Kritik af grønlandsk erhvervsfremme

Tandhjulene passer ikke sammen

Anita Høegh fra Sisimiut-virksomheden Qiviut
advarede mod at søge iværksætterstøtte. Konfrencen
havde Martin Breum (tv) som ordstyrer.

Anders Günzel-Jensen fra Aarhus-initiativet Nukiga måtte i sidste øjeblik slæbe ekstra borde og stole ind, da Nukiga onsdag holdt grønlandsk erhvervskonference på Centralværkstedet i Aarhus.

Der var en overvældende interesse for konferencen, der satte fokus på forholdene for de grønlandske iværksættere.

De godt 100 tilhørere blev vidner til en konference, hvor der bestemt ikke blev lagt fingre i mellem, når grønlandske iværksættere fortalte om deres hverdag.

- Det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, og iværksætterne er som to tandhjul, der ikke passer sammen, mente tangproducenten fra Sisimiut, Ulrik Lyberth, der er manden bag en af de seneste års mest omtalte nye grønlandske virksomheder, Maki Seaweed.

Lyberth fik opbakning fra Anita Høegh, der ejer moskusuld-virksomheden Qiviut, der kritiserede Naalakkersuisut for at være et tungt system, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Hun advarede direkte mod at søge støtte:

- De fleste virksomheder, der har modtaget erhvervsstøtte fra Naalakkersuisut, er gået nedenom og hjem, advarede hun.

De to iværksættere blev også bakket op af erhvervschef Palle Frederiksen, Kommune Kujalleq, der mente, at Naalakkersuisuts erhvervsfremme mest af alt har karakter af forebyggelse.

På trods af den skarpe tone foregik konferencen i god ro og orden, og fra scenen var der også optimistiske toner i flere af oplæggene. Der er mange støttemuligheder fra både Naalakkersuisut og kommunerne, og også en institution som Vækstfonden er parat til at hjælpe, lød det under konferencen. Heller ikke alle tilhørerne var enig i den skarpe kritik.

Særlig opmærksomhed vakte Jesper Overgaard Lehmann fra Aarhus Universitets agro-økologiske institut, der ser store udviklingsmuligheder i det grønlandske landbrug.

- De dyrkede arealer kan uden problemer fordobles, mener forskeren, der især ser muligheder i kartoffelavl og øget kvægdrift i Sydgrønland.

Konferencen samlede godt 100 deltagere. I forbindelse med konferencen blev der også holdt en messe, hvor man kunne møde et bredt udsnit af både iværksættere og etablerede virksomheder i det grønlandsske erhvervsliv. der var fri adgang til messen, og mange aarhusianere benyttede lejligheden til at lære mere om Grønland. Interessen for Grønland er stor i Smilets By, efter at Royal Arctic Line har annonceret, at man i fremtiden vil bruge Aarhus som basishavn.