg til et klassisk "præsidentvalg" og er måske forklaringen på den fredelige valgkamp, hvor det især er vigtigt for de mere ukendte og lavt profilerede kandidater at stå frem og sikre sig omtale.

Der er mange ønsker, overbuddene står i kø, og mange af valgkampens påstande vil næppe kunne fremsættes under vidneansvar. Men sådan er politik jo.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Kim Kielsen, der ellers har holdt lav profil i valgkampen, forleden gik ud og skød  debatten om de grønlandske lufthavnsbyggerier til hjørne ved at sige, at de to kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat ikke betyder, at de eksisterende atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq skal lukke. Der er mange lokale interesser og stemmer i det spørgsmål, og Kielsen turde ikke risikere, at valget vil ende i et spørgsmål om lufthavnenes placering.

Kielsen bedyrede, at landskassen vil dække et eventuelt underskud i de to lufthavne, fordi de har et stort turistmæssigt potentiale. Et potentiale, der for Kangerlussuaqs vedkommende vil blive endnu større, hvis der bygges en vej mellem lufthavnen og Sisimiut 160 km væk. Kielsen stiller sig positivt til vejbyggeriet og lovede at dække underskuddet i lufthavnen, indtil vejen står færdig.

Da Kielsen udskrev valget, stod det grønlandske parlament over for at vedtage en ny og meget omstridt fiskerilov, der angiveligt skulle virke mod kvotekonger og sprede mulighederne for at få del i det grønlandske fiskeeventyr.

Den lov bliver næppe vedtaget nogensinde. Det har ellers været hjerteblod for både Siumut og Inuit Ataqatigiit, men begge partier har under valgkampen åbnet op for, at man i større omfang skal tage hensyn til trawlerredernes behov for langsigtet planlægning af investeringerne.

Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed har under valgkampen fyldt forholdsvis meget i danske mediers dækning, men i Grønland har der ikke været det store fokus på spørgsmålet.

Der har selvfølgelig været stor interesse for den tidligere Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoqs nye parti, Nunatta Qitunai, hvor han sammen med den detroniserede Siumut-dronning og nuværende medlem af Folketinget, Aleqa Hammond, kæmper for en grønlandsk lsørivelse. Noget egentlig program og plan for en selvstændighedsproces har partiet ikke præsenteret – og partiets  hidtil stærkeste melding i valgkampen har været et forslag om at skrue kommunalreformen tilbage, så Grønland igen får 18 kommuner i stedet for de nuværende fem. Politisk set har det forslag ingen gang på jord, og det blev da også skudt ned øjeblikkeligt af de øvrige partirepræsentanter på et af KNR’s vælgermøder.

Noget klarere i mælet er faktisk den garvede Hans Enoksen fra Parti Naleraq. Han har foreslået en grønlandsk løsrivelse i 2021 på 300 året for Hans Egedes ankomst til Grønland.

Rent praktisk har forslaget næppe de store muligheder, men man skal ikke overse politikere som Enoksen, Hammond og Qujaukitsoqs betydning i Grønlandsk politik.
Der er milevidt fra de bonede gulve i de store grønlandske byer som Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq, hvor partier som Inuit Ataqartigit og demokraterne har deres kernevælgere – og så til udkants- og bygdegrønland, hvor selvstændighedspolitikerne henter deres stemmer.

I udkantsgrønland kæmper man for overlevelse – hver eneste dag. Man lever i bedste fald af fangst og fiskeri og i værste fald på offentlige overførsler. Her tales grønlandsk hele tiden – og mange mestrer slet ikke det danske sprog. Når de ser fjernsyn, er der få programmer på grønlandsk, men langt de meste af det, de ser, er enten på dansk eller engelsk. Det giver for mange lige så stor mening, som når vi danskere på charterferien ser thailandske soap-operaer.

I en stor del af Grønland bor man isoleret. Her er aviserne flere uger gamle, når de udkommer, fjernsynet flimrer, radioen skratter, og internetforbindelsen er så ringe, at det ikke er muligt at gennemføre valide meningsmålinger.

Det gør udkants-grønland til en joker og den tavse magtfaktor i grønlandsk politik. Ingen kan forudsige, hvad det vil betyde i valgkampen - og derfor er det også meget svært at komme med noget bud på, hvordan grønlandsk politik, herunder forholdet til Danmark, vil være efter valget.

Det svar kender vi først, når stemmerne er talt op den 24. april.

Fakta:
Inatsisartut: Det grønlandske parlament
Naalakkersuisut; Den grønlandske regering
Naalakkersuisoq: Medlem af Naalakkersuisut, svarer til minister

13. april 2018

Erhvervslivets vælgermøde

Arctic Circle Business arrangerede vælgermøde

Der var fokus på Kangerlussuaqs fremtid på
erhvervslivets vælgermøde i Sisimiut.
Erhvervslivet har stor betydning for Grønland - og politikerne vil gerne samarbejde med erhvervslivet. Det var konklusionen, da Arctic Circle Business onsdag aften stod bag et vælgermøde i Taseralik i Sisimiut, hvor der var særligt fokus på erhvervslivets rolle i fremtidens Grønland.

På forhånd havde Arctic Circle Business indsamlet spørgsmål til politikerne fra erhvervslivets repræsentanter. Det gav en meget fokuseret og struktureret debat, hvor politikerne var enig om, at det er vigtigt at samarbejde med erhvervslivet.

Flere af kandidaterne - blandt andet fra IA og Demokraterne - pegede på et behov for skattelettelser, men derudover skal der i følge kandidaterne også satses på flere grønlandske produkter og en højere grad af forædling i fiskeindustrien.

Også lufthavnsstrukturen var til debat. I Sisimiut-området er der stor bekymring for Kangerlussuaqs rolle efter de kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat, men kandidaterne bedyrede, at der ikke er grund til bekymring.

- Kangerlussuaq vil fortsat spille en rolle. Det er baggrunden for, at Naalakkersuisut netop nu projekterer opførelsen af en ny havn i Kangerlussuaq, slog Erik Jensen fra Siumut fast. Arbejdet skal gå i gang til næste år, sagde Jensen.

Udover skat og infrastruktur diskuterede man også det store behov for boligrenovering og nybyggeri i Grønland. Desuden var der også kritiske røster mod den nye alkohol-lovgivning, der blev indført 1. marts i år.

Arctic Circle Business stod bag vælgermødet i samarbejde med den lokale afdeling af Grønlands Erhverv. Mødet samlede omkring 100 tilhørere.

Ny grønlandsk ingeniøruddannelse

Ingeniører uddannes i fisk

Nu skal der også uddannes fiskeri-ingeniører i Grønland.
Fra 2019 planlægger DTU at udbyde en diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi med base i Sisimiut. Uddannelsen er det næste logiske skridt i samarbejdet mellem DTU og Naalakkersuisut og skaber gode muligheder for at styrke erhvervsudviklingen i Grønland.

De første studerende bliver i efteråret 2019 optaget på uddannelsen, som vil indeholde fire faglige fokusområder: biologi/oceanografi, fiskeriteknologi, forvaltning og forædling af fisk og skaldyr. Uddannelsen vil desuden have fokus på innovation og entreprenørskab.

- De marine ressourcer i Grønland og resten af Arktis udgør et stort potentiale for erhvervslivet, både når det kommer til øget beskæftigelse og udvikling af innovative løsninger inden for blandt andet forædling af råvarer. Et samarbejde mellem DTU og Selvstyret om en uddannelse i fiskeriteknologi med base i Grønland er derfor en logisk fortsættelse af det gode samarbejde, vi allerede har om diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi, siger Nina Qvistgaard fra DTU Aqua, som er ansvarlig for udviklingen af den nye uddannelse.

Uddannelsen skal opbygges efter samme princip som uddannelsen i Arktisk Teknologi: De studerende starter med halvandet års studier i Sisimiut. Herefter tager de et år til Danmark, hvor de tager kurser på DTU’s campus i Lyngby, Ballerup eller Hirtshals. Det sidste halvandet år af uddannelsen skal bruges på praktik, valgfri kurser og afsluttende projekt. Det vil være muligt at opholde sig i Grønland i hele denne periode.

Med uddannelsen i Arktisk Teknologi har vi fundet en velfungerende model, og nu er tiden moden til at udbyde endnu en uddannelse efter samme model, denne gang målrettet behovet inden for fiskerisektoren, forklarer institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard fra DTU Byg, som også er centerleder for Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Arctic DTU – et nyt center, der har til formål at skærpe DTU’s profil på det arktiske område.

I 2000 blev diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi oprettet i samarbejde mellem DTU og det daværende hjemmestyre. Siden da er uddannelsen blevet en fasttømret del af det grønlandske samfund, og næsten 100 diplomingeniører har efterhånden gennemført uddannelsen, som har base i Sisimiut.

Siden 2016 har det også været muligt for civilingeniørstuderende at tage en del af deres kandidatuddannelse i Grønland i forbindelse med Arktisk Semester, som DTU udbyder hvert forår i Sisimiut.

Arktiske investeringer

Penge til grønlandsk infrastruktur

Stort investeringsbehov i Arktis.
Det store amerikanske investeringsselskab Guggenheim Partners anslog på dette års økonomiske topmøde i Davos, at der er behov for investeringer i blandt andet infrastrukturprojekter i Arktis på, hvad der svarer til ca. 6.850 milliarder kroner.

Deriblandt er der de mange store grønlandske anlægsprojekter. I øjeblikket er der blandt andet to nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat i støbeskeen, men der er også både råstof-, vej- og boligprojekter, der kræver kapital, investorer og ikke mindst konkurrencedygtige entreprenører.

Det er baggrunden for, at Arctic Business Networks samarbejdsorganisation, Arctic Cluster of Raw Materials, inviterer til investorseminar den 26. april i København.

På mødet bliver der blandt andet lejlighed til at høre mere om Vækstfonden, Den nordiske og den europæiske investeringsbank samt mulighederne for OPP'er i Grønland.

Tilmelding kan se via dette link.

11. april 2018

Vækstpotentiale i Sydgrønland

Workshop med fokus på småskalavirksomheder

Lill Rastad Bjørst fra AaU og Erika Anne Hayfield
fra Færøernes Universitet lægger op til debat
om småskalavirksomheder i Sydgrønland.
Foto: Daniela Chimirri
Der er et stort vækstpotentiale i små familievirksomheder i Sydgrønland. Det er baggrunden for, at et forskerhold fra AaU Arctic tirsdag og onsdag har arrangeret en workshop på Campus Kujalleq i Qaqortoq.

Her har forskerne inviteret repræsentanter for kommunen, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst erhvervslivet til en debat, hvor man dels knytter deltagerne tættere sammen, dels undersøger sammenhængen mellem køn, uddannelse og erhvervsstrukturer i Grønland, med særligt henblik på at skabe en bedre forståelse for, hvordan sociale strukturer i samfundet forbundet med forestillinger om kønsroller og familiemønstre kan påvirke kvinders og mænds uddannelses- og erhvervsvalg, som det hedder i oplægget.

Erhvervsstrukturen i Sydgrønland er i forvejen karakteriseret ved små, bæredygtige virksomheder, blandt andet typisk mand-konevirksomheder i forbindelse med blandt andet fårehold. Regionen har også en del aktivitet inden for fiskeri og turisme. Desuden er Sydgrønland hjemsted for blandt andet handelsskolen i Qaqortoq og tjener-kokke-uddannelsen på Inuili i Narsaq.

Forskerholdet har Lill Rasted Bjørst og Rikke Becker Jacobsen fra Aalborg Universitet i spidsen. Der har været stor interesse for projektet, og workshoppen har samlet over 40 deltagere.

Workshoppen er støttet af  Nordic Council of Ministers’ Arctic Cooperation Programme, Det Humanistiske Fakultet, AAU, Shape - Sustainable Heritage Areas:Partnerships for Ecotourism, AAU Arctic og Institut for Kultur og Globale Studier.

10. april 2018

Ny bestyrelse

SBC skiftede mere end halvdelen af bestyrelsen

Den ny bestyrelse. Foto: SBC
Hele otte nye medlemmer kunne sætte sig omkring bestyrelsesbordet i Sermersooq Business Council, da erhvervsrådet i den grønlandske hovedstadskommune holdt møde den 23. marts.

Bestyrelsen er på i alt 14 medlemmer, der med otte nye medlemmer således har fået en voldsom vitaminindsprøjtning. Den nye bestyrelse samler brede kompetencer inden for turisme, fiskeri, kultur, virksomheders rammebetingelser, iværksættere på alle stadier og fødevarer – emner som er SBC’s strategiske fokusområder.

- De nye bestyrelsesmedlemmer bidrager med ny viden til SBC. Det betyder, at vi kan målrette vores indsatser ud fra en stor viden og brede kompetencer inden for de felter SBC’s strategi 2018-2021 arbejder med. SBC takker samtidig de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres professionelle og engagerede bidrag til udviklingen af erhvervslivet i Sermersooq, siger Michael Mørch, bestyrelsesformand i SBC.

Den ny bestyrelse består af: Michael Mørch (formand), Nuummi Sulisitsisut, Jesper Hansen (næstformand),  GrønlandsBANKEN, borgmester Asii Chemnitz Naarup, Kommuneqarfik Sermersooq, Bo Volfred Christensen, Sermersooq Seafood, Brian Torp, Comby,  Helle Siegstad,  Pinngortitaleriffik,  Iddimanngiiu Bianco, Destination East Greenland,  Jens Paulsen, Nuummi Sulisitsisut, Lars Mathæussen, NAPP, Morten Nordahl, Kommuneqarfik Sermersooq, Nicolaj Sørensen, Nuummi Sulisitsisut, Susanne Andreasen, Nunatta Isiginnaartitsisarfia, Thomas Mogensen, BankNordik samt Ujoorsi Therkildsen, NSIP.

Fonden Sermersooq Business Council – eller bare SBC – er en erhvervsdrivende fond, som har til formål at skabe og støtte erhvervsudvikling inden for Kommuneqarfik Sermersooq. SBC er etableret af en række virksomheder og organisationer, som hver har et antal poster i bestyrelsen.

4. april 2018

Efter PDAC

Netværksmøde om råstoffer

Det går godt med råstofefterforskningen i Grønland.
 I år åbner Hudson Resources en ny mine
 ved White Mountain nær Kangerlussuaq. Foto: Hudson
Grønland klarer sig fint sammenlignet med andre råstoflande. Det kom frem, da årets resultat fra Fraser Institutes årlige analyse af råstoflandenes evne til at tiltrække kapital og prospektorer, blev offentliggjort under PDAC i Toronto for en måned siden.

Det kan man høre meget mere om på denne uges netværksmøde i Arctic Business Network. Her vil Anders Læsøe fra netværksledelsen fortælle om sine indtryk fra årets store råstofmesse og -konference.

På konferencen deltog en rekordstor delegation fra Grønland med 80 deltagere - fortrinsvis erhvervsfolk, som benyttede konferencen til at orientere sig i råstofbranchen på internationelt niveau, samtidig med at man gjorde reklame for Grønland som råstofland, blandt andet på den såkaldte Greenland Day, hvor Naalakkersuisut præsenterer de nyeste muligheder i Grønland for internationale branchefolk.

Det såkaldte post-PDAC er lidt af en tradition i ABN-regi. Mødet foregår torsdag den 5. april kl. 16.00 til 18.00 i Det Arktiske Hus, Vesterbro 79, Aalborg. Mødet bliver senere gentaget i Nuuk. Tilmelding til sekretariatet.

Aspiranter på vodbinderi

Specialkursus
Officersaspiranter på skolebænken i vodbinderiet. Foto: RG
Syv dæksfolk på Royal Greenlands trawlere har gennemgået et specialkursus i vedligeholdelse af fiskeredskaber. Det er sket som et led i Royal Greenlands indsats for at for at skaffe lokale officersaspiranter, fortæller virksomheden på sin hjemmeside.

Det skesdages kursus i vedligeholdelse af fiskeredskaber blev gennemført i samarbejde med Fiskeriskolen i Thyborøn.

De syv dæksfolk har under specialkurset på Fiskeriskolen i Thyborøn blandt andet gennemgået teori og praksis i trawlets materialer og opbygning samt vedligeholdelse af trawl. Kurset har også omfattet bødning, splejsning af tovværk og wirer, og værktøj til måling af maskestørrelse.

- Formålet med kurset er, at aspiranter der er tilknyttet Royal Greenlands fiskeriflåde skal mestre arbejdet på dækket inden de i fremtiden kan komme videre i deres forløb. Det er vores mål at give dem de bedste forudsætninger for at gennemføre deres uddannelser som officerer, siger Mika Heilmann, bemandingschef i Royal Greenland.

33 årige Jens Siegstad, der efter endt uddannelse som skibsfører i december 2017, blev officersaspirant ombord på Royal Greenlands trawler Qaqqatsiaq i januar 2018, var en af kursusdeltagerne, og han er tilfreds:

- Det var et meget lærerigt kursus. Det er meget tilfredsstillende for mig, at jeg nu er i stand til at arbejde med vodbinderi samt nu har kendskab til vedligeholdelse af trawl, siger Jens Siegstad, der håber på, at jobbet som officersaspirant i Royal Greenlands fiskeriflåde vil bane vejen til et job som 1. styrmand og måske som skipper.

3. april 2018

Hvis Grønland river sig løs

Aktuel bog om grønlandsk selvstændighed


Af Jesper Hansen

Martin Breum.
Martin Breums nyeste bog, "Hvis Grønland river sig løs - en rejse i Kongerigets sprækker", der udkommer i dag, lander midt i den grønlandske valgkamp til Inatsisartut - og sætter helt  sikkert gang i den grønlandske selvstændighedsdebat op til valget.

Generelt er "Hvis Grønland river sig løs" en god og hamrende aktuel bog. Forlaget og forfatteren kunne næppe have ønsket sig en bedre timing, for valget skærper interessen for bogen, der er både omfattende og velskrevet.

Præmissen er knivskarp: Grønland er inde i en løsrivelsesproces, og spørgmålet er bare, hvornår og hvordan løsrivelsen  sker.

Det er politisk sprængstof i sprængklasse 1 - og selv om Martin Breum ikke tager stilling i sin bog, skal den nok blive både brugt og misbrugt i debatten.

Breums mål er at få flere til at engagere sig i diskussionen, så den bliver så givtig som muligt. Det er en vigtig mission, for spørgsmålet har efter Breums mening vidtrækkende betydning for den danske selvopfattelse.

"Jeg tager ikke stilling til, hvilken sammenkobling der vil være den bedste mellem de to dele af riget i fremtiden", understreger Martin Breum i forordet, inden han kaster sig ud i en forrygende række interviews og anekdoter.

Med et imponerende overblik tager Breum læseren med på en rundrejse på  de bonede gulve i Nuuk og København, til partikongres i Siumut, på besøg på Thule Air Base og om bord på inspektionsskibet Hvidbjørnen, i skoleklassen og hjemme hos læreren i Sisimiut, og så er der også blevet plads til et par kunstnerinterviews.

Hele tiden holder Breum sig stædigt insisterende til løsrivelsesspørgsmålet. Breum samler op på det spørgsmål, som han nu har skrevet og fortalt om de seneste 10 år. Han trækker på hele sit store og imponerende kildenet, som velvilligt deler deres tanker om selvstændigheds-spørgsmålet. Resultatet er en velskrevet bog, der er skruet sammen med en ikke ueffen grad af suspense, der gør bogen  pædagogisk og nem at læse. Her bliver man klog på løsrivelsesdebatten og de mulige pejlemærker for Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid.

Meget af stoffet er velkendt, men der er bestemt også nye vinkler. For eksempel har Breum et interview med kunstneren Per Kirkeby i jagten på Grønlands placering i den danske folkesjæl. Det interview er ganske forfriskende oven på alle politikerne - og så er Kirkeby meget præcis i sin beskrivelse af, hvordan Grønland gennem generationer har ramt de tilrejsende danskere.

Martin Breum skriver godt og begejstret, selv om denne anmelder med nordjyske rødder mener, at han ind i mellem godt  kunne spare lidt på superlativerne. Til gengæld morer jeg mig over Breums blomstrende billedsprog, for eksempel når han omtaler Vittus Qujaukitsoq risiko for at fremstå som et rensdyr i brunst, og senere Kim Kielsens tilsvarende risiko for at fremstå som en skræmt snehare. Det er  stærk formidling af politik på højt plan.

Hvis Grønland river sig løs kan varmt anbefales til alle, der interesserer sig for det grønlandske selvstændighedsspørgsmål og Rigsfællesskabets fremtid.

Martin Breum: Hvis Grønland river sig løs, 252 sider, vejledende pris kr. 299,95, Gyldendal

28. marts 2018

Fokus på grønlandske kompetencer

Stort behov for uddannet arbejdskraft

Stor interesse for at bidrage til den grønlandske
 kompetenceudvikling blandt ABN's medlemmer.
- Der skal uddannes langt flere for at tilgodese behovet i fremtidens Grønland. Det var budskabet fra direktør Jens K. Lyberth fra Royal Greenland, da Arctic Business Network torsdag satte fokus på de grønlandske kompetencer.

Det skete på et velbesøgt netværksmøde på Royal Greenlands afdeling i Svenstrup, hvor medlemmer af ABN fra begge sider af atlanten udforskede mulighederne for at styrke det grønlandske kompetence- og uddannelsesniveau.

- Grønland lever af indtægterne fra fiskeriet. Det er bagrunden for, at Royal Greenland har påtaget sig at sætte ind på alle fronter helt fra folkeskole til universitetsniveau. Vi ser en fremtidig kæmpeudfordring i loven om andelen af hjemmehørende arbejdskraft, da mange på fiskefartøjerne skal pensioneres,og der er ingen nye at tage af, fortalte Jens K. Lyberth.

Mødet bød også på et oplæg fra Peter Møller fra Marcod, der fortalte om det arbejde, organisationen udfører for de maritime virksomheder i Nordjylland med kompetenceudvikling, rekruttering og dannelsen af maritime netværk, og herunder også de forskellige tilbud til de unge grønlandske studerende.

- Vi har blandt andet PIU-ordningen, som er en mulighed for, at lærlinge kan komme på udlandsophold. Det er en mulighed for at lade danske unge opleve en periode som lærling i Grønland, fortalte Møller.

- Fokus for mødet var at udbrede kendskabet til arbejdet og gøre det klart, at metoden kan bredes ud til andre brancher. Så mange af ABNs virksomheder som muligt kan inddrages, udveksle erfaringer, udveksle mennesker og deles om lærlinge. Det vil give noget på begge sider af Atlanten, alene fordi det udvider medarbejdernes indsigt i forholdene i de to lande, mener Helle Andersen fra ABN's netværksledelse.

Hun tilføjer, at det for eksempel blev nævnt, at der er flere faglærte, der bliver arbejdsløse om vinteren i Grønland. Det er en ressouce, der måske kan udnyttes i Danmark.

Samtidig med mødet i Svenstrup holdt ABN også netværksmøde i Nuuk, hvor deltagerne kunne følge mødet via konferencetelefonen.

Verdens hårdeste skiløb

En kold tur

Det klare, kolde vejr bød på masser af
nordlys til dette års Arctic Circle Race.
I weekenden blev verdens hårdeste skiløb, Arctic Circle Race, afviklet i Sisimiut for 22. gang. Det skete i klart vejr med let vind, men det var drønkoldt med temperaturer under 20 graders frost.

- Kulden gjorde det ekstra hårdt, for der er ikke meget glid i så kold sne, forklarede en af deltagerne fra Finland, der i øvrigt var voldsomt udfordret af de kuperede terræn ved Sisimiut.

- Vi er slet ikke vant til løbe i fjelde, forklarede den finske skiløber.

Den samlede distance er på 160 km. Undervejs overnatter deltagerne i telte, og de tilbereder selv deres mad over spritblus. Der deltog i år 120 deltagere fra 14 forskellige lande.

Mountainbikes og isbjørne

Isbørnejæger og cykelmekaniker

Populær cykelmekaniker og isbjørnejæger.
Grønlandske unge elsker at køre mountainbike - og det kan der komme et levebrød ud af.

Et eksempel er Johannes Mikaelsen, der er cykelmekaniker - og endda en populær en af slagsen.
For nylig forlod han Pikkori Sport i Nuuk og tog til Danmark, hvor han nu arbejder i firmaet MTB-Tours.dk i Hareskoven. Her er hans arbejdsgiver ovenud begejstret og skriver om Johannes Mikaelsen på Facebook:

- Johannes er Grønlands dygtigste mekaniker. Det siger måske ikke så meget, da den generelle opfattelse er, at der ikke kan være mange cykler på Grønland. Cykel sæsonen er selvfølgelig kort deroppe, men der er faktisk en voksende gruppe der kører DH og Enduro i Nuuk området, og fatbikes selvfølgelig.

- Udover cykling, dyrker Johannes også kajak. Han laver egne traditionelle grønlandske sælskinds kajakker. Han går gerne på jagt.Han elsker fiskeri - og naturen i det hele taget... Så er der nogle jægere eller fiskere iblandt jer, så smid gerne en invitation til Johannes.

Det får en af MTB-Tours.dk's kunder til begejstret at kommentere på Facebook:

- Han er supercool, mødte ham igår for første gang, og hvor mange cykelmekanikere kan sige, at de skød deres første isbjørn som 11 årig?

MTB-Tours understreger, at Johannes også reparerer almindelige cykler. Han er udlært i Danmark.

19. marts 2018

Stigende optimisme

Stor interesse for PDAC

Stor tilfredshed med dette års deltagelse i PDAC,
fortæller Anders Læsøe fra Arctic Business Network.
Foto: Poloc
Priserne på råstoffer er generelt stigende. Det medfører stigende interesse for råstofindustrien, og det er baggrunden for, at den canadiske mine og efterforskningsmesse PDAC oplever en stigning i form af både både gæster og udstillere.

Det fortæller Andres Læsøe fra Arctic Business Network, der var en af de mange deltagere i den grønlandske delegation ved messen. Delegationsrejsen var som sædvanligt arrangeret i et samarbejde mellem Grønlands Erhverv, Arctic Cluster of Raw Materials, generalkonsulatet i Toronto samt Naalakkersuisut.

I forbindelse med delegationsrejsen fastslog Naalakkkersuisoq for blandt andet råstoffer, Mûte B. Egede, at der er gang i den grønlandske mineralefterforskning, og han glædede sig over udviklingen:

- Antallet af efterforskningslicenser til den kommende sæson er stigende, og så kan vi jo glæde os over både rubinprojektet, der er kommet i gang og Hudson-projektet, der starter produktionen i år, fortalte landsstyremedlemmet til Greenland Day på PDAC.

Departementet for Råstoffer havde arrangeret en geologi-session om formiddagen med generel gennemgang af Grønlands geologi og kendte mineral forekomster. Om eftermiddagen faciliterede Generalkonsulatet en ”business and investment session”, hvor der var inviteret gæstetalere om emnet.

Der har været stor tilfredshed fra grønlandsk side med dette års deltagelse i PDAC, konstaterer Anders Læsøe,

- Der er en stigende interesse i at deltage i det store messearrangement, og Departementet for Råstoffer fortæller, at de har haft en fin fremgang i trafikken på deres stand i år, fortæller Anders Læsøe.

Arctic Business Network inviterer til netværksmøde i Aalborg den 5. april, hvor Anders Læsøe fortæller mere om indtrykkene fra PDAC. Det foregår den 5. april. Mødet bliver gentaget på et senere tidspunkt i Nuuk.

Praktik i Thule

Fortsat praktikmuligheder i Thule

Praktikanter fra Qaanaaq ser nærmere på Thule-basen.
En af de cooleste - og helt bestemt koldeste - praktikophold overhovedet, mener den amerikanske ambassade i København, der netop har delt et opslag på Facebook, hvor man fortæller om praktik-mulighederne på Thule Air Base.

Ambassaden fortæller, at for et par uger siden var fem unge studerende fra Qaanaaq-skolen i Grønland en del af et ganske særligt praktikforløb. De fik mulighed for at være på arbejde med folk, der arbejder på Thulebasen. De mødtes med håndværkere og forskere, der arbejder på basen. Forløbet var en del af den igangværende indsats for at åbne basen for lokalsamfundet og give indblik i livet på basen og de typer job, som den tilbyder. For ældre studerende, der tager en erhvervsuddannelse, er der også indgået aftaler om lærlingeuddannelser med skoler i Grønland og Danmark.

Ambassadens meddelelse kommer kort tid efter, at kontrakten om civilarbejdet på Thule Air Base sidste efterår er overgået til Vectrus Services A/S, efter at kontrakten i årevis har ligget hos det dansk-grønlandske selskab Greenland Contractors.


Netværksmøde i Aalborg

Fokus på kompetencer

Royal Greenland har mange erfaringer med
at rekruttere og udvikle den grønlandske arbejdskraft.
Det kan man høre meget mere om på ABN's
netværksmøde torsdag den 22. marts.
I denne uge - den 22. marts - byder Arctic Business Network til et netværksmøde med et stærkt fokus på arbejdet med at rekruttere og udvikle den grønlandske arbejdskraft.

Mødet byder blandt andet på oplæg om Royal Greenlands arbejde på området, hvor man har mange initiativer i gang. Desuden bliver der et oplæg fra Peter Møller fra Marcod, der vil berette om brugen af netværk i rekrutterings- og udviklingsprocessen.

Mødet foregår hos Royal Greenland i Svenstrup ved Aalborg 22. marts kl. 16-18. På samme tidspunkt i Grønland, altså kl. 12 - 14 bliver der lejlighed til at mødes for de grønlandske netværksmedlemmer, som så kan følge med i arrangementet i Svenstrup via en videokonference. Lokaliteten for mødet i Nuuk er endnu ikke fastlagt, men interesserede kan kontakte Anders Læsøe på email anders@laesoe-consulting.dk.

14. marts 2018

24. april

Valgkampen i gang for alvor

Grønland skal til stemmeurnerne den 24. april.
På et ekstraordinært møde tirsdag formiddag har det grønlandske parlament, Inatsisartut,u efter ønske fra formanden for Naalakkersuisut besluttet, at nyvalg til parlamentet skal holdes den 24. april.

Hermed er den grønlandske valgkamp for alvor gået i gang.

Der bliver med stor sandsynlighed to nye partier på stemmesedlen denne gang, da både Samarbejdspartiet og Partii Nunatta Qitornai har meddelt, at de nu har afleveret det fornødne antal underskrifter til at stille op.

Partierne skal nu i gang med at lave kandidatlister. Fristen for at aflevere kandidatlisterne er tirsdag den den 3. april kl. 12.

13. marts 2018

Grønlændere foretrækker Nordjylland

Flere grønlændere i Danmark

Grønlændere i Nordjylland til nationaldag i Aalborg Zoo.
Grønlands Statistik har netop lavet en opgørelse, som viser, at der bor 16.370 grønlændere i Danmark.

Heraf bor 2.656 i Nordjylland, og det gør landsdelen til den mest populære blandt grønlænderne. Dog skarpt forfulgt af Østjylland med 2.530 og storkøbenhavn med 2.307.

Undersøgelsen viser også, at antallet af grønlændere i Danmark er stigende. Siden 2010 er antallet steget med næsten 2.000.

KNR har undersøgt tallene og fortæller, at væksten i grønlændere bosiddende i Danmark især sker blandt personer over 60 år, hvor antallet er blevet fordoblet de seneste ti år.
Grønlands statistik definerer grønlændere som personer, der er født i Grønland.

En god forretning

Rekordoverskud i grønlandsk mediehus

Mediehuset Sermitsiaq.AG nyder godt af den
 store økonomiske aktivitet i Grønland.
Mediehuset Sermitsiaq.AG kom ud af 2017 med et rekordoverskud efter skat på 5,473 millioner kroner, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2016-resultatet på 4,279 millioner kroner.

- Resultatet er i høj grad påvirket af den økonomiske aktivitet i samfundet og dermed efterspørgslen efter arbejdskraft, hvilket har påvirket annoncesalget positivt. Mediehuset har i årets løb fortsat investeret i den redaktionelle, udvikling, ligesom der er tilført ekstra ressourcer for at sikre sideløbende udgivelse på såvel grønlandsk som dansk. Samtidig har mediehuset gennemført effektiviseringer/rationaliseringer på en række områder, skriver Sermitsiaq på sin hjemmeside.

- Der er i årets løb investeret i forbedring af hjemmesidens funktionalitet, nyt design samt udvikling af integrationen til den mobile platform. Antal sidevisninger udgjorde 30,6 millioner. Året før i 2016 var tallet 22,7 millioner. Omfanget af annoncering på nettet har også været stigende i forhold til sidste år, oplyses det.

Udviklingen i salget af de to printaviser har, som i resten af den vestlige verden, været faldende i forhold til 2016. Udviklingen i antallet af elektroniske abonnementer har derimod været stigende. Det samlede oplag for elektroniske abonnementer samt solgte printaviser udviser en stigning i forhold til 2016.

Billigere benzin

Polaroil sætter priserne ned

Lavere brændstofpriser i Grønland. Foto: Polaroil
Det grønlandske olieforsyningsselskab, Polaroil, sænker priserne fra den 10. marts på gasolie, petroleum og benzin med 45 øre pr. liter, så den grønlandske detailpris på benzin vil falde fra 4.95 kr. til 4.50 kr. pr. liter.

Desuden sænkes prisen på Jet A-1 (flybrændstof) også med 45 øre pr. liter fra 5,58 kr. til 5,13 kr. pr. liter.

Sænkning af brændstofpriserne svarer til en samlet årlig besparelse på ca. 58 mio. kr. for forbru-gerne. Prisnedsættelsen er den sjette i rækken siden september 2014, hvor verdensmarkedspriserne begyndte at falde. Det betyder at brændstofpriserne nu er faldet med 1,55 kr. pr. liter siden sommeren 2014, oplyser Polaroil i en pressemeddelelse.

Prisændringen skyldes hovedsageligt en billigere sikring af brændstofpriserne for 2018 i DKK og dermed lavere indkøbspriser på brændstof i forhold til 2017. Denne ændring består af en prisreduktion på indkøbspriserne i USD, samt et fald i USD/DKK kursen, forklarer olieforsyningsselskabet.

Fisk, fly og forfatning

Hvad handler det grønlandske valg om?

Kim Kielsen ønsker nyvalg til Inatsisartut.
Naalakkersuisut-formanden, Kim Kielsen, meddelte mandag, at han vil anmode Inatsisartut om at udskrive nyvalg til parlamentet til april. Valgdatoen bliver fastlagt på et møde den 13. marts. I den forbindelse har blog-redaktøren skrevet en analyse forud for valget til Nordjyske Stiftstidende den 12. marts. Vi bringer her artiklen i sin helhed.

Af Jesper Hansen

Den grønlandske selvstyre-formand Kim Kielsen er på sin egen stille og beskedne måde vokset betydeligt med opgaven, siden han tiltrådte i 2014. Samtidig er han styret fri af de mange skandalesager, der tidligere har sat sit præg på grønlandsk politik.

Sidste år trådte han alvorligt i karakter som landsfader, da tsunami-katastrofen ramte bygderne i Uummannaq-området, og det giver også respekt, at han sidste mandag valgte at udskrive nyvalg til det grønlandske landsting - Inatsisartut. Under alle omstændigheder skulle der være valg senest til november, så Kielsen forudså, at resten af året ville blive en lang valgkamp. Så er det bedre at få det overstået, mener Kielsen.

Selve valgdatoen afgøres først af Inatsisartut tirsdag, men med valgudskrivelsen bortfaldt to store lovforslag. Et forslag om ny fiskerilov og et forslag om at anlægge to nye storlufthavne i Ilulissat og Nuuk til erstatning for den hidtidige atlantlufthavn i Kangerlussuaq.

De to love bliver sikkert også de væsentligste temaer i valgkampen. Fiskerilovens intentioner er en spredning af kvoterne for at undgå det, man i Danmark kalder kvotekonger. Lovforslaget har affødt mange protester. Rederne mener, at det har karakter af ekspropriation - og senest har tidligere landstyreformand Lars Emil Johansen advaret mod loven, som han frygter vil give landskassen færre indtægter og flere udgifter.

Nye atlantlufthavne har længe stået højt på mange grønlænderes ønskeseddel. Det er Grønlands svar på Storebæltsbroen og har været diskuteret gennem flere årtier. Problemet er finansieringen, som det kniber med at få til at hænge sammen. Samtidig har både økonomer og erhvervsliv advaret mod byggerierne efter den foreliggende plan, som man frygter kan føre til en overophedning af økonomien. I forvejen har den grønlandske anlægssektor svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Det kan næppe heller undgås, at forholdet til Danmark og Rigsfællesskabet bliver et stort tema i valgkampen. I øjeblikket arbejder en kommission med et udkast til en grønlandsk forfatning. Samtidig barsler det tidligere grønlandske landstyremedlem for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, med et nyt parti, Partii Nunatta Qitornai, med et stærkt nationalistisk program, blandt andet løsrivelse fra Danmark. Qujaukitsoq mangler i skrivende stund endnu 200 underskrifter, før det nye parti er opstillingsberettiget.

Udover fiskeriet, lufthavnene og forholdet til Danmark kan det også forventes, at valgkampen vil handle om fattigdomsproblemerne, det store behov for boligrenovering og en udflytning af institutioner fra Nuuk til byerne ude på kysten.

Valgkampen vil foregå mellem de to store partier i den nuværende regeringskoalition, det socialdemokratiske Siumut med 13 ud af Inatsisartuts 31 pladser og det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit med 11 pladser i parlamentet. Regeringskoalitionen består desuden af det lille Partii Naleraq, der er stiftet af tidligere Siumut-landsstyreformand Hans Enoksen. Alle iagttagere er enig om, at posten som formand for Naalakkersuisut enten vil forblive hos Kim Kielsen eller gå til formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig.

Oppositionen udgøres af det socialliberale parti Demokraterne, der står forholdsvis stærkt i Nuuk-området samt det traditionelt danskvenlige, liberale parti, Atassut, der siden valget i 2014 har mistet alle sine pladser i Inatsisartut. Herudover kæmper så Vittus Qujaukitsoq for at nå at samle underskrifter inden valget. Det samme gælder de to tidligere medlemmer af Demokraterne, Michael Rosing og Tillie Martinussen, der samler underskrifter til et nyt liberalt parti, Samarbejdspartiet.

De grønlandske partier har endnu ikke offentliggjort kandidatlisterne til det kommende valg, men Siumut satser blandt andet på borgmester-effekten. Den tidligere borgmester i Grønlands næststørste by, Sisimiut, har meddelt, at han stiller op for Siumut. Han er kendt som modstander af lufthavnsplanerne. I nord i Ilulissat overvejer tidligere borgmester Ole Dorph stadig sit kandidatur, hvorimod i syd den tidligere Qaqortoq-borgmester Jørgen Wæver Johansen opfordrer vælgerne til at støtte hans kone, Siumut-politikeren Vivian Motzfeldt, der er formand for den grønlandske forfatningskommission.

Grønlandsk politik er ofte ganske uforudsigelig. På nuværende tidspunkt er det svært at spå om resultatet, men en ting er sikkert. Debatten bliver benhård og bramfri. Heldigvis besidder de grønlandske vælgere også tilgivelsens nådegave, så selv alvorlige fodfejl bliver tilgivet. Det er det, der gør grønlandsk politik så spændende.

5. marts 2018

Grønlandsk byggeskik under lup

Storstilet forskningsprojekt skal kortlægge det grønlandske byggeri

Hvert årti har haft sin byggestil i Grønland. Her er
det Store Slette i Nuuk fra halvfjerserne, som er et
af de byggerier, der nu skal under forskernes lup.
 Foto: Tove Lading
Større viden om arktisk byggeri er nødvendig, hvis vi skal blive bedre til at bygge boliger under ekstreme forhold. Derfor går DTU Byg nu i gang med at undersøge og evaluere udvalgte boligtyper i Grønland i et fireårigt forskningsprojekt. Forskningsprojektet skal give en bedre forståelse af sammenhængen mellem det arktiske klima og grønlandsk byggeskik.

- Vi kan godt måle os frem til resultater, men et andet relevant spørgsmål er, hvad folk synes om at bo i husene. Vi er meget interesserede i at få en bedre forståelse af, hvordan byggeri i bred forstand påvirkes af de ekstreme forhold i Arktis. Det gælder klimaet, men også kulturen og det, vi kalder ødrift – at de små samfund reelt fungerer som øer. Det viser sig blandt andet i vanskelige logistiske forhold, men dækker meget mere end det, siger Tove Lading, som er lektor på DTU Byg og leder af projektet.

Projektet har et bredt fokus, fra bygningskonstruktion, energi og indeklima over byggeproces og bæredygtighed til arkitektur og brugertilfredshed. Den nye viden, der bliver opsamlet gennem projektet, vil også være relevant andre steder på kloden med ekstremt klima og ødrift. Derudover vil resultaterne kunne bidrage til bedre og mere sikre byggetekniske løsninger i dansk byggeri.

Historisk set er den grønlandske boligmasse meget ny. Hvor en stor andel af den danske boligmasse er mere end 100 år gammel, er der i Grønland stort set ingen boliger, der er bygget før 1950. Samtidig er næsten alle boliger i Grønland typehuse og standardprojekter; der er kun meget få individuelt designede boliger. Derfor er grønlandske boliger velegnede som forskningsobjekt.

Byggeskikken og byggeteknikken er i konstant udvikling. Hvert årti har budt på sine bygningstyper og sine konstruktionsprincipper – og dermed også på sine fejl og erfaringer, som man sjældent har nået at opsamle og evaluere, før byggeriet har bevæget sig i en ny retning.

- Der er i Grønland en stor viden om byggeri under arktiske forhold, men en del af den er forankret hos enkeltpersoner, og den er ikke systematisk opsamlet og valideret. Derfor kan det være svært at få den eksisterende viden gjort tilgængelig for byggebranchen i Grønland, og det skal projektet råde bod på gennem en systematisk undersøgelse af de typiske boliger, forklarer Tove Lading.

Det er en viden, der også skal bruges i uddannelsen af de arktiske ingeniører. Ekstremt klima stiller særlige krav til byggeri Klimaet er en byggeteknisk udfordring, som ikke er til at komme uden om i Arktis. Det er dog ikke kulden i sig selv, der er det vanskeligste. Det er derimod kombinationen af stærk vind, nedbør og store udsving i temperaturer ved skift mellem frost og tø, som ofte giver problemer. Ophobning af is på tagene og sne omkring bygningerne giver risiko for skader og gør adgangen til og omkring bygningerne vanskelig. Dertil kommer dårligt indeklima, som er et udbredt problem i Grønland.

Byggeri i arktiske egne kræver grundig og detaljeret planlægning. Materialer, komponenter og mennesker skal bringes ind med skib eller fly, og specialkompetencer og rådgivning kan være langt væk.

DTU’s forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen, ser projektet som en naturlig del af DTU’s arktiske satsning. Hun fremhæver, at projektet kan få stor betydning, ikke kun for Grønland og Arktis, men også for andre områder i verden med ekstreme klimatiske og logistiske udfordringer.

- Den arktiske forskning får stor betydning i årene fremover, ikke mindst i balancen mellem bæredygtighed og den stigende fokus på mulighederne for at udnytte de rige ressourcer i Arktis. Det er et følsomt miljø med ekstreme udfordringer, og derfor er det vigtigt, at vi forstår forholdene optimalt og tilpasser løsningerne. Det kræver forskning. I takt med klimaforandringerne bliver behovet for denne særlige viden stadigt større, både i Arktis og andre steder på kloden med ekstremt klima. På DTU vil vi yde vores bidrag til at kortlægge denne viden og finde de tekniske løsninger, siger Katrine Krogh Andersen.

DTU Byg har indtil videre rejst 12,2 mio. kroner til forskningsprojektet om arktisk byggeri. Heraf kommer 6,5 mio. kroner i egenfinansiering fra DTU, mens 3,4 mio. kroner kommer fra grønlandske kommuner og Selvstyret. Derudover støtter Knud Højgaards Fond projektet med 1,5 mio. kroner og A.P. Møller Fonden med 0,8 mio. kroner. Projektet gennemføres i samarbejde med Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Kunstakademiets Arkitektskole og Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og i dialog med byggebranchen og myndighederne i Grønland.

Hvid cement uden CO2

Stor miljøgevinst

Hudson Resources planlægger at begynde udvindingen
 af grønlandsk anorthosit i år. Det vil ske i et åbent
brud nær Kangerlussuaq. Foto: Hudson Resources
Hudson Resources har netop offentliggjort, at det er lykkedes at fremstille CO2-fri hvidt cement ved hjælp af anorthosit af den type, som selskabet planlægger at begynde produktionen af i år ved Kangerlussuaq.

Selskabet har arbejdet i flere år på at udvikle den CO2-fri cement, der betragtes som et miljømæssigt stort fremskridt. I dag står cementindustrien for fem procent af den totale mængde af menneskeskabt CO2, oplyser Hudson Resources på selskabets hjemmeside.

På et møde for nylig for de studerende på Artek og KTI's råstofskole i Sisimiut fortalte Jim Cambon, Executive VP, Hudson Resources Inc om de mange fordele ved hvidt cement fremstillet af anorthosit fra Kangerlussuaq.

Blandt andet bliver den hvide cement stærkere ved opvarmning og er samtidig ikke varmeledende. Det er en af grundene til, at NASA har kontaktet Hudson Resources i forbindelse med, at det amerikanske rumagentur skal bygge en ny affyringsrampe. En affyringsrampes overflade skal kunne modstå raketudstødnings-varme på 2760 graders Celcius, overfladen skal forblive intakt i mindst 10 minutter, og skal kunne varmeisolere så affyringsrampens stålkonstruktioner ikke opvarmes over 65.5 grader.

Udover at indgå i produktionen af hvid cement bliver anorthosit også brugt som komponent i glasfiber og maling, hvor det erstatter kaolin og i aluminium, hvor det erstatter bauxit.

Hammerslag

Grønlandske rubiner solgt på Bruun Rasmussen

For 85.000 kroner grønlandske rubiner.
Foto: Bruun Rasmussen
Hammerslaget lød på 85.000 kroner, da det kendte auktionsfirma Bruun Rasmussen i sidste uge solgte et smykkesæt med grønlandske rubiner. Det var første gang, auktionsfirmaet solgte grønlandske rubiner.

Rubinerne er udvundet fra minen Aappaluttoq syd for Nuuk og indgår i det imponerende smykkesæt ”La Nina”. Rubinerne i ”La Nina”-smykkesættet stammer fra den første prøveboring i Aappaluttoq syd for Qeqertarsuatsiaat og er blevet indfattet hos en juveler i Vancouver.

Smykkesættet består af en halskæde og et par ørestikker, der er prydet med talrige facetslebne rubiner og safirer i røde og pink nuancer. Ædelstenene i Aappaluttoq blev oprindeligt opdaget tilbage i 1960’erne af GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland), hvor man anslog, at rubinerne var blandt verdens ældste.

Vurderingsprisen var sat til mellem 75.000 og 100.000 kroner - og hammerslaget levede dermed op til vurderingen af de smukke grønlandske smykkesten.

26. februar 2018

Velbesøgt netværksmøde

Bred debat

Der var en god stemning ved
 årets første netværksmøde i Nuuk
.
Arctic Business Network har taget hul på 2018-programmet. Det skete med et velbesøgt netværksmøde i Nuuk, hvor deltagerne besøgte Asiaq og hørte om de grønlandske forundersøgelser og satte fokus på den arktiske dagsorden.

Debatten kom vidt omkring - og man diskuterede blandt andet den kommende PDAC, hvor Grønland endnu en gang vil være stærkt repræsenteret, og også det kommende topmøde for at fejre Ilulissat-deklarationes 10 års dag blev diskuteret.

Desuden blev der lejlighed til at høre et oplæg om det kommende ABN-arrangement i Aalborg den 22. marts, hvor blandt andre Jens K. Lyberth fra Royal Greenland vil fortælle om virksomhedens arbejde med udviklingen af grønlandske kompetencer,

Der var stor interesse for det kommende møde, og man blev enig om at finde et lokale, så man via Skype kan følge mødet i Nuuk.

Netværksmødet i Nuuk var årets første møde i det ambitiøse 2018-program for Arctic Business Network, som kan downloades her.

Topmøde i Ilulissat

Deklaration fejres med maner

De ikoniske isfjelde ved Ilulissat bliver
endnu en gang rammen om et arktisk topmøde.
Der er lagt op til lidt af et topmøde i Arktis, når Naalakkersuisut og den danske regering inviterer til Ilulissat-deklarationens ti års fødselsdag i Ilulissat med udsigt til byens ikoniske isfjelde.

Det er til maj ti år siden, at den daværende landsstyreformand Hans Enoksen og den danske udenrigsminister Per Stig Møller tog initiativ til Ilulissat-deklarationen, der fastslår Kongeriget Danmarks ret til Polhavet sammen med USA, Canada, Rusland og Norge. Det er den gruppe af lande, som ofte omtales som kystlinjestaterne eller de fem i modsætning til de otte, som er medlemmerne af Arktisk Råd, det vil sige desuden Sverige, Finland og Island.

Ilulissat-deklarationen fastslår, at stridigheder mellem de fem om grænsedragningerne i polhavet skal ske efter reglerne i FN's havretskonvention. Deklarationen satte i sin tid en prop i de daværende diskussioner om, hvorvidt Arktis skulle reguleres gennem en særlig traktat på samme måde, som det er sket i Antarktis.

De kan ikke komme på tale, for i modsætning til Antarktis er de arktiske territorier hjemsted for mennesker og folk, der har levet her gennem generationer, mener de fem lande.

Til fejringen af Ilulissat-deklarationens 10 års fødselsdag er blandt andre inviteret den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson og hans russiske kollega Sergej Lavrov.

Et studie med muligheder

Et universitetsstudium for de rejselystne

Arktiske Studier ved Aalborg Universitet er en uddannelse
 med mange muligheder for den rejselystne studerende,
 der helt sikkert kommer til at stifte bekendtskab
med det flotte nordlys.
Den første marts er der deadline for at søge ind på Arktiske studier ved Aalborg Universitet. Det er et studie med mange muligheder, fortæller universitetet i en pressemeddelelse.

Universitetet har snakket med en række tidligere studerende, og en af dem, Verena Huppert, fortæller, at der var interessen for det ukendte, som gjorde hende interesseret i de arktiske studier.

- Underviserne er stærkt motiverede, og de forstår at inddrage de studerende i forskningen, mener Huppert, der efter sin kandidatgrad er fortsat som PhD, hvor hun i samarbejde med blandt andre Grønlands Erhverv, Kommuniqarfik Sermersooq og Arctic Consensus undersøger, hvad man kan gøre for at styrke kompetenceniveauet i den grønlandske arbejdskraft. Hun bor i dag i den grønlandske hovedstad Nuuk.

En anden af de studerende på arktiske studier er Maiken Ann Høirup, der har set lyset - nordlyset vel at mærke - og har undersøgt dette i et turistmæssigt perspektiv højt mod nord i Tromsø. Studiet bragte hende også til Yellowknife i Canada.

Man kan læse mere om de arktiske studier på Aalborg Universitets hjemmeside, men det er med at tage en hurtig beslutning, for deadline er som sagt 1. marts.

20. februar 2018

Netværksmøde i Nuuk

Virksomhedsbesøg

ABN besøger Asiaq, der blandt andet
 holder øje med det grønlandske vejr.
Nu tager Arctic Business Network hul på 2018-aktiviteterne. Det sker med et virksomhedsbesøg på Asiaq i Nuuk, hvor deltagerne både kan høre mere om virksomheden og også ABN's aktiviteter det kommende år.

Det er Anders Læsøe fra ABN's netværksledelse, der byder inden for hos Asiaq, der er hans daglige arbejdsplads. Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, udfører opgaver inden for kortlægning, geografisk information, vandressourcer, klima, aktuelt vejr, miljø samt landmåling og geoteknik. Lokalt i Grønland er virksomheden nok mest kendt for sin overvågning af vejret - og de fleste grønlændere tjekker lige observationerne på Asiaqs hjemmeside, inden turen går i fjeldet eller til søs.

På programmet står også den netop offentliggjorte Arctic Business Analysis og der vil også blive en orientering om de planlagte grønlandske aktiviteter på verdens største råstofkonference, PDAC i Toronto, der løber af stabelen den 3. til 7. marts.

Netværksmødet foregår torsdag den 22. februar kl. 16.15 på Qatserisut 8 (Mestervej 8) – Den gamle GTO bygning over for Brandstationen. Tilmelding til mødet kan som altid ske på contact@arcticbusinessnetwork.com.

Penge til grønlandske børn

Fodboldpenge til velgørenhed

Grønlandske børn får nu glæde af nordjysk fodbold.
Det blev foreningen Grønlandske Børn, der efter en afstemning på nettet blev valgt som modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning i foråret 2018. Det betyder helt konkret, at foreningen modtager to kroner pr. tilskuer til den nordjyske fodboldklub AaB's hjemmekampe i Aalborg.

Foreningen Grønlandske Børn arbejder for at sikre, at alle grønlandske børn og unge bosiddende i enten Grønland eller Danmark, får en tryg barndom som grundlag for et godt voksenliv. Foreningen har eksisteret siden 1924 og har Hendes Majestæt dronning Margrethe 2. som protektor.

Jeppe Bülow Sørensen, teamleder for Foreningen Grønlandske Børn i Aalborg, er glad for håndsrækningen fra den nordjyske boldklub:

- En del af vores arbejde er projektet SISI, der retter sig mod en særligt udsat gruppe i Danmark, nemlig grønlandske børn anbragt uden for eget hjem i danske plejefamilier eller på institution.

- SISI er grønlandsk og betyder ”hule”, og projektets fornemmeste opgave er at give disse børn et frirum, hvor de får lov at udforske deres grønlandske baggrund og samtidig hjælpe dem med at forstå og acceptere, at de er anbragt.

- Når børnene bliver spurgt, hvad Sisi betyder for dem, er noget af det, de siger, at ”det er et trygt og dejligt sted, ”det er et sted hvor man kan være sig selv” og ”vi gør det hyggeligt for hinanden”.

- Vi håber med hjælp fra Hele Nordjyllands Håndsrækning, at vi med projektet kan sende nogen af de anbragte børn afsted på en sommercamp på Grønland, ligesom vi også har en plan om at sende nogle af de større børn, vi arbejder med i Aalborg på en tur i efterårsferien, da mange af dem kommer fra familier uden ret mange midler, afrunder Jeppe Bülow Sørensen.

Læs mere om Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Greenland Day

PDAC-tid

Fra den grønlandske råstofudvindings
barndom: Kryolit-bruddet i Ivittut.
Tiden nærmer sig for verdens største råstofmesse og -konference, PDAC, i Toronto, der finder sted 3. - 7. marts.

Traditionen tro deltagerer en større delegation af erhvervsfolk fra Grønland i konferencen, hvor der blnadt andet bliver delt "Michelin-stjerner" ud til råstoflandene alt efter, hvor attraktive de er for investorer.

Den grønlanske regering, Naalakkersuisut, står bag det årligt tilbagevendende arrangement, Greenland Day, hvor investorer og prospektorer kan høre mere om Grønland og mulighederne for et grønlandsk råstofeventyr. Det hele slutter i lighed med tidligere år med en reception.

Hvis man er interesseret i Greenland Day, kan hele programmet læses her.

Blandt deltagerne i årets PDAC er også Anders Læsøe fra Arctic Business Networks ledelse. Han vil til april viderebringe oplevelserne fra messen på netværksmøder i Aalborg og Nuuk.

Arktiske strategier

Norddansk dialog om Arktis

Arctic Consensus tager et overblik
over de arktiske strategier.
Nu fortsætter Arctic Consensus sin møderække med overskriften North Denmark Arctic Dialoque. Det sker på et møde på Aalborg Universitet den 27. februar.

Her bliver der stillet skarpt på den lange række af arktiske strategier, som omgiver os - og man vil især fokusere  på EU, der i lighed med mange andre aktører søger indflydelse i Arktis med en bæredygtighedsstrategi.

Oplægsholderne bliver Frej Sorento Dichmann fra Uddannnelses- og Forskningsministeriet samt Ulrik Pram fra Aalborg Universitet. Moderator er Mikkel Underlin Øatergaard, der tidligere var ansat i Arctic Consensus, men som nu er forskningsassistent på Aalborg Universitet.

Man kan læse mere om arrangementet på Arctic Consensus hjemmeside.

15. februar 2018

Flere gæstearbejdere til Royal Greenland

Både sæsonarbejdere og fastansatte

Royal Greenland har god erfaring med
 kinesiske gæstearbejdere. Her hygger kineserne sig med
 grønlandske kolleger i kantinen i Maniitsoq.
Foto: Royal Greenland
Royal Greenland venter i øjeblikket på godkendelse til opholds-og arbejdstilladelse til i alt 27 nye medarbejdere fra udlandet. De nye udenlandske medarbejdere skal arbejde på Royal Greenlands fabrikker i Tasiusaq, Ilulissat, Sisimiut og Maniitsoq. De 27, hvoraf de 18 er fra Kina og ni fra Filippinerne, kommer til Grønland i april, fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

 - Vi henter arbejdskraft fra udlandet, fordi vi ikke kan skaffe nok stabil lokal arbejdskraft fra Grønland, siger Koncern HR Chef i Royal Greenland, Søren Olsen Damgaard, der også siger, at Royal Greenland nu venter på arbejds-og opholdstilladelser til de nye medarbejdere.

- Vi har fået en godkendelse fra Avannaata Kommune og Qeqqata Kommunea til at hente udenlandsk arbejdskraft på 27 personer. Vi venter nu på godkendelse fra Udlændingestyrelsen på arbejds- og opholdstilladelse til vore nye medarbejdere.

De nye medarbejdere skal arbejde på fabrikkerne i Tasiusaq, Ilulissat, Sisimiut og Maniitsoq. 13 af de nye medarbejdere skal arbejde i højsæsonen 2018, imens 14 af de nye medarbejdere skal blive i Grønland og arbejde i to år.

- Fire filippinere der skal arbejde i Royal Greenlands anlæg i Tasiusaq, skal fastansættes på to års kontrakter. Det sammen skal fem fra Kina og fem fra Filippinerne der skal arbejde i Ilulissat. Resten på fem fra Kina der skal arbejde i Sisimiut, og otte fra Kina der skal arbejde i Maniitsoq, skal arbejde i højsæsonen fra april til december 2018, siger Søren Olsen Damgaard.

Men, det er ikke kun fra udlandet at Royal Greenland skal hente arbejdskraft til de nævnte fabrikker. - Vi skal finde så mange nye medarbejdere som muligt fra det øvrige Grønland, hvoraf de fem skal arbejde i Sisimiut og fem i Maniitsoq i højsæsonen fra april til december 2018, siger Søren Olsen Damgaard, og fortsætter:

 - Udover de to nævnte byer får vi ligeledes behov for at ansætte rigtigt mange sæsonarbejdere fra Grønland til andre fabrikker i den kommende sæson. Blandt andet vil vi gøre en større indsats for at finde mange ledige potentielle medarbejdere fra Tasiilaq og øvrige Østkysten.

 Royal Greenland har i forvejen ansat 36 kinesiske medarbejdere der arbejder på fabrikkerne i Maniitsoq, Ilulissat og Uummannaq. De 36 der ankom i foråret 2017 er alle ansat på toårige kontrakter.

Færøsk økonomi boomer

Færøerne slår Danmark på BNP

Fart på den færøske økonomi. Foto: Wikipedia
Der er gang i økonomien på Færøerne. Faktisk går det så godt, at det færøske BNP pr indbygger er højere end det danske.

Det fortæller Rigsombudsmanden på Færøerne i sin seneste indberetning til Statsministeriet. Rigsombudsmand Lene Moyell Johansen skriver blandt andet:

"Efter flere år med markant vækst på Færøerne er BNP pr. indbygger nu over 370.000 kr. og dermed højere end i Danmark." Det danske BNP var i 2016 på godt 320.000 kroner pr indbygger.

Lene Moyell Johansen konstaterer:

"Færøerne har for femte år i træk markant økonomisk fremgang. Væksten har især været drevet af stigende eksport af fiskeprodukter. Ledigheden er aktuelt meget lav. Der ventes et betydeligt offentligt overskud i 2017". Det er gode takter, men slangen lurer i paradiset, mener Rigsombudsmanden:

"Der er fortsat udsigt til et øget offentligt udgiftspres de kommende mange år, hvor antallet af ældre vil stige mærkbart. Landsstyret er bevidst om udfordringen og har (...)udarbejdet et forslag til en pensionsreform, der vil bidrage til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed.”

12. februar 2018

Store forretningsmuligheder i Arktis

Bioøkonomi og den kreative sektor som arktiske vækstområder

Formanden for Arktisk Økonomisk Råd,
Tero Vauraste, glæder sig over ny rapport.
Der er store forretningsmuligheder i Arktis. Det fastslår Dagfinn Høybråten, generalsekretær i Nordisk Ministerråd, efter at rådet i samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd har offentliggjort en større analyse af forretningsmulighederne i Arktis.

Analysen består af fire rapporter, der undersøger mulighederne for både iværksættere og etablerede virksomheder inden for områderne bioøkonomi, kreativ og kulturel industri, iværksætteri og innovation samt OPP. Især inden for bioøkonomien og den kreativ/kulturelle industri synes der at være store muligheder, påpeger Høybråten.

"The Arctic Business Analysis" er lavet for at højne og kvalificere kendskabet til det arktiske forretningsmiljø Målet er både at støtte eksisterende virksomheder og skabe muligheder for nye.

- Rapporten er tænkt som en guideline, der både undersøger, hvad der virker og hvilke hindringer, der er for handel i Arktis, siger Tero Vauraste fra Finland, der er formand for Arktisk Økonomisk Råd.

Vauraste mener, at den nye rapport er et vigtigt redskab for at sikre fortsat økonomisk og forretningsmæssig udvikling i Arktis.

Rapportens fire dele kan downloades fra Arctic Economic Councils hjemmeside.

Ny eksportmulighed: Tugtupit

Internationale eksperter begejstret for tugtupit

Internationale eksperter spår tugtupit
store muligheder. Foto: Wikipedia
Den grønlandske halvædelsten, Tugtupit, vakte forrige uge begejstring på den internationale smykkestensmesse, Tucson Gem Shows, der blev gennemført i Tucson, USA.

Fra Grønland deltog tre deltagere, der fik set på mange forskellige mineraler og smykkesten, både i rå og sleben form. På smykkestensmessen er der god mulighed for at se smykkesten i forskellige kvaliteter, og repræsentanterne fik derigennem et indtryk af de forskellige prisniveauer. Repræsentanterne fik også set fantastisk flotte krystaller samt udstyr til smykkestensproduktion. Generelt har smykkestensmessen været kilde til en masse inspiration.

Nuummi Ujaqqerituut Peqatigiiffiat og Foreningen af 16. August havde medbragt eksempler på slebne smykkesten af tugtupit i høj kvalitet. De facetslebne smykkesten af tugtupit er slebet af forskellige lokale slibere i Grønland. De halvgennemsigtige til gennemsigtige smykkesten af tugtupit blev vist til mulige købere samt til eksperter i forskellige internationale smykkestensorganisationer.

De internationale eksperter i smykkesten er alle begejstrede over at se tugtupit af en kvalitet, som er velegnet til facetslibning. En stor del af baggrunden for eksperternes begejstring skyldes den høje standard af facetslibning, som de lokale grønlandske slibere har udført.

Eksperterne spår den gennemsigtige tugtupit en stor international fremtid i lighed med andre internationalt eftertragtede smykkesten. Interessen for den gennemsigtige til halvgennemsigtige tugtupit vil samtidig kunne forøge interessen for den ikke gennemsigtige tugtupit, der i mange år er blevet produceret som smykkesten her i Grønland.

Før højkvalitets tugtupit får sit internationale gennembrud forudsætter det dog, at der laves et stort stykke forarbejde. Dette omfatter blandt andet en ressourcemæssig undersøgelse af tugtupit samt en stor markedsføringsindsats.

 Når de tre deltagere er vendt hjem fra deres rejse venter skrivebordsarbejdet. Rejsen skal munde ud i en rapport, hvor de deler deres viden fra smykkestensmessen med andre småskala rettighedshavere. Rapporten vil blive gjort tilgængelig for alle, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Tugtupit findes i det sydlige Grønland. Desuden er der forekomster i Quebec og på Kola-halvøen.