Knud Kristiansen vil forlænge, forkorte og bygge nyt
Knud Kristiansen har fremlagt en ny lufthavnsplan. Foto: Tusagasiivik |
Mandag offentliggjorde Naalakkersuisuq for boliger, byggerier og infrastruktur Knud Kristiansen den nuværende regerings planer på området. Naalakkersuisoq satser på en udbygning af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk samt nye lufthavne i Qaqortoq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.
Desuden er det planen at nedskalere en række lufthavne på kysten til det, man benævner nordatlantisk niveau. Det vil i praksis sige, at lufthavnene ikke vil kunne modtage fly større end for eksempel en Twin Otter.
Jokeren i lufthavnsplanerne er Kangerlussuaq, der trænger til en voldsom renovering blandt andet på grund af klimaændringerne. Et konsulentfirma har efter en såkaldt visuel undersøgelse skrevet en rapport, hvor det anbefales, at banens vestligste 250 meter tages ud af drift. Knud Kristiansen mener, at der skal investeres op til 1,9. mia. kroner, hvis lufthavnen i Kangerlussuaq skal bringes up-to-date.
Der skal derfor gennemføres yderligere undersøgelser, før den nuværende atlantlufthavns placering i den grønlandske trafikstruktur afgøres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar