14. november 2018

Vækst

Pæne konjunkturtal

Fuld fart på den grønlandske økonomi.
Den grønlandske økonomi buldrer frem med sorte tal over næsten hele linien. Det fremgår af Grønlands Statistiks konjunkturstatistik, der netop er offentliggjort.

Statistikken viser blandt andet, at de afregnede indkomstskatter er steget med 19,5 procent i forhold til samme tid sidste år. Det går også godt med med detailhandelens omsætning, der er steget med 2,7 procent.

Også godsmængderne til og fra Grønland siger lidt om en økonomi i fremgang. Godsmængderne i tredje kvartal til Grønland er steget med 8,3 procent, hvorimod det ikke ser så godt ud med godsmængderne ud af Grønland, hvor der er et fald på 5,1 procent.

Det ser også ud til, at grønlænderne har lyst til at lade pengene arbejde i stedet for at lægge dem på kistebunden. Bankernes udlån er steget med 12,8 procent mod et fald i indlån på 1,3 procent.

Læs hele konjunkturstatistikken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar