4. marts 2016

Arktisk olie

Grønlandsk olieforskningscenter

Anne Merrild Hansen i spidsen for
grønlandsk olieforskningscenter.
Ilisimatusarfik, universitetet i Nuuk, åbner i midten af marts et nyt forskningscenter, der skal forske i arktisk gas- og olieudvinding.

Centret, der placeres ved Ilisimatusarfiks Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik, skal fokusere på de sociale, økonomiske og politiske aspekter ved olie- og gasaktiviteter i Arktis.

Forskningen skal blandt andet undersøge samspillet mellem det grønlandske samfund og olie- og gasindustrien, beskæftigelse, sociale, juridiske og miljømæssige følgevirkninger, infrastruktur og samfundsøkonomien, oplyser Ilisimatusarfik på sin hjemmeside.

Det nye forskningscenter får professorerne Anne Merrild Hansen og Rachael Lorna Johnstone i spidsen. De to professorer markerer åbningen med offentlige forelæsninger den 16. marts på Ilimmarfik.

Læs mere på Ilisimatusarfiks hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar