16. august 2018

Future Greenland 2019

Ny konference i støbeskeen

Future Greenland 2019 finder sted i
 Katuaq den 14. og 15. maj 2019.
Direktør i Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen, har netop sendt invitationerne ud til næste års Future Greenland-konference.

Konferencens overordnede tema bliver "Økonomisk afhængighed - politisk selvstændighed - hvad kræver det?" Konferencen finder sted 14. – 15. maj 2019 i Katuaq i Nuuk.

Den 13. maj 2019 er Grønlands Erhverv desuden vært for en B-2-B-event på Hotel Hans Egede, hvor alle interesserede virksomheder inviteres til at deltage og knytte forbindelser til relevante netværk.

Et endeligt program for konferencen og B-2-B-event offentliggøres 15. november 2018 på www.futuregreenland.gl. Her finder man også dokumentation fra tidligere konferencer og B-2-B-events samt praktiske oplysninger.

Future Greenland 2019 er den 6. konference, som Grønlands Erhverv arrangerer for erhvervsfolk og beslutningstagere. Her mødes ca. 450 konferencedeltagere fra Grønland, Island, Canada og Danmark til oplæg og debat, workshops og networking.

Støtte til nordatlantisk samarbejde

Bæredygtig turisme, bioteknologi og maritim sikkerhed

NORA støtter også samarbejdsprojekter med Canada.
Den nordatlantiske samarbejdsorganisation NORA har netop meddelt, at man bevilger støtte til samarbejdsprojekter, som inddrager partnere fra mindst to af de fire NORA-lande (Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge).

Fælles for projekterne er, at de skal være relevante i forhold til organisationens overordnede målsætning: at skabe en stærk og dynamisk nordatlantisk region, som kendetegnes af stærke og bærekraftige økonomier. Det er muligt for alle – firmaer, offentlige institutioner, privatpersoner – at søge.

NORA har desuden fokus på at udvikle samarbejdet med Nordens naboer i vest. NORA ser derfor gerne projekter, som også inddrager partnere fra især Canada og Skotland.

NORA kan støtte både ét-årige projekter og op til tre-årige projekter med maksimalt 500.000 DKK om året, som svarer til maksimalt 1,5 mio. DKK over hele perioden. Støtten gives fortrinsvis til NORAs fokusområder, der blandt andet omfatter bioteknologi, bæredygtig turisme og den maritime sikkerhed.

Interesserede kan læse mere på NORA's hjemmeside.

Store grønlændere

Grønlandske børn er blevet større

Forbedrede levevilkår giver større børn.
En netop offentliggjort undersøgelse viser, at grønlandske børn i dag er cirka lige så store som danske børn.

Sådan har det ikke været tidligere, hvor undersøgelser har vist, at grønlandske mænd og kvinder i gennemsnit var henholdsvis fem og syv centimeter kortere sammenlignet med mænd og kvinder i Danmark.

Væksten skyldes især generelt forbedrede levevilkår, skriver videnskab.dk.Først og fremmest er levevilkårene i Grønland, ligesom i mange andre lande, gennem de seneste mange år blevet forbedrede, så børn får en tilstrækkelig sund og nærende kost. Også mødrenes forbedrede helbredstilstand spiller ind.

Tendensen til en højere befolkning er også kendt fra blandt andet Kina, Japan og Sydkoreo, hvor det blandt andet har tvunget luftfartsselskaberne til at ændre deres brændstofkalkuler, for jo højere passagererne er, jo tungere er de også.

Den højere befolkning vil også få betydning for blandt andet disponenterne i de grønlandske tøjbutikker, Tidligere kunne man altid finde de store størrelser, når der var udsalg i grønlandske butikker, men de tider ser altså ud til at være forbi.

14. august 2018

Ny sekretariatschef

Ny i spidsen for CSR Greenland

Ulla Lynge.
Ulla Lynge er ansat som CSR Greenlands nye sekretariatschef. Hun tiltrådte 1. august 2018.

- Ulla Lynge har med sin faglige baggrund, personlige profil og omfattende netværk de helt rigtige forudsætninger for at overtage ansvaret efter Lotte Frank Kirkegaard, siger Brian Buus Pedersen, formand for CSR Greenland og direktør for Grønlands Erhverv.

Ulla Lynge har gennem sin karriere beskæftiget sig med udviklingsrelaterede opgaver med særlig fokus på erhvervsudvikling, og hun har også i en årrække været ansat i Grønlands Hjemmestyre og i den kommunale administration.

 De seneste knap 10 år har Ulla Lynge haft ledelsesansvar, senest som direktør for Sermersooq Business Council, hvor hun har været ansvarlig for gennemførelsen af den årligt fastsatte erhvervsplan, med tilhørende porteføjle og indsatser indenfor iværksætteri, turisme, fiskeri, bostedsudvikling, erhvervsanalyse m .m . Før stillingen hos Sermersooq Business Council var Ulla Lynge direktør for Pensionskassen SISA.

Ulla Lynge er uddannet cand.scient.adm. fra Ilisimatusarfik og har senere suppleret uddannelsen med en MBA fra Henley Business School i London.

Succes med netbure

Behageligt fiskeri

Royal Greenland markedsfører netburfiskeriet
med denne tegning af Robert Holmene.
Torsken strømmer i øjeblikket i stort tal til Nordgrønland - og det giver gang i netbur-fiskeriet, der er et nyt fænomen ved Kangaatsiaq, fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

I begyndelsen af juli blev der leveret ti netbure til Kangaatsiaq området. Fiskeriet går så godt, at antallet af netbure nu er oppe på 47.

 - Det er virkelig behageligt at fiske og levere fisk til netburene. Fiskeriet er slet ikke anstrengende, og vores indtjening er steget meget, siger Pavia Siegstad, der er en af fiskerne fra Kangaatsiaq området, der leverer fisk til Royal Greenlands netbure.

 Torskene holdes levende i netburene og transporteres levende til Maniitsoq i løbet af cirka 48 timer afhængig af vejr og vind.

Torskenes vandring mod nord er årsag til, at fiskeriet med netbure ved Maniitsoq og Sisimiut ikke går som forventet.

Laksestramninger

Fiskere må ikke sælge laks til restauranter

Fremover kan grønlandske restauranter ikke
længere købe laks hos de grønlandske fiskere.
I fremtiden kan grønlandske erhvervsfiskere kun indhandle til indhandlingsanlæg eller salg på det lokale bræt. Det er dermed slut med at sælge laks direkte til blandt andet restauranter og institutioner.

Det meddeler Naalakkersuisut. De nye regler kommer efter et møde i den nordatlantiske lakseorganisation NASCO, hvor Grønland blev tildelt en årlig kvote på 30 tons laks. Kvoten er fordelt med 20 tons til erhvervsfiskere og 10 tons til fritidsfiskere, der kun må fiske til eget forbrug.

Derfor er det også besluttet, at fritidsfiskerne skal have en licens til at kunne fiske efter laks. Der indføres desuden en rapporteringspligt, så alle der har fået licens, skal sende en rapportering senest den 1. december. Hvis en erhvervs- eller fritidsfisker ikke har opfyldt sin rapporteringspligt, vil der ikke blive udstedt licens til næste fiskerisæson.

Erhvervs- og fritidsfiskerne må endvidere ikke anvende drivgarn i laksefiskeriet. Fritidsfiskere kan kun fiske til eget forbrug.

Laksefiskerisæsonen er fra den 15. august til 31. oktober.

I forvejen har den grønlandske fisker- og fangerorganisation KNAPK indgået en 12-årig aftale med Atlantic Salmon Federation (ASF) og North Atlantic Salmon Fund (NASF) der betyder, at vildlaks i grønlandske farvande er beskyttet mod kommerciel fangst. Til gengæld for laksestoppet giver ASF og NASF økonomisk støtte til økonomisk udvikling, forskning og uddannelse af beskyttelse af det marine miljø.

3. august 2018

Slut med plastik

Hurtigruten dropper plastik

Hurtigruten har hidtil brugt en million plast-sugerør årligt
 af den type, som hotelchef Kristian Skar her viser.
Foto: Ørjan Bertelsen, Hurtigruten
Det norske rederi Hurtigruten, der blandt andet sejler krydstogter i Grønland, har besluttet at droppe plastik-service om bord på alle rederiets skibe med virkning fra denne sommer. Målet er at blive verdens første plast-frie rederi.

Beslutningen er taget efter de seneste års debat om plastikforurening - især i verdenshavene - og rederiet har noteret sig, at denne debat er sket med et voldsomt engagement.

-  Vi mener det er på tide med handling. Ved at droppe engangsplast allerede nu håber vi at kunne vise andre, at det er muligt at gøre noget ved problemet, siger koncernchef Daniel Skjeldam

- Vi har fjernet alt unødvendigt engangsplast. Det betyder, at plastsugerør er skiftet ud med metal, og rørepinde er helt afskaffet. Det samme gælder plastglas pakket i plast, plastikbestik, plastikposer, plast-tandstikkere, plastforklæder og portionspakker med smør.

- Ingen kan vinde krigen mod plast alene.Derfor stiller vi nu også strengere krav til leverandørerne, siger Skjeldam.

Billigere satellit-internet

Kommer især det sydgrønlandske landbrug til gode

Tele-Post spreder glæde blandt fåreholderne i Sydgrønland.
Tele-Post har med virkning fra 1. august sat prisen ned på internetforbruget for ensomt beliggende landbrug, så 1 gigabyte nu koster 50 kroner i stedet for de nuværende 420 kroner per påbegyndt gigabyte. Hastigheden på forbindelsen sættes også væsentligt op, så der vil kunne opnås 1024/512Kbps eller højere imod de nuværende 512/256Kbps.

Denne forbedring er især til glæde for fåreholdere og landbrugere i Sydgrønland, hvoraf en del også supplerer indtægterne med turismevirksomhed.

- Fåreholdernes højere hastighed og lavere pris er er et skridt på vejen mod at levere bedre produkter til vores kunder i satellitområderne, siger administrerende direktør i Tele-Post, Kristian Reinert Davidsen.

- Det er meget vigtigt for mig, at vi hele tiden undersøger alle muligheder for at levere bedre og billigere internet til alle. Denne målsætning skal ikke kun gælde de 80 procent af befolkningen, som på nuværende tidspunkt har adgang til at købe hurtigt flatrate-internet, mener telechefen.

31. juli 2018

Krydstogt-passager evakueret

Vellykket evakuering i Disko-bugten

S-1 nærmer sig M/V Astoria. Foto: Arktisk Kommando
Krydstogter i Arktis er meget populært - og det giver flere opgaver til beredskabet.

Den 29. juli faldt en passager på krydstogskibet M/V Astoria så uheldigt, at han fik åbent benbrud, mens skibet befandt sig i Disko-bugten.

Arktisk Kommando, der har ansvaret for patientevakuering til søs, valgte at indsætte S-61 SAR helikopteren, der befandt sig i Kangerlussuaq. Sideløbende blev indsatsen koordineret med M/V Astoria, der fortsatte kursen sydover mod Qasigiannguit for at mindske afstanden til den position, som blev valgt som mødepunkt mellem MV Astoria og S-61 SAR helikopteren.

Ligeledes gennemførte Arktisk Kommando koordination med hospitalet i Nuuk, og det blev besluttet, at patienten skulle behandles der. Omtrent kl. 01:45 var patienten ombord på S-61 helikopteren, og den ankom til Nuuk lufthavn kl. 05:00, hvor en ambulance holdt klar til den videre transport.

Et effektivt samarbejde gjorde, at denne evakuering kunne udføres på cirka seks en halv time, over en strækning på omkring 550 km til vands, til lands og i luften, noterer Arktisk Kommando på sin Facebook-side.

Drone-konference på Svalbard

Overblik

Konferencen foregår i Longyearbyen med en
afstikker til den nu lukkede russiske kulmine Pyramiden.
NITO - det norske forbund af ingeniører og teknologer - inviterer til drone-konference på Svalbard.

På konferencen vil man fokusere på brug af droner til miljø-overvågning i Arktis, og der bliver oplæg af en række førende forskere på området, meddeler forbundet på sin hjemmeside.

Konferencen er en opfølger på en tilsvarende konference i 2017, som forbundet noterer var en stor succes. Desuden byder programmet på en sejltur til den nu nedlagte russiske kulmine Pyramiden, der ligger mellem hovedbyen Longearbyen og så den russiske koloni Barentsburg.

Konferencen foregår på Svalbard den 18. og 19. september. Programmet og oplysninger om tilmelding kan ses på NITO's hjemmeside.

27. juli 2018

Grønlandske brandfolk til Sverige

Avannaata Kommunia siger tak for hjælpen

Grønlandske brandfolk skal hjælpe
 til ved svenske skovbrande.
- For godt et år siden blev Qaasuitsup Kommunia ramt af naturkatastrofen i Nuugaatsiaq og Illorsuit. Vi oplevede dengang alle, hvor svært det er, at blive ramt af en sådan katastrofe.

 - Men situationen ændrede sig, da alle lande i Norden viste ansigt og besluttede sig for at hjælpe os. Det var en stor lettelse for os alle at vide, at vores nærmeste venner var ved vores side på så kritisk et tidspunkt.

Det siger borgmester Palle Jeremiassen fra Avannaata Kommunia om baggrunden for, at kommunen nu sender tre brandfolk til Sverige, hvor de skal hjælpe med at slukke de store skovbrande, som hærger landet.

- Vi forventer at vores brandfolk skal være afsted i 14 dage. Indsatsen er koordineret i samarbejde med beredskabsstyrelsen i Danmark, og vi håber dermed at kunne bidrage til at afhjælpe situationen i Sverige, så landet og dets borgere hurtigst muligt kan vende tilbage til en normal hverdag, siger Palle Jerimiassen.

Ejerforhold skal registreres

Nye regler

Nye regler for registrering. Foto: Nuna Advokater
Det er nu muligt at registrere ejerforhold elektronisk på VIRK.dk og CVR.dk meddeler advokatfirmaet Nuna Advokater på Facebook.

I forbindelse med selskabslovens ikrafttræden i Grønland den 1. juli 2018 blev det samtidig et krav, at virksomhedsejere skal registrere virksomhedens ejerforhold på CVR hurtigst muligt. Hvis ikke ejerforholdende bliver registreret, kan man risikere at få en bøde fra Erhvervsstyrelsen.

Nuna Advokater meddeler samtidig, at man naturligvis er klar til at hjælpe de grønlandske virksomheder. Har man spørgsmål til den nye selskabslov eller behov for bistand med de lovpligtige registreringer, kan man kontakte firmaet på telefon +299 32 13 70.

25. juli 2018

Verdensmål på dagsordenen

Konference og kursus

Mogens Lykketoft er en af talerne på den grønlandske
verdensmål-konference. Lykketoft var formand for FN's
 generalforsamling, da verdensmålene blev
vedtaget i 2015. Foto: Wikipedia
CSR Greenland inviterer sammen med Grønlands Erhverv og Transparency International Greenland til en konference om Grønland og verdensmålene.

Konferencen finder sted i Katuaq i Nuuk den 15. august, hvor der vil blive oplæg fra Mogens Lykketoft, MF og Formand for FNs Generalforsamling da verdensmålene blev vedtaget,  Aaja Chemnitz Larsen, MF,  Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland,  Aviaja Egede Lynge, Børnetalsmand, MIO,  Brian Buus Pedersen, CEO, Grønlands Erhverv samt  Lotte Kirkegaard, CSR Greenland.

Forud for konferencen holder CSR Greenland et kursus med titlen Verdensmålene i jeres organisation.

De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev lanceret i 2015 af FN og er et fælles mål for alle verdens lande. Grønland er også i fuld gang – virksomheder, organisationer, kommuner og Selvstyret har alle taget fat på arbejdet med at integrere verdensmålene, oplyser CSR Greenland.

Man kan læse mere om begge arrangementer på CSR Greenlands hjemmeside.

Inuit-samhandel skal øges

ICC fylder 40 år

Hjalmar Dahl fra Grønland blev genvalgt
som næstformand i ICC International.
Inuit skal styrke sit arbejde for at sikre samhandelen mellem de oprindelige folk i Alaska, Chukoka, Canada og Grønland.

Det blev besluttet  på Inuit Circompolar Councils generalforsamling i Utqiagvik (Barrow) i Alaska. Generalforsamlingen markerede også ICC's 40-års jubilæum.

ICC vil nå målet om øget samhandel ved at deltage i Arktisk Råd, en række FN-organisationer og Arktisk Økonomisk Råd, ligesom organisationen i 2017 tog initiativ til et særligt Inuit Business Council.

Målet om øget samhandel skal blandt andet sikres gennem FN's bæredygtighedsmål, bedre bredbåndsforbindelser og uddannelse. Samtidig bemyndiges ICC's bestyrelse til at arbejde for at styrke mulighederne for samhandel og rejseaktivitet på tværs af grænserne i de fire lande.

Der skal også arbejdes for større fødevaresikkerhed, hvilket i Inuit-sammenhæng blandt andet betyder forsyningssikkerhed. Fødevareforsyningerne har i nogle inuit-samfund været under pres de seneste år i blandt andet Canada på grund af nedgang i rensdyrbestandene og problemer med den fysiske infrastruktur som følge af det varmere klima og ændringer i permafrosten.

Generalforsamlingen opfordrer i Utqiagvik-deklarationen direkte bestyrelsen til at arbejde i IMO og andre organisationer for at stoppe brugen af heavy fuel i søfarten.

På generalforsamlingen blev Dr. Dalee Sambo Dorough, som er Inupiaq fra Alaska, valgt som ny formand for ICC International. Hjalmar Dahl fra Grønland blev genvalgt som næstformand i den internationale inuit-organisation.

Utqiagvik-deklarationen kan læses her.


20. juli 2018

Live fra Grønland

Grønland som sommerunderholdning på DR2

En dansk og en grønlandsk bonderøv kan nu ses
på live-tv. Foto: Danmarks Radio/Christian Korsager
Som noget nyt byder Danmarks Radio denne sommer på direkte TV fra Grønland - og der bliver mulighed for at opleve blandt andre Bonderøven, der besøger vaskeægte grønlandske bonderøve for at undersøge perspektiverne for det spirende grønlandske landbrug.

Desuden guider Maria Motzfeldt seeren rundt i sit storslåede land for at vise helt særlige steder frem. Undervejs laves der mad med opdaterede grønlandske klassikere, og populære grønlandske musikere optræder og fortæller om musikken som brobygger..

Udsendelserne sendes fra Ilulissat, hvor værterne Abdel Aziz Mahmoud og Maria Motzfeldt med kælvende isbjerge og krydstogtsskibe i baggrunden får besøg af gæster som blandt andre Rane Willerslev, Svend Brinkmann, Minik Rosing og Nina Kreutzmann.

DR forsøger også at holde liv i den grønlandske selvstændighedsdebat, skriver siger redaktør på DR2, Peter Gren,  i en pressemeddelelse:

- Vi vil tage pulsen på Grønlands mentalitet på direkte tv og med reportager fra både Syd-, Øst-, og Vestgrønland. Vi ser nærmere på naturen, geografien og afstandene; selve eksistensgrundlaget for at leve på verdens største ø som på en gang er både fascinerende og skræmmende. Og har hele vejen igennem fokus på den moderne grønlænder. Vi forsøger gennemgående at finde ud af, om vi, danskerne og grønlænderne, har noget at bruge hinanden til, eller om det virkelig knirker så meget i Rigsfællesskabet, at det er på tide at skilles?

De tre live-programmer sendes på DR2 26. – 28. juli kl. 21.00 - 22.30.

Penge til fisk

EU-midler til Grønland efteer forhandlinger

Efter en forhandlingsrunde vil EU nu støtte udviklingen
 af det grønlandske fiskeri med 21,8 millioner kroner.
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har netop indgået en aftale med EU om overførsel af sektorstøtte-midler for 2019. Sektorstøtte-midlerne er en integreret del af Grønlands Fiskeripartnerskabsaftale med EU og beløber sig til 21,8 millioner kroner årligt, som bruges til udvikling af den grønlandske fiskeriforvaltning, herunder fiskerikontrol og fiskeribiologiske undersøgelser.

Herudover ydes der støtte til medfinansiering af kystnære fartøjer gennem Fiskeriudviklingspuljen samt støtte til anskaffelse af nye erhvervsjoller.

Selv om pengene er en integreret del af en aftale, kan de ikke udbetales uden forhandlinger, og Naalakkersuisut fortæller derfor i en pressemeddelelse, at  forhandlingerne herom blev foretaget på embedsmandsniveau i dagene 11, 12 og 13 juli i Nuuk. Den grønlandske delegation blev ledet af chefkonsulent Emanuel Rosing fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og bestod ud over embedsmænd fra departementet også af repræsentanter fra Grønlands Fiskerilicenskontrol, Grønlands Naturinstitut, Grønlands Repræsentation i Bruxelles og Departementet for Kultur, Kirke, Uddannelse og Udenrigsanliggender.

Meddelelsen om forhandlingerne om tilskuddet kommer samtidig med, at EU-kommissionen foreslår, at Grønlands Partnerskabsaftale med EU skal sammenskrives med den såkaldte OLT-aftale, som er en aftale, EU har med en række oversøiske territorier, som det hedder, når synsvinkler er fra Bruxelles.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at simplificere EU’s aftale-kompleks, der for udenforstående virker temmelig komplekst. I en pressemeddelelse fortæller Naalakkersuisut blandt andet, at der på nuværende tidspunkt er over 60 aftaler med forskellige krav og standarder, hvilket har gjort den administrative byrde for EU meget stor.

17. juli 2018

Lukrativ trofæjagt

Et erhverv i fremgang

Landskassen scorer kassen på trofæjagt.
 Foto: Qeqqata Kommunia
Betalingsjagt på rensdyr og moskusokse er et erhverv i fremgang, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Der blev i 2017 nedlagt 354 moskusokser og 138 rensdyr ved betalingsjagt. Dette er en stigning i forhold til 2016, hvor der kun blev nedlagt 236 moskusokser og 79 rensdyr. Det gav en indtægt i 2107 til Landskassen på 548.000 kroner for moskusokserne og 138.000 kroner for rensdyrene.

Det er opfattelsen, at trofæjagten kan vokse yderligere med de rette rammebetingelser, hedder det videre i pressemeddelelsen, hvor man fortsætter:

Betalingsjagt kan i Grønland kan udelukkende arrangeres af autoriserede arrangører, som har fast bopæl og er fuldt skattepligtige i Grønland. Kunderne er typisk europæiske eller amerikanske jægere, som især er interesseret i de store, gamle tyre, hvis trofæer skal bringes hjem fra Grønland.

Udenlandske jægere er villige til at bruge op til 50.000 kroner. på at gå på trofæjagt efter moskusokser og rensdyr i Grønland. Dette kommer samfundet til gode i form af solgte flybilletter, overnatninger, løn til trofæarrangører og deres hjælpere, afgift til Selvstyret, skatteindtægter til kommuner og Selvstyret osv. Kødkvaliteten på de gamle tyre er knap så god som på yngre dyr og derfor er de ikke så populære ved almindelig kødjagt. Dyrene bliver heller ikke ved med at vokse og er efterhånden udtjente som kilde til arvemateriale i bestanden. Trofæjagt på disse gamle tyre er således godt både for den grønlandske økonomi, for vildtbestanden og for vegetationen. Kødet fra trofæjagt overtages af betalingsjagtarrangøren.

For de fleste trofæjagtkunder er det af væsentlig betydning, at de kan foretage jagtture uforstyrret af andre jægere. De værdsætter højt følelsen af eksklusivitet under jagten. Derfor er det vigtigt, at kunne tilbyde jagtture på tidspunkter, hvor de ikke risikerer at blive forstyrret af erhvervs- eller fritidsfangere. På grund af sit relativt begrænsede omfang, er der derfor i flere områder, tilrettelagt relativt lange jagtperioder. I perioder, hvor der foregår erhvervs- og fritidsjagt samtidigt med betalingsjagt, er det op til betalingsjagtarrangøren at finde områder, eller jagtdage hvor deres kunder ikke oplever anden jagt som problematisk.

AAU vært for polarforskerdagen

AAU Arctic inviterer til København

Sidst AAU var vært for Polarforskerdagen, samlede man
 godt 100 deltagere til en todages konference i Aalborg.
AAU skal være vært for polarforskerdagen 2018, skriver AAU Arctic i en  pressemeddelelse.

- Temaet for konferencen bliver "Fremtidens polarforskning", der blandt andet vil byde på oplæg af Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. Det endelige program og informationer om tilmelding udsendes efter sommerferien, siger Anne Merrild Hansen, der er leder af AAU Arctic.

Årets polarforskerdag finder sted torsdag den 6. december på Aalborg Universitets lokaler i København på A.C. Meyers Vænge i Sydhavnen.

Sidst Aalborg Universitet var vært for Polarforskerdagen var i 2015, hvor universitetet samlede godt 100 deltagere til en todages konference i Aalborg med oplæg fra både forskere, erhvervslivet og politikere. Temaet dengang var "Bæredygtighed i grønlandsk erhvervsudvikling."

Turisme i Sarfannguit

Verdensarvlisten sikrer bygdelivet

Borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia, og
bygdebestyrelsesformand Parnannguaq Jonathansen,
 Sarfannguit, fejrer optagelsen på verdensarvlisten.
Foto: Qeqqata Kommunia
Beboerne i bygden Sarfannguit nær Sisimiut ser lyst på fremtiden som turistmål, efter at området Aasivissuit Nipisat er blevet optaget på Unescos verdensarvsliste.

Bygdebestyrelsesformand Parnannguaq Jonathansen ser ingen modsætning mellem det traditionelle grønlandske bygdeliv og og det at være et turistmål, tværtimod:

- Vi er utroligt glade for, at vor bygd er kommet med på UNESCOs Verdensarvsliste. Det betyder, at vor bygd og vor fisker- og fangerkultur, som vi har i dag, sikres og bevares for fremtiden, siger Paarnannguaq Jonathansen til Sermitsiaq.

Arctic Circle Business står parat i kulissen til at hjælpe bygdebeboerne med at udvikle bygden som turistmål. Det midtgrønlandske erhvervsråd satser på at smede, mens jernet er varmt og har derfor mindre end en måned efter optagelsen på verdensarvlisten indkaldt til turistmøde i Sarfannguit. Mødet foregår torsdag den 19. juli klokken 1930 på skolen i Sarfannguit.

Hans Christian Sværd, der er stabschef i Qeqqata Kommunia, fortæller til Sermitsiaq, at der er planer om at opføre et shelter ved Sarfannguit, ligesom man overvejer, hvordan vandreturisterne kan komme frem til bygden, der ligger på en ø.

12. juli 2018

Se billeder fra Grønlands nye mine

Anorthosit inden årets udgang

Det store anlæg nær Kangerlussuaq er et
 imponerende syn. Foto Hudson Resources
Arbejdet med at etablere Grønlands nye mine ved Kangerlussuaq, hvor der skal udvindes anorthosit nær det såkaldte "White Mountain", skrider frem, meddeler Hudson Resources inc.

Anlægssæsonen begyndte i april, hvor man blandt andet har færdiggjort beboelsesfaciliteterne og et auto-værksted. Netop nu arbejder man på de store stålkonstruktioner, der skal bruges i forbindelse med udvindingen af det grus-agtige materiale. Det er planen, at udvindingen skal gå i gang inden årets udgang.

Der er i øjeblikket 38 mand i gang med anlægsarbejderne - og Hudson forventer, at arbejdet vil toppe i august med i alt 44 mand ansat på sitet.

Det store udvindingsanlæg er næste på plads.
 Foto: Hudson resources
Arbejdet med stålkonstruktionerne er lagt i hænderne på Ironclad Metals Inc. of British Columbia , der er en af Nordamerikas førende virksomheder inden for anlæg af miner.

El-entreprisen er gået til Lillegården El, der har hovedkontor i Hobro, og afdelinger i Århus og Klejtrup. Lillegården El beskæftiger cirka 70 medarbejdere, der arbejder med mange former for el-installationer, inden for bolig, erhverv, industri, landbrug og service. Lillegården El ejes og drives af Jens Bjørn, Jan Justesen og Henrik Vraa Andersen. Lillegården El er grundlagt i 1981.

Hudson Resources har oprettet et galleri på virksomhedens hjemmeside med fotos fra anlægsarbejdet. Hele galleriet kan ses her - og vi bringer et par af de spændende fotos her på siden.

Anlægssæsonen på White Mountain begyndte i april.
Foto: Hudson Resources.
Et dronefoto viser det store og nyanlagte havneanlæg ved
White Mountain. Foto: Hudson Resources

Stålkonstruktionerne udføres af Ironclad, der er en af Nordamerikas
 førende virksomheder inden for minekonstruktion. El-entreprisen gik til
 Lillegården El fra Hobro. Foto: Hudson Resources.

Ny netværks-formand

Arctic Education Network har valgt ny bestyrelse

Den nye formand deltog sidste år i et fællesmøde mellem
Arctic Business Network og Arctic Education Network
i forbindelse med Seashow 2017, hvor hun fortalte
om de grønlandske handelsuddannelser.
Christel Lund Bøjler, forstander ved Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk, er netop blevet valgt som formand for Arctic Education Network. Det skete på den seneste generalforsamling, hvor der samtidig var udskiftning i de øvrige bestyrelsesposter.

Bøjler ser frem til at arbejde som bestyrelsesformand:

- Jeg har været glad for at deltage som medlem i netværket og er nu spændt på de opgaver, der ligger som formand for bestyrelsen i uddannelsesnetværket. For mig er det en mærkesag at sikre den studerendes vej gennem uddannelsessystemet med fokus på den enkelte studerendes gennemførsel af den rette uddannelse med den rette vejledning. Med AEN er det netop muligt at skabe mulighederne for dette, hvor koblingen mellem studerende og erhvervslivet en vigtig faktor for at sikre, at den studerende får de rette kompetencer til at imødekomme det grønlandske erhvervsliv efter uddannelse. Jeg ser frem til det kommende arbejde i netværket med fokus på vidensdeling og samarbejde på tværs af Atlanten., fortæller den nyvalgte formand.

De øvrige bestyrelsesposter er besat af Stine Bylin Bundgaard, Aalborg Universitet, næstformand, Bodil Roed Abrahamsen, VUC & HF Nordjylland, Hanne Christensen, Efterskoleforeningen, Maria Paninnguaq Rafaelsen, Det grønlandske Hus, Aalborg og direktør Lise-Lotte Terp, Arctic Consensus.

Den nye bestyrelse holdt i sidste uge sit første bestyrelsesmøde, hvor planen for de fremtidige aktiviteter og udvikling af netværket blev lagt.

Grønland kort fortalt

Ny udgave af "Greenland in figures" på gaden

Greenland in figures henvender sig
 især til udenlandske gæster i Grønland.
Grønlands Statistiks populære engelsksprogede folder om grønlandske samfundsforhold er netop udkommet  i 15. reviderede udgave.

Greenland in Figures er en overskuelig introduktion til det Grønlandske samfund. I år udgives folderen i et større format på 40 sider med opdateret og nyttig information om en lang række områder som for eksempel sundhedsforhold, udenrigshandel, turisme og sociale ydelser.

Folderen henvender sig blandt andet til de mange turister, der hvert år besøger Grønland samt til grønlændere, der har udenlandske gæster og kontakter og brug for at formidle viden om landet. I den situation er Greenland in Figures, der giver et nuanceret og sagligt billede af dagens Grønland, nyttig at have ved hånden, oplyser Grønlands Statistik i en pressemeddelelse.

Grønlands Statistik oplyser, at folderen mod betaling af porto via e-mail til stat@stat.gl eller pr. telefon på +299 34 57 70 med oplysninger om leveringsadresse og antal. Folderen kan også hentes som pdf fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl.

Ny direktør i Aalborg

Eskimolog i spidsen for DGH-Aalborg

Bo Albrechtsen bliver ny direktør i Aalborg.
 Foto: DGH-Aalborg
Bo Albrechtsen er med virkning fra 1. september ansat som direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Bo Albrechtsen kommer fra en stilling i Nuuk som souschef på NKA Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Han er uddannet eskimolog fra Københavns Universitet og har arbejdet inden for turisme, undervisning, forskning og kulturformidling.

Albrechtsen er 49 år, er født og opvokset i Danmark, men har boet og arbejdet i Grønland de seneste 23 år..

Den ny direktør flytter til Aalborg med sin familie i løbet af sommeren, og ser frem til at sætte sig ind i alle de opgaver og funktioner, der knytter sig til Det Grønlandske Hus i Aalborg, meddeler huset.

Bo Albrechtsen afløser på posten Søren Stach Nielsen, der efter en årrække på posten i foråret valgte at flytte tilbage til Grønland.

5. juli 2018

Invester i fremtidens Grønland

Grønlandske erhvervsdage i Aarhus

Livlig debat under sidste års grønlandske
erhvervsdage i Aarhus. Foto: Nukiga
Det grønlandske iværksættermiljø er i spirende vækst, og produkter og design fra Grønland finder i stigende grad vej til de internationale markeder. Grønlandske produkter er garanti for god kvalitet og autentisk storytelling, hvad angår både råvarer og design.

Det er baggrunden for, at Nukiga i Aarhus nu for andet år i træk arrangerer de såkaldte Grønlandske Erhvervsdage i Smilets by.

- Vi åbner dørene for to højaktuelle erhvervsdage med fokus på grønlandsk iværksætteri og erhverv, og vi har inviteret en lang række iværksættere inden for bl.a hudpleje, fødevarer og design til at præsentere deres produkter og forretningsideer. Dette er en oplagt mulighed for danske virksomheder og investorer til at få et unikt indblik i, hvad Grønland har på hylderne – og gøre en god handel, siger Morten Larsen fra Nukiga.

- Vi har inviteret en række kompetente oplægsholdere, der vil sætte spot på blandt andet. Grønlands erhvervspotentialer og investeringsmuligheder og debattere styrkelsen af iværksætteriet i Grønland som en af grundstenene for den grønlandske erhvervsudvikling.

Blandt oplægsholderne er direktøren for Grønlands Erhverv, Brian Buus Petersen, Per Holm Nørgaard fra Blue Water Shipping og Mogens Andersen fra Vækstfonden.

De grønlandske erhversdage i Aarhus finder sted den 12. og 13. spetember.

Læs mere om erhvervsdagene på Nukigas hjemmeside.

Kunden har aldrig ret

Turister overraskes nord for polarcirklen

Turisterne bliver skuffet, når de opdager, at
der ikke er nordlys om sommeren.
Arktis er ved at udvikle sig til et stort turistmål, men det er ikke altid forventningerne bliver opfyldt. Derfor har Kirkeness Snehotel indførst sloganet "Kunden har aldrig ret", fortæller NRK.

- Det er enkelt at tilbyde turisterne varme og tykt tøj, når det er koldt, Mere vanskeligt er det, når turisterne spørger efter nordlys om sommeren, fortæller direktøren for snehotellet,  Øyvind Sollie, der i øvrigt også døjer med turister, der om vinteren ønsker mere varme på værelserne i snehotellet.

- Turisterne bliver i øvrigt overrasket, når de opdager, at der slet ikke er noget snehotel om sommeren, siger direktøren.

Midnatssolen er også en udfordring for de nordnorske turistfolk:

- Mange turister bliver irriteret over, at midnatssolen ikke er en anden sol, end den man ser om dagen. De spørger efter, hvor den anden sol er, fortæller Henriette Bismo Eilertsen fra North Adventures i Alta.

Ny verdensarv

Store forventninger til turismen i Sarfannguit

Det storslåede landskab mellem Vestkysten og
Kangerlussuaq er nu på Unescos verdensarvliste.
Unesco har netop godkendt det såkaldte jagtområde Aasivissuit-Nipisat mellem Kangerlussuaq og Vestkysten nord for Sisimiut som verdensarv-område. Det vækker begejstring hos chefen for Arctic Circle Business, der står for turistudviklingen i Qeqqata Kommunia.

- Vi fra Arctic Circle Business, ser meget frem til at have UNESCO som en del af vores hverdag. I området kan man opleve Aasivissuit – Nipisat og the Big Arctic Five på samme område (mennesker, nordlys, is, hundeslæde og hvaler) hvilket vil udøve en meget stærk tiltrækningskraft til regionen, siger direktør Juliane Henningsen fra ACB.

- Området vil give adventureturismen et boost og en forstærket vinkel på det historiske, og vi vil derfor arbejde med at skulle få kurser og seminarer om hvordan vi fortæller historierne, og skabe nye produkter, som vil fremme turismen. Sarfannguit, Kangerlussuaq og Sisimiut vil få stor gavn af at vi nu er optaget.

- Sisimiut og Kangerlussuaqs krydstogtsturister vil se frem til nye og spændende UNESCO-ture, specielt med ture til øen Nipisat, som er fyldt med arkæologiske minder, og UNESCO-bygden Sarfannguit.

- Sarfannguit vil blive det ultimative sted at møde the pioneering people, det er her man stadig lever af Aasivissuit-Nipisat områderne, og har derfor nu fået et stort potentiale, da Sarfannguit vil blive en kulturel oplevelse som vil kunne være banebrydende for turistens oplevelse, da der i Sarfannguit vil være muligt at vise over 4000 års fangstmetoder og områder, som stadig bruges den dag i dag.

Det var i det hele taget en stor dag for indbyggerne i Qeqqata Kommunia, da meddelelsen om optagelse på verdensarvlisten blev modtaget i fredags.

- Her mellem Davisstrædet og indlandsisen på den grønlandske vestkyst har vi i årtusinder benyttet qajaq, hundeslæder og boet i telte for at overleve i Arktis. At denne kultur med dens usædvanligt velbevarede bopladser, teltringe, grave, varder, depoter og stier nu har fået det fornemmeste af alle kulturstempler, nemlig UNESCO-verdensarv, er vigtig for vores egen selvforståelse og for omverdenen at forstå, sagde borgmester Malik Berthelsen i forbindelse med optagelsen.

Qeqqata Kommunia fejrer Unesco-optagelsen med kaffemik i ankomsthalen i Kangerlussuaq i dag torsdag 5. juli fra klokken 12.

Udfordring til de unge

Iværksætter-konference for unge i hele Nordatlanten

Ungdommen i Nuuk prøvede kræfter med innovation.
Foto: Nora
På trods af dårligt vejr i Nuuk-området strømmede de unge til biblioteket i den grønlandske hovedstad på børnenes dag i begyndelsen af juni. Og det var hverken for at læse Spiderman eller Pippi Langstrømpe, men for at prøve kræfter med iværksætteri og nye ideer.

- De innovative aktiviteter var et stort hit og flere af børnene ville ikke med hjem tidligt, men blev helt til lukketid. Så børn i Nordatlanten kan også være med på innovation, for her blev både bygget spaghetti tårne, andre lavede deres helt eget superhelte kostume også var der mulighed for at prøve at programmere en micro:bit. Micro:bit er små alsidige computere som kan bruges til en masse sjov, fortæller Julie Rademacher fra Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat.

- Det var fantastisk at se grønlandske børn og unge lege med computere, programmere robotter, bygge spaghetti tårne og bruge Virtual Reality Briller samt designe deres egne T-shirts. Der kom så meget liv, glæde og skaberånd i Biblioteket, som dannede nogle gode rammer for kreative udfoldelser på mindst tre sprog.

På konferencen om entreprenørskab og innovation på Ilisimatusarfik om lørdagen var der taler og oplæg fra virksomheder, projekter, og andre spændende mennesker om entreprenørskab og innovation i hele NORA regionen. Både Grønland, Island, Færøerne, Canada og Norge var repræsenteret. De unge, som deltog i idekonkurrencen præsenterede deres ideer, og der blev talt om, hvordan man kan fremme undervisningen i entreprenørskab og styrke indsatsem i mindre samfund.

Teknologien giver nye muligheder for Nordatlanten - selvom vi som få mennesker på stor geografi og har udfordringer, så har vi masser af muligheder og har vist at vores børn og unge kan være med på bølgen. Entreprenørskab og innovation er kommet for at blive, siger Julie Rademacher.

Arrangementet var blevet til i et samarbejde mellem NORA, Greenland Business og Fonden for Entreprenørskab.

28. juni 2018

Aspiranter på "bootcamp"

Siriustræning til skipperaspiranter

Bootcampen bød både på fysisk træning og
 personlig udvikling. Foto: Rooyal Greenland
15 aspiranter i Royal Greenlands trawlerflåde deltog i maj måned i en bootcamp med fokus på personlig udvikling, hvor de blandt andet blev trænet af en forsvarets Sirius-instruktører.

Bootcampen, der bød på hårde fysiske strabadser og personlig udvikling, er et led i Royal Greenlands strategiarbejde med udvikling af lokale officerer. Bootcampen blev afviklet over tre dage på sportshotellet Comwell Rebild Bakker Bootcampen der gik under navnet ” Bootcamp Kaassassuk” blev afviklet i et samarbejde mellem bemandings- og HR afdelingen i Royal Greenland og instruktør for Sirius-patruljen og Flyvevåbnet, Linda Larsen.

- Bootcampens formål er at styrke deltagernes personlige egenskaber ved teamarbejde og fysiske aktiviteter. Vi vil gerne have psykisk stærke ledere inden for de udfordrende og ansvarsfulde opgaver i vores trawlerflåde, derfor blev deltagerne udfordret på det personlige plan, med individuelle- og teamopgaver der ligger uden for deres personlige komfortzone, siger bemandingschef i Royal Greenland, Mika Heilmann og forklarer:

 - Bootcampen er et led i Royal Greenlands bestræbelser på at fostre dygtige og stærke lokale ledere i Royal Greenlands trawlerflåde. Deltagerne er maskinmesterstuderende, maskiniststuderende, fish-tech elever, fiskeskippere, kommende fiskeskippere og kommende fabrikschefer på trawlere.

Fodboldpenge til grønlandske børn

Turen går til Qasigiannguit

Foreningen Grønlandske Børn sender grønlandske børn
fra Aalborg til Qasiannguit med hjælp fra
 fodboldklubben AaB.
Foreningen Grønlandske Børn har modtaget en check på 85.908 kroner fra Hele Nordjyllands Håndsrækning, der der er en pris indstiftet af den nordjyske fodboldklub AaB, der donerer en del af indtægterne fra salget af billetter på Aalborg Stadion.

De mange rare penge blev modtaget af teamleder Jeppe Bülow Nielsen fra Grønlandske Børns afdeling i Nordjylland. foreningen arbejder både i Grønland og Danmark med fokus på de grønlandske børns trivsel.

- Vi er jo en organisation, der arbejder både i Grønland og i Danmark, men ikke mindst i Nordjylland har vi arbejdet hårdt for at styrke mulighederne for de grønlandske børn, der bor her i regionen. Og det er også dem, der får glæde af håndsrækningen. Denne sommer tager vi nemlig til Qasigiannguit i Nordgrønland med en gruppe børn, der er anbragt i Aalborg Kommune, fortæller Jeppe Bülow Nielsen til TV2-Nord.

Foreningen Grønlandske Børn har eksisteret siden 1924 og har Hendes Majestæt dronning Margrethe 2. som protektor. Aalborg er den by i både Grønland og Danmark, hvor foreningen har flest aktiviteter.

27. juni 2018

Grønlandske rubiner i nordjyske smykker

Guldsmed ønsker sig grønlandsk guld til grønlandske rubiner

De grønlandske rubiner er på stikkerne - ørestikkerne -
hos guldsmed Iben Rasmussen. Foto: Iben Rasmussen
Aalborg-guldsmeden Iben Rasmussen har som en af de første kastet sig over de grønlandske rubiner fra Greenland Rubys mine i Aappaluttoq nær Qeqertarsuatsiaat. Hun er begejstret for de røde smykkesten:

- De grønlandske rubiner er noget helt særligt. De har en speciel glød i farven, som gør dem helt unikke. Og så bliver det jo ikke dårligere af, at der en speciel historie bag rubinerne, siger Iben Rasmussen.

Den nordjyske guldsmed lægger nemlig vægt på rubinernes historie.

- Jeg blev optaget af historien om de grønlandske rubiner, da jeg for flere år siden så et opslag om dem på Facebook - og jeg har fulgt udviklingen siden. Da en af mine kunder også var interesseret, begyndte jeg at undersøge mulighederne - og jeg har altså været heldig og fået et lille parti, som allerede er brugt.

- Jeg har fået flere bestillinger på smykker med de grønlandske rubiner, så nu prøver jeg at skaffe flere. Jeg håber at få dem inden jul, så jeg kan lave den perfekte julegave til mine grønlandsk-orienterede kunder. Iben Rasmussen har blandt andet fremstillet ringe og ørestikker med de grønlandske rubiner.

- Jeg har aldrig selv været i Grønland, men mange danskere har jo en særlig tilknytning til den store ø - og det er med til at gøre mine smykker med grønlandske rubiner populære blandt kunderne, forklarer Rasmussen, der producerer unika-smykker - altså smykker der kun laves i et eksemplar og gerne på bestilling.

Iben Rasmussen håber også, at Nalunaq-minen i Kirkespirdalen genåbner - eller der kommer ny guldudvinding andre steder i Grønland.

- Det vil være helt enestående, hvis jeg får mulighed for at lave smykker med grønlandsk guld og grønlandske rubiner, siger den nordjyske guldsmed.

Se også Iben Rasmussens hjemmeside.

Penge til grønlandsk Zoo-projekt

Store planer i Aalborg

Sådan præsenterer Aalborg Zoo planerne om en
stor, grønlandsk afdeling, der skal fylde en tredjedel af haven.
Spar Nord Fonden donerer fem millioner til "Ekspedition Sikumiut", som er Aalborg Zoos kommende grønlandsprojekt, der skal omfatte en tredjedel af havens areal.

Med "Ekspedition Sikumiut" kan Aalborg Zoo blive verdens første zoologiske have med en afdeling, der alene har fokus på Grønland. "Ekspedition Sikumiut" er et utraditionelt zooprojekt, fordi det ikke kun sætter fokus på dyrene, men det samlede Grønland, herunder naturen, menneskene og ikke mindst den grønlandske kultur. Det bliver en helt ny måde at gå i Zoo på, hvor man som gæst vil føle sig henført til Grønland, fortæller den zoologiske have i Aalborg i en pressemeddelelse.

- Udover at vi vil præsentere alle Grønlands landlevende pattedyr, er et af de absolutte nøgleord i grønlandsprojektet formidling af den grønlandske kultur. Her vil man blandt andet kunne opleve en grønlandsk bygd og tale med fangeren, der deler ud af sine erfaringer med sælfangst eller møde kunsthåndværkeren, der laver tupilakker, og i den dunkle Tupilakskov med arktiske ulve vil der for de modige være mulighed for at opleve de grønlandske myter og fortællinger, forklarer Henrik Johansen, direktør i Aalborg Zoo.

- For Spar Nord Fonden er det netop denne unikke tilgang, der har været medvirkende til fondens støtte til projektet. Vi har lagt vægt på, at vi ikke bare støtter et nyt dyreanlæg, men en sammenhængende fortælling om dyr, mennesker og kultur i Grønland, siger Steffen Nørgaard, direktør i Spar Nord Fonden.

Udover publikumsdelen omfatter projektet også en forskningsstation, der i samarbejde med Aalborg Universitet skal opbygge og formidle viden om Grønland:

- Donationen fra Spar Nord Fonden sikrer sammen med støtte fra Aalborg Kommune, AAU og Aalborg Zoo's Bygge- og udviklingsfond en bred lokal opbakning, der danner et solidt fundament for den videre proces med at søge fondsmidler til "Ekspedition Sikumiut, oplyser Henrik Johansen. 

Ny selskabslov i Grønland

Gode advokatråd til ny lov

Peter Schriver, Nuna Advokater.
Den 1. juli træder den ny grønlandske selskabslov i kraft. Det skriver advokat Peter Schriver fra Nuna Advokater i et nyhedsbrev.

Selskabsloven, som erstatter anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven, indeholder en række nyskabelser og muligheder for grønlandske selskaber. Der er blandt andet tale om en nedsættelse af kapitalkravet for ApS'ere fra 125.000 kroner til  50.000 kroner samt mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen. Loven rummmer også mulighed for at etablere iværksætterselskaber, der kan stiftes for 1 krone i startkapital samt en række administrative lettelser ved fusion og spaltning.

Nuna Advokater mener, at man især skal være opmærksom på, at selskaber fremover ud over den ejerbog (tidligere aktionærfortegnelse), som allerede føres af selskabet også registrere de ejere, som ejer 5% eller mere af selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder i Det Offentlige Ejerregister hos Erhvervsstyrelsen.

Det samme gør sig gældende i visse tilfælde panthavere med pant i kapitalandele. Kravet om registrering gælder også ejerforholdene i eksisterende grønlandske selskaber. Som udgangspunkt skal registrering være foretaget inden den 1. juli 2018, hvor loven træder i kraft. Erhvervsstyrelsen har dog efter forespørgsel åbnet op for muligheden om, at indføre en overgangsordning – men intet herom er offentliggjort i skrivende stund.

Manglende overholdelse af registreringspligten straffes med bøde, oplyser Nuna Advokater.

Nyhedsbrevet fra Nuna Advokater kan ses her.

25. juni 2018

Ny centerleder

Centerleder skal udvikle grønlandsk universitetscenter

Susanne Andersen i spidsen for
Arctic DTU. Foto: Henrik Skourup.
Den 1. august tiltræder Susanne Hanson stillingen som centerleder for Arctic DTU. Hun kommer fra en ledende stilling hos Teknologisk Institut og har mange års erfaring med arktisk forskning.

- Forståelse for de fysiske, klimatiske og samfundsmæssige rammer er afgørende, når vi arbejder med forskning og teknologiudvikling målrettet arktiske egne. Susanne Hanson kombinerer faglig viden om arktiske forhold med en strategisk forståelse, der giver DTU et godt udgangspunkt for at styrke og udvide vores aktiviteter i såvel Grønland som resten af Arktis,  forklarer DTU’s forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen.

 En af Arctic DTU’s opgaver bliver at videreføre planen om at udvide DTU’s aktiviteter i Sisimiut, så der kommer et decidereret universitetscenter i byen. Denne plan er kendt som Vision 125 og bliver udviklet i løbende samarbejde med Naalakkersuisut.

Susanne Hanson har erfaring med forskning i geofysik i såvel Arktis som Antarktis. Hun kommer også med erfaring fra flere internationale forskningsinstitutioner,

Affald centraliseres

Penge til affald

Det skal undersøges, om der kan
 etableres en central affaldshåndtering i Grønland.
De grønlandske kommuner er i stigende grad gået over til at pakke og transportere affald fra flere og flere bosteder i stedet for at opbevare og nedbryde affaldet på den lokale dump. Naalakkersuisut ønsker at støtte denne udvikling og støtter derfor kommunerne i 2018. Kommunerne får især støtte til projekter, hvor affald fra flere og flere byer og bygder fragtes til en miljømæssig bedre håndtering på godkendte forbrændingsanlæg i de større byer.

Selvstyret støtter i år blandt andet affaldstransport fra Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Aasiaat, Uummannaq, Upernavik, Kulusuk, Kuumiut og bygder i Kommune Kujalleq.

Derudover modtager Kommuneqarfik Sermersooq støtte til at lave et forsøgsanlæg til behandling af olieforurenet jord, og Qeqqata Kommunia får støtte til forbedringer af modtageplads og projektering af kontrolleret deponi i Sisimiut.

 Naalakkersuisut har ud af de 13,5 mio. kroner reserveret en pulje på 4,5 mio. kroner til nye fælleskommunale løsninger på affaldsområdet. Disse midler kan blandt andet bruges til at undersøge, om det er muligt at etablere et eller flere centrale affaldshåndteringsanlæg.

22. juni 2018

Great Greenland fortsætter ny strategi

Ny bestyrelsesformand

Direktør i ACR og bestyrelsesformand i Great Greenland,
Juliane Henningsen, til nationaldagsfest i Sisimiut.
Direktøren for Arctic Circle Business, Juliane Henningsen, sætter sig i formandsstolen i den gamle grønlandske skindproducent, Great Greenland i Qaqortoq.

Henningsen blev valgt til formandsposten på det konstituerende møde i bestyrelsen den 20. juni, hvor hun erstatter Bruno Olesen, der er udtrådt af bestyrelsen. Juliane Henningsen blev fornyligt nyvalgt til bestyrelsen sammen med direktør Niels Eli Boassen.

Den øvrige bestyrelse i Great Greenland består af næstformand Tommy Ege Kristensen, Anette Grønkjær Lings og Erik Sivertsen.

Great Greenland, der blev stiftet i 1985, er Grønlands eneste garveri - og virksomheden er især kendt verden over for sælskindsprodukter i luksusklassen. Selskabet meddeler, at den nye bestyrelse vil fortsætte arbejdet med den handlingsplan, som blev påbegyndt i det nye år. Her vil fokus blandt andet være på øget indhandling langs hele kysten. Indhandlingen af skind har været faldende, selv om der er øget efterspørgsel.

Billeder af en nationaldag

Fest for den grønlandske kultur

Den grønlandske nationaldag begynder altid
med flaghejsning i både byer og bygder.
Den 21. juni, sommersolhverv, er Grønlands nationaldag - og den dag bliver fejret overalt i Grønland - og mange steder i Danmark også.

Det er en dag med store traditioner, selv om dagen som tradition kun har 35 år på bagen. Grønlands nationaldag blev indført i 1983 fire år efter at Grønland havde fået det såkaldte hjemmestyre - den selvstyreordning, der i 2009 blev udvidet til et egentligt selvstyre.

Traditionerne indbefatter flag - masser af flag - taler, gudstjenester, kaffemikker, konkurrencer i sælflænsning, kajakopvisninger og masser af sang og musik.

Det grønlandske flag på en af Aalborgs bybusser.
Nationaldagen er også flagdag, og siden 2016 har alle statslige bygninger i Kongeriget Danmark flaget med det grønlandske flag  på dagen. Skikken har bredt sig, og i Aalborg kunne man blandt andet også se det grønlandske flag på bybusserne.

Blogredaktøren opholder sig i øjeblikket i Sisimiut - og vi bringer et par fotos fra Grønlands næststørste by sammen med et par fotos fra Aalborg, hvor dagen blev fejret både i Det Grønlandske Hus og til en stor folkefest i Aalborg Zoo.
I de fleste grønlandske byer er gudstjenester
 en del af nationaldagsprogrammet.
Man møder naturligvis til nationaldagen i sit stiveste puds.
Ingen nationaldag uden kaffemik.
Nationaldagsfesten i Aalborg Zoo er en af de største
 markeringer af den grønlandske nationaldag i Danmark.

20. juni 2018

Ny i mediebestyrelse

Bestyrelsesrokade

Til februar indtræder Ulla Lynge
i Mediehuset Sermitsiaq AG's bestyrelse.
Der er lagt op til udskiftninger, når Mediehuset Sermitsiaq AG holder generalforsamling til februar. tidligere direktør i Sermersooq Business Council, Ulla Lynge, indtræder i bestyrelsen i stedet for Jørgen Ejbøl, oplyser mediehuset.

På generalforsamlingen fratræder Jørgen Ejbøl som formand for mediehusets bestyrelse. Det sker på grund af aldersgrænsen på 70 år. Ny bestyrelsesformand bliver 65-årige Jens Bruun, der kom ind i bestyrelsen i 2017. En erfaren mediemand med godt 25 år på Jyllands-Posten og 10 år i direktionen i JP/Politikens Hus, herunder flere år som koncerndirektør.

Ulla Lynge er i dag medlem af blandt andet bestyrelsen for Nuuk City Development og næstformand i Grønlands Økonomiske Råd. til august tiltræder hun i øvrigt som sekretariatschef i CSR Greenland.

Udover Lynge og Bruun vil bestyrelsen bestå af de hidtidige medlemmer, Klaus Nygaard, direktør i Naturinstituttet samt medarbejderrepræsentant Jette Andersen.

19. juni 2018

Stor feltaktivitet i Grønland

Sommerprogrammet fra Geocenter Danmark

Forskerne søger til den grønlandske sommer.
Næsten alle dele af Grønland fra nord til syd, og fra øst til vest vil i løbet af sommeren få besøg af forskere, teknikere og studenter fra Geocenter Danmark. Undersøgelser af mineraler, energi, klima og miljø er på arbejdsprogrammet.

Sommerprogrammet byder på ikke mindre end 24 forskellige projekter. Mest opmærksomhed er der nok om en undersøgelse af Camp Century, hvor forskerne vil fortsætte det overvågningsarbejde, der blev sat i gang sidste år - og som skal holde øje med blandt andet radioaktiviteten og affald efter nogle amerikanske forsøg i området i 50'erne og 60'erne.

Et andet spændende forskningsprojekt handler om at kortlægge udbredelsen af gletschermel i en stor sø, Tasersuaq, i Nuuk-området, samt indsamle prøver af sedimentet. Leder af dette projekt er Minik Rosing, der tidligere har spået, at gletsjermel til jordforbedring vil blive en stor grønlandsk ressource i fremtiden.

Geocenter Danmark er et samarbejde mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Hele det grønlandske sommerprogram for Geocenter Danmark kan ses her.


Ny bestyrelsesformand

Lufthavnschef lander midt i lufthavnsdebat

Fra Billund til Grønland.
Air Greenland fik mandag ny bestyrelsesformand. Det blev den 59-årige Kjeld Zacho Jørgensen, der indtil foråret var direktør i Billund Lufthavn.

Zacho Jørgensen kommer med otte års erfaring fra luftfartbranchen og i øvrigt erfaring fra adskillige ledelsesjob, når han sætter sig for bordenden i Air Greenland, hvor han netop er kommet i bestyrelsen som repræsentant for Grønlands Selvstyre.

På det konstituerende møde mandag blev Claus Holstein i øvrigt genvalgt som næstformand for bestyrelsen. Air Greenlands bestyrelse ser efter en ekstraordinær generalforsamling fredag sådan ud:

– Kjeld Zacho Jørgensen, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre, formand
– Bodil Marie Damgaard, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre
– Claus Holstein, udpeget af Den Danske Stat, næstformand
– Bjarne Eklund, udpeget af Den Danske Stat
 – Leif Rasmussen, udpeget af SAS
– John Dueholm, udpeget af SAS
– Henrik Steinbacher, medarbejderrepræsentant
– Claus Motzfeldt, medarbejderrepræsentant
– Sam Grønvold, medarbejderrepræsentant

Arktisk ingeniør nummer 100

Stigende interesse for ingeniører med arktisk viden

Emil Bøggild og Jens-Christian Dangkel, der
 i fællesskab blev arktisk ingeniør nummer 100.
 Foto: Joachim Rode
Arktisk ingeniør nummer 100 er netop blevet udklækket fra uddannelsen, der er centreret om DTU's arktiske afdeling, Artek i Sisimiut.

Siden 2001 har DTU uddannet diplomingeniører i Arktisk Teknologi i samarbejde med Grønlands Selvstyre. I 2014 blev kandidat nummer 50 uddannet, og her fire år efter er tallet fordoblet. Den stejle kurve afspejler det behov, der er for ingeniører med speciale i arktiske forhold. Ikke mindst i Grønland. Tre ud af fire færdiguddannede arktiske ingeniører finder arbejde i Grønland. Og de finder det hurtigt.

- Tallene viser, at 97 % af de arktiske ingeniører er i arbejde tre måneder efter endt uddannelse. Og langt de fleste af dem, tre ud af fire, finder arbejde i Grønland, fortæller Pernille Erland Jensen, studieleder for Arktisk Teknologi.

Den 13. juni forsvarede to Arktisk Teknologi-studerende Jens-Christian Dangkel og Emil Bøggild deres fælles afgangsprojekt, der fokuserer på ventilationsinstallationer på Thule Air Base. Projektet blev skrevet i samarbejde med MT Højgaard. Efter et veloverstået forsvar, som begge studerende gik fra med topkarakter, kunne de feste som nummer 100 i rækken af arktiske ingeniører.

- Diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi er en ganske særlig uddannelse. Det er nemlig ikke kun DTU’s uddannelse. Uddannelsen er et fællesskab, vi har med Grønlands Selvstyre. Det drejer sig om at gøre en forskel for samfundet, og i det her tilfælde det grønlandske samfund, og vi fortsætter det solide samarbejde om at uddanne arktiske ingeniører, lød det i festtalen fra Martin Vigild, som er dekan for bacheloruddannelserne på DTU.

Arktisk Teknologi er en diplomingeniøruddannelse på DTU. Uddannelsen tager 4 år og er rettet mod arbejdet som bygningsingeniør under ekstreme klimatiske forhold, hvilket kræver helt særlige teknologiske løsninger og hensyn. De studerende tager en del af uddannelsen i Sisimiut, Grønland.

15. juni 2018

Grønland på Folkemødet

Selvstyreselskaberne viser flaget

Grønlandsk  deltagelse i bornholmsk folkemøde.
 Foto: Wikipedia.
Debatten om Grønland går ofte højt – både herhjemme og i Danmark. Derfor har Royal Arctic Line, Royal Greenland, Tele-Post og Air Greenland besluttet at nuancere billedet og invitere til debat på Folkemødet 2018.

Det årlige Folkemøde på Bornholm er rigets største demokrati-festival, hvor flere end 100.000 besøgende kommer for at møde politikere, meningsdannere, erhvervsliv, interesseorganisationer og hinanden. det er her, man skal holde sig til, hvis man søger indflydelse på udviklingen - og det er da også baggrunden for de fire selskabers deltagelse i Folkemødet:

- Air Greenland har mange samarbejdspartnere i Danmark, både myndigheder og virksomheder, og vi møder jævnligt forskellige antagelser om vores selskab og Grønland generelt. Vi har interesse i at tiltrække investorer til landet, især til turistbranchen, derfor er det vigtigt at kendskabet og tilliden til Grønland er stærkt, og at viden er faktuelt korrekt. Folkemødet er én mulighed for at sikre dette, siger Air Greenland-direktør Jacob Nitter Sørensen, der også har taget initiativ til deltagelsen.

I Royal Greenland siger direktør Jens K. Lyberth:

- Royal Greenland er en stor eksportvirksomhed, og vores kunder søger størst mulig transparens omkring vores forretning. Vi oplever, at der fokuseres mere og mere på samfund og miljø - social ansvarlighed står højt på vores kunders dagsorden. De vil have sikkerhed for, at vi har gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, og at vores fisk og produkter behandles ordentligt og lever op til internationale standarder. Skandinavien er et stort og vigtigt marked for os, og dette her er en mulighed for at øge transparensen.