ABN-medlemsmøde i Aalborg
GE-direktør Brian Buus Pedersen fortæller om det grønlandske erhvervsliv på tærsklen til 2016. |
Buus Pedersen har om nogen fingeren på pulsen i det grønlandske samfund og vil på mødet tale om arbejdet i Grønlands Erhverv og aktuelle problemstillinger i det grønlandske erhvervsliv på tærsklen til 2016.
Brian Buus Pedersen har boet og arbejdet i Grønland siden 1989 og har blandt andet været administrerende direktør i Tele Greenland A/S. Han har været direktør i Grønlands Erhverv siden 1. april 2012.
ABN-medlemmerne får også mulighed for at høre Rasmus Lyberth. |
Den grønlandske troubadour har gennem en menneskealder betaget alle med sine udtryksfulde og melodiøse sange, der også appellerer til og griber tilhørere, der ikke forstår grønlandsk. Lyberth er den hidtil eneste grønlandske sanger, der har fået Statens Kunstfonds Hædersydelse, der er en livsvarig anerkendelse af den kunstneriske indsats.
Nærmere oplysninger og tilmelding til Arctic Business Networks netværksleder, Ellen Arnskjold på contact@arcticbusinessnetwork.com.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar