31. august 2016

Oprydning på dumpen

Affaldsdumpen i Tasiilaq generer ikke mere

Sermersooq rydder op i Tasiilaq.
Foto: Kommuneqarfik Sermersooq.
Dumpen i Tasiilaq har i årevis skæmmet indsejlingen til byen. Nu er det dog snart slut. Oprydningen af dumpen er godt i gang, og forventes at være afsluttet i år, meddeler Kommuneqarfik Sermersooq.

For halvandet år siden gik arbejdet i gang med at rydde op på dumpen i Tasiilaq, da kommunen anskaffede en ballepresser, som kan sammenpresse affaldet, som derefter kan fragtes til Nuuk. Her bliver det brændt på Grønlands angiveligt mest moderne forbrændingsanlæg, så affaldet ikke længere generer borgerne med både røglugten og synet.

- Vi har gennem årerne prøvet mange forskellige løsninger på den overfyldte dump, så det glæder mig meget, at det denne gang er lykkes at løse problemerne, siger formanden for Udvalg for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, Ado Holm (IA).

Det er tidligere blevet forsøgt at afbrænde affaldet i Tasiilaq, men det har vist sig at være billigere og bedre for miljøet at transportere affaldet til Nuuk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar