13. september 2019

Flot grønlandsk placering

Værdifulde virksomheder

Grønlandsk fiskeindustri står stærkt i Nordjylland.
To grønlandske virksomheder fik en fornem placering, da Nordjyske Stiftstidende forleden offentliggjorde en liste over landsdelens mest værdifulde virksomheder.

Det er Polar Seafood, der kommer ind på en 14. plads med en anslået værdi af 1,6 milliarder kroner. Polar Seafood er skarpt forfulgt af Royal Greenland på 15. pladsen med en anslået værdi på 1,5 milliarder kroner.

Nordjyskes liste domineres af pengeinstitutter, men også en del virksomheder med tilknytning til fiskeindustrien - herunder altså to grønlandske virksomheder - opnår fine placering.

Nordjyskes liste er lavet med offentligt tilgændelige regnskabstal fra alle selskaber med hjemsted i Region Nordjylland, der i det seneste årsregnskab havde en bogført egenkapital på mindst 150 mio. kr., og som har været aktive i mindst 3 regnskabsår op til 2018.  Avisen understreger, at det har været nødvendigt at lave en skønsmæssig opgørelse. Offentligt ejede selskab med Royal Greenland som en undtagelse optræder ikke på listen, ligesom børsnoterede selskaber heller ikke er med, da ejerskabet her er spredt ud på et stort antal ejere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar