11. december 2018

Avataq søsat

Royal Greenlands største trawler

Avataq i havnen i Bilbao. Foto: RG
Den grønlandske nationalsang Nunarput utoqqarsuanngoravit gjaldede over højttalerne på det spanske værft Astilleros de Muruetai, Bilbao den 23. november, da man søsatte den anden af Royal Greenlands to nye trawlere, Avataq.

Royal Greenlands hidtil nyeste på stammen har en længde på 82,30 meter og er 18 meter bred. Trawleren bliver dermed det største skib i Royal Greenlands trawlerflåde, får en lastkapacitet på 2.850 kubikmeter. Trawleren, der skal erstatte trawleren Qaqqatsiaq, bliver et kombinationstrawler til fangst af både rejer og hellefisk, får plads til en besætning på cirka 30 personer og skal sejle i de grønlandske farvande og Barentshavet.

- Jeg så skibet imens den endnu stod på værft, og det var et fantastisk syn, fordi det er så stort, siger driftschef i Royal Greenlands trawlerafdeling, Johan Berthelsen, og han fortsætter:

 - Byggeriet af begge trawlere, Avataq og Sisimiut er godt i gang. Det rå ydre i begge skibe er nu færdigbygget, så nu skal de topmoderne fabrikker og det øvrige indvendige inventar installeres. Det er planen, at Avataq skal i drift ultimo 2019.

Den anden af de to nye trawlere, Sisimiut, blev søsat i maj 2018 og forventes at komme i drift i maj 2019.

Gang i ny mine

Hudson i produktion

Det hvide er ikke sne, men anorthosit. Foto: Hudson
Efter flere års anlægsarbejder er Hudson Greenland nu gået i gang med produktionen i Grønlands nye mine ved White Mountain nær Kangerlussuaq. Minen producerer anorthosit, der blandt andet bruges i glasfiber, maling og CO2-neutralt cement.

Hudson Greenland oplyser, at det første sprængte anorthosit malm er kørt fra minen til procesanlægget.

I Naalakkersuisut er der stor glæde over, at Grønland efter mange års satsning på råstofbranchen nu har to aktive miner.

- Det har stor betydning, at Grønland nu er en minenation med to aktivt producerende miner. Rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat og nu altså også anorthosit-minen ved Kangerlussuaq. En fordobling af aktive miner i Grønland vil på sigt betyde både flere arbejdspladser og flere råstofindtægter til landskassen. Produktionsstarten i Kangerlussuaq skal derfor betragtes som en vigtig milepæl, siger Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen.

Engelsk via Skype

Bygdebørn bliver bedre til engelsk

- How do you do, Granny, siger eleverne i bygden
Sarfannguit. Foto: Qeqqata Kommunia
Eleverne i bygden Sarfannguit nær Sisimiut er netop begyndt med fjernundervisnings-værktøjet The Granny Cloud, hvor man via Skype og elevernes Ipads lærer engelsk ved at tale med engelsktalende lærere fra andre lande.

De andre bygder i kommunen er også begyndt - og resultaterne er gode, viser de første tests.

I Qeqqata Kommunia begyder undervisningen i engelsk i 1. klasse, men da man mangler engelsklærere, har man indarbejdet The Granny Cloud som en del af undervisningsmetoden i Qeqqata Kommunias bygder.

The Granny Cloud begyndte i Atammik og er nu spredt ud til flere af Qeqqata Kommunias bygder, hvor det blandt andet bruges flittigt i Napasoq. I Sarfannguit begyndte man i fredags, hvor 11 elever fra 4. klasse og op hver fredag i en halv time taler engelsk med lærere fra Canada eller USA.

-Vi håber også, eleverne her får gavn af det, nu snakkes der i hvert fald mere engelsk, siger skoleder i Sarfannguit, Anna Lise Kreutzmann.

The Granny Cloud er en organisation baseret på frivillige engelsklærere til børn med begrænsede uddannelsesressourcer og koordineres fra Indien.

Forskningshub på vej

På finansloven

Professor Minik Rosing er idemanden bag
 det arktiske forskningshub i Grønland.
Regeringen har afsat tre millioner kroner i finansloven for næste år til at etablere et forskningshub, der skal koordinere og styrke den arktiske forskning i Grønland.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers havde gerne set en større bevilling, men idemanden bag projektet, professor Minik Rosing, er godt tilfreds:

- Det er betryggende at høre, at der i første omgang ikke er tale om flere penge. Det er nemlig vigtigt, at hubben vokser organisk, i takt med at behovet og interessen for at bruge hubben stiger. Det er bedre, end at man bygger en masse op først, siger professoren til den grønlandske radioavis.

Ordene faldt i forbindelse med den danske polarforskerdag, der i år var arrangeret af AAU Arctic og foregik i København den 6. december.

6. december 2018

Spændende energiprojekter

ABN besøgte Nukissiorfiit

Teknisk direktør Mogens Nielsen
fortæller om grønlandske energiprojekter.
Det grønlandske energi- og forsyningsselskab Nukissiorfiit har en vision om at forsyne Grønland med vand og energi uden brug af fossile brændstoffer. Det kunne medlemmerne af Arctic Business Network høre mere om, da netværket onsdag havde inviteret til medlemsmøde hos Nukissiorfiit.

Teknisk direktør Mogens Nielsen fortalte om virksomheden og især om de to nye grønlandske energiprojekter.

I bygden Igaliku i Sydgrønland har man opstillet både solpaneler og vindturbiner. Planen er, at Igaliku om sommeren hovedsagelig skal forsynes med el fra solpaneler og vindkraft. Sol og vindkraft er ikke stabile, så en batteribank skal sikre en jævn forsyning over døgnet.

I Sisimiut er Nukissiorfiit netop blevet færdig med at opstille to vindmøller, der skal fungere som et testcenter for vindmølleenergi i Grønland.

Herudover er man i gang med at anlægge et helt nyt forsyningsanlæg i bygden Qeqertat nær Qaanaq, hvor der de seneste år har været et omfattende fiskeri. Det er planen, at elværk, olietankanlæg og teleforbindelser skal være klar i 2019 og i 2020 kommer så også vandforsyning. Det er et udfordrende projekt både på grund af logistikken og den korte anlægssæson godt 1200 km nord for polarcirklen.

Desuden arbejder Nukissiorfiit på at undersøge mulighederne for at anlægge en række mindre vandkraftværker til at forsyne bygderne Qeqertarsuatsiaat, Qassiarsuk, Atammik, Arsuk, Ittoqqortoormiit, Kulusuk, Narsaq Kujalleq (Narsamijit) , Kapisillit, Kangerlussuaq, Oqaartsut samt  Isortoq,
Nogle af ABN-medlemmerne under besøget hos Nukissiorfiit,
der naturligvis har den grønlandske julestjerne tændt i mødelokalet.

29. november 2018

Islandsk flyfusion aflyst

WOW air bliver ikke overtaget af Icelandair

Icelandair opgiver at købe WOW air.
Icelandairs køb af WOW-air er aflyst. Det meddeler branchesitet Check-in torsdag formiddag.

Købet af WOW air kunne have skabt en nordatlantisk flygigant, men købsaftalen vil ikke blive effektueret.

- Icelandairs planlagte overtagelse af WOW air vil ikke blive gennemført. Bestyrelsen og ledelsen i begge selskaber har seriøst arbejdet med dette projekt. Det er virkelig skuffende. Vi vil gerne takke WOW airs ledelse for et godt samarbejde gennem de seneste uger, og vi ønsker alt det bedste til ejere og medarbejdere hos WOW air, siger Icelandairs koncernchef Nils Bogason i en pressemeddelelse.

Den aflyste handel skaber store problemer for WOW air, der er fanget i en alvorlig likviditetskrise. Tidligere på ugen måtte selskabet sende fire ud af 20 fly tilbage til leasingselskaberne, og selskabet står aktuelt og mangler minimum 165 millioner kroner, skriver Check-in.

WOW air, der er etableret i 2011, har slået sig op på billige billetter mellem Island og det nordamerikanske kontinent.

Diabetescenter på vej

Muligt mammutbyggeri i Nuuk

Det bliver ikke første gang, at det grønlandske
sundhedsvæsen får fondsstøtte. I 2010 bevilgede
A.P. Møller-fonden 140 millioner kroner
til skadestuen i Nuuk.
Nu er der muligvis endnu et storbyggeri på vej til Nuuk. Naalakkersuisut og Novo Nordisk Fonden har netop godkendt et visionsoplæg, der skal føre til en styrket diabetes- og livsstilsindsats i Grønland. Kernen i projektet er etablering af Steno Diabetes Center Grønland – et nyt stort videns- og kraftcenter, der skal arbejde for hele Grønland ud fra en placering i Nuuk.

Når en implementeringsplan (drejebog) er udarbejdet, skal denne godkendes af både Naalakkersuisut og Novo Nordisk Fonden, hvilket forventes at ske i 2020. Herefter træffer Novo Nordisk Fondens bestyrelse endelig beslutning om en bevilling til at styrke diabetes- og livsstilsindsatsen i Grønland.

Naalakkersuisoq for sundhed, Martha Abelsen siger, at visionsoplægget vil  betyde et stort løft for diabetes- og livsstilsområdet:

- Det vil først og fremmest vil komme borgerne til gode, men kan også medføre en væsentlig styrkelse af det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse, siger Martha Abelsen.

-Det har været vigtigt for Naalakkersuisut, at hele landet er omfattet af planerne, således at alle borgere med behov får et sundhedstilbud af høj kvalitet. Vi forventer, at erfaringerne fra arbejdet med at udvikle og forbedre livsstilsområdet kan være med til at styrke andre områder i Det grønlandske Sundhedsvæsen.

Novo Nordisk Fonden de seneste år har støttet etablering af Steno Diabetes Centre i alle fem regioner i Danmark. Der er tale om investeringer i milliardklassen. Til det nye center i Nordjylland er der bevilget godt 700 millioner kroner - og centret ved Herlev Hospital, der åbner i 2020, er støttet med 2,8 milliarder kroner.

Novo Nordisk Fonden er en gigant inden for diabetesforskning og behandling. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 16 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.

Havnebyggeri i Kangerlussuaq

VVM-godkendelse på plads

Havnebyggeriet føjer 15 km til vejnettet i Kangerlussuaq.
Havnen i Kangerlussuaq har længe været en udfordring for større skibe - og allerede i 2016 blev Qeqqata Kommunia og Naalakkersuisut enig om, at der skal opføres en ny havn cirka 10 km vest for den nuværende.

Projektet har været nogle år undervejs, men nu har Naalakkersuisut givet VVM-godkendelse til havnen og en vej fra det eksisterende vejnet ved Kellyville.

Vejen er 15 km lang og etableres som to tre meter brede vejbaner af grus med grøfter, som dimensioneres til en hastighed på 40 til 60 km/t. Vejforløbet etableres sandsynligvis med vigepladser på udvalgte steder. Der etableres eventuelt en eller flere rastepladser, hvorfra det er muligt for turister at besøge naturen.

Havnen etableres med en kaj på 60x60 meter samt to meget store fortøjningspæle, hvilket giver mulighed for, at store skibe kan ligge ved kaj, ligesom det vil være muligt, at to skibe kan ligge ved kaj samtidigt.

Der er seks ugers klageret på VVM-godkendelsen, og den endelige godkendelse kan derfor først foreligge til januar.

VVM-godkendelsen kan ses her.

250 til julegudstjeneste

Flytning af gudstjeneste en succes

Suppen til kirkekaffen blev leveret af Arctid Street Food.
Det Grønlandske Hus i Aalborg havde i år taget initiativ til, at den årlige julegudstjeneste for det grønlandske miljø i Nordjylland blev flyttet fra Hans Egedes Kirke i Aalborgs sydøstlige udkant til domkirken Budolfi.

Flytningen blev en succes. 250 deltagere havde lørdag eftermiddag fundet vej til domkirken, hvilket er mere end en fordobling i forhold til sidste år.

Efter gudstjenesten var der kaffe og suppe i Folkekirkens hus. Det blev lidt af en udfordring, da der kun er 150 stole i husets store sal, men alle var i julehumør, så det gik endda.

26. november 2018

Fornem pris til udsatte børn

Foreningen Grønlandske Børn modtager Kronprinsparrets Sociale Pris 2018

Foreningen Grønlandske Børn får
 Kronprinsparrets Sociale Pris 2018. Foto: FGB
Kronprinsparrets Sociale Pris gik i år til Foreningen Grønlandske Børn. Prisen blev lørdag overrakt af Kronprins Frederik ved et stort TV-transmitteret show i Musikkens Hus i Aalborg.

Tidligere behandlede Foreningen Grønlandske Børn tuberkuloseramte børn, men har i dag fokus på, at, at grønlandske børn kan få en tryg barndom, at de får en uddannelse og at de bliver hørt.

- Foreningen Grønlandske Børn er en organisation, der udvikler sig med tiden. Altid har de øje for de udfordringer, der er aktuelle og relevante i det grønlandske samfund og det danske – og altid med respekt, nysgerrighed og forståelse for de problemstillinger, de arbejder med. De ser potentialet hos børn og unge – og de understøtter dem i at udvikle sig til hele mennesker, så de har den bedste mulighed for at opfylde deres fulde potentiale, lød det i begrundelsen for prisen.

Kronprinsparrets Kulturpris 2018 gik til forfatteren Kim Leine, der har skrevet flere romaner om Grønland.