18. september 2019

Designtalent

Pris til grønlandsk designer

Aviaaja Ezekiassen forener dansk og
 grønlandsk design-tradition.
Aviaaja Ezekiassen, arkitekt og designer, som er opvokset i Nuuk, har netop modtaget Design Awards Talentpris 2019.

Det skete for hendes arbejde med at udvikle og bygge stolen Paarluni Qajartorluni - Paddle Oar - der er inspireret af formen på en grønlandsk qajaq-åre. Aaviaja Ezekiassen forklarer designet på sin stol som et symbol på den moderne grønlænder: - Før sad vi i kajakker; nu sidder vi i stole.

I begrundelsen for den fine pris hedder det:"Dansk/grønlandske Aviaaja arbejder på tværs af brancher med både møbeldesign, arkitektur og kunst. Hun har arbejdet meget med den grønlandske kultur og designarv og måder at retænke, hvordan vi opfatter den. Missionen er overordnet at forene dansk og grønlandsk design-tradition."

- Det er vildt! Jeg er glad, stolt, beæret og ydmyg, skriver Aviaaja Ezekiassen på Facebook i en kommentar til prisen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar