30. september 2016

Grønlandske arbejdsgivere på frierfødder

På tourne til de danske studiebyer

På jobmessen kan man blandt andet møde Air Greenland.
I denne weekend besøger den grønlandske jobmesse de fire største danske byer.

Jobmessen er et forsøg på at bygge bro mellem det grønlandske erhvervsliv og unge mennesker med relation til Grønland. Messen afholdes derfor primært med det formål at skabe interesse for grønlands erhvervsliv og arbejdsmarked.

På messen vil en lang række virksomheder og offentlige institutioner fortælle mere om sig selv og de muligheder, som de kan tilbyde interesserede jobansøgere. Målet er, at forbedre kendskabet til det grønlandske jobmarked - ikke alene for de færdiguddannede, men også for mulighederne for praktik og sommerferiejobs.

Man kan møde den grønlandske jobmesse fredag den 30. september 2016 i Aalborg, DGI Nordkraft, lørdag den 1. oktober 2016 i Århus, Scandic Århus City, søndag den 2. oktober 2016 i Odense, Nordatlantisk Hus og mandag den 3. oktober 2016 i København, Det Grønlandske Hus.

Læs mere om den grønlandske jobmesse.

28. september 2016

Betinget begejstring

Økonomisk fremgang skyldes fiskeriet

Der er lyse punkter, men også mange
 faldgruber, mener Økonomisk Råd.
Det går godt for den grønlandske økonomi, lyder meldingen fra det Økonomiske Råd for Grønland, der netop har barslet med rådets rapport fra 2016, men ikke alt er lysegrønt:

"Fremgangen skyldes overvejende fiskeriet, hvor priserne har udviklet sig særdeles gunstigt, hvortil kommer, at rejefangsten er øget efter en årrække med tilbagegang. Rejer er langt den vigtigste eksportvare. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer bidrager også til den økonomiske vækst," hedder det i rapporten, der dog advarer mod overdreven optimisme:

"Udviklingen understreger den store afhængighed af udviklingen inden for fiskeriet, og sårbarheden overfor eventuelle fremtidige fald i priserne eller fangstmængderne er stor," advarer Det økonomiske Råd.

Der er ros til politikerne, som har landet en finanslov i balance. Det er bare ikke godt nok:

"Dette er isoleret set positivt, men når det samtidigt tages i betragtning, at økonomien i 2016 og 4 2017 har været i en meget gunstig position, er det problematisk, at Finanslovsforslaget netop kun opnår balance. Handlerummet til at håndtere udsving i mindre gunstige år, forudsætter oparbejdelse af stødpuder i de gode år. Opdaterede prognoser af udviklingen i de offentlige finanser viser fortsat, at udgifterne stiger mere end indtægterne og skaber et stort finansieringsproblem."

De økonomiske vismænd er godt tilfredse med, at der er fornyet fokus på lufthavnene, men efterlyser en analyse af de samfundsøkonomiske effekter:

"Der er formuleret en ambitiøs politik for udvidelse af lufthavne og ændring af trafikforholdene. Lufttrafik er af afgørende betydning for befolkning og erhvervsliv, og mere specifikt for turismen. Der savnes en samfundsøkonomisk analyse af den samlede plan, hvor alle planer og forslag om lufttrafik og lufthavne indgår. Diskussionen baseres i stort omfang på analyser af ældre dato eller som ikke analyserer den samlede pakke."

På erhvervsområdet advarer vismændene mod at fortsætte den hidtidige støttepolitik;

"Erhvervspolitikken har hidtil haft et stort fokus på direkte og indirekte offentlig støtte til erhvervsudvikling, og diskussionen handler ofte om, hvem der skal have støtte og hvor meget. Det afgørende for en selvbærende økonomi er at etablere et erhvervsgrundlag, der ikke er baseret på offentlige støtte. Støtten gives ofte uden en klart formuleret politik og uden effektvurderinger. Støtten til landbruget er et eksempel herpå. Der er et stort behov for en gennemgående revurdering af støttepolitikken. Beskæftigelseshensyn får ofte stor vægt i tilrettelæggelse af erhvervspolitikken."

Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009 og årets rapport er den syvende i rækken. Økonomisk Råd ledes af et formandskab på otte personer. Formand er professor ved Aarhus Universitet Torben Andersen og næstformand er direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council.

2016-rapporten fra Det Økonomiske Råd for Grønland.

Ny arktisk ambassadør

Arktisk ambassadør ser muligheder i bedre infrastruktur på teleområdet

Hanne Eskjær er ny arktisk ambassadør og kommer fra 
jobbet som ambassadør i Bangladesh.Foto: Arctic Council
Kongeriget Danmark har fået ny arktisk ambassadør. Det er den cand.scient.pol.-uddannede Hanne Eskjær, der har 20 års erfaring i udenrigstjenesten og kommer fra jobbet som ambassadør i Bangladesh.

Blandt den arktiske ambassadørs vigtigste opgaver er funktionen som Kongerigets SAO i Arktisk Råd - og i den funktion kommer Hanne Eskjær i ilden allerede i den kommende uge, når SAO'erne fra de arktiske lande samles i Portland, USA, for blandt andet at fejre Arktisk Råds 20-års fødselsdag.

- Det bliver mit første møde. Jeg ser frem til at få mange gode råd fra gode kolleger og samarbejdet med de permanente repræsentanter for de arktiske folk, siger Hanne Eskjær til Arktisk Råds hjemmeside.

- Arktis har en høj prioritet, sådan som det er fastlagt i Kongerigets arktiske strategi fra 2011. Vores fokus er at bevare Arktis som en fredelig og sikker region, der udvikler sig i balance mellem hensynet til naturen og bæredygtig udvikling. Her er Arktisk Råds kerneopgave at sikre regionens udvikling til gavn for de mennesker, der lever i Arktis. Vi prioriterer også det videnskabelige samarbejde i Arktis, og jeg finder det specielt interessant med de nye muligheder, der er kommet inden for telekommunikation, hvor en forbedret infrastruktur kan medvirke til at realisere det økonomiske potentiale i Arktis.

- Arktis forandrer sig hastigt og i kraft af vores særlige rolle i regionen er vi forpligtet til at tage de rigtige beslutninger, slutter Hanne Eskjær.

IBA-aftale på plads i Citronen Fjord

Anlæg af zink- og blymine begynder i 2017

Citronen-mine tættere på at blive
realiseret. Foto: Naalakkersuisut.
De fire grønlandske kommuner, Naalakkersuisut og rettighedshaveren til zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i Nordgrønland, Ironbark A/S, har færdigforhandlet og underskrevet en IBA-aftale, som skal fremme grønlandsk inddragelse i det kommende mineprojekt.

De grønlandske parter mener, at aftalen vil danne grundlag for, at arbejdskraft og virksomheder fra hele Grønland bliver en del af projektet, på trods af de geografiske udfordringer som minen i Nordgrønland, der ligger uden for den kommunale inddeling, vil medføre.

Ud af de 470 personer, som skal tilknyttes minen i driftsfasen, vil 290 personer konstant opholde sig i minen. Det er målsætningen at involvere flest mulige lokalansatte startende med 63 lokale i anlægsfasen og stigende over tid. Der er nået enighed om oprettelse af mindst 8 lærepladser, ligesom der vil blive tilrettelagt uddannelsesforløb for mekanikere, elektrikere, gravemaskineførere og administratorer. Der forventes købt varer og tjenesteydelser gennem grønlandske leverandører for cirka 650 millioner kroner i anlægsfasen og mere end 800 millioner kroner i driftsfasen.

Der vil desuden blive oprettet tre fonde med et samlet beløb på 0,6 mio. kroner, som skal fokusere på fremme af forskellige formål. Der oprettes en social- og kulturel fond, der har til formål at fremme og støtte grønlandsk kultur og sociale initiativer/sportsinitiativer samt aktiviteter til gavn for borgerne i de fire kommuner. Der laves desuden en uddannelsesfond, med det formål at forbedre jobmulighederne for faglærte og ufaglærte arbejdstagere i forhold til minedrift, såsom ingeniørarbejde, administration, økonomi, sundhed, sikkerhed samt miljø og sociale forhold. Endelig er der i aftalen nået enighed om etablering af en virksomhedsfond til fremme og støtte af grønlandske virksomheder via kursusaktiviteter, kompetenceopbygning, overførsel af viden, juridisk assistance og lignende aktiviteter.

- Selvom zink og bly projektet ved Citronen Fjord ligger uden for den kommunale inddeling, er det derfor et håb, at IBAen kan skabe rammerne for at gøre dette til hele Grønlands projekt. Citronen Fjord projektet rummer en af verdens største forekomster af zink og bly. Målt på potentielle arbejdspladser er Citronen Fjord minen også større end de tidligere mineprojekter, der er givet tilladelse til i Grønland i nyere tid, hedder det i en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut.

 IBA-forhandlingerne blev påbegyndt i foråret 2016. Aftalen med Ironbark A/S bliver den tredje minerelaterede IBA-aftale i Grønland. IBAen vil bidrage til udviklingen af den grønlandske råstofsektor på en række forskellige områder, og har som mål at sikre grønlandsk beskæftigelse, inddragelse af grønlandske virksomheder og opkvalificering af den grønlandske arbejdsstyrke.

Den lovpligtige udnyttelsestilladelse og respektive godkendelser vil herefter blive færdiglavet og det forventes at Ironbark A/S starter anlæg af minen i løbet af 2017.

26. september 2016

Besøgsrekord på Polar Fish

Pris til Aalborg Zoo

Lars Jeppesen fik en pris med hjem til 
Aalborg Zoo fra Sisimiut. Foto: Business Aalborg
Polar Fish 2016 blev i weekenden afviklet i Sisimiut.

Messen, der gennemføres hvert andet år, er Grønlands største fiskerimesse - og i år slog messen sin egen rekord fra 2014. Årets messe blev nemlig besøgt af 1.764 besøgende, fortæller direktør Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus. Den hidtidige rekord fra 2014 var på 1.593 besøgende.

Standen var lokalt forankret. Foto: Business Aalborg
På udstillingen kårer man de bedste stande i forskellige kategorier - og her var der en pris til ABN-medlemmet Aalborg Zoo, som havde en stand sammen med Ungdomshuset i Sisimiut. De to parter vandt 1. prisen i kategorien Kreativitet, Innovation og Lokal Forankring. På standen samarbejdede kokken fra Aalborg Zoo, Lars Jeppesen, med de unge fra Ungdomshuset om at servere mad fremstillet af lokale råvarer.

Stor interesse for formanden

Kim Kielsen talte i en time

Kim Kielsen i Aalborg.
Der var stuvende fuldt, da formanden for Naalakkersuisut lørdag eftermiddag besøgte sine potentielle vælgere i Aalborg. Over 100 nordjyder med tilknytning til Grønland havde trodset det gode sensommervejr for at møde den grønlandske toppolitiker.

Det var Det Grønlandske Hus i den nordjyske hovedstad, der havde inviteret formanden til en eftermiddagspassiar. Mødet foregik i kantinen i Det Arktiske Hus, hvor Arctic Business Network, Arctic Education Network, AAU Arctic og Arctic Consensus holder til sammen med Det Grønlandske Hus.

Kielsen stillede gerne op til selfies.
Kim Kielsen holdt en times oplæg om den politiske situation - og besvarede efterfølgende masser af spørgsmål, så arrangementet varede noget længere end de planlagte to timer.

Kim Kielsen var i Aalborg for at tale ved Socialdemokratiets kongres, der fandt sted i weekenden. Kim Kielsens tale til kongressen kan ses her.

23. september 2016

Affald er et råstof

Ny fokusgruppe for affald og genindvinding

Fokusgruppen for Affald og Genindvinding består af
tovholder Claus Espersen, Reno Nord, Claus Thingaard
 Larsen, Stena Recycling samt Jens Christian Juul
og Bent Edal Pedersen fra H. J. Hansen. Til højre
ABN-netværksleder Ellen Arnskjold.
Affald er fremtidens vigtigste råstof - og som i al råstofproduktion gælder, at jo renere varen er, jo dyrere er den. Det er perspektivet for affalds- og genbrugsindustrien, og det er også baggrunden for, at Arctic Business Network netop har dannet en fokusgruppe, der skal arbejde med denne industris særlige udfordringer i forhold til Arktis.

- Vi har en gruppe medlemsvirksomheder, der har været aktive i Grønland i mange år, og som brænder for at gøre en indsats til gavn for både det grønlandske miljø og økonomien, fortæller netværksleder Ellen Arnskjold.

Branchens store udfordring er sorteringen af affald, og alle erfaringer viser, at jo bedre affaldet er sorteret, jo mere kan det indbringe. Så der er både arbejdspladser og penge i, at især industriaffald sorteres i Grønland i stedet for i Danmark.

 Den nye fokusgruppe holdt sit første møde torsdag eftermiddag. På mødet blev man enig om, at gruppen vil arbejde med et projekt, der skal gøre det nemmere og mere sikkert for grønlandske virksomheder at sortere affald, så det kan indbringe mest muligt på verdensmarkedet. Desuden er det planen, at man på lidt længere sigt vil arbejde med de særlige udfordringer, som det arktiske klima og de specielle logistikforhold giver branchen.

Den nye fokusgruppe består af Claus Espersen, Reno Nord, der også er tovholder for gruppen. Desuden består gruppen af Claus Thingaard Larsen, Stena Recyckling,  Jens Christian Juul, H. J. Hansen samt Bent Edal Pedersen, H. J. Hansen.

På medlemsmødet i Aalborg den 26. oktober vil fokusgruppen fortælle mere om arbejdet.

Forskning og erhverv går hånd i hånd

Nyt partnerskab mellem ABN og Greenland Perspective 

Professor Minik Rosing er en af hovedkræfterne
 bag Greenland Perspective.
Arctic Business Network og Greenland Perspective har indgået en aftale om et partnerskab med fokus på erhvervsudvikling, vækst og jobskabelse i Grønland.

 - Arctic Business Network fokuserer på blandt andet forretningsudvikling og kompetenceløft i Grønland, og der vil derfor være en række projekter, hvor vi kan involvere hinanden og opnå synergi ved at kombinere teori og praksis, siger projektleder i Greenland Perspective, Rebekka Knudsen.

- Vi vil løbende holde hinanden orienteret om fokusområder, tendenser og nye udviklingstiltag, som kan være relevante for projekter eller input til analyser og rapporter. Vi håber derfor også, at vores medlemmer på et senere tidspunkt har lyst til at deltage i undersøgelser eller medvirke ved eventuelle interviews, når vi skal have kortlagt arktiske erfaringer og inddrage erhvervslivets viden i analyser og mulighedskataloger, siger netværksleder Ellen Arnskjold, Arctic Business Network.

 Greenland Perspective er et tværvidenskabeligt og tværnationalt initiativ, som skal identificere det helt særligt ved Grønland, som også har betydning for omverden. Initiativet blev startet som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet – og omfatter nu altså blandt andet også Arctic Business Network. Andre partnere er DTU Polar og AAU Arctic.

Forskningsinitiativet blev til på baggrund af rapporten ”Til gavn for Grønland”, efter at KU-professor Minik Rosing og den daværende grønlandske landstyreformand Kuupik Kleist i en kronik havde opfordret til at styrke samarbejdet mellem dansk og grønlandsk forskning.

Læs mere om Greenland Perspective på hjemmesiden.

 Arctic Business Network har etableret partnerskabet som led i netværkets strategi om ”at netværke med netværk”. Vi følger naturligvis samarbejdet her på bloggen.

22. september 2016

Stor interesse for Polar Fish

Sisimiut på den anden ende i weekenden

På Polar Fish kan man blandt andet møde kokken
 Lars Jeppesen fra Alborg Zoo, der byder
på grønlandske specialiteter.
Fredag lyder startskuddet til Polar Fish-messen i Sisimiut, og den vestgrønlandske by vil for nogle dage være centrum for fiskeverdenens bevågenhed.

Messen har 50 udstillere, der vil vise nye tendenser, metoder og nyt materiel til fiskerierhvervet og andre erhverv. Arrangørerne af messen, Qeqqata Kommunia, Arctic Circle Business og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), har desuden arrangereret en række foredrag, som både henvender sig til virksomheder, iværksættere og besøgende på messen.

BusinessAalborg og Artic Circle Business står bag et seminar om eksportforløb, der særligt henvender sig til lokale og nationale grønlandske virksomheder og iværksættere. Der vil blandt andet blive udarbejdet skriftlige business cases med udførlige budgetter, der kan danne grundlag for at søge finansiering hos eksterne parter, banker m.m.

GrønlandsBanken, Greenland Venture, Greenland Business og Vækstfonden sætter fokus på vækst og eksport med et seminar om finansiering. Her vil besøgende på messen, lokale erhvervsvirksomheder, studerende og ansatte i det offentlige få mere at vide om relevante finansieringskilder.

Som noget nyt bliver Aalborg Zoo også repræsenteret ved Polar Fish messen. Her vil havens kok, Lars Jeppesen, stå for konceptet Urban Seafood, hvor han laver spændende små retter ud af de traditionelle grønlandske råvarer som torsk, rejer og hellefisk.

Lars Jeppesen har opholdt sig i Grønland i ugen op til messen, hvor han har holdt workshops med lokale unge fra Sisimiut med fokus på ”grønlandsk gademad”. Det handler, ifølge Lars Jeppesen, om at skubbe grænserne for, hvilke råvarer der ”normalt” passer sammen, og de lokale unge vil også hjælpe til med at lave retterne under messen, hvor de besøgende vil have mulighed for at få smagsprøver.

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Nikolaj Jeremiassen, har sammen med formanden for KNAPK, Henrik Sandgren, sagt ja til at medvirke i en paneldebat lørdag 24. september kl. 14, der vil omhandle rammevilkårene for det grønlandske fiskeri. Herunder diskuteres blandt andet spørgsmålet om forsøgsfiskeri på de områder, hvor der ikke fiskes.

I 2014 besøgte 1.593 gæster Polar Fish messen, og det var et rekordstort antal. Udstillerne meldte også om stor tilfredshed, og flere kom hjem med både nye kontakter og fine ordremuligheder.

Nordjysk møde med Kielsen

Kim Kielsen besøger Aalborg

Landsstyreformand Kim Kielsen på turne.
Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen har den seneste tid holdt en del borgermøder - og den 24. september kommer turen til Aalborg, hvor man kan møde landsstyreformanden i Det Grønlandske Hus, Vesterbro 79, klokken 13.00 - 15.00.

Besøget er et led i Kielsens plan om at besøge grønlændere på hjemmebane - uanset om det er i Tasiilaq eller Aalborg.

- Som formand for Naalakkersuisut er det vigtigt for mig at udnytte tiden til at mødes med borgerne i borgernes egne omgivelser og med udgangspunkt i livet og hverdagen lokalt, fortæller Kim Kielsen og understreger vigtigheden af, at borgernes bekymringer og gode råd bliver noteret og indgår i det politiske arbejde.

19. september 2016

Nej til heavy fuel

Rederiforeningen støtter forbud mod tung olie i Arktis

Forbyd heavy fuel i Arktis, siger Danmarks Rederiforening.
Danmarks Rederiforening støtter et forbud mod at sejle på tung olie i Arktis af hensyn til miljøet. Forbuddet skal ske ved international regulering i FN’s søfartsorganisation, IMO.

Den såkaldte Polarkode, som træder i kraft den 1. januar 2017, skal øge sikkerheden ved sejlads i Arktis. Det nye regelsæt indeholder blandt andet.andet en anbefaling om, at rederier undlader at sejle på tung olie i Arktis - og det er den anbefaling, som Rederiforeningen ønsker skal blive lov for at undgrå konkurrenceforvridning.

Tung olie, også kaldet heavy fuel, er det traditionelle brændstof til skibe, men brændstoffet skaber sorte partikler, som er med til at øge afsmeltningen af isen i Arktis. Anbefalingen om at droppe den tunge olie i Arktis bør følges op af et forbud, mener Danmarks Rederiforening.

Det vil nemlig være meget vanskeligt for rederier at følge anbefalingen om sejle på den mere miljøvenlige marinediesel, da det vil betyde en merudgift på ca. 30.000 kr. pr. døgn. Så for at sikre en ønskede miljøgevinst, bør anbefalingen gøres til et internationalt krav, som omfatter alle skibe.

-Vi støtter et forbud mod at sejle på tung olie i arktiske farvande. Men forbuddet skal vedtages i FN’s søfartsorganisation, IMO, så det kommer til at gælde for alle skibe uanset flag. Så sikrer vi den ønskede miljøgevinst, og samtidig undgår vi konkurrenceforvridning, siger chefkonsulent Jesper Stubkjær fra Danmarks Rederiforening.

 Når skibets motor afbrænder tung olie i arktiske egne, dannes der sorte partikler, som farver polarisen mørk. Og når isen bliver mørk, optager den mere af solens varme, hvilket øger afsmeltningen af isen. De sorte par­tikler medvirker derfor til global opvarmning og til, at havene stiger. Ved at skifte til renere brændstof, udledes der færre sorte partikler.

Ny bog om arktiske mineraler

Alt, hvad der er værd at vide om mineraler i Arktis

Kryolit fra Ivittut-minen er blot et af de arktiske
 mineraler. I Arktis findes der for blandt andet 28
 diamantforekomster. Foto: Wikipedia
Alle tilgængelige oplysninger om de vigtigste metal- og diamantforekomster i Arktis er nu blevet samlet i en bog, på et kort og i en database. Her finder man oplysninger om 28 diamantforekomster og 207 store, meget store og potentielt store metalforekomster, i områder nord for 60oN i otte arktiske lande.

 Bogen "Mineral resources in the Arctic" indeholder kapitler om mineralressourcer i Alaska, Canada, Grønland, Island, Norge, Sverige, Finland og Rusland samt oplysninger om massive sulfidforekomster på havbunden.

Dansk-grønlandske GEUS, der også er medlem af Arctic Business Network, har bidraget til kapitlet om mineralske råstoffer i Grønland. Dette omfatter beskrivelser af provinser med potentiale for minedrift samt minedriftens historie i Grønland. Derudover beskrives de mest berømte malmforekomster i Grønland.

Bogen kan gratis downloades via GEUS' hjemmeside.

16. september 2016

Rejsegilde på anstalten

Røde pølser og taler midt i den grønlandske natur

Rejsegildet på den nye anstalt blev
naturligvis fejret med røde pølser.
Torsdag eftermiddag var der rejsegilde på den nye anstalt for domfældte i Nuuk.

Rejsegildet foregik i strålende sol og helt efter bogen med røde pølser, øl og taler af bygherre, rådgivere og håndværkere samt det grønlandske naalakkersuisoq (landsstyremedlem) for familie, ligestilling, sociale anliggender og justitsvæsen Martha Lund Olsen (S).

Afdelingsleder Claus Carsten Vindt fra Permagreen repræsenterede håndværkerne og mente ganske ubeskedent at kunne stå inde for det hidtidige byggeri:

Claus Carsten Vindt fra Permagreen
kan stå inde for kvaliteten af byggeriet.
- For nylig væltede en af Nuuks voldsommer orkaner skiltet med alle de medvirkende firmaer. Da vi fandt de sørgelige rester, var Permagreens skilt det eneste, som var helt uskadt - og det ser jeg som et godt varsel for kvaliteten af byggeriet.

Den nye anstalt bygges i et naturskønt område nær lufthavnen. Det er afsat 400 millioner kroner til det 8.000 kvadratmeter store byggeri, oplyser Jesper Dyreborg fra Kriminalforsorgens anlægsenhed.

Anstalten skal som noget nyt i Grønland have en lukket afdeling, hvor blandt andet forvaringsdømte skal anbringes. Det betyder, at alle grønlændere, som er dømt til frihedsberøvelse, kan blive i Grønland. Hidtil er de fleste forvaringsdømte sendt til afsoning i Herstedvester i Danmark.

På den grønlandske kriminalforsorgs hjemmeside kan man læse mere og se tegninger af den nye anstalt.
De domfældte får en smuk udsigt til Nuuks karakterfjeld Sermitsiaq.
Den nye anstalt for domfældte ligger midt i et af
de rekreative områder nær den grønlandske hovedstad.
Arbejdet med den 600 meter lange ringmur er netop begyndt.
Rejsegildet havde samlet mange deltagere. Udover
bygherre-repræsentanter, rådgivere og håndværkere blandt andet
 også politi og politikere.

14. september 2016

Processen fortsætter

Arktisk Byggeskik II en succes


- Der kommer en Arktisk Byggeskik III, sagde Arctic Business Networks formand Poul Hededal, da han rundede dagens debat af ved Arktisk Byggeskik II i Nnuk.

Konferencen var en succes, var de godt 60 deltagere enig om. Det skortede heller ikke på opfordringer og gode ideer til, hvordan man kommer videre.

- Og det er den proces, som Arctic Business Network påtager sig at facilitere. Men om det bliver en konference, workshop eller noget helt tredje, er det alt for tidligt at sige noget om, siger Hededal.

Her følger endnu nogle fotos uden yderligere kommentarer fra en god dag i Nuuk.





Konference godt i gang

Stor interesse for Arktisk Byggeskik II

Der blev lyttet opmærksomt fra morgenstunden.
ABN-formand Poul Hededal.
Klokken 8.30 grønlandsk tid bød formanden for Arctic Business Network velkommen Arktisk Byggeskik II, der samler 60 deltagere fra den grønlandske byggesektor og grønlandske beslutningstagere.

Konferencen blev lidt senere officielt åbnet af Naalakkersuisoq for boliger, byggeri og infrastruktur Knud Kristiansen, der løftede sløret for Naalakkersuisuts visioner på boligområdet. Han blev fulgt af Naalakkersuisoq for finanser og råstoffer, Randi Vestergaard Evaldsen, der blandt andet fortalte om de igangværende finanslovforhandlinger.

Konferencen varer hele dagen,

Det store spørgsmål er, hvordan man finansierer
en renovering af de grønlandske udlejningsboliger.
Arktisk Byggeskik II blev åbnet af Naalakkersuisoq Knud Kristiansen.
Naalakkersuisoq for finanser og råstoffer talte efter Knud Kristiansen.

13. september 2016

Streaming fra Arktisk Byggeskik II

Stor interesse for byggekonference
Arktisk Byggeskik II kan ses på video her
 på bloggen fra torsdag den 15. september
.
Med en massiv deltagelse af beslutningstagere fra blandt andet Naalakkersuisut og eksperter har der været stor interesse for konferencen Arktisk Byggeskik II, der løber af stabelen onsdag i Nuuk.

For at imødekomme den store interesse for konferencen har arrangørerne besluttet, at konferencen bliver optaget, så også ikke-deltagere kan følge med i det spændende program.

En videostreaming af de forskellige oplæg og den afsluttende debat vil derfor være tilgængelig her på bloggen fra torsdag den 15. september.

Arktisk Byggeskik II er arrangeret af Arctic Business Network, Naalakkersuisut samt Center for Arktisk Teknologi ved DTU.

Fokus på pengekassen

Selvstyrets kassemester, Randi Vestergaard Evaldsen, deltager i Arktisk Byggeskik II

Naalakkersuisoq for finanser og råstoffer Randi
Vestergaard Evaldsen sidder på den grønlandske
landskasse.
På konferencen Arktisk Byggeskik I i februar blev det anslået, at investeringsbehovet ligger i størrelsesordenen 10 til 12 milliarder kroner, hvis den grønlandske udlejningssektor skal bringes til et niveau, der ligner den danske.

Der venter altså det grønlandske samfund en kæmpeinvestering, og det er baggrunden for, at arrangørerne af Arktisk Byggeskik II i sidste øjeblik har formået at få naalakkersuisoq for finanser og råstoffer Randi Vestergaard Evaldsen (D) til at deltage i konferencen.

Som den grønlandske regerings kassemester spiller Randi Vestergaard Evaldsen en central rolle, når pengene skal findes.
Naalakkersuisoq for finanser og råstoffer vil på konferencen tale om de finansielle perspektiver i boligpolitikken. Hun medvirker ved konferencen sammen med naalakkersuisoq Knud Kristiansen (A), der indleder konferencen med sine visioner for fremtidens boliger.

Arktisk Byggeskik II løber af stabelen onsdag på Hotel Hans Egede i Nuuk. Bag konferencen står Arctic Business Network, Naalakkersuisut samt Center for Arktisk Teknologi ved DTU.

Se det endelige program for Arktisk Byggeskik II her.

10. september 2016

Boligrenovering i fremtiden

Renoveringen af de grønlandske udlejningsboliger handler om at skabe trivsel

Tove Lading, DTU Byg og ARTEK.
"Det grønlandske samfund står over for en enorm udfordring, når boligerne i den offentlige udlejningssektor skal renoveres og moderniseres. Udfordringen bliver desværre ikke mindre med tiden. Der er derfor et stærkt behov for en omfattende debat, så der kan blive lagt en plan for, hvordan den store opgave skal udføres – og ikke mindst finansieres."

Det skriver lektor ved DTU Byg og ARTEK Tove Lading blandt andet i kronikken i ugens trykte udgave af Sermitsiaq. Kronikken er en optakt til konferencen Arktisk Byggeskik II, der arrangeres af Naalakkersuisut, Arctic Business Network og DTU ARTEK den 14. september på Hotel Hans Egede i Nuuk.

Læs hele kronikken ved at købe adgang til Sermitsiaq her.

Læs mere om Arktisk Byggeskik II her.

Drømmen gik i opfyldelse

Officiel åbning af Det Arktiske Hus i Aalborg

Formanden for Arctic Business Network Poul Hededal og
Arctic Consensus-direktør Lise-Lotte Terp havde fundet
de helt store smil frem i dagens anledning.
Ingen fest uden grønlandsk korsang.
- Det Arktiske Hus har allerede haft stor betydning. I huset kommer en lang række mennesker fra blandt andet erhvervslivet, som næppe ville have fundet vej til Umanakvej. Det er af stor værdi for Det Grønlandske Hus, sagde direktør Søren Stach Nielsen i sin tale fredag eftermiddag, da åbningen af Det Arktiske Hus i Aalborg blev markeret med en festlig reception i gården bag huset.

.- Det er en gammel drøm, der hermed går i opfyldelse, sagde direktør i Arctic Consensus Lise-Lotte Terp, der også er bestyrelsesformand i Det Grønlandske Hus, som står som den formelle lejer af den tidligere bankbygning, der nu foruden Det Grønlandske Hus og Arctic Consensus også rummer kontorfaciliteter for  Arctic Business Network, Arctic Education Network, AAUArctic samt Grønlands Rejsebureau.

- Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at landets første arktiske hus bliver skabt i Nordjylland, sagde dekan Henrik Halkier fra Aalborg Universitet.

- Landsdelen har en lang tradition for et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, det offentlige og forskningsverdenen, forklarede dekanen.

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen understregede  i sin tale, at Aalborg er kendt for sine tætte forbindelser med Grønland, og lagde i den forbindelse vægt på både Grønlandshavnens betydning og byens tætte samarbejde med den grønlandske hovedstad Nuuk.

Den festlige åbning foregik på en dejlig sensommerdag, hvor deltageren både kunne nyde grønlandsk korsang ved Ikinngutigiit-koret, moderne grønlandsk musik med Ivalu Judithelu og grønlandske specialiter til ganen.

Receptionen var blevet til med støtte fra Arctic Import, der leverede maden, drikkevarerne var fra Business Aalborg og underholdningen var sponseret af Grønlands Rejsebureau.
Der lyttes til talerne. Fra venstre Tina Mogensen, Grønlands Rejsebureau,
Peter Freiesleben, Arctic Import, Steen Royberg, blandt andet formand
 forAalborg Zoo og Torben Steffensen, Jomfru Anegades Ejendomsselskab.
Direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske Hus i Aalborg, og
 Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen ankommer til receptionen.  
Marianne Hansen, Prokan Rekruttering og Henrik Halkier, dekan AAU.
Bag Hansen skimtes Damien Degeorges fra Degeorges Consulting.

9. september 2016

Vellykket netværksmøde i Nuuk

ABN øger mødeaktiviteten i Grønland 

ABN holdt onsdag et velbesøgt netværksmøde i Nuuk,
hvor værdien af netværksarbejdet var på dagsordenen.
Det kan betale sig at være i netværk, hvis man også vil investere tid og kræfter i det, sagde PhD-studerende Stine Bylin Bundgaard for nogen tid siden, da hun præsenterede sin PhD-afhandling om netværk til medlemmerne i Aalborg. Afhandlingen er interessant, fordi Bundgaard bruger Arctic Business Network som case.

Onsdag aften blev afhandlingen præsenteret og diskuteret på et velbesøgt medlemsmøde i Nuuk. 15 af ABN's grønlandske medlemmer var mødt op for at diskutere, hvordan netværket skaber værdi for medlemmerne.

- Vi havde en vellykket debat, fortæller netværksleder Ellen Arnskjold, der var mødeleder og præsenterede både Stine Bylin Bundgaards resultater og erfaringerne fra den certificeringsproces, som ABN var igennem tidligere på året.

- Medlemmerne i Grønland er virkelig dedikerede medlemmer, som vil videre med Arctic Business Netværk. Det kan blandt andet ske ved at ABN bringer virksomheder og organisationer sammen, som ellers ikke lige mødes til dagligt. Man vil gerne mødes og drøfte relevante emner og behov, så man skaber en bedre forståelse for de vilkår, som man arbejder under i henholdsvis Grønland og Danmark.

Det var et stort ønske på mødet, at man holdt flere møder blandt de grønlandske medlemmer. Det blev derfor besluttet allerede at holde møde igen den 20. oktober, hvor Nicolaj Graversen, Illit Forsikringsagentur (CODAN), vil holde oplæg omkring Forsikringsbranchen i Grønland og de helt specielle udfordringer, branchen møder i Grønland.

Ledige fra øst til nord

Samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Royal Greenland skaber arbejde

Ledige fra Østgrønland arbejder nu i Nordgrønland.
Foto: Sermersooq
Et nyt samarbejde mellem Royal Greenland og Kommuneqarfik Sermersooq hjælper ledige i Tasiilaq på den grønlandske østkyst til at få et meningsfyldt arbejdsliv.

Manglende arbejdspladser i Tasiilaq gør, at mange ledige i byen har svært ved at finde et arbejde lokalt. Samtidig mangler Royal Greenland folk til produktionen flere steder i Nordgrønland. Derfor har Kommuneqarfik Sermersooq lavet en aftale, hvor ledige fra Tasiilaq midlertidigt tager til Nordgrønland for at arbejde for Royal Greenland.

- Det er fantastisk, når vi kan gennemføre alternative løsninger og hjælpe folk i arbejde, hvor det giver mening. Der er ingen grund til, at der går ledige rundt i Tasiilaq, når Royal Greenland ofte mangler sæsonarbejdere andre steder i landet, siger Kurt Pedersen, ledende fagkonsulent hos Kommuneqarfik Sermersooq i Tasiilaq.

 På nuværende tidspunkt er 10 ledige fra Tasiilaq taget af sted. Med hjælp fra Mobilitetsfonden under Selvstyret tager yderligere fem ledige fra byen til Uummannaq-distriktet for at deltage i produktionsarbejdet.

HR-direktør i Royal Greenland Jens K. Lyberth fortalte for tre uger siden her på bloggen, at Royal Greenland lægger stor vægt på at styrke kompetencerne og udvikle den grønlandske arbejdskraft gennem stabile arbejdsforhold og -muligheder.

- Som landsdækkende og international virksomhed har vi i Royal Greenland nogle særlige muligheder for at bidrage til at hjælpe den grønlandske ungdom til et godt liv med stabile arbejdsforhold. Heldigvis er der øget fokus på den store gruppe af unge herhjemme, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Den gruppe er mere end velkomne til at starte deres arbejdsliv hos os og mange af dem vil formentlig have viljen og evnerne til at komme ind i nogle uddannelses- og udviklingsforløb, som sikrer arbejde året rundt, sagde Jens K. Lyberth.

Fællesskabet styrker fagligheden

Hverdag i Det Arktiske Hus

Birgitte Bjerge Poulsen skriver speciale om
bæredygtighedsbegrebet i Arktis. Hun har fået en
arbejdsplads i Det Arktiske Hus i Aalborg.
Hverdagen er så småt ved at indfinde sig i det Arktiske Hus i Aalborg, hvor en række virksomheder og organisationer med tilknytning til Grønland og Arktis har fundet sammen under samme tag.

Senest har speciale-studerende ved AAU Arctic Birgitte Bjerge Poulsen fået en kontorplads midt i det levende arktiske miljø, hvor hun arbejder med sit speciale, der sætter fokus på bæredygtigheds-begrebet i en arktisk kontekst.

Det benyttede hun lejligheden til at fortælle mere om ved et kaffemøde mandag eftermiddag, hvor medarbejdere fra hele Det Arktiske Hus var inviteret til at komme med spørgsmål, input og kommentarer til hendes speciale.

- Mødet er et godt eksempel på, hvordan virksomheder og organisationer med fokus på Arktis kan inspirere hinanden, når de bor under samme tag. Jeg oplevede det samme, da jeg for nogle år siden arbejdede i Framsenteret i Tromsø i Norge, siger informationsmedarbejder Jesper Hansen fra Arctic Business Network.

Beboerne i Det Arktiske Hus i Aalborg er Det Grønlandske Hus, Arctic Consensus, Grønlands Rejsebureau, AAU Arctic, Arctic Education Network samt Arctic Business Network.

Fredag den 9. september kl. 14 markeres åbningen af Det Arktiske Hus med en reception. Se mere her.

6. september 2016

Vejrsnak i Grønland

DMI-ledelse mødes med brugerne

Vejret er vigtigt i Grønland. Her skutter
Tasiilaq sig, mens piteraqen raser.
I forbindelse med det årligt tilbagevendende brugermøde med maritime kunder og samarbejdsparter i Grønland, benytter DMI’s direktion anledningen til at mødes med en række centrale aktører i det grønlandske samfund.

Delegationen fra DMI består af fire personer, som tilsammen når at mødes med godt 25 forskellige institutioner, virksomheder og myndigheder, blandt andre Royal Arctic Line, Blue Water Shipping, Greenland Pilot Service, Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur og Mittarfeqarfiit.

- Grønland har altid været et meget vigtigt indsatsområde for DMI, fordi klimaet ændrer sig så hurtigt og fordi vejret kan være virkelig barskt deroppe. Derfor er jeg også rigtig glad for, at der bliver taget så godt imod os, og at vi får mulighed for at komme ud og tale med så mange myndigheder, virksomheder og institutioner i de fem dage vi er i Grønland. Det betyder meget for os, at vi holder de gode kontakter ved lige, så vi fortsat kan betjene Grønland med viden om vejr, hav og klima, siger direktør i DMI, Marianne Thyrring.

- Viden om vejr, hav og klima er forudsætningen for udvikling og vækst i Grønland. De hastige klimaforandringer gør, at der er brug for fremtidssikrede beslutninger om sikkerhed, effektiv forsyning og større investeringer i det grønlandske samfund. Samtidig er erhvervslivet afhængigt af, at DMI løbende kommer med målrettet viden om vejr, hav og klima i Arktis. DMI’s viden og arbejde udgør en vigtig del i planlægningen af blandt andet infrastruktur i det grønlandske samfund og vores arbejde med sikkerhed for borgerne i Grønland, mener Marianne Thyrring.

Fremgang i turismen

Flere hotelovernatninger

Hotel Qaqortoq har netop fordoblet kapaciteten. Det sker
samtidig med, at Grønlands Statistik melder om fremgang
 i den grønlandske turisme.
Det går tilsyneladende godt med at trække turister til Grønland.

Grønlands Statistik har netop offentliggjort overnatningstallene fra 2. kvartal 2016, og de viser en markant stigning.

Med 64.821 overnatninger i 2. kvartal 2016 er der en stigning på 14,2 pct. i forhold til samme periode året før. Overnatningerne er fordelt på 24.595 gæster hvilket er en stigning på 11,3 pct. i forhold til samme periode året før. Det gennemsnitlige antal overnatninger er igen på 2,7 nætter pr. gæst, fortæller Grønlands Statistik i en pressemeddelelse.

Statistikkens turismetal kan findes i Grønlands Statistiks statistikbank.

Hjælpen kommer fra himlen

Satellitter og droner kan hjælpe befolkningen i Arktis 

Satellitter og droner bliver en del af infrastrukturen i
fremtidens Arktis på linie med veje og lufthavne. Foto: DTU
For første gang præsenteres nu et samlet billede af de muligheder, Danmark har for at etablere en ruminfrastruktur med satellitter og droner i Arktis. Det sker med en en ny rapport, som DTU Space netop har fremlagt.

Satellitter og droner kan udgøre grundstammen i en fælles infrastruktur for civilsamfundet og Forsvaret i Arktis, viser rapporten.For eksempel kan dedikerede kommunikationssatellitter i baner omkring polerne levere bredbånd, der kan dække både militære og civile brugeres behov.

Vi bør se investeringer i en rumbaseret infrastruktur i Arktis på lige fod med investeringer i infrastruktur som lufthavne, veje og havne. Samtidig vil det være en investering i den fremtidige vækst og værdiskabelse i Grønland, som i høj grad har brug for nye erhvervsmuligheder, siger forfatteren til den nye rapport fra DTU Space, seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen.

Rapporten er blevet fremlagt på et møde i sidste uge med deltagelse af godt 50 af bidragsyderne fra organisationer, styrelser, ministerier, forskergrupper, erhvervsinteresser og Forsvaret.

Ifølge Niels Andersen, der er direktionsmedlem for DTU Space med særligt ansvar for erhverv og myndighed, betragter DTU Space ikke betragter rapporten som afslutningen på projektet.

-Vi ser rapporten som en invitation til nye samarbejder om satellitter og droner i Arktis, siger han.

Rapporten kan downloades her.