Greenland Ruby introducerer sporbarheds-certifikat
Grønlandske rubiner får certifikat. Foto: Greenland Ruby |
Hver eneste stykke råmateriale får et nummer - og rubinerne produceret ud fra dette får ligeledes et nummer. Numrene følger rubinerne med et certifikat med oplysninger om blandt andet slibningen, og hvordan stenene er brugt i smykker.
Når forbrugerne køber en grønlandsk rubin følger certifikatet udstedt af Greenland Ruby med - og sikrer således, at kunderne er sikre på, at de har købt for eksempel en ring med en grønlandsk rubin.
- Selv om kunderne kun efterspørger certifikater på sten over en karat, er det muligt for os at certificere hele produktionen, siger salgs- og marketingchef Hayley Henning til Instore.
Det nye certificeringssystem blev lanceret på den netop overståede ædelstensmesse i Tucson, Arizona. På messen fortalte bestyrelsesforman Gunner Moe og administrerende direktør Magnus Kibsgaard om Greenland Rubys fremtidsplaner.
- Vi planlægger en bredere introduktion på det amerikanske marked i år, efter at vi med succes har introduceret de grønlandske rubiner på det europæiske marked. vi har bemærket en stor interesse i America for ansvarligt producerede ædelsten - og det er vores overbevisning, at det er en fordel for Greenland Ruby, sagde Kibsgaard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar