17. juli 2018

Lukrativ trofæjagt

Et erhverv i fremgang

Landskassen scorer kassen på trofæjagt.
 Foto: Qeqqata Kommunia
Betalingsjagt på rensdyr og moskusokse er et erhverv i fremgang, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Der blev i 2017 nedlagt 354 moskusokser og 138 rensdyr ved betalingsjagt. Dette er en stigning i forhold til 2016, hvor der kun blev nedlagt 236 moskusokser og 79 rensdyr. Det gav en indtægt i 2107 til Landskassen på 548.000 kroner for moskusokserne og 138.000 kroner for rensdyrene.

Det er opfattelsen, at trofæjagten kan vokse yderligere med de rette rammebetingelser, hedder det videre i pressemeddelelsen, hvor man fortsætter:

Betalingsjagt kan i Grønland kan udelukkende arrangeres af autoriserede arrangører, som har fast bopæl og er fuldt skattepligtige i Grønland. Kunderne er typisk europæiske eller amerikanske jægere, som især er interesseret i de store, gamle tyre, hvis trofæer skal bringes hjem fra Grønland.

Udenlandske jægere er villige til at bruge op til 50.000 kroner. på at gå på trofæjagt efter moskusokser og rensdyr i Grønland. Dette kommer samfundet til gode i form af solgte flybilletter, overnatninger, løn til trofæarrangører og deres hjælpere, afgift til Selvstyret, skatteindtægter til kommuner og Selvstyret osv. Kødkvaliteten på de gamle tyre er knap så god som på yngre dyr og derfor er de ikke så populære ved almindelig kødjagt. Dyrene bliver heller ikke ved med at vokse og er efterhånden udtjente som kilde til arvemateriale i bestanden. Trofæjagt på disse gamle tyre er således godt både for den grønlandske økonomi, for vildtbestanden og for vegetationen. Kødet fra trofæjagt overtages af betalingsjagtarrangøren.

For de fleste trofæjagtkunder er det af væsentlig betydning, at de kan foretage jagtture uforstyrret af andre jægere. De værdsætter højt følelsen af eksklusivitet under jagten. Derfor er det vigtigt, at kunne tilbyde jagtture på tidspunkter, hvor de ikke risikerer at blive forstyrret af erhvervs- eller fritidsfangere. På grund af sit relativt begrænsede omfang, er der derfor i flere områder, tilrettelagt relativt lange jagtperioder. I perioder, hvor der foregår erhvervs- og fritidsjagt samtidigt med betalingsjagt, er det op til betalingsjagtarrangøren at finde områder, eller jagtdage hvor deres kunder ikke oplever anden jagt som problematisk.

AAU vært for polarforskerdagen

AAU Arctic inviterer til København

Sidst AAU var vært for Polarforskerdagen, samlede man
 godt 100 deltagere til en todages konference i Aalborg.
AAU skal være vært for polarforskerdagen 2018, skriver AAU Arctic i en  pressemeddelelse.

- Temaet for konferencen bliver "Fremtidens polarforskning", der blandt andet vil byde på oplæg af Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. Det endelige program og informationer om tilmelding udsendes efter sommerferien, siger Anne Merrild Hansen, der er leder af AAU Arctic.

Årets polarforskerdag finder sted torsdag den 6. december på Aalborg Universitets lokaler i København på A.C. Meyers Vænge i Sydhavnen.

Sidst Aalborg Universitet var vært for Polarforskerdagen var i 2015, hvor universitetet samlede godt 100 deltagere til en todages konference i Aalborg med oplæg fra både forskere, erhvervslivet og politikere. Temaet dengang var "Bæredygtighed i grønlandsk erhvervsudvikling."

Turisme i Sarfannguit

Verdensarvlisten sikrer bygdelivet

Borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia, og
bygdebestyrelsesformand Parnannguaq Jonathansen,
 Sarfannguit, fejrer optagelsen på verdensarvlisten.
Foto: Qeqqata Kommunia
Beboerne i bygden Sarfannguit nær Sisimiut ser lyst på fremtiden som turistmål, efter at området Aasivissuit Nipisat er blevet optaget på Unescos verdensarvsliste.

Bygdebestyrelsesformand Parnannguaq Jonathansen ser ingen modsætning mellem det traditionelle grønlandske bygdeliv og og det at være et turistmål, tværtimod:

- Vi er utroligt glade for, at vor bygd er kommet med på UNESCOs Verdensarvsliste. Det betyder, at vor bygd og vor fisker- og fangerkultur, som vi har i dag, sikres og bevares for fremtiden, siger Paarnannguaq Jonathansen til Sermitsiaq.

Arctic Circle Business står parat i kulissen til at hjælpe bygdebeboerne med at udvikle bygden som turistmål. Det midtgrønlandske erhvervsråd satser på at smede, mens jernet er varmt og har derfor mindre end en måned efter optagelsen på verdensarvlisten indkaldt til turistmøde i Sarfannguit. Mødet foregår torsdag den 19. juli klokken 1930 på skolen i Sarfannguit.

Hans Christian Sværd, der er stabschef i Qeqqata Kommunia, fortæller til Sermitsiaq, at der er planer om at opføre et shelter ved Sarfannguit, ligesom man overvejer, hvordan vandreturisterne kan komme frem til bygden, der ligger på en ø.

12. juli 2018

Se billeder fra Grønlands nye mine

Anorthosit inden årets udgang

Det store anlæg nær Kangerlussuaq er et
 imponerende syn. Foto Hudson Resources
Arbejdet med at etablere Grønlands nye mine ved Kangerlussuaq, hvor der skal udvindes anorthosit nær det såkaldte "White Mountain", skrider frem, meddeler Hudson Resources inc.

Anlægssæsonen begyndte i april, hvor man blandt andet har færdiggjort beboelsesfaciliteterne og et auto-værksted. Netop nu arbejder man på de store stålkonstruktioner, der skal bruges i forbindelse med udvindingen af det grus-agtige materiale. Det er planen, at udvindingen skal gå i gang inden årets udgang.

Der er i øjeblikket 38 mand i gang med anlægsarbejderne - og Hudson forventer, at arbejdet vil toppe i august med i alt 44 mand ansat på sitet.

Det store udvindingsanlæg er næste på plads.
 Foto: Hudson resources
Arbejdet med stålkonstruktionerne er lagt i hænderne på Ironclad Metals Inc. of British Columbia , der er en af Nordamerikas førende virksomheder inden for anlæg af miner.

El-entreprisen er gået til Lillegården El, der har hovedkontor i Hobro, og afdelinger i Århus og Klejtrup. Lillegården El beskæftiger cirka 70 medarbejdere, der arbejder med mange former for el-installationer, inden for bolig, erhverv, industri, landbrug og service. Lillegården El ejes og drives af Jens Bjørn, Jan Justesen og Henrik Vraa Andersen. Lillegården El er grundlagt i 1981.

Hudson Resources har oprettet et galleri på virksomhedens hjemmeside med fotos fra anlægsarbejdet. Hele galleriet kan ses her - og vi bringer et par af de spændende fotos her på siden.

Anlægssæsonen på White Mountain begyndte i april.
Foto: Hudson Resources.
Et dronefoto viser det store og nyanlagte havneanlæg ved
White Mountain. Foto: Hudson Resources

Stålkonstruktionerne udføres af Ironclad, der er en af Nordamerikas
 førende virksomheder inden for minekonstruktion. El-entreprisen gik til
 Lillegården El fra Hobro. Foto: Hudson Resources.

Ny netværks-formand

Arctic Education Network har valgt ny bestyrelse

Den nye formand deltog sidste år i et fællesmøde mellem
Arctic Business Network og Arctic Education Network
i forbindelse med Seashow 2017, hvor hun fortalte
om de grønlandske handelsuddannelser.
Christel Lund Bøjler, forstander ved Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk, er netop blevet valgt som formand for Arctic Education Network. Det skete på den seneste generalforsamling, hvor der samtidig var udskiftning i de øvrige bestyrelsesposter.

Bøjler ser frem til at arbejde som bestyrelsesformand:

- Jeg har været glad for at deltage som medlem i netværket og er nu spændt på de opgaver, der ligger som formand for bestyrelsen i uddannelsesnetværket. For mig er det en mærkesag at sikre den studerendes vej gennem uddannelsessystemet med fokus på den enkelte studerendes gennemførsel af den rette uddannelse med den rette vejledning. Med AEN er det netop muligt at skabe mulighederne for dette, hvor koblingen mellem studerende og erhvervslivet en vigtig faktor for at sikre, at den studerende får de rette kompetencer til at imødekomme det grønlandske erhvervsliv efter uddannelse. Jeg ser frem til det kommende arbejde i netværket med fokus på vidensdeling og samarbejde på tværs af Atlanten., fortæller den nyvalgte formand.

De øvrige bestyrelsesposter er besat af Stine Bylin Bundgaard, Aalborg Universitet, næstformand, Bodil Roed Abrahamsen, VUC & HF Nordjylland, Hanne Christensen, Efterskoleforeningen, Maria Paninnguaq Rafaelsen, Det grønlandske Hus, Aalborg og direktør Lise-Lotte Terp, Arctic Consensus.

Den nye bestyrelse holdt i sidste uge sit første bestyrelsesmøde, hvor planen for de fremtidige aktiviteter og udvikling af netværket blev lagt.

Grønland kort fortalt

Ny udgave af "Greenland in figures" på gaden

Greenland in figures henvender sig
 især til udenlandske gæster i Grønland.
Grønlands Statistiks populære engelsksprogede folder om grønlandske samfundsforhold er netop udkommet  i 15. reviderede udgave.

Greenland in Figures er en overskuelig introduktion til det Grønlandske samfund. I år udgives folderen i et større format på 40 sider med opdateret og nyttig information om en lang række områder som for eksempel sundhedsforhold, udenrigshandel, turisme og sociale ydelser.

Folderen henvender sig blandt andet til de mange turister, der hvert år besøger Grønland samt til grønlændere, der har udenlandske gæster og kontakter og brug for at formidle viden om landet. I den situation er Greenland in Figures, der giver et nuanceret og sagligt billede af dagens Grønland, nyttig at have ved hånden, oplyser Grønlands Statistik i en pressemeddelelse.

Grønlands Statistik oplyser, at folderen mod betaling af porto via e-mail til stat@stat.gl eller pr. telefon på +299 34 57 70 med oplysninger om leveringsadresse og antal. Folderen kan også hentes som pdf fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl.

Ny direktør i Aalborg

Eskimolog i spidsen for DGH-Aalborg

Bo Albrechtsen bliver ny direktør i Aalborg.
 Foto: DGH-Aalborg
Bo Albrechtsen er med virkning fra 1. september ansat som direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Bo Albrechtsen kommer fra en stilling i Nuuk som souschef på NKA Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Han er uddannet eskimolog fra Københavns Universitet og har arbejdet inden for turisme, undervisning, forskning og kulturformidling.

Albrechtsen er 49 år, er født og opvokset i Danmark, men har boet og arbejdet i Grønland de seneste 23 år..

Den ny direktør flytter til Aalborg med sin familie i løbet af sommeren, og ser frem til at sætte sig ind i alle de opgaver og funktioner, der knytter sig til Det Grønlandske Hus i Aalborg, meddeler huset.

Bo Albrechtsen afløser på posten Søren Stach Nielsen, der efter en årrække på posten i foråret valgte at flytte tilbage til Grønland.

5. juli 2018

Invester i fremtidens Grønland

Grønlandske erhvervsdage i Aarhus

Livlig debat under sidste års grønlandske
erhvervsdage i Aarhus. Foto: Nukiga
Det grønlandske iværksættermiljø er i spirende vækst, og produkter og design fra Grønland finder i stigende grad vej til de internationale markeder. Grønlandske produkter er garanti for god kvalitet og autentisk storytelling, hvad angår både råvarer og design.

Det er baggrunden for, at Nukiga i Aarhus nu for andet år i træk arrangerer de såkaldte Grønlandske Erhvervsdage i Smilets by.

- Vi åbner dørene for to højaktuelle erhvervsdage med fokus på grønlandsk iværksætteri og erhverv, og vi har inviteret en lang række iværksættere inden for bl.a hudpleje, fødevarer og design til at præsentere deres produkter og forretningsideer. Dette er en oplagt mulighed for danske virksomheder og investorer til at få et unikt indblik i, hvad Grønland har på hylderne – og gøre en god handel, siger Morten Larsen fra Nukiga.

- Vi har inviteret en række kompetente oplægsholdere, der vil sætte spot på blandt andet. Grønlands erhvervspotentialer og investeringsmuligheder og debattere styrkelsen af iværksætteriet i Grønland som en af grundstenene for den grønlandske erhvervsudvikling.

Blandt oplægsholderne er direktøren for Grønlands Erhverv, Brian Buus Petersen, Per Holm Nørgaard fra Blue Water Shipping og Mogens Andersen fra Vækstfonden.

De grønlandske erhversdage i Aarhus finder sted den 12. og 13. spetember.

Læs mere om erhvervsdagene på Nukigas hjemmeside.

Kunden har aldrig ret

Turister overraskes nord for polarcirklen

Turisterne bliver skuffet, når de opdager, at
der ikke er nordlys om sommeren.
Arktis er ved at udvikle sig til et stort turistmål, men det er ikke altid forventningerne bliver opfyldt. Derfor har Kirkeness Snehotel indførst sloganet "Kunden har aldrig ret", fortæller NRK.

- Det er enkelt at tilbyde turisterne varme og tykt tøj, når det er koldt, Mere vanskeligt er det, når turisterne spørger efter nordlys om sommeren, fortæller direktøren for snehotellet,  Øyvind Sollie, der i øvrigt også døjer med turister, der om vinteren ønsker mere varme på værelserne i snehotellet.

- Turisterne bliver i øvrigt overrasket, når de opdager, at der slet ikke er noget snehotel om sommeren, siger direktøren.

Midnatssolen er også en udfordring for de nordnorske turistfolk:

- Mange turister bliver irriteret over, at midnatssolen ikke er en anden sol, end den man ser om dagen. De spørger efter, hvor den anden sol er, fortæller Henriette Bismo Eilertsen fra North Adventures i Alta.

Ny verdensarv

Store forventninger til turismen i Sarfannguit

Det storslåede landskab mellem Vestkysten og
Kangerlussuaq er nu på Unescos verdensarvliste.
Unesco har netop godkendt det såkaldte jagtområde Aasivissuit-Nipisat mellem Kangerlussuaq og Vestkysten nord for Sisimiut som verdensarv-område. Det vækker begejstring hos chefen for Arctic Circle Business, der står for turistudviklingen i Qeqqata Kommunia.

- Vi fra Arctic Circle Business, ser meget frem til at have UNESCO som en del af vores hverdag. I området kan man opleve Aasivissuit – Nipisat og the Big Arctic Five på samme område (mennesker, nordlys, is, hundeslæde og hvaler) hvilket vil udøve en meget stærk tiltrækningskraft til regionen, siger direktør Juliane Henningsen fra ACB.

- Området vil give adventureturismen et boost og en forstærket vinkel på det historiske, og vi vil derfor arbejde med at skulle få kurser og seminarer om hvordan vi fortæller historierne, og skabe nye produkter, som vil fremme turismen. Sarfannguit, Kangerlussuaq og Sisimiut vil få stor gavn af at vi nu er optaget.

- Sisimiut og Kangerlussuaqs krydstogtsturister vil se frem til nye og spændende UNESCO-ture, specielt med ture til øen Nipisat, som er fyldt med arkæologiske minder, og UNESCO-bygden Sarfannguit.

- Sarfannguit vil blive det ultimative sted at møde the pioneering people, det er her man stadig lever af Aasivissuit-Nipisat områderne, og har derfor nu fået et stort potentiale, da Sarfannguit vil blive en kulturel oplevelse som vil kunne være banebrydende for turistens oplevelse, da der i Sarfannguit vil være muligt at vise over 4000 års fangstmetoder og områder, som stadig bruges den dag i dag.

Det var i det hele taget en stor dag for indbyggerne i Qeqqata Kommunia, da meddelelsen om optagelse på verdensarvlisten blev modtaget i fredags.

- Her mellem Davisstrædet og indlandsisen på den grønlandske vestkyst har vi i årtusinder benyttet qajaq, hundeslæder og boet i telte for at overleve i Arktis. At denne kultur med dens usædvanligt velbevarede bopladser, teltringe, grave, varder, depoter og stier nu har fået det fornemmeste af alle kulturstempler, nemlig UNESCO-verdensarv, er vigtig for vores egen selvforståelse og for omverdenen at forstå, sagde borgmester Malik Berthelsen i forbindelse med optagelsen.

Qeqqata Kommunia fejrer Unesco-optagelsen med kaffemik i ankomsthalen i Kangerlussuaq i dag torsdag 5. juli fra klokken 12.

Udfordring til de unge

Iværksætter-konference for unge i hele Nordatlanten

Ungdommen i Nuuk prøvede kræfter med innovation.
Foto: Nora
På trods af dårligt vejr i Nuuk-området strømmede de unge til biblioteket i den grønlandske hovedstad på børnenes dag i begyndelsen af juni. Og det var hverken for at læse Spiderman eller Pippi Langstrømpe, men for at prøve kræfter med iværksætteri og nye ideer.

- De innovative aktiviteter var et stort hit og flere af børnene ville ikke med hjem tidligt, men blev helt til lukketid. Så børn i Nordatlanten kan også være med på innovation, for her blev både bygget spaghetti tårne, andre lavede deres helt eget superhelte kostume også var der mulighed for at prøve at programmere en micro:bit. Micro:bit er små alsidige computere som kan bruges til en masse sjov, fortæller Julie Rademacher fra Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat.

- Det var fantastisk at se grønlandske børn og unge lege med computere, programmere robotter, bygge spaghetti tårne og bruge Virtual Reality Briller samt designe deres egne T-shirts. Der kom så meget liv, glæde og skaberånd i Biblioteket, som dannede nogle gode rammer for kreative udfoldelser på mindst tre sprog.

På konferencen om entreprenørskab og innovation på Ilisimatusarfik om lørdagen var der taler og oplæg fra virksomheder, projekter, og andre spændende mennesker om entreprenørskab og innovation i hele NORA regionen. Både Grønland, Island, Færøerne, Canada og Norge var repræsenteret. De unge, som deltog i idekonkurrencen præsenterede deres ideer, og der blev talt om, hvordan man kan fremme undervisningen i entreprenørskab og styrke indsatsem i mindre samfund.

Teknologien giver nye muligheder for Nordatlanten - selvom vi som få mennesker på stor geografi og har udfordringer, så har vi masser af muligheder og har vist at vores børn og unge kan være med på bølgen. Entreprenørskab og innovation er kommet for at blive, siger Julie Rademacher.

Arrangementet var blevet til i et samarbejde mellem NORA, Greenland Business og Fonden for Entreprenørskab.

28. juni 2018

Aspiranter på "bootcamp"

Siriustræning til skipperaspiranter

Bootcampen bød både på fysisk træning og
 personlig udvikling. Foto: Rooyal Greenland
15 aspiranter i Royal Greenlands trawlerflåde deltog i maj måned i en bootcamp med fokus på personlig udvikling, hvor de blandt andet blev trænet af en forsvarets Sirius-instruktører.

Bootcampen, der bød på hårde fysiske strabadser og personlig udvikling, er et led i Royal Greenlands strategiarbejde med udvikling af lokale officerer. Bootcampen blev afviklet over tre dage på sportshotellet Comwell Rebild Bakker Bootcampen der gik under navnet ” Bootcamp Kaassassuk” blev afviklet i et samarbejde mellem bemandings- og HR afdelingen i Royal Greenland og instruktør for Sirius-patruljen og Flyvevåbnet, Linda Larsen.

- Bootcampens formål er at styrke deltagernes personlige egenskaber ved teamarbejde og fysiske aktiviteter. Vi vil gerne have psykisk stærke ledere inden for de udfordrende og ansvarsfulde opgaver i vores trawlerflåde, derfor blev deltagerne udfordret på det personlige plan, med individuelle- og teamopgaver der ligger uden for deres personlige komfortzone, siger bemandingschef i Royal Greenland, Mika Heilmann og forklarer:

 - Bootcampen er et led i Royal Greenlands bestræbelser på at fostre dygtige og stærke lokale ledere i Royal Greenlands trawlerflåde. Deltagerne er maskinmesterstuderende, maskiniststuderende, fish-tech elever, fiskeskippere, kommende fiskeskippere og kommende fabrikschefer på trawlere.

Fodboldpenge til grønlandske børn

Turen går til Qasigiannguit

Foreningen Grønlandske Børn sender grønlandske børn
fra Aalborg til Qasiannguit med hjælp fra
 fodboldklubben AaB.
Foreningen Grønlandske Børn har modtaget en check på 85.908 kroner fra Hele Nordjyllands Håndsrækning, der der er en pris indstiftet af den nordjyske fodboldklub AaB, der donerer en del af indtægterne fra salget af billetter på Aalborg Stadion.

De mange rare penge blev modtaget af teamleder Jeppe Bülow Nielsen fra Grønlandske Børns afdeling i Nordjylland. foreningen arbejder både i Grønland og Danmark med fokus på de grønlandske børns trivsel.

- Vi er jo en organisation, der arbejder både i Grønland og i Danmark, men ikke mindst i Nordjylland har vi arbejdet hårdt for at styrke mulighederne for de grønlandske børn, der bor her i regionen. Og det er også dem, der får glæde af håndsrækningen. Denne sommer tager vi nemlig til Qasigiannguit i Nordgrønland med en gruppe børn, der er anbragt i Aalborg Kommune, fortæller Jeppe Bülow Nielsen til TV2-Nord.

Foreningen Grønlandske Børn har eksisteret siden 1924 og har Hendes Majestæt dronning Margrethe 2. som protektor. Aalborg er den by i både Grønland og Danmark, hvor foreningen har flest aktiviteter.

27. juni 2018

Grønlandske rubiner i nordjyske smykker

Guldsmed ønsker sig grønlandsk guld til grønlandske rubiner

De grønlandske rubiner er på stikkerne - ørestikkerne -
hos guldsmed Iben Rasmussen. Foto: Iben Rasmussen
Aalborg-guldsmeden Iben Rasmussen har som en af de første kastet sig over de grønlandske rubiner fra Greenland Rubys mine i Aappaluttoq nær Qeqertarsuatsiaat. Hun er begejstret for de røde smykkesten:

- De grønlandske rubiner er noget helt særligt. De har en speciel glød i farven, som gør dem helt unikke. Og så bliver det jo ikke dårligere af, at der en speciel historie bag rubinerne, siger Iben Rasmussen.

Den nordjyske guldsmed lægger nemlig vægt på rubinernes historie.

- Jeg blev optaget af historien om de grønlandske rubiner, da jeg for flere år siden så et opslag om dem på Facebook - og jeg har fulgt udviklingen siden. Da en af mine kunder også var interesseret, begyndte jeg at undersøge mulighederne - og jeg har altså været heldig og fået et lille parti, som allerede er brugt.

- Jeg har fået flere bestillinger på smykker med de grønlandske rubiner, så nu prøver jeg at skaffe flere. Jeg håber at få dem inden jul, så jeg kan lave den perfekte julegave til mine grønlandsk-orienterede kunder. Iben Rasmussen har blandt andet fremstillet ringe og ørestikker med de grønlandske rubiner.

- Jeg har aldrig selv været i Grønland, men mange danskere har jo en særlig tilknytning til den store ø - og det er med til at gøre mine smykker med grønlandske rubiner populære blandt kunderne, forklarer Rasmussen, der producerer unika-smykker - altså smykker der kun laves i et eksemplar og gerne på bestilling.

Iben Rasmussen håber også, at Nalunaq-minen i Kirkespirdalen genåbner - eller der kommer ny guldudvinding andre steder i Grønland.

- Det vil være helt enestående, hvis jeg får mulighed for at lave smykker med grønlandsk guld og grønlandske rubiner, siger den nordjyske guldsmed.

Se også Iben Rasmussens hjemmeside.

Penge til grønlandsk Zoo-projekt

Store planer i Aalborg

Sådan præsenterer Aalborg Zoo planerne om en
stor, grønlandsk afdeling, der skal fylde en tredjedel af haven.
Spar Nord Fonden donerer fem millioner til "Ekspedition Sikumiut", som er Aalborg Zoos kommende grønlandsprojekt, der skal omfatte en tredjedel af havens areal.

Med "Ekspedition Sikumiut" kan Aalborg Zoo blive verdens første zoologiske have med en afdeling, der alene har fokus på Grønland. "Ekspedition Sikumiut" er et utraditionelt zooprojekt, fordi det ikke kun sætter fokus på dyrene, men det samlede Grønland, herunder naturen, menneskene og ikke mindst den grønlandske kultur. Det bliver en helt ny måde at gå i Zoo på, hvor man som gæst vil føle sig henført til Grønland, fortæller den zoologiske have i Aalborg i en pressemeddelelse.

- Udover at vi vil præsentere alle Grønlands landlevende pattedyr, er et af de absolutte nøgleord i grønlandsprojektet formidling af den grønlandske kultur. Her vil man blandt andet kunne opleve en grønlandsk bygd og tale med fangeren, der deler ud af sine erfaringer med sælfangst eller møde kunsthåndværkeren, der laver tupilakker, og i den dunkle Tupilakskov med arktiske ulve vil der for de modige være mulighed for at opleve de grønlandske myter og fortællinger, forklarer Henrik Johansen, direktør i Aalborg Zoo.

- For Spar Nord Fonden er det netop denne unikke tilgang, der har været medvirkende til fondens støtte til projektet. Vi har lagt vægt på, at vi ikke bare støtter et nyt dyreanlæg, men en sammenhængende fortælling om dyr, mennesker og kultur i Grønland, siger Steffen Nørgaard, direktør i Spar Nord Fonden.

Udover publikumsdelen omfatter projektet også en forskningsstation, der i samarbejde med Aalborg Universitet skal opbygge og formidle viden om Grønland:

- Donationen fra Spar Nord Fonden sikrer sammen med støtte fra Aalborg Kommune, AAU og Aalborg Zoo's Bygge- og udviklingsfond en bred lokal opbakning, der danner et solidt fundament for den videre proces med at søge fondsmidler til "Ekspedition Sikumiut, oplyser Henrik Johansen. 

Ny selskabslov i Grønland

Gode advokatråd til ny lov

Peter Schriver, Nuna Advokater.
Den 1. juli træder den ny grønlandske selskabslov i kraft. Det skriver advokat Peter Schriver fra Nuna Advokater i et nyhedsbrev.

Selskabsloven, som erstatter anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven, indeholder en række nyskabelser og muligheder for grønlandske selskaber. Der er blandt andet tale om en nedsættelse af kapitalkravet for ApS'ere fra 125.000 kroner til  50.000 kroner samt mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen. Loven rummmer også mulighed for at etablere iværksætterselskaber, der kan stiftes for 1 krone i startkapital samt en række administrative lettelser ved fusion og spaltning.

Nuna Advokater mener, at man især skal være opmærksom på, at selskaber fremover ud over den ejerbog (tidligere aktionærfortegnelse), som allerede føres af selskabet også registrere de ejere, som ejer 5% eller mere af selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder i Det Offentlige Ejerregister hos Erhvervsstyrelsen.

Det samme gør sig gældende i visse tilfælde panthavere med pant i kapitalandele. Kravet om registrering gælder også ejerforholdene i eksisterende grønlandske selskaber. Som udgangspunkt skal registrering være foretaget inden den 1. juli 2018, hvor loven træder i kraft. Erhvervsstyrelsen har dog efter forespørgsel åbnet op for muligheden om, at indføre en overgangsordning – men intet herom er offentliggjort i skrivende stund.

Manglende overholdelse af registreringspligten straffes med bøde, oplyser Nuna Advokater.

Nyhedsbrevet fra Nuna Advokater kan ses her.

25. juni 2018

Ny centerleder

Centerleder skal udvikle grønlandsk universitetscenter

Susanne Andersen i spidsen for
Arctic DTU. Foto: Henrik Skourup.
Den 1. august tiltræder Susanne Hanson stillingen som centerleder for Arctic DTU. Hun kommer fra en ledende stilling hos Teknologisk Institut og har mange års erfaring med arktisk forskning.

- Forståelse for de fysiske, klimatiske og samfundsmæssige rammer er afgørende, når vi arbejder med forskning og teknologiudvikling målrettet arktiske egne. Susanne Hanson kombinerer faglig viden om arktiske forhold med en strategisk forståelse, der giver DTU et godt udgangspunkt for at styrke og udvide vores aktiviteter i såvel Grønland som resten af Arktis,  forklarer DTU’s forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen.

 En af Arctic DTU’s opgaver bliver at videreføre planen om at udvide DTU’s aktiviteter i Sisimiut, så der kommer et decidereret universitetscenter i byen. Denne plan er kendt som Vision 125 og bliver udviklet i løbende samarbejde med Naalakkersuisut.

Susanne Hanson har erfaring med forskning i geofysik i såvel Arktis som Antarktis. Hun kommer også med erfaring fra flere internationale forskningsinstitutioner,

Affald centraliseres

Penge til affald

Det skal undersøges, om der kan
 etableres en central affaldshåndtering i Grønland.
De grønlandske kommuner er i stigende grad gået over til at pakke og transportere affald fra flere og flere bosteder i stedet for at opbevare og nedbryde affaldet på den lokale dump. Naalakkersuisut ønsker at støtte denne udvikling og støtter derfor kommunerne i 2018. Kommunerne får især støtte til projekter, hvor affald fra flere og flere byer og bygder fragtes til en miljømæssig bedre håndtering på godkendte forbrændingsanlæg i de større byer.

Selvstyret støtter i år blandt andet affaldstransport fra Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Aasiaat, Uummannaq, Upernavik, Kulusuk, Kuumiut og bygder i Kommune Kujalleq.

Derudover modtager Kommuneqarfik Sermersooq støtte til at lave et forsøgsanlæg til behandling af olieforurenet jord, og Qeqqata Kommunia får støtte til forbedringer af modtageplads og projektering af kontrolleret deponi i Sisimiut.

 Naalakkersuisut har ud af de 13,5 mio. kroner reserveret en pulje på 4,5 mio. kroner til nye fælleskommunale løsninger på affaldsområdet. Disse midler kan blandt andet bruges til at undersøge, om det er muligt at etablere et eller flere centrale affaldshåndteringsanlæg.

22. juni 2018

Great Greenland fortsætter ny strategi

Ny bestyrelsesformand

Direktør i ACR og bestyrelsesformand i Great Greenland,
Juliane Henningsen, til nationaldagsfest i Sisimiut.
Direktøren for Arctic Circle Business, Juliane Henningsen, sætter sig i formandsstolen i den gamle grønlandske skindproducent, Great Greenland i Qaqortoq.

Henningsen blev valgt til formandsposten på det konstituerende møde i bestyrelsen den 20. juni, hvor hun erstatter Bruno Olesen, der er udtrådt af bestyrelsen. Juliane Henningsen blev fornyligt nyvalgt til bestyrelsen sammen med direktør Niels Eli Boassen.

Den øvrige bestyrelse i Great Greenland består af næstformand Tommy Ege Kristensen, Anette Grønkjær Lings og Erik Sivertsen.

Great Greenland, der blev stiftet i 1985, er Grønlands eneste garveri - og virksomheden er især kendt verden over for sælskindsprodukter i luksusklassen. Selskabet meddeler, at den nye bestyrelse vil fortsætte arbejdet med den handlingsplan, som blev påbegyndt i det nye år. Her vil fokus blandt andet være på øget indhandling langs hele kysten. Indhandlingen af skind har været faldende, selv om der er øget efterspørgsel.

Billeder af en nationaldag

Fest for den grønlandske kultur

Den grønlandske nationaldag begynder altid
med flaghejsning i både byer og bygder.
Den 21. juni, sommersolhverv, er Grønlands nationaldag - og den dag bliver fejret overalt i Grønland - og mange steder i Danmark også.

Det er en dag med store traditioner, selv om dagen som tradition kun har 35 år på bagen. Grønlands nationaldag blev indført i 1983 fire år efter at Grønland havde fået det såkaldte hjemmestyre - den selvstyreordning, der i 2009 blev udvidet til et egentligt selvstyre.

Traditionerne indbefatter flag - masser af flag - taler, gudstjenester, kaffemikker, konkurrencer i sælflænsning, kajakopvisninger og masser af sang og musik.

Det grønlandske flag på en af Aalborgs bybusser.
Nationaldagen er også flagdag, og siden 2016 har alle statslige bygninger i Kongeriget Danmark flaget med det grønlandske flag  på dagen. Skikken har bredt sig, og i Aalborg kunne man blandt andet også se det grønlandske flag på bybusserne.

Blogredaktøren opholder sig i øjeblikket i Sisimiut - og vi bringer et par fotos fra Grønlands næststørste by sammen med et par fotos fra Aalborg, hvor dagen blev fejret både i Det Grønlandske Hus og til en stor folkefest i Aalborg Zoo.
I de fleste grønlandske byer er gudstjenester
 en del af nationaldagsprogrammet.
Man møder naturligvis til nationaldagen i sit stiveste puds.
Ingen nationaldag uden kaffemik.
Nationaldagsfesten i Aalborg Zoo er en af de største
 markeringer af den grønlandske nationaldag i Danmark.

20. juni 2018

Ny i mediebestyrelse

Bestyrelsesrokade

Til februar indtræder Ulla Lynge
i Mediehuset Sermitsiaq AG's bestyrelse.
Der er lagt op til udskiftninger, når Mediehuset Sermitsiaq AG holder generalforsamling til februar. tidligere direktør i Sermersooq Business Council, Ulla Lynge, indtræder i bestyrelsen i stedet for Jørgen Ejbøl, oplyser mediehuset.

På generalforsamlingen fratræder Jørgen Ejbøl som formand for mediehusets bestyrelse. Det sker på grund af aldersgrænsen på 70 år. Ny bestyrelsesformand bliver 65-årige Jens Bruun, der kom ind i bestyrelsen i 2017. En erfaren mediemand med godt 25 år på Jyllands-Posten og 10 år i direktionen i JP/Politikens Hus, herunder flere år som koncerndirektør.

Ulla Lynge er i dag medlem af blandt andet bestyrelsen for Nuuk City Development og næstformand i Grønlands Økonomiske Råd. til august tiltræder hun i øvrigt som sekretariatschef i CSR Greenland.

Udover Lynge og Bruun vil bestyrelsen bestå af de hidtidige medlemmer, Klaus Nygaard, direktør i Naturinstituttet samt medarbejderrepræsentant Jette Andersen.

19. juni 2018

Stor feltaktivitet i Grønland

Sommerprogrammet fra Geocenter Danmark

Forskerne søger til den grønlandske sommer.
Næsten alle dele af Grønland fra nord til syd, og fra øst til vest vil i løbet af sommeren få besøg af forskere, teknikere og studenter fra Geocenter Danmark. Undersøgelser af mineraler, energi, klima og miljø er på arbejdsprogrammet.

Sommerprogrammet byder på ikke mindre end 24 forskellige projekter. Mest opmærksomhed er der nok om en undersøgelse af Camp Century, hvor forskerne vil fortsætte det overvågningsarbejde, der blev sat i gang sidste år - og som skal holde øje med blandt andet radioaktiviteten og affald efter nogle amerikanske forsøg i området i 50'erne og 60'erne.

Et andet spændende forskningsprojekt handler om at kortlægge udbredelsen af gletschermel i en stor sø, Tasersuaq, i Nuuk-området, samt indsamle prøver af sedimentet. Leder af dette projekt er Minik Rosing, der tidligere har spået, at gletsjermel til jordforbedring vil blive en stor grønlandsk ressource i fremtiden.

Geocenter Danmark er et samarbejde mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Hele det grønlandske sommerprogram for Geocenter Danmark kan ses her.


Ny bestyrelsesformand

Lufthavnschef lander midt i lufthavnsdebat

Fra Billund til Grønland.
Air Greenland fik mandag ny bestyrelsesformand. Det blev den 59-årige Kjeld Zacho Jørgensen, der indtil foråret var direktør i Billund Lufthavn.

Zacho Jørgensen kommer med otte års erfaring fra luftfartbranchen og i øvrigt erfaring fra adskillige ledelsesjob, når han sætter sig for bordenden i Air Greenland, hvor han netop er kommet i bestyrelsen som repræsentant for Grønlands Selvstyre.

På det konstituerende møde mandag blev Claus Holstein i øvrigt genvalgt som næstformand for bestyrelsen. Air Greenlands bestyrelse ser efter en ekstraordinær generalforsamling fredag sådan ud:

– Kjeld Zacho Jørgensen, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre, formand
– Bodil Marie Damgaard, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre
– Claus Holstein, udpeget af Den Danske Stat, næstformand
– Bjarne Eklund, udpeget af Den Danske Stat
 – Leif Rasmussen, udpeget af SAS
– John Dueholm, udpeget af SAS
– Henrik Steinbacher, medarbejderrepræsentant
– Claus Motzfeldt, medarbejderrepræsentant
– Sam Grønvold, medarbejderrepræsentant

Arktisk ingeniør nummer 100

Stigende interesse for ingeniører med arktisk viden

Emil Bøggild og Jens-Christian Dangkel, der
 i fællesskab blev arktisk ingeniør nummer 100.
 Foto: Joachim Rode
Arktisk ingeniør nummer 100 er netop blevet udklækket fra uddannelsen, der er centreret om DTU's arktiske afdeling, Artek i Sisimiut.

Siden 2001 har DTU uddannet diplomingeniører i Arktisk Teknologi i samarbejde med Grønlands Selvstyre. I 2014 blev kandidat nummer 50 uddannet, og her fire år efter er tallet fordoblet. Den stejle kurve afspejler det behov, der er for ingeniører med speciale i arktiske forhold. Ikke mindst i Grønland. Tre ud af fire færdiguddannede arktiske ingeniører finder arbejde i Grønland. Og de finder det hurtigt.

- Tallene viser, at 97 % af de arktiske ingeniører er i arbejde tre måneder efter endt uddannelse. Og langt de fleste af dem, tre ud af fire, finder arbejde i Grønland, fortæller Pernille Erland Jensen, studieleder for Arktisk Teknologi.

Den 13. juni forsvarede to Arktisk Teknologi-studerende Jens-Christian Dangkel og Emil Bøggild deres fælles afgangsprojekt, der fokuserer på ventilationsinstallationer på Thule Air Base. Projektet blev skrevet i samarbejde med MT Højgaard. Efter et veloverstået forsvar, som begge studerende gik fra med topkarakter, kunne de feste som nummer 100 i rækken af arktiske ingeniører.

- Diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi er en ganske særlig uddannelse. Det er nemlig ikke kun DTU’s uddannelse. Uddannelsen er et fællesskab, vi har med Grønlands Selvstyre. Det drejer sig om at gøre en forskel for samfundet, og i det her tilfælde det grønlandske samfund, og vi fortsætter det solide samarbejde om at uddanne arktiske ingeniører, lød det i festtalen fra Martin Vigild, som er dekan for bacheloruddannelserne på DTU.

Arktisk Teknologi er en diplomingeniøruddannelse på DTU. Uddannelsen tager 4 år og er rettet mod arbejdet som bygningsingeniør under ekstreme klimatiske forhold, hvilket kræver helt særlige teknologiske løsninger og hensyn. De studerende tager en del af uddannelsen i Sisimiut, Grønland.

15. juni 2018

Grønland på Folkemødet

Selvstyreselskaberne viser flaget

Grønlandsk  deltagelse i bornholmsk folkemøde.
 Foto: Wikipedia.
Debatten om Grønland går ofte højt – både herhjemme og i Danmark. Derfor har Royal Arctic Line, Royal Greenland, Tele-Post og Air Greenland besluttet at nuancere billedet og invitere til debat på Folkemødet 2018.

Det årlige Folkemøde på Bornholm er rigets største demokrati-festival, hvor flere end 100.000 besøgende kommer for at møde politikere, meningsdannere, erhvervsliv, interesseorganisationer og hinanden. det er her, man skal holde sig til, hvis man søger indflydelse på udviklingen - og det er da også baggrunden for de fire selskabers deltagelse i Folkemødet:

- Air Greenland har mange samarbejdspartnere i Danmark, både myndigheder og virksomheder, og vi møder jævnligt forskellige antagelser om vores selskab og Grønland generelt. Vi har interesse i at tiltrække investorer til landet, især til turistbranchen, derfor er det vigtigt at kendskabet og tilliden til Grønland er stærkt, og at viden er faktuelt korrekt. Folkemødet er én mulighed for at sikre dette, siger Air Greenland-direktør Jacob Nitter Sørensen, der også har taget initiativ til deltagelsen.

I Royal Greenland siger direktør Jens K. Lyberth:

- Royal Greenland er en stor eksportvirksomhed, og vores kunder søger størst mulig transparens omkring vores forretning. Vi oplever, at der fokuseres mere og mere på samfund og miljø - social ansvarlighed står højt på vores kunders dagsorden. De vil have sikkerhed for, at vi har gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, og at vores fisk og produkter behandles ordentligt og lever op til internationale standarder. Skandinavien er et stort og vigtigt marked for os, og dette her er en mulighed for at øge transparensen.

14. juni 2018

Danmark vil måske hjælpe

Danske penge i grønlandske lufthavne undersøges

Visualisering af den måske kommende lufthavn i Nuuk.
Danmark vil måske bidrage økonomisk til finansieringen af de ny grønlandske lufthavne. Muligheden blev luftet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen mødtes onsdag for at diskutere de grønlandske planer om udbygge den grønlandske infrastruktur.

Den danske regering har været bekymret over udsigten til, at den kommende lufthavnspakke måske skal finansieres og gennemføres med hjælp fra Kina.Det er regeringens vurdering, at det aktuelle samlede lufthavnsprojekt har en sådan størrelsesorden, at det – afhængigt af finansiering og valg af eksterne samarbejdspartnere – kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, både i og uden for Grønland, ligesom det i en årrække vil lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi.

På mødet onsdag enedes man derfor om at afdække, om og i givet fald hvordan man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansieringen af dele af lufthavnsprojekterne. Arbejdet med udredningen skal gennemføres hurtigt og inden, at Inatsisartut skal tage stilling til lufthavnspakken i efteråret 2018.

Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut er endvidere blevet enige om at bede erhvervsministeren og naalakkersuisoq for Erhverv og Energi om at komme med forslag til en udvidelse af samarbejdet om at fremme danske erhvervsvirksomheders og pensionskassers kendskab til og muligheder for at investere i Grønland. Mulighederne for og perspektiverne i at etablere en fælles udviklingsfond vil blive vurderet i den forbindelse.

Grønlandske erhvervsdage

Platform for grønlandske iværksættere

Grønlandske erhvervsdage i Aarhus sidste år bød
 blandt andet på et oplæg fra den grønalandske
 iværksætter Anita Høegh fra Sisimiut. 
Igen i år arrangerer organisationen Nukiga Grønlandske Erhvervsdage i Aarhus. Det sker i dagene 12. og 13. september.

Målet med erhvervsdagene er at give grønlandske iværksættere mulighed for at møde etablerede virksomheder i Danmark og Grønland, få faglig sparring og derigennem kvalificere deres produkter og forretningsudvikling. Erhvervsdagene tilbyder grønlandske iværksættere en platform, hvorfra de kan præsentere deres produkter og komme i dialog med mulige aftagere lokalt og internationalt.

- Vi vil styrke grønlandske iværksætteres mulighed for eksport af produkter til Danmark, Skandinavien, Europa og resten af verden gennem praksisorienteret sparring med etablerede virksomheder, lyder det fra projektleder Morten Larsen, Nukiga.

Nukiga er et initiativ startet af Det Grønlandske Hus i Aarhus, og det blev initieret af husets direktør Jørn Holbech i 2016. Nukiga betyder min styrke, og formålet er gennem en lang række kulturelle og erhvervsfokuserede aktiviteter at fortælle de gode og nødvendige historier fra og om Grønland for at skabe forudsætningerne for dialog og samarbejde mellem Grønland, Danmark og internationale aktører.

Læs mere om de grønlandske erhvervsdage i Aarhus på Nukigas hjemmeside.

13. juni 2018

Rigsmøde på Færøerne

EU og Nordisk Ministerråd på dagsordenen

Det årlige rigsmøde fandt sted på Færøerne. Foto: Wikipedia
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, den færøske Lagmand Aksel V. Johannesen og Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen holdt 11. og 12. juni det årlige rigsmøde, som i år foregik på Færøerne.

På mødet diskuterede man blandt andet det fremtidige samarbejde i forhold til EU efter Brexit og desuden mulighederne for at Færøerne og Grønland kan tale deres egen sag i internationale sammenhænge. Det er i dag sådan, at udenrigspolitiske spørgsmål varetages af Danmark på hele Rigsfællesskabets vegne, og det kan give store udfordringer blandt andet i forhold til EU, hvor hverken Færøerne eller Grønland er medlemmer - og hvor der ofte er store værdier på spil for netop de to nordatlantiske rigsdele.

Man kom også ind på problemet i forbindelse med det kommende danske formandsskab i Nordisk Ministerråd. Færøerne har længe ønsket at blive selvstændigt medlem her, men det kommer næppe på tale i en overskuelig fremtid.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde efter mødet, at man havde aftalt at finde en model til formandsskabet, der giver de to nordatlantiske rigsdele indflydelse på, hvad der kommer på dagsordenen i Nordisk Råd.

Efter rigsmødet holder Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen onsdag særskilte drøftelser i København med henblik på at sikre finansieringen af de grønlandske infrastruktur-projekter. Her skal især forholdet til mulige kinesiske investorer drøftes.

Trofæjagt i Kangerlussuaq

Planer om hyttebyggeri i jagtområdet

Trofæer fra Kangerlussuaq. Foto: Qeqqata Kommunia
Naalakkersuisut har uddelt ti koncessioner til trofæjagt i området ved Kangerlussuaq.

Koncessionerne er alle gået til lokale operatører, der med koncessionerne har fået mulighed for langsigtet planlægning og investeringer. Koncessionshaverne vil nu gå i gang med at bygge hytter i tilknytning til jagtområdet. På nuværende tidspunkt drejer det sig om seks nye hytter/lodges, og samtidig har en af koncessionshaverne planer om at udvide en eksisterende hytte.

 - Turismen er et bærende element i Qeqqata Kommunias erhvervsstrategi, og her har det stor betydning, at vi nu kan tilbyde trofæjægere en oplevelse for livet i de smukke arktiske omgivelser ved Kangerlussuaq. Med koncessionsprincippet giver vi lokale fangere og jægere mulighed for at blive turistoperatører – og dermed sikrer vi et erhvervsliv, der er stærkt lokalt forankret, siger borgmester Malik Berthelsen fra Qeqqata Kommunia.

Uddelingen skete efter en offentlig udbudsrunde, hvorefter et bedømmelsesudvalg bestående af Qeqqata Kommunia, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Departementet for Erhverv og Energi har foretaget en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. Vurderingen er foretaget på baggrund af vurderingskriterierne: Aktivitetsplan, sagkundskab og erfaring, finansieringsplan og grønlandsk forankring.

12. juni 2018

Sanering i Grønnedal

Lupiner skal udryddes

På billedet skimtes vejen til kryolitminen
i Ivigtut. Foto: Forsvaret.dk
Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarets Bygningstjeneste indgik mandag en aftale om at sanere en del af bygningsmassen på flådestation Grønnedal, Kangilinnguit.

Aftalen omfatter Forsvarets og kommunens bygninger i området ”Halv Tolv”, og er blevet til efter en aftale sidste år mellem formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, fortæller Forsvaret.dk.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hen over efteråret og vinteren fjernet en stor mængde ikke-farligt affald. I år skal bygningeri Kangilinnguits sydlige ende fjernes, da Forsvaret og kommunen ikke længere anvender dem. Bygningerne blev ryddet, da Grønlands Kommando blev nedlagt i 2012.

Arbejdet tilrettelægges og gennemføres af Kommuneqarfik Sermersooq i sammenhæng med kommunens øvrige oprydningsopgaver i bygder langs kysten. Kommunen vil samtidig indsamle jernskrot i Ivigtut.

Parallelt med bygningssaneringen vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse igangsætte et pilotprojekt vedrørende bekæmpelse af Arktisk Lupin, som er en invasiv art, der har bredt sig i store områder i Kangilinnguit.

Når Værnsfælles Forsvarskommando og Arktisk Kommando senere på året har fået klarhed over, hvilke bygninger i hele Kangilinnguit, der ikke længere skal anvendes, vil der blive lagt en plan for den resterende del af bygningssaneringen.

Grønnedals historie går tilbage til 1942, hvor basen blev anlagt af USA for at beskytte den nærligge kryolitmine i Ivigtut. Basen blev sidenhen overtaget af Danmark, hvor den var aktiv i perioden 1951 - 2012. Kangilinnguit tjener i dag som såkaldt operativt støttepunkt og er til daglig bemandet med tre mand.

8. juni 2018

Atter nationaldag i Zoo

Se programmet

Otto Albrechtsen taler på den grønlandske nationaldag.
Det er blevet en fast tradition i det grønlandske miljø i Aalborg, at Zoo lægger have til den grønlandske nationaldag - og traditionen fastholdes selvfølgelig også i år.

Her foregår festen om eftermiddagen og om aftenen, sådan som det er sket de seneste to år. Men som noget nyt, bliver der også en markering af nationaldagen i Det Grønlandske Hus i Aalborg om formiddagen.

Her bydes der på morgenkaffe, åbent hus, flaghejsning og tale af formand Otto Albrechtsen.

Hele programmet kan ses her.
Nationaldagshygge i Aalborg Zoo i 2017.

Gæld eftergivet

Ingen olie, ingen tilbagebetaling

Finansminister Kristian Jensen sletter den
færøske gæld efter bankkrisen. Foto: Nadia Fryd
Finansminister Kristian Jensen har eftergivet Færøerne en gæld på en halv milliard kroner, som de nordatlantiske øer pådrog sig efter landets store bankkrise i halvfemserne. Den halve milliard er forlængst udgiftsført i statsregnskabet, så i følge finansministeren belaster denne gestus ikke saldoen på nationalregnskabet.

De mange penge skulle have været tilbagebetalt, hvis der blev fundet olie i farvandene omkring Færøerne, men da der ikke er udsigt til, at det vil ske, har regeringen valgt at eftergive gælden.

Et aktstykke fra finansministeren til Folketingets finansudvalg fortæller om baggrunden for lånet:

"Den danske stat indgik i 1998 en aftale med den færøske regering omkring den færøske banksag. Færøerne blev i perioden 1989-1995 ramt af en dyb økonomisk krise som følge af faldende fiskepriser. Krisen blev forstærket og forlænget af en bølge af konkurser i banksektoren. 

I 1998 udgav undersøgelseskommissionen for den færøske banksag en rapport med en række anbefalinger til omstrukturering af Færøernes gæld og banksektoren. Rapporten vurderede, at Færøerne havde betalt en uforholdsmæssig andel af omkostningerne for oprydningen af banksektoren. Som følge heraf indgik staten en aftale om at omstrukturere 4.023 mio. kr. af det færøske landsstyres gæld til et 20-årigt annuitetslån, eftergive gæld for 900 mio. kr. og give et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån på 500 mio. kr. til det færøske landsstyre. 

Det sidstnævnte lån indeholdt en option på, at lånet kunne eftergives, såfremt det færøske landsstyre efter 20 år ikke »har startet udvinding af rå- stoffer«. Baggrunden for dette var, at lånet skulle tilbagebetales efter evne, og at evt. kommende økonomiske gevinster ved at udvikle en råstofsektor på Færøerne og diversificere økonomien fra fiskeriet kunne benyttes hertil. Imidlertid har Færøerne ikke udviklet en råstofsektor over perioden og vil i den forbindelse benytte sin optionsret til afviklingen af lånet."

Abelsen ny turistformand

Grønlandsk turisme i medvind

Maliina Abelsen erstatter Kenneth Høegh
som formand for Visit Greenland. Foto: Visit Greenland
Det går godt for den grønlandske turisme, fortalte formanden for Visit Greenland gennem de seneste fire år, Kenneth Høegh, på turistorganisationens generalforsamling forleden.

- Tallene fortæller, at der er grund til at se positivt på fremtiden for turismen i Grønland. Der er forventning om positiv vækst i 2018 udmeldt af branchen, indikationer som tyder på at væksten fra de seneste år fortsætter. Interessen for Grønland og Arktis viser sig også i antallet af henvendelser fra individuelle rejseskribenter og mediehuse med en stigning på 44 % fra 2016, sagde Kenneth Høegh og fortsatte:

- Markedsføring er det lange og seje træk, som Visit Greenland har stået for siden 1992 og styrket på forskellige medietyper og platforme de senere år især. Markedsføring er som at plante et træ i vores land, tingene tager en rum tid for at vokse til.

Kenneth Høegh blev i foråret departementschef i Naalakkersuisut og blev skiftet ud på formandsposten med Maliina Abelsen, der er kommerciel direktør i Air Greenland.

7. juni 2018

ACB satser på infrastruktur og turisme

Ny bestyrelse i Arctic Circle Business

Den ny bestyrelse i ACB vil kæmpe
 for lufthavnen i Kangerlussuaq. Foto: ACB
Arctic Circle Business tror på, at der er masser af vækstpotentiale i regionen, der blandt andet omfatter byerne Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq. Det skriver erhvervsorganisationens formand Miki Brandt og næstformand Henrik Sachse i en pressemeddelelse, efter at ACB holdt generalforsamling den 24. maj.

- Vi skal have et solidt boligbyggeri i Qeqqata Kommunia, vi skal have flere uddannelsesinstitutioner og udbygge Qeqqata Kommunia som en uddannelseskommune og en attraktiv kommune som man vælger at bosætte sig i, hedder det i pressemeddelelsen, der slår fast, at an vil engagere sig dybt i den grønlandske lufthavnsdebat.

- Regionens detailhandel og fremme af lokale indkøb og et velfungerende butiksliv er noget vi også vil fokusere på. Væksten kommer dog ikke af sig selv. Vi skal som en driftig region have bedre muligheder. Derfor skal man forvente at ACB også fremadrettet engagerer sig i debatten om lufthavne.

- Set som en samlet region er det vores ambition, at politikerne vedtager en samlet infrastrukturpakke for Qeqqata Kommunia: Lufthavnen i Kangerlussuaq udvikles og bevares, vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq realiseres, havnen i Kangerlussuaq samt et nyt havneselskab i Sisimiut udgør en sammenhængende infrastruktur i regionen. Vi støtter kommunens beslutning om A/S Arctic Circle Traffic, hvor vi gerne vil være med til at sikre en brugbar og sikker infrastruktur for det eksisterende erhvervsliv. Denne samlede pakke vil udgøre fundamentet for vores turismeambitioner og gøre vores destination endnu mere attraktiv,  forklarer makkerparret Brandt og Sachse og fortsætter:

- Destination Arctic Circle skal udvikles og promoveres med de mange turismeaktører, der tilbyder turisterne unikke oplevelser. Vi vil igen kraftigt appellere til, at Kangerlussuaqs nuværende banelængde bevares og udvikles. Kangerlussuaq er en bygd med en driftig befolkning som servicerer lufthavnen, turister, forskere, forsvaret og amerikanerne. Kangerlussuaq er ikke kun en mellemdestination, det er en destination som byder på mange attraktioner hvor indlandsisen, nordlyset, dyrelivet med en velfungerende turismebranche som har en omsætning på over 70 millioner kroner.

ACB's nye bestyrelse består af  formand Miki Brandt, VVS-Service Sisimiut A/S, næstformand Henrik Sachse,  Arctic Star, Malene Christensen, Grønlandsbanken Sisimiut, Søren Olsen Damgaard, Royal Greenland A/S, Jesper Christensen, Led Solar Greenland samt Anette Lings, Hotel Sisimiut.

6. juni 2018

Protektionisme bekymrer

AEC går ind for frihandel

Formand for Arktisk Økonomisk Råd er
 bekymret over den stigende protektionisme.
Arctic Economic Council er bekymret over, hvad organisationen betegner som den stigende protektionisme i verden. Bekymringen kommer, efter at USA blandt andet har indført told på jern og aluminium fra EU.

- Adgang til markederne er en forudsætning for vækst og udvikling - og sikrer forudsigelighed for internationalt baserede virksomheder. Derfor arbejder AEC på at sikre stærke markedsforbindelser på tværs af grænser i Arktis, siger Tero Vauraste, formand for AEC.

 AEC tror på, at frihandel er en nødvendig forudsætning for en bæredygtig udvikling af de arktiske økonomier. De udfordrende klimatiske forhold kræver adgang til den bedste teknologi og knowhow - og det er derfor vigtigt at sikre et frit flow af varer og arbejdskraft over grænser.

- Med kun fire millioner indbyggere har det totale arktiske marked en begrænset størrelse, men et stort vækstpotentiale. Den øgede protektionisme har stor skade på udviklingen af disse potentialer, slutter Vauraste.

5. juni 2018

Færre uddannet

Flere grønlændere tager uddannelse i udlandet

Selv om der er sket et fald i antallet af grønlændere, der
 tager en videregående uddannelse, er tallet ikke
alarmerende. I sidste uge dimitterede 15 pædagoger
 fra den decentrale pædagoguddannelse.
Der er sket et fald i antallet af grønlændere, der tager en videregående uddannelse. Fra 2016 til 2017 faldt antallet med otte procent. Det viser tal fra Grønlands Statistik, der netop har offentliggjort en oversigt over gennemførte uddannelser blandt grønlændere.

Undersøgelsen viser, at i alt blev der gennemført 244 uddannelser. Heraf blev 46 procent gennemført uden for Grønland. Mens antallet af gennemførte uddannelser i udlandet steg, så faldt antallet i Grønland. Der var især færre nyuddannede folkeskolelærere i 2017 i forhold til året før. Derudover blev der ikke uddannet et hold socialpædagoger decentralt i 2017.

Der er imidlertid ikke grund til bekymring, siger Grønlands Statistik: - Set over en længere periode har der været en stor stigning i antallet af gennemførte forløb på de videregående uddannelser. Siden 2005 er antallet steget med 82 procent.

Blandt de videregående uddannelser bliver der uddannet flest fra professionsbacheloruddannelserne, mens færrest vælger en kandidatuddannelse. Udviklingen viser dog at flere og flere gennemfører en kandidatuddannelse. I 2017 blev der uddannet 38 kandidater. Langt de fleste bliver uddannet i udlandet.

I 2017 var der 1278 aktive studerende på videregående uddannelser. Heraf var 828 studerende aktive i Grønland, mens 450 studerende var aktive i udlandet. Antallet af aktive ligger på samme niveau som i 2016. Siden 2005 er antallet af aktive steget med 77 procent. Det er de videregående uddannelser i Grønland, som har oplevet den største vækst.

Antallet af påbegyndte forløb på videregående uddannelser toppede i 2015, men er sidenhen faldet med 18 procent frem til 2017. Det gælder både på uddannelser i Grønland og i udlandet. Antallet af påbegyndte forløb i 2017 ligger dermed på samme niveau som i 2010.

31. maj 2018

Succes med samarbejde

Samarbejde mellem skoler og virksomheder

Qaqisa er en succes, fastslog deltagerne i mini-seminaret.
 Nu søger man fondsmidler, så successen kan
videreudvikles. Foto: Michael Binzer.
- Tirsdag 29. maj kulminerede næsten 3 1/2 års frivillig indsats fra en bredt sammensat styregruppe bestående af deltagere fra Folkeskolens ledelser, Skoleforvaltning, IMAK (Lærernes organisation), NGO'er og virksomhedsledere med det klare formål at lave en værktøjskasse, Qaqisa, for de ældste klasser i den grønlandske folkeskole. Værktøjskassen giver praktiske anvisninger på spørgsmål som erhvervspraktik, CV-skrivning og forældreinvolvering, fortæller Michael Binzer fra konsulentvirksomheden Visiobox Consulting A/S.

- Arbejdet skal sikre en tættere dialog mellem alle interessenter i det grønlandske samfund, så flere unge får taget en videregående uddannelse - enten på en erhvervsskole, gennem en virksomhed eller en universitetsuddannelse.

På et mini-seminar tirsdag konstaterede deltagerne, at projektet er kommet godt fra land:

- I Aasiaat var det primært erhvervslivet, der var motoren. I Paamiut var det primært skoleledelsen , der var motoren i samarbejdet, mens i Sisimiut var det hele kæden som hang sammen  fra borgmesteren til skoledirektøren (Laust Løgstrup, der har siddet med i Styregruppen i hele perioden) og frem til skolelederne og virksomhedslederne, beretter Binzer.

Nu er tiden kommet til næste fase i projektet. Styregruppen søger derfor ekstra midler gennem Bikuben Fonden og andre fonde til at finansiere et tre-årigt projekt med ansættelse af en dedikeret projektleder, der skal ud på kysten og hjælpe til lokalt med at få konceptet til at virke.

Den omfattende værktøjskasse til skole-virksomhedssamarbejdet, Qaqisa, kan gratis downloades af alle på CSR-Greenlands hjemmeside.

Laks fredes i Nordatlanten

Ny aftale til gavn for lystfiskerne

Ny aftale freder atlanterhavslaksen frem til
2029. Foto: Has-Petter Fjeld/Wikipedia
En ny 12-årig aftale betyder, at vildlaks i grønlandske og færøske farvande fortsat er beskyttet mod kommerciel fangst.

Det er Atlantic Salmon Federation (ASF), North Atlantic Salmon Fund (NASF) og den grønlandske fisker- og fangerorganisation KNAPK, der den 24. maj i Reykjavik indgik en 12-årig forlængelse af den aftale, der gennem årtier har beskyttet den nordatlantiske laks mod rovdrift.

- Den bedste måde at redde laksebestanden på er ved at reducere fangsten, siger NASF-præsident Chad Pike.

- Farvandene rundt om Færøerne og Grønland er om vinteren hjemstedet for de laks, der hver sommer drager op i 2.000 nordamerikanske og europæiske lakseelve, forklarer Pike. Blandt elvene er nogle af verdens fineste lakseelve som blandt andet Penobscot River i USA, St. John River i Canada, Tweed i Skotland,  Laxa i Island og Alta i Norge.

Aftalen betyder, at hele to generationer af laks er beskyttet mod kommerciel fangst til glæde for lystfiskerne.Til gengæld for laksestoppet giver ASF og NASF økonomisk støtte til  økonomisk udvikling, forskning og uddannelse af beskyttelse af det marine miljø.

Organisationerne oplyser ikke den kontante værdi af aftalen, men understreger, at pengene til aftalen kommer fra private indsamlinger.

29. maj 2018

Fra filantropi til forretning

Royal Greenland arbejder med verdensmål

Lækkert og bæredygtigt.
Royal Greenland deltager sammen med 20 danske virksomheder i et projekt, der skal styrke virksomhedernes forretning ved at indarbejde De Forenede Nationers 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030

- Royal Greenland vil med sin deltagelse i projektet, der går under navnet ”Fra filantropi til forretning”, få mulighed for at styrke sit CSR - og bæredygtighedsarbejde, siger Corporate Sustainability Manager i Royal Greenland, Lisbeth Due Schönemann-Paul.

Arrangementet er iværksat af Dansk Industri og finansieret af Industriens fond i Danmark. Målet er at inspirere og motivere virksomheder til et nyt vækstområde, som på samme tid støtter op om en verden, som skal bevæge sig i en langt mere bæredygtig retning i fremtiden.

Royal Greenland bliver ved sin deltagelse i projektet en del af en gruppe store og små virksomheder, der får mulighed for sparring, inspiration og et netværk, der skal sikre at Verdensmålene strategisk og operativt integreres, som en del af virksomhedens forretning.

- Bæredygtighed er en del af vores formulerede mission og med verdensmålene, som overordnet og ambitiøs ramme for virksomheder, kan der bedre etableres samarbejder på tværs af værdikæder. Et eksempel på det er større udnyttelse af naturressourcer som fisk og skaldyr og ansvaret for uddannelse af medarbejdere og borgere, siger Lisbeth Due Schönemann-Paul.

I projektet skal der arbejdes med en særlig case. I Royal Greenland vil den tage udgangspunkt i bæredygtig fiskeri og produktion og videreføres med nye ideer i forhold til verdensmålene. Projektet ”Fra filantropi til forretning” startede i april 2018 og skal fortsætte frem til november 2019.

Læs mere om FN's verdensmål.

Nye forhandlinger

En gang til - for Hans Ø

Nye forhandlinger om Hans Ø. Foto: Wikipedia
I sidste uge fejrede diplomater blev 10-året for Ilulissat-erklæringen fejret med et såkaldt højniveau-møde i den nordgrønlandske by med deltagere fra alle de arktiske lande.

Aftalen, der er indgået mellem USA, Rusland, Canada, Norge og Kongeriget Danmark, slår fast, at fastlæggelsen af grænserne i Pol-havet skal ske fredeligt og i overensstemmelse med FN's havretskonvention. Det blev i festtalerne gang på gang fremhævet, at aftalen er vigtig for at bevare Arktis som et lavspændingsområde.

Men der er konflikter i området. Kongeriget og Canada har siden 70'erne været uenig om grænsedragningen ved Hans Ø i Nares Strædet mellem Canada og Nordgrønland. Nu ser det imidlertid ud til, at der kommer gang i forhandlingerne igen.

For mellem skåltalerne i Ilulissat blev der også tid til at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for det danske udenrigsministerium sammen med Naalakkersuisut og Canadas Udenrigsministerium. Arbejdsgruppen skal søge at løse grænsedragningen i det omstridte område.

- Jeg tøver ikke med at kalde det et gennembrud i vores fælles indsats for at afklare spørgsmålet om suverænitet over blandt andet Hans Ø.  Derfor er jeg også rigtigt glad for, at vi kan annoncere det netop i forbindelse med 10-året for Ilulissat-erklæringen, siger den danske udenrigsminister Anders Samuelsen.

Hans Ø, der på grønlandsk hedder Tartupaluk, er på 1,3 kvadratkilometer midt i Nares Strædet - og har længe været et stridspunkt - omend temmelig fredeligt stridspunkt mellem Canada og Kongeriget. Med jævne mellemrumbesøger enten det danske søværn eller den canadiske flåde til øen og rejser rejser henholdsvis Dannebrog og det canadiske flag samt fjerner det andet lands flag. Samtidig anbringer canadierne gerne en flaske whisky og Arktisk Kommando en flaske Gammel Dansk ved flaget.

Det er kaldt verdens fredeligste krig - men måske er det slut nu, hvor der igen kommer gang i forhandlingerne.