Fødevarer må flyves ind
Storbrand ødelagde Iqaluits vinterforsyninger. Foto: Iqaluit Fire Department |
Branden ødelagde både supermatkedet og det tilhørende pakhus, der netop var fyldt op for vinteren. Det har skabt frygt for især forsyningen af fødevarer og medicin til Iqaluit i de kommende måneder.
North West Company meddeler til Nunatsiaq News, at selskabet øjeblikkeligt er gået i gang med at finde nye midlertidige lokaler i tillæg til de fire mindre døgnkiosker, selskabet driver i byen. Desuden har man indledt et samarbejde med konkurrenten Arctic Ventures, der driver byens andet store supermarked.
NorthMarth er Iqaluits største butik, der sælger alt fra dagligvarer, elektronik, tøj og medicin. Branden udløste umiddelbart en hamstringsbølge i Arctic Ventures noget mindre butik.
Befolkningen i Iqaluit frygter, at branden vil føre til højere fødevarepriser, men chefen for NorthMart, Alex Yeo, siger til CBS News, at selskabet lover, at priserne ikke vil stige, selv om man bliver nødt til at flyve forsyninger ind til Iqaluit.
Iqaulit var torsdag ramt af i alt seks brande. Politiet har anholdt og sigtet en mindreårig pige i forbindelse med branden.
For to måneder siden blev NorthMarth's butik i Happy Valley - Goose Bay ramt af en brand. Butikken blev hastigt genopbygget og åbnede igen 1. november.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar