30. september 2015

Polarforskere til Aalborg

Konference sætter fokus på erhvervsudviklingen i Grønland

Polarforskerne vil kaste lys over den grønlandske
 erhvervsudvikling i samarbejde med praktikerne.
Aalborg Universitet er i år vært for den årlige nationale polarforskningskonference, der finder sted den 3. og 4. december.

Den store konference får temaet "Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland".

- Temaet er højaktuelt og vigtigt og lægger op til bidrag fra og samarbejde på tværs af alle discipliner inden for Arktiskforskningen. Således håber vi på stor tilslutning fra forskere indenfor natur-, sundheds-, samfunds- og humanvidenskaberne, og vi vil forsøge at skabe rammerne for ægte tværfaglig udveksling og inspiration, siger arrangørerne i invitationen.

- Det er samtidig et mål for konferencen at skabe kontakt til erhvervslivet, så konferencens kan blive en platform for dialog og videns-samarbejde mellem forskere og praktikere, som vil kunne nyde godt af hinandens erfaringer og viden i processen med at skabe innovation og bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland.

Derfor vil Polarforskningskonferencen både i planlægnings- og afviklingsfasen have høj deltagelse af aktører fra det grønlandske og danske erhvervsliv samt de politiske og offentlige systemer. Blandt andet er Arctic Business Networks formand Poul Hededal med i referencegruppen og netværksleder Ellen Arnskjold sidder centralt placeret i styregruppen. ABN-medlemmet Martin Breum bliver moderator på en del af arrangementet.

Allerede nu kan arrangørerne afsløre, at der under konferencen blandt andet bliver indlæg fra formanden for Grønlands Erhverv Henrik Leth, professor Minik Rosing samt direktøren for Arctic Winter Games og tidligere naalakkersuisut Maliina Abelsen.

Læs mere om Polarforskningskonferencen.

EU godkender tørfisk fra Lofoten

Godkendelse af lokale fødevarer beskytter producenterne mod kopiprodukter

Overalt på Lofoten ser man stativer med tørfisk.
Tørfisk fra Lofoten er nu officielt godkendt af EU som en lokal fødevare-specialitet på linje med champagne og parmaskinke. Det fortæller den norske avis VG.

Ordningen betyder, at mousserende vin kun må kaldes champagne, hvis den er produceret i Champagne-distriktet i Frankrig.

Nordmændene opfatter godkendelsen som et kvalitetsstempel, der bringer tørfisken op i den europæiske madelite. I den forbindelse og allerstørst betydning har det givetvis, at tørfisk og klipfisk fra de forblæste nordnorske øer i fremtiden nyder en betydelig beskyttelse mod kopier i EU-zonen.

For at blive betegnet som et såkaldt IGP, der står for «Beskyttet geografisk betegnelse», skal fødevareprodukter have en speciel kvalitet, rygte eller andre kendetegn, der afhænger af oprindelsen, og hvor forarbejdningen og produktionen foretages i et defineret geografisk område.

Tørfiske fra Lofoten opfylder disse krav, da der er blevet produceret tørfisk på Lofoten i flere end 1.000 år. Lofottørfisken fremstilles af torsk eller "skrei", der er en genetisk torskevariation fra polarhavet. Skreien fanges ved Lofoten i stort tal i februar. Fisken flækkes og hænges til tørre. På grund af det specielle kystklima på Lofoten er tørretiden længere, hvilket angiveligt øger kvaliteten.

EU-godkendelsen sikrer producenterne mod kopiprodukter - og er samtidig forbrugernes garanti for, at produktet virkelig kommer fra Lofoten.

Ordningen gør det også muligt at opnå relativt høje og stabile priser på lokalt tilknyttede fødevare-produkter.

Det var måske en ide for den grønlandske fiskeindustri...?, tænker redaktøren højt...


Våd øvelse

Vejret satte Arktisk Kommando på hård prøve

En deling soldater børstes fri for sne ved
 ankomsten til Mestersvig, hvor de skulle tørre de
våde soveposer. Foto: Forsvarets Kommunikationssektion
.
I Arktis går det sjældent som planlagt. Det måtte Arktisk Kommando i Nuuk sande, da kommandoen i sidste uge gennemførte øvelsen Arctic Response 2015, der for første gang i stor skala skulle teste Rigsfællesskabets evner til indsats i Grønland.

Øvelsen blev både våd og hvid, fortæller forsvarets kommunikationssektion.

Temperaturer tæt på frysepunktet og store mængder våd sne gjorde landingsbanen på Mestersvig for blød til Hercules-flyene i den centrale fase af øvelsen. Og dårligt sigt forhindrede blandt andet, at Jægerkorpset og redningsfolk fra Beredskabsstyrelsen kunne blive indsat fra luften, da de som en del af øvelsen skulle undsætte passagererne i et fly, der var styret ned i fjeldet ved Mestersvig.

Vejret betød også, at en del af deltagerne ikke kunne hentes ud med fly, da øvelsen sluttede og i stedet måtte sejles fra Grønland.

Men det dårlige vejr var ikke kun en modspiller. For vejret er altid en afgørende faktor i Grønland, og de vanskelige forhold betød, at en del af de forsøg, der skulle gennemføres som en del af øvelsen, blev ekstra udfordrende og derfor også mere givende, end hvis vejret havde været højt og flot. Soldaterne fra 2. Brigade erkendte blandt andet, at deres enkeltmandsbivuakker ikke kunne holde dem tørre i dyb og våd sne sne, og at de havde store glæde af de overlevelsespakker med mad, telte og ekstra varme soveposer, der blev afprøvet under øvelsen.

De sidste soldater forlader Mestersvig
 søndag aften. Foto: Arktisk Kommando
Mandag meddelte Arktisk Kommando, at man nu er ved at færdig med oprydningen efter øvelsen:

- Sent i går aftes lykkedes det for de sidste eksterne deltagere i øvelse Arctic Response at komme ud af Station Mestersvig. Mange er stadig på vej hjem. Med skib eller diverse flyvninger samt en lang bustur fra fra Akureyri til Keflavik på grund af aflyste indenrigsflyvninger i Island som følge af dårligt vejr.

Erhvervssamarbejde i Sydgrønland

Planer om erhvervsråd

Erhvervslivet i Sydgrønland taler om et regionalt
 samarbejde og måske et erhvervsråd.
En ny kompetenceklynge for bygge-, anlægs- og råstofsektorerne skal styrke fællesskabet og samarbejdet mellem erhvervsliv, institutioner og Kommune Kujalleq i Sydgrønland, skriver Grønlands Erhverv på organisationens hjemmeside.

-  Netværket har til formål at fungere som forum for dialog om temaer som økonomi, erhvervsudvikling, arbejdsmarkedsforhold og opkvalificering- og uddannelse, forklarer en af initiativtagerne, Alex Nørskov fra Nørskov Gruppen.

- Vi har længe savnet et fælles forum, der kan skabe de nødvendige rammebetingelser for professionelt at varetage regionens interesser over for lokale og udenlandske investorer. Vi vil være ambitiøse, og jeg er glad for, at initiativet er blevet vel mødt i regionen, siger Alex Nørskov.

Klyngesamarbejdet er muligvis begyndelsen til flere klynger – for eksempel inden for uddannelse, fødevarer, fiskeri og turisme. Samtidig er der planer om at etablere et regionalt erhvervsråd, der skal fungere som paraplyorganisation for de forskellige kompetenceklynger, oplyser Alex Nørskov.

Borgmester Jørgen Wæver Johansen (Siumut) vurderer, at samarbejdet bliver et vigtigt redskab til at fortsætte samarbejdet mellem alle bosteder i kommunen, når det gælder bygge- og anlægsområdet og råstofsektoren.

-Vi vil som region og som kommune stå stærkere, når vi er i dialog og forhandlinger med eksterne parter, siger Jørgen Wæver Johansen. Bestyrelsen for den nye klynge for bygge, anlægs- og råstofkompetencer er udover borgmesteren Alex Nørskov, Jim Riis og Rasmus Chr. Rasmussen.

28. september 2015

Rejerne på vej frem

Positive forventninger til rejebestanden

Rejebestanden ved Grønland har det godt. Foto: Wikipedia
90.000 tons rejer for 2016. Sådan lyder biologernes anbefaling til rejefiskeriet i Vestgrønland i 2016.

Anbefalingen til rejefiskeriet i Vestgrønland er 30.000 tons højere i forhold til 2015-rådgivningen på 60.000 tons. Grønlands Naturinstituts undersøgelser i 2015 viser, at der er et stort antal små rejer på vej ind i fiskeriet, og det må derfor forventes, at biomassen af rejer vil stige i de kommende år.

Dermed ser det ud til, at de seneste ti års negative udvikling i rejebestanden i Vestgrønland er vendt.

Forøgelsen af rejebiomassen i Vestgrønland og det større antal små rejer beror på forskellige forhold.

Dels formodes de faldende fangster fra 2008 - på grund af faldende kvoter - at have lettet fiskeritrykket og dermed indhugget i biomassen. Yderligere kan det høje antal hunner i bestanden gennem flere år have resulteret i en høj produktion af nye rejer.

Den internationale videnskabelige arbejdsgruppe, der udarbejder rådgivninger, har i 2015 forbedret sin beregningsmodel for rejebestanden. Modellen er under stadig udvikling og bliver løbende forbedret.

Rådgivningen om fiskeri på rejer i Østgrønland i 2016 er 2.000 tons og er uændret i forhold til 2015.

Læs mere om rejerådgivningen for 2016.

Inatsisartut på arbejde

Efterårsamlingen indledt

I spidsen for processionen går formanden
for Naalakkersuisut Kim Kielsen og formanden
Inatsisartut Lars Emil Johansen. Foto: Tusagassiivik
Anorakkerne og kamikkerne var støvet af, da Inatsisartut - det grønlandske landsting - fredag indledte efterårssessionen.

Som altid gik medlemmerne af landstinget i procession fra Vor Frue Kirke på Kolonihavnen i Nuuk til Inatsisartuts mødesal. Det er en tilbagevendende tradition, som samler mange tilskuere, der nyder synet af de grønlandske nationaldragter.

I denne uge begynder den mere alvorlige del af arbejdet, hvor blandt andet debatten om finansloven for 2016 og den grønlandske økonomi vil blive en af de helt store arbejdsopgaver.

25. september 2015

Svag optimisme at spore

Den årlige rapport fra Økonomisk Råd tager temperaturen på den grønlandske økonomi

Der så småt ved at komme gang
 i bygge- og anlægssektoren igen.
Der er en svag optimisme at spore hos Grønlands Økonomiske Råd, der onsdag barslede med det årlige helbredstjek på den grønlandske økonomi.

"Der er udsigt til en vis fremgang i den økonomiske aktivitet. Fremgangen kommer efter tre år med tilbagegang. Den væsentligste årsag til bedringen er en gunstig indkomstudvikling drevet af stigende priser på fisk og skaldyr samt en normalisering af niveauet for bygge- og anlægsinvesteringerne", hedder det i rapportens indledning.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, for der er fortsat stor usikkerhed om udviklingen. Grønland er fortsat meget afhængig af indtægterne fra fiskeriet, og faldende fiskepriser kan hurtigt vende udviklingen, advarer rådet.

Det konstateres, at arbejdsløsheden fortsat er høj, og at der er udfordringer på grund af uddannelsesniveauet, klimaet og manglende incitimenter på området.

Rådet er grundlæggende tilfreds med Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2016 og de kommende år, men løfter også pegefingeren:

"Tidligere finanslove har haft en tilsvarende profil for de offentlige finanser, hvor fremtidige reformer skulle sikre overskud på de offentlige finanser. Imidlertid er disse tiltag blevet udskudt og det har skabt en tendens med underskud på de offentlige finanser. Det er vigtigt for tilliden til den økonomiske politik, at dette ikke gentager sig."

Økonomerne er også bekymret over  forskydningerne i befolkningsudviklingen:

"Folketallet har ligget nogenlunde konstant på 56-57.000 personer i de seneste årtier, men under denne stabile overflade er der hastige forandringer. Gennemsnitsalderen er stigende. Der bliver færre unge og flere ældre. Samtidig ændrer bosætningsmønsteret sig. Unge flytter fra yderområderne og mod de større byer. Lokaliteter med få indbyggere affolkes til fordel for lokaliteter med højere folketal og befolkningen derfor gradvist koncentreres i de større byer", hedder det i rapporten, og det får konsekvenser:

"Befolkningsudviklingen medfører en demografisk sårbarhed, f.eks. i form af et faldende antal beboere eller markant ændring i alderssammensætningen. Flere ældre, færre erhvervsaktive, fraflytning og en stadig mere skæv kønsfordeling præger især en række mindre samfund i yderområderne."

 Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009 og årets rapport er den sjette i rækken. Økonomisk Råd ledes af et formandskab på seks personer. Formand er professor ved Aarhus Universitet Torben Andersen og næstformand er direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council.

Her kan du læse Økonomisk Råds rapport, Grønlands Økonomi 2015.

Vi vil i den kommende uge følge op på rapporten her på bloggen.

Neqi importerer lam

Lam fra New Zealand forarbejdes i Narsaq

Indhandlingen af  grønlandske får og lam
 svigter. Det tvinger Neqi A/S til at gå nye veje. 
Slagteriet Neqi A/S i Narsaq har i sommerens løb fra juni og frem til begyndelsen af september forarbejdet 3.000 lam importeret fra New Zealand.

Det skabte 12 arbejdspladser i tre måneder i en tid, hvor slagteriet ellers ville have været lukket på grund af mangel på råvarer, og medarbejderne sendt hjem.

Neqi A/S blev moderniseret i 2013. Det betød en forøgelse af produktionskapaciteten op til ca. 32.000 lam og får på årsbasis. Sidste efterår leverede fåreholderne i Sydgrønland ca. 22.000 lam og får. I juni i år var alle disse produceret og solgt til butikker i Grønland.

- Vi valgte at importere lam fra New Zealand for at dække den stigende efterspørgsel på lammeprodukter og ikke mindst for at fastholde beskæftigelse på fabrikken, siger  Per Jensen, direktør, Neqi A/S.

 Neqi A/S havde på forhånd sikret, at såvel Pilersuisoq og Pisiffik ikke havde noget problem med at aftage forædlede varer, der var baseret på import af lam fra New Zealand. I butikkerne vil varerne også være mærket med, at de oprindeligt kommer fra New Zealand.

De seneste år har fåreholderne leveret et støt stigende antal får og lam til slagteriet. Men i år forventer Neqi et fald til mellem 18.000-20.000 lokalt avlede lam og får på grund af tørken. Slagteriet kommer altså til at mangle cirka 10.000 dyr i forhold til kapaciteten på årsbasis.

- Det er en udfordring for Neqi A/S. Hvis de grønlandske leverancer ikke stiger, er import den eneste løsning for at dække den stigende efterspørgsel på lammekød og fastholde værdifulde og vigtige arbejdspladser, siger Per Jensen

24. september 2015

Ny mine på vej

Ironbark søger om udvindingstilladelse i Citronen Fjord

Citronen Fjord ligger meget isoleret
allerøverst i Nordøstgrønland
.
Ironbark har indgivet en ansøgning om tilladelse til udnyttelse af en zink- og blyforekomst ved Citronen Fjord i Nordøstgrønland. Selskabet har i den forbindelse indsendt de lovpligtige forslag til en vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB) og til en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) samt et udkast til en undersøgelse af sejladsmæssig sikkerhed. Dokumenterne er nu sendt ud til offentlig høring.

Høringsperioden løber fra 23. september til den 1. december. I høringsperioden vil Naalakkersuisut invitere til offentlige høringsmøder i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Kangerlussuaq. Derudover vil der i januar 2016 blive afholdt særlige borgermøder om projektet i Qaanaaq og Tasiilaq. Datoerne for møderne er endnu ikke fastlagt.

Høringsmøderne og borgermøderne skal gerne give de fremmødte borgere mulighed for at blive informeret og få besvaret deres spørgsmål til projektet, skriver Naalakkersuisut forhåbningsfuldt i en pressemeddelelse.

Læs materialet om den kommende bly- og zinkmine ved Citronen Fjord.

Citronen Fjord er opkaldt efter den danske modstandsmand under anden verdenskrig, Jørgen Haagen Schmith, der blev dræbt af tyskerne i 1944. Schmith havde dæknavnet Citronen, fordi han i 1943 var manden bag en aktion mod Citroëns danske afdeling.

Tørkeramte landmænd får hjælp

Nalakkersuisut klar med støtte og lån

Nalakkersuisut vil have gang i kunstvandingen, så
fåreholderne ikke fremover får problemer med tørre somre. 
Sommerens tørke i Sydgrønland har været hård ved fåreholderne, der mange steder kun har høstet halvdelen af de normale mængder vinterfoder.

Men nu er der hjælp på vej. Finansudvalget har netop godkendt, at Naalakkersuisut yder støtte til indkøb af ekstra foder til landbrugere i Sydgrønland.

Støtten gives som en kombination af 75 procents tilskud og 25 procent lån og er betinget af, at der ikke sker en reduktion i bestanden af moderfår.

Støtten skal administreres af Konsulenttjenesten for Landbrug og er betinget af ,at der udarbejdes forebyggende tiltag herfra, herunder rådgivning om hvornår vanding skal starte, samt at der arbejdes for, at fåreholdersteder får adgang til vandingsanlæg til kunstvanding af markerne.

Kilder i den danske landbrugsindustri anslår, at et vandingsanlæg til brug i forbindelse med en sø eller en elv kan anskaffes for et beløb i omegnen af en halv million kroner.

23. september 2015

Eksperter forventer 60.000 indbyggere i Nuuk

Den grønlandske hovedstad til debat

Nuuk er Grønlands hovedstad og største by - men
eksperterne tror, at byen vil vokse endnu mere.
Drømmene og visionerne fik frit spil, da Rambøll i 8. - 9. september arrangerede Arktisk Round Table i Nuuk.

60.000 indbyggere i Nuuk. Nuuk, som arktisk transport-hub. Nuuk, som centrum for arktisk forskning var blot nogle af mulighederne, da 19 internationale eksperter i arktiske forhold satte sig sammen og bød på fremtiden.

Eksperterne er enige om, at det er vigtigt for Nuuk at have er en samlet strategi for udviklingen, så virksomheder, der ønsker at etablere sig eller investere i Arktis, kan føle sig sikker på, hvilken retning byen udvikler sig i. Konkret er der bred enighed om, at hovedstadskommunen bør etablere en pulje, der skal understøtte erhvervsudviklingen i Nuuk.

Nuuks rolle som hovedstad var et af omdrejningspunkterne i debatten:

Flere af de udenlandske forklarede, at hovedstæder har stor betydning for landes udvikling og internationale tiltrækningskraft. For eksempel har Reykjavik og København haft  betydning for den økonomiske udvikling i Island og Danmark.

- Det er nødvendigt, at resten af landet accepterer, at Nuuk er en hovedstad og giver os lov til at udvikle os, siger andenviceborgmester Martha Abelsen.

Udover Martha Abelsen, deltog formanden for Udvalget, Malene Lynge, og borgmester Asii Chemnitz Narup i seminaret. De udenlandske deltagere var alle personer, der gennem deres arbejde kender til de muligheder og udfordringer, der er i Arktis. Blandt andre deltog borgmesteren i Longyearbyen på Svalbard og en lang række konsulenter, der til dagligt arbejder i Arktis.

Arktisk Round Table, som seminariet kaldes, arrangeres af rådgivningsfirmet Rambøll og finder sted hvert år i en by i Arktis.

Kommunalbestyrelsen i Sermersooq Kommuneqarfik arbejder i øjeblikket på en hovedstadsstrategi. Den forventes at blive præsenteret til januar.

Efter Arktisk Round Table er der udarbejdet et såkaldt Nuuk-Statement.

Nyt forskningssamarbejde

Grønland og Japan forsker sammen

Direktør for Grønlands Naturinstitut, Klaus Nygaard,
 og direktør for Japans Nationale Polarforskningsinstitut,
 Kazuyuki Shiraishi,  underskriver samarbejdsaftalen
flankeret af Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender,
Vittus Qujaukitsoq, og Japans Ambassadør,
 Seishi Suei. Foto: Grønlands Naturinstitut.
Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik, og det japanske polarforskningsinstitut, NiPR, har indgået en samarbejdsaftale om forskning.

Japan er allerede i gang med forskningsaktiviteter omkring Qaanaaq vedrørende indlandsisens afsmeltning og ønsker at udvide aktiviteterne. Grønlands Naturinstitut vil på den anden side gerne drage nytte af den japanske ekspertise i forskning vedrørende sammenhængen mellem økosystemer og klima og disses effekter på mennesker. Parterne vil derfor forstærke forskningen omkring de påvirkninger, den grønlandske befolkning og resten af verden udsættes for af klimaet og dets følgevirkninger.

- Hvad der sker i Arktis, har stor betydning for os i Japan. Alene effekterne af klimaforandringerne oplever vi på nært hold med eksempelvis meget mere snefygning om vinteren og mere nedbør om sommeren. Derfor har vi en forpligtigelse til at forstærke vores forskning på internationalt plan, så verdenssamfundet kan blive bedre til at forudsige ændringernes følger, sagde professor Kazuyuki Shiraishi, der er direktør for det Nationale Polarforskningsinstitut i Japan, da aftalen blev underskrevet den 18. september.

Japanerne lægger vægt på det internationale
 Arktis-samarbejde. Foto: NiPR
Det japanske institut har ud over den nyunderskrevne samarbejdsaftale med Grønlands Naturinstitut indgået 19 andre forskningsmæssige samarbejdsaftaler på verdensplan.

- Med aftalen og de samarbejdsprojekter, der vil komme ud af den, forventer Naturinstituttet, at den japanske forskning i Grønland i højere grad vil være ’for’ og ’med’ Grønland. Konkret falder et større japansk projekt i Qaanaq i fin tråd med den forskning, der udføres ved Klimaforskningscentret på Naturinstituttet. Traditionel glaciologisk forskning drejes i den forbindelse mere over mod forskning i sammenhængen mellem klima, økosystem og samfund, sagde Klaus Nygaard, direktør for Grønlands Naturinstitut.

Det indgåede samarbejdsaftale dækker over udveksling af medarbejdere, datamateriale og andre ressourcer af fælles interesse. Parterne er også interesserede i at integrere hinandens forskningsprojekter, hvor det er muligt, og hvor der kan deles om omkostninger til gavn for begge parter.

22. september 2015

Leverandør til kongeskibet

Iværksætter leverer thai-inspireret grønlandsk mad til Kongehuset

Allan Chemnitz fra Greenland Food på vej om
bord på Dannebrog med den første ordre
 fra Kongehuset. Foto: Greenland Food
Allan Chemnitz, iværksætter og manden bag Greenland Food, er både glad og stolt i øjeblikket. Et eksperiment med thai-inspirerede gung-go-kugler med fyld af blandt andet grønlandske rejer til Food Festival i Aarhus endte nemlig med en ordre til Kongehuset.

På Food Festival delte Greenland Food smagsprøver ud på gung-go-kugler. Det blev en så stor succes, at man i stedet for de planlagte 6.000 i al hast måtte producere yderligere 5.000, så der blev i alt delt flere end 10.000 smagsprøver ud.

Blandt de besøgende var også Prins Henrik med følge - og rygtet om de velsmagende kugler nåede Kongeskibet Dannebrog på Holmen i København.

- Det skal vi også prøve, tænkte hovmesteren og afgav en ordre på 300 gung-go-kugler til en reception i fredags. Greenland Food havde tre dage til at producere kuglerne, og det var en stor udfordring for den lille virksomhed, der netop i øjeblikket er i gang med at flytte fra Hedensted til Korsør.

Men operationen lykkedes i lånte køkkenfaciliteter i Korsør, og en stolt Allan Chemnitz kunne fredag køre til Holmen for at aflevere ordren.

 - Det er da lidt spændende, at vores allerførste rigtige bestilling og kunde er Kongehuset. Vi ved ikke engang, hvad det er for en reception, de skal bruges til, fortæller Allan Chemnitz til TV Øst.

Greenland Food er en nystartet virksomhed, der satser på at levere grønlandske råvarer direkte til danske forbrugere. Læs mere på Greenland Foods hjemmeside.

Forsvaret prøver kræfter med Arktis

Første øvelse med Arktisk Beredskabsstyrke

Netop nu er der stor militær aktivitet i Grønland.
Foto: Søværnet.
Netop nu er der hektisk aktivitet på Arktisk Kommando i Nuuk. Forsvaret holder en stor øvelse, hvor den såkaldte arktiske beredskabsstyrke for første gang indsættes i Grønland.

Torsdag drog infanteristyrker fra  Slagelse, patruljefolk fra Frømandskorpset og Jægerkorpset, specialister i bekæmpelse af kemiske kampstoffer fra både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og flyvevåbnets medicinske evakuerings-enhed i to fly til Grønland for at deltage i øvelsen Arctic Response 2015.

Formålet med øvelsen er at træne Arktisk Kommando i Nuuk i at modtage og indsætte Arktisk Beredskabsstyrke. Derudover trænes Arktisk Kommando også i at lede og gennemføre operationer til vands, til lands og i luften på både øst- og vestkysten af Grønland. Øvelsen har desuden til formål at træne personer og enheder, som indgår i Arktisk Beredskabsstyrke, i at arbejde under arktiske forhold.

Keflavik basen bruges som hovedkvarter for forsyninger til østkysten, og Island deltager også direkte med skibe, fly og særlige arktiske redningshold, der er specialister i at redde nødstedte op fra gletscherspalter.

Øvelsen på vestkysten foregår i området omkring Nuuk og handler om at undsætte et skib i alvorlig nød og bekæmpe forurening.

På Østkysten vil en del af øvelsen handle om at undsætte et nedstyrtet fly. Hvis et fly styrter ned på indlandsisen, er det vigtigt, at overlevende hurtigt bliver i stand til at etablere læ og varme, samt at de bliver forsynet med mad og drikke. I et ufremkommeligt terræn kan denne opgave bedst løses ved hjælp af fly. Under øvelsen kastes der overlevelsespaller ud fra fly tæt på ulykkesstedet, og det er så meningen, at soldaterne  skal afprøve disse overlevelsespaller, som indeholder overlevelsesudstyr såsom telte, vand og mad.

Arktisk Indsatsstyrke er et led i Kongerigets Arktiske Strategi.

Arctic Business Network-medlem Martin Breum har i Information analyseret formålet med øvelsen i et storpolitisk perspektiv. Læs Breums analyse.

21. september 2015

Mange bud på Grønlands fremtid

IA samlede de grønlandske studerende

Konferencen blev indledt med en såkaldt video-event,
 hvor de studerende lavede bidrag med mobil-kameraerne.
- Interessen har simpelthen været overvældende, så vi på et tidspunkt måtte lukke for tilmeldinger. Det har vi aldrig oplevet før, forklarede et glad folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen forud for lørdagens "Grønland 2025".

Konferencen foregik i Fællessalen på Christiansborg,
hvor Oscar Matthiesens fresco af grundlovsforsamlingen
 fra 1915 gav inspiration til samtale og fordybelse.
Konferencen, som var arrangeret i samarbejde med de grønlandske studenterorganisationer Ili-ili og Avalak, var rettet mod de grønlandske studerende, der skulle komme med et bud på fremtidens Grønland. Det skete i konkurrenceform, hvor de studerende var delt i fire grupper, som skulle komme med forslag til løsning af konkrete opgaver i relation til Grønlands fremtid.

En af deltagerne havde en god forklaring på den store interesse blandt de studerende:

- Det er jo lige så godt som en jobsamtale, sagde hun.

Hvis det er rigtigt, er der store muligheder for det grønlandske erhvervsliv, for der blev gået til den i løbet af eftermiddagen. Både med gode spørgsmål og spændende løsningsforslag.

Vinderne blev gruppen, som arbejdede med turisme. De kom med et forslag til Arctic Trail - vandreturen mellem Kangerlussuaq - som de forestiller sig gjort mere tilgængelig gennem apps og en kørselsordning.

De fire grupper fik hjælp af mentorer fra erhvervslivet.

Aaja Chemnitz Larsen, MF, Inuit Ataqatigiit,
havde taget initiativ til konferencen - og var
et populært mål for mobilkameraerne.
Arctic Business Networks formand, direktør Poul Hedemann, havde påtaget sig hvervet som mentor i den gruppe, der skulle arbejde med innovation. I gruppen for investeringer var det direktør Karsten Høy fra Greenland Holding og direktør Mikael Thinghuus fra Royal Greenland gav gode råd til fiskerigruppen. Endelig var det direktør Anders Stenbakken og radiomanden Georg Julin, der inspirerede turismegruppen.

Forslagene blev bedømt af en dommerkomite bestående af Aaja Chemnitz Larsen, arbejdsgiverdirektør Brian Buus Pedersen, Christian Keldsen, Air Greenland og konsulent Anne Mette Christiansen, CSR Greenland.

IA Folketingimi har allerede annonceret, at arrangementet gentages til næste år i Nuuk.

Konferencen havde Arctic Business Networks netværksleder Ellen Arnskjold som faciliator.

Deltagerne lytter til velkomsttalerne.
Avalaks formand Bjørk Lange Kristensen bød velkommen
 på vegne af de grønlandske studerende i Danmark.
Arctic Business Networks formand, Poul Hededal, var
 mentor for den gruppe, der arbejdede med innovation.
Karsten Høy fra Greenland Holding fortalte
 om det grønlandske investeringsmiljø.
Mikael Thinghuus og fiskerigruppen holdt til i Christiansborgs
Grønlandsværelse, der til daglig er hjembase for Grønlandsudvalget.
Turismegruppen lytter opmærksomt til oplægget,
 der blev leveret af radiomanden Georg Julin.
Mentorgruppen bestod blandt andet af Karsten Høy,
Georg Julin, Anders Stenbakken og Poul Hededal.
ABN's netværksleder Ellen Arnskjold var ordstyreren,
 der guidede deltagerne i gennem programmet.
#KN2025

Fremstød for tang

Det er tangen, der tæller

Anso Hardenberg og Ulrik Lyberth præsenterede
 spændende forslag til tang på middagsbordet.
Foto: Tusagasiivik
Det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, vil gerne sætte gang i den grønlandske tang-industri.

Det er et led i en overordnet strategi, der skal forbedre folkesundheden gennem brug af grønlandske råvarer i husholdningen.

Det var baggrunden for et tang-arrangement forrige weekend i Hans Egedes Hus på kolonihavnen i den grønlandske hovedstad. Her blev der sat fokus på tang i alle afskygninger.

Arrangementet trak fulde huse. Foto: Tussagassiivik
Iværksætteren Ulrik Lyberth fra Sisimiut, der står bag virksomheden Maki Seaweed, fortalte om tang fra et forretningsmæssigt synspunkt. Lyberth har netop startet en produktion, der afsættes lokalt gennem Pisiffik.

Desuden fortalte Susse Wegebjerg fra Grønlands Naturinstitut om de mange tangarter i de grønlandske farvande og redegjorde for instituttets arbejde med tang.

Formålet med tangarrangementet er ganske enkelt at få folk til at bruge mere tang i deres private madlavning, så der var selvfølgelig også demonstrationer og prøvesmagninger af retter tilberedt af tang. Det var kokkene Anso Hardenberg og Inunnguaq Hegelund, som stod for denne del af arrangementet.

Se flere billeder fra tang-arrangementet i Hans Egedes Hus.

18. september 2015

AEC til Tromsø

Endnu en brik til det arktiske miljø i den nordnorske by

AEC-formand Tara Sweeney og Norges udenrigsminister
Børge Brende hejser AEC-flaget på havnefronten i Tromsø.

Foto: AEC/Ingun Melhus
Arctic Economic Council har nu fået sit eget sekretariat.

Sekretariatet holder til i Tromsø i Nordnorge, hvor man har fået til huse hos NHO, Næringslivets Hovedorganisasjon.

Åbningen af sekretariatet blev markeret i sidste uge med taler af blandt andre den norske udenrigsminister og Tromsøs borgmester, der begge understregede nødvendigheden af internationalt samarbejde - og ikke mindst betydningen af, at den norske by er blevet hovedsæde for endnu en international arktisk organisation.

AEC-formanden, Tara Sweeney fra Alaska, noterede, at dagen markerede en udvikling, hvor de arktiske folk ikke længere er tilskuere til udviklingen, men er aktive partnere og eksperter, som håndhæver principperne om samarbejde, innovation og fredelig sameksistens.

Positive tendenser, men fortsatte problemer

Mange grønlændere får problemer i Danmark

Grønlændere til nationaldagsfest i Nørresundby.
- Der er flere, der gennemfører en uddannelse, og nogle kommer i job. Men mange ender på overførselsindkomster, og helhedsbilledet i 2011 er, at de generelt ikke trives særlig godt, siger projektleder og seniorforsker Siddhartha Baviskar fra Socialforskninginstituttet i en pressemeddelelse.

SFI har netop udgivet en ny rapport om en gruppe grønlændere, der kom til Danmark i 2007, og rapporten baserer sig derfor på et ikke helt nyt talmateriale, men har ikke desto mindre givet anledning til en del omtale i danske media.

På den positive side kan SFI konstatere, at den gennemsnitlige indkomst steg for de tilflyttede grønlændere, og at flere i gruppen fik en erhvervskompetencegivende uddannelse. Alligevel modtog mindst halvdelen offentlig støtte i hele perioden, og hver femte havde mindst én overnatning på herberg i perioden.

SFI har også lavet en generel sammenligning mellem grønlændere og den øvrige danske befolkning i 2011.

- Det er nogle nedslående tal. På samtlige områder er andelen af sårbare grønlændere betydeligt større, end den er blandt den øvrige danske befolkning, siger Siddhartha Baviskar.

Undersøgelsen er med til at understrege, at der er tale om et alvorligt problem, som man ifølge Siddhartha Baviskar må overveje at angribe på en ny måde på grund af en række forhold.

Kulturforskelle, ringe forberedelse af flytningen til Danmark og grønlændernes sproglige færdigheder i dansk samt manglende viden om det offentlige system i Danmark er med til at gøre grønlænderne mere tilbageholdende i forhold til at søge den rette hjælp i rette tid.

Undersøgelsen er bestilt af Socialstyrelsen og er en del af styrelsens arbejde med ’Strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark 2013-2016’.

Fortsat nedgang på Svalbard

Alvorlig udvikling i Store Norske

Nedskæringerne i minedriften på Svalbard
går ud over butikker og lufthavnen
i Longyearbyen. Foto: Wikipedia
Som følge af de faldende energipriser er mineselskabet Store Norske Gruvekompani, der driver kulminer på Svalbard i alvorlig krise. Sidste år før jul blev medarbejderstaben reduceret fra 330 til 260, og selskabet har nu meddelt, at yderligere 150 medarbejdere vil få fyresedlen. Nedskæringerne vil desuden koste 50 medarbejdere hos underleverandørerne.

Nedskæringerne er alvorlige for det lille samfund på Svalbard og vil brede sig som ringe i vandet, mener en bekymret Erna Hagensen, formand i Norsk Arbeidsmandforbund.

- Fyringerne får konsekvenser for flyvepladsen og butikkerne i tillæg til, at mange bliver tvunget til at flytte, siger forbundsformanden til Nord24, der trækker russerkortet og advarer om storpolitiske følger:

- Store Norske er særdeles vigtig for at bevare den norske suverænitet på Svalbard. Regeringen bør være bekymret over udviklingen. Vi ved, at russerne er meget aktive i øjeblikket.

Den norske regering har afsat 500 millioner norske kroner til at sikre den fortsatte minedrift på Svalbard, men der er ingen garantier for fortsat drift udover 2016.

16. september 2015

Torskens dag

Food Festival fokuserer på torsk

Sermersooq Business Council markedsfører Torskens
 Dag med denne tegning af Robert Holmene.
Sermersooq Business Council står bag, når Grønlands Kulturhus Katuaq i Nuuk i den kommende weekend bliver rammen om den lokale food festival.

- Foodfestval 2015 skal udbrede kendskabet om nye og traditionelle grønlandske produkter, siger Sermersooq Business Council i invitationen til festivalen, hvor der bliver lejlighed til at møde menneskene bag produkterne og blive inspireret af oplæg om alt fra hjemmedyrkede grønsager til plastre lavet af torsk.

Netop torsken får en central placering på festivalen. Som noget nyt holder man nemlig Torskens Dag søndag den 20. september. Det sker i samarbejde med KNAPK for at hylde og fejre den delikate spisefisk.

Torskens dag løber af stabelen kl. 13 med velkomst af KNAPK's formand. Kl. 14 til 15 bydes der på smagsprøver og hele eftermiddagen er den lille sal rammen om forskellige foredrag om torsk - blandt andet Royal Greenlands forsøg med "torskehoteller", hvor torsk holdes i live efter fangsten indtil forarbejdningen.

Læs mere om Sermersooq Food Festival.

Stærkere samarbejde på erhvervsfronten

Se hvad samarbejdsaftalen mellem Nuuk og Aalborg betyder for erhvervslivet

Den nye erhvervsaftale bliver en genvej til EU for Nuuk.
Under Aalborg-dage i Nuuk blev der underskrevet en ny samarbejdsaftale mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg kommune.

-  Aftalen lægger vægt på at skabe et solidt fundament for vækst og udvikling i begge kommuner, understregede de to borgmestre, Aasi Chemnitz Narup og Thomas Kastrup Larsen.

Med aftalen er det besluttet, at de to kommuner skal samarbejde yderligere inden for erhverv, uddannelse, velfærd, sundhed, børn og skole, kultur og sport.

På erhvervsområdet er der indgået aftale om syv konkrete samarbejdstiltag, hvor Arctic Consensus såvel som partnergruppen bag spiller en aktiv rolle:

1. Fælles vækst- og investeringspulje (investeringer i tiltag som skaber vækst og beskæftigelse i begge kommuner)

2. Eksport for grønlandske virksomheder (rådgivningsbistand og eksportsparring gennem BusinessAalborg)

3. Erhvervsservice for grønlandske virksomheder i Aalborg/Danmark (rådgivningsbistand, iværksætterindsats gennem BusinessAalborg)

4. Genvej til EU (nemmere adgang til EU-finansierede projekter gennem NordDanmarks EU-Kontor)

5. Mere turisme (samarbejde om at udløse Grønlands turisme potentiale)

6. Vækstkorridor skaber vækst og beskæftigelse (effektiv infrastruktur skaber jobs, klynger, netværk skaber udvikling)

7. Samarbejde om vækstpartnerskabsaftale vedr. det arktiske område (Erhvervs- og Vækstministeriet har indgået aftale med Vækstforum Nordjylland om at styrke samarbejdet mellem Grønland og Danmark baseret på erfaringer fra Arctic Business Network og Aalborg Havn)

Direktør i Aalborg Havn, Claus Holstein udtrykker tilfredshed med aftalen og ser Aalborg Havn som en vigtig spiller:

 - Som partner i Arctic Consensus er vi i Aalborg Havn glade for den nye samarbejdsaftale, hvor vi deltager aktivt i at fremme samarbejdet mellem Grønland og Aalborg på erhvervsområdet. Som havn har vi en særlig interesse i det første punkt i aftalen om den fælles vækst- og investeringspulje, hvor vi har kig på investeringer i for eksempel bygningsanlæg både i Grønland og Aalborg.

 Aalborg Dage i Nuuk arrangeredes i samarbejde mellem Det Grønlandske Hus i Aalborg, Arctic Consensus og Sermersooq Business Council. Også Arctic Business Network deltog i arrangementet.

15. september 2015

Seashow vender tilbage

Årets Seashow var en succes

Seashow 2015 var en succes, og vi vender tilbage
 om to år, lover den aalborgensiske
 DGH-formand. Foto: Ellen Arnskjold
Formanden for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Lise-Lotte Terp, kan næsten ikke få armene ned.

- Seashow 2015 var en ubetinget succes, siger hun.

- Vi havde under de fem anløb 1852 besøgende ombord. Desuden var Seashow anledning til mange aktiviteter såsom besøg og møder med lokale erhvervsråd, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

- Derfor tør jeg godt love, at der bliver et nyt Seashow om to år, slutter formanden.

Ny regering på Færøerne

Vil arbejde for ny forfatning

Aksel V. Johannesen. Foto: Folketinget.dk
Færøernes ny lagmand Aksel V. Johannesen fra Javnedarflokkurin (Socialdemokraterne) præsenterede mandag sin ny regering, der udover Socialdemokraterne består af partierne Republikanerne og Uafhængighedspartiet.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil arbejde for en folkeafstemning om en farfatning for Færøerne. Desuden vil regeringen arbejde for skattelettelser for de laveste og mellemindkomst-familierne samt et smidigere boligmarked. Herudover arbejdes der på en fiskerireform.

Den ny regering består af lagmand Aksel V. Johannesen, Socialminister Rigmor Dam, Kultur og undervisningsminister Eydgunn Samuelsen og indenrigsminister Henrik Old, alle Socialdemokraterne, Fra Republikanerne deltager fiskeriminister Høgni Hoydal, finansminister Kristian Háfoss og sundhedsminister Sirid Stenberg. Fra Uafhængighedspartiet bliver det erhvervsmanden Poul Michelsen, der bliver ny erhvervs- og udenrigsminister.

Spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder, der var en væsentlig del af valgkampen, indgår ikke i regeringsgrundlaget, men der er indføjet en passus om, at regeringspartiernes medlemmer er frit stillet i etiske spørgsmål.

Vestnordisk Arktisk-strategi

Frihandel og infrastruktur er blandt ingredienserne i en arktisk strategi

Vestnordisk råd blev 30 år i august. Det blev
 fejret i det nordatlantiske hus i Tórshavn.
Foto: Vestnordisk Råd
-Vi bemærker, at der er ved at blive skabt et nyt verdensbillede, som indbefatter de vestnordiske nationers domæne. Vores samarbejde, som for 30 år siden måske først og fremmest var dedikeret til os selv, har nu fået en værdi på verdensplan.

Det sagde den islandske præsident, Ólafur Ragnar Grimssons, da Vestnordisk Råd i august fejrede organisationens 30 års fødselsdag.

 -Vi står overfor skelsættende begivenheder, nu da de ledende nationer indenfor økonomi på verdensplan, formelt har indgået et samarbejde, hvor der tages beslutninger vedrørende de arktiske egne, siger Ólafur Ragnar Grimsson.

Den islandske præsident peger på, at vidderne på den nordlige del af jordkloden, samt havområderne, der forbinder dem, i det nye århundrede har fået en betydningsfuldhed, som var utænkelig nogle årtier tilbage. Det pålægger de vestnordiske lande et stort ansvar, og dermed tydeliggøres vigtigheden af, at landene finder en fælles strategi omkring, hvordan de skal forholde sig til de nye muligheder.

Ved fødselsdagsfesten, der blev holdt i det nordatlantiske hus i Tórshavn, talte flere af deltagerne.

Unnur Brá Konraðsdóttir, 2. viceformand i Vestnordisk Råd, sagde, at Rådet har arbejdet hårdt på at kortlægge, hvor de tre vestnordiske landes fælles interesser ligger i forhold til Arktis.

-Derfor har regeringerne allerede nu et godt grundlag at bygge videre på, med henblik på et tættere samarbejde omkring Arktis. Det ligger frit for at brug af -og videreudvikle de forslag, vi har nedfældet i en rapport, siger Unnur Brá Konraðsdóttir.

Blandt forslagene er et frihandelsområde, en langsigtet strategi indenfor transport og infrastruktur i Vestnorden, ønsket om at kortlægge fordele og ulemper ved at de vestnordiske lande taler med én stemme og fører fælles politik omkring Arktis samt et øget samarbejdet omkring fiskeri.


Forskere tager temperaturen på Arktis

Nordisk Ministerråd inviterer til debat

Debatmøde om den arktiske forskning.
Der er lagt op til ny viden og sikkert også debat, når Nordisk Ministerråd den 7. oktober tager temperaturen på Arktis, som det hedder i indbydelsen til et seminar om den arktiske forskning i de nordiske lande.

Seminaret byder på oplæg fra en række forskere og efterfølgende paneldiskussion mellem folketingsmedlemmerne Marcus Knuth (V), Aleqa Hammond, SIU), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Sjúrður Skaale (JF) og Christian Juul (Enhedslisten). Hele herligheden styres af Arctic Business Network-medlemmet, journalisten og forfatteren Martin Breum.

Læs mere om "Taking the temperature on the Arctic".

14. september 2015

Erhvervslivet støtter erhvervsuddannelserne

Grønlandsk erhvervsliv ansætter mange lærlinge

Fredagens ABN-møde i Nuuk foregik i
Ledelsesakademiets nye lokaler.
Det grønlandske virksomheder er rigtigt gode til at ansætte lærlinge - og da der er mangel på arbejdskraft i Grønland, er det en god løsning. Jo flere, der uddannes, jo mindre behov for arbejdskraft udefra.

Det slog Karsten Klausen fra Grønlands Erhverv fast, da han talte på Arctic Business Networks møde fredag i forbindelse med, at Seashow 2015 gæstede Nuuk.

Karsten Klausen ridsede udviklingen de seneste år op:

Selv om finanskrisen som sådan ikke har ramt Grønland, har de to seneste år budt på stagnation. Det skyldes blandt andet, at euforien og forventningerne til store råstof- og olieprojekter er taget af. Stagnationen betyder også, at de store byggeriprojekter lade vente på sig. Byggeriet har stor betydning for alle erhverv, sagde arbejdsgiverrepræsentanten, der ikke lagde skjul på, at den grønlandske økonomi i dag bygger snævert på fiskeri og bloktilskud.

Direktør Ulla Lynge præsenterede
 Sermersooq Business Councils mange aktiviteter.
Direktør Ulla Lynge, Sermersooq Business Council, præsenterede erhvervsrådets aktiviteter.
- Sermersooq er en stor kommune med mange typer virksomheder og forskellige udfordringer.

Sermersooq Business Council ønsker vækst både i eksisterende og nye virksomheder.
Erhvervsrådet i Sermersooq har identificeret et stort paradoks.

- Uddannelse er nødvendigt, men mange virksomheders medarbejdere har ikke tid til at deltage i kompetenceudviklingen. Der er rådet i dag i gang med at etablerere et vikarkorps af arbejdsparate arbejdsledige.

- Samarbejde er nødvendigt, for succes bygger på samarbejde, slog Ulla Lynge fast.

Optimisme i Maniitsoq

Råstofprojekter skaber positive forventninger

Der sker en omfattende mineralefterforskning
 nær Maniitsoq. Foto: Qeqqata Kommunia
Erhvervslivet i Maniitsoq ser lyst på fremtiden. Det kom frem, at Arctic Business Network torsdag havde inviteret til møde for byens erhvervsliv i forbindelse med Seashow 2015.

Dagens store, glade nyhed var udvindingstilladelsen til Hudson ved Kangerlussaq, som helt sikkert også vil smitte af på beskæftigelsen og omsætningen i Maniitsoq,

Forhåbningerne er også store til North American Nickels efterforskningsprojekter nær Maniitsoq. Selskabet har i flere drevet et omfattende efterforskningsprogram, der hver sæson byder på ny, spændende viden om råstofpotentialet i Maniitsoqs nærmeste opland.

Også byggebranchen oplever gode tider. Der er både nybygningsopgaver, renoveringer og nedrivninger i ordrebogen.

Byens fiskefabrik er godt kørende, efter at man har taget nye metoder i brug. Fabrikken tager nu også mod levende fisk, og fabrikkens aktivitet betyder meget for byen og den lokale økonomi.

Alt er dog ikke rosenrødt. Der er også udfordringer - og erhvervslivet i Maniitsoq er bekymret for, at ungdomsgenerationerne ikke får nogen erhvervsuddannelse. Derfor blev CSR-Greenlands initiativ til et intensiveret samarbejde mellem folkeskolen og erhvervslivet hilst velkommen.

Inden ankomsten til Maniitsoq havde deltagerne i Seashow 2015 besøgt evighedsfjorden, som rummer et stort krydstogtspotentiale. Erhvervsfolkene i Maniitsoq mener, at en opmåling af fjorden er nødvendig. Med ordentlige søkort vil endnu flere krydstogtskibe søge til en flotte fjord.

11. september 2015

Polardåb

Seashow krydser polarcirklen

Polardåben er en god, gammel tradition, når man sejler i Grønland.

Der stod derfor også polardåb på dagsordenen, da Seashow og Sarfaq Ittuk krydsede polarcirklen - og deltagerne på denne måde fik indsigt i gamle søfartstradition, hvor kong Netpun og hans kone sammen med klabautermanden sørger for, at begivenheden bliver en oplevelse for livet.

Rollen som klabautermanden - en slags skibs-nisse - blev spillet af den tidligere chefpurser Thorbjørn, som også er med på turen og som har flere end 40 års erfaring med sejlads i de grønlandske farvande.

Ny mine i Grønland

Udvindingstilladelse til Hudson i Qeqqata

Den gamle hvalfangerby Sisimiut kan
 nu også kalde sig mineby
.
Det vakte glæde og jubel hos medarbejderne i Qeqqata kommunia og erhvervslivet i Arctic Circle Business, da Naalakkersuisut onsdag meddelte udvindingstilladelse til Greenland A/S (Hudson). Samtidig har Naalakkersuisut godkendt IBA-aftalen indgået mellem Grønlands Selvstyre, Qeqqata Kommunia og Hudson.

"Som forudsætning for godkendelsen af udnyttelsestilladelsen samt IBA-aftalen, har Naalakkersuisut på dagens møde ligeledes godkendt Hudsons endelige VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og VSB (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed) redegørelser. VVM-redegørelsen og VSB-redegørelsen har været i offentlig høring fra den 22. marts 2015 og frem til den 29. maj 2015 og samtlige høringssvar kan findes i deres fulde længde på Selvstyrets officielle høringsportal", skriver Nalakkersuisut i en pressemeddelelse.

 Hudson indgav i marts 2015 en ansøgning om udnyttelse af mineralet anorthosit i et 96 km2 stort område kaldet Naajat beliggende ved Qaqortorsuaq i Qeqqata Kommunia mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

- Hudson projektet er et godt eksempel på, at de grønlandske myndigheder, herunder Qeqqata Kommunia og råstofmyndighederne, effektivt kan arbejde sammen med mineindustrien og finde fælles løsninger. Forudsætningen for det gode og effektive samarbejde har været, at rammerne for ansøgningen er klare og transparente. Ligeledes har Hudson selvfølgelig lavet sit hjemmearbejde godt og levet op til samfundets krav. siger Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Andreas Uldum.

I anlægsfasen, som forventes at vare cirka et år, forventes det, at arbejdskraftbehovet vil være 20 personer, hvoraf omtrent halvdelen vil være lokal arbejdskraft. I driftsfasen forventes det, at arbejdskraftbehovet årligt vil være ca. 60 medarbejdere i de 20 år, som minen foreløbigt er planlagt til at være i drift. Det er målet, at opnå minimum 80 % lokal arbejdskraft gennem hele driftsfasen. Ud over de ansatte ved selve minen forventes projektet at givet beskæftigelse i en række lokale virksomheder, som servicerer og yder tjenester til Hudsons aktiviteter.

Den lokale forankring af projektet er blevet forhandlet i en IBA aftale mellem Hudson, Qeqqata Kommunia og Naalakkersuisut. Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq fremhæver centrale hovedtemaer i IBA aftalen:

- Jeg er glad for at det endnu engang er lykkedes at sætte inddragelse af lokal arbejdskraft, inddragelse af lokale virksomheder, herunder lokale leverancer, opkvalificering og uddannelse af lokalbefolkningen højt på dagsordenen i IBA aftalen.

 Endvidere skal Hudson iht. IBA-aftalen indbetale årlige beløb til en social- og kulturfond og en uddannelsesfond. De økonomiske vilkår for minevirksomheden er opkrævning af de til enhver tid gældende indkomstskatter, selskabsskatter og udbytteskat. Derudover vil en royalty på 2,5 %, som opkræves af Naalakkersuisut i forbindelse med salg af malmen betyde, at Hudson uanset projektets afkast, betaler et minimumsbeløb til Grønlands Selvstyret for hvert år minen er aktiv.

Minen ligger nær lufthavnen i Kangerlussuaq.

Vi vender tilbage til mineprojektet i den kommende uge her på ABN-bloggen.

Evighedsfjorden

Grønland byder på store naturoplevelser

Arktis og Grønland er en stor oplevelse for alle - uanset om man kommer der som besøgende eller man er fastboende.

Naturen er en del af livet - og det sætter alle pris på.

Deltagerne i Seashow 2015 fik sig en kæmpeoplevelse, der Sarfaq Ittuk sejlede ind i Evighedsfjorden undervejs fra Sisimiut til Maniitsoq.

Evighedsfjorden er på det seneste blevet kendt fra Kim Leines prisbelønnede roman om profeterne på stedet, men har ellers altid været kendt blandt de sejlende folk som en af de smukkeste fjorde i Grønland.

Virksomheder taler sammen

Højt aktivitetsniveau i Sisimiut

Jørn Hansen glæder sig over et højt
aktivitetsniveau i Sisimiut.
Vi kan glæde os over et højt aktivitetsniveau, som matcher niveauet for en syv til otte år siden før krisen, sagde Jørn Hansen, formand for Arctic Circle Business - erhvervsrådet i Qeqqata kommunia - da Seashow 2015 onsdag gæstede Sisimiut.

I lighed med de øvrige byer, som Seashow besøger, arrangerede Arctic Business Network et møde for det lokale erhvervsliv, hvor man kunne møde Vækstfonden og høre mere om CSR-Greenlands ungdomsprojekt.

Det blev Sisimiut-virksomheden KNI, der blev brugt som case. Virksomheden har 63 elever og leverer dermed et væsentligt uddannelsesbidrag i Grønland.

Mødet foregik i de historiske omgivelser på det gamle værft i Sisimiut, hvor Arctic Circle Busines nu holder til.

Annette Lings understreger vigtigheden
af, at virksomhederne taler sammen.
Hoteldirektør Annette Lings fra Hotel Sisimiut glædede sig over udviklingen.

- Efter at havnen er blevet udvidet, er Sisimiut blevet en rigtig krydstogt-by. Samtlige besøgende skibe i år har benyttet de nye kajfaciliteter.

Hoteldirektøren glædede sig også over, at erhvervsfolkene i Grønlands næststørste by kan tale sammen:

Hvis ikke vi taler sammen, skaber vi ikke vækst og udvikling, slog Anette Lings fast.
Mødet samlede godt en snes tilhørere.
Arctic Circle Business har til huse i Sisimiuts historiske væftsbygning.