7. februar 2019

Distanceledelse i praksis

Qeqqata Kommunia-chef leder fra Nuuk

Distanceledelse er en arktisk specialitet, Den næste
 måned skal Hans Ulrik Skifte lede teknikken i
Qeqqata Kommunia fra et skrivebord hos Kommuneqarfik
Sermersooq. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Teknik og miljøchef i  Qeqqata Kommune, Hans Ulrik Skifte, vil i den næste måneds tid have kontor på rådhuset i Nuuk i stedet for Sisimiut, hvor han ellers holder til.

Det er Forvaltningen for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, der har stillet et kontor til rådighed for ham, mens han venter på, at hans kone, Betina Mathiasen, skal føde på Sana.

- Der er faktisk spændende at få muligheden for at arbejde i Nuuk. Jeg møder nye mennesker, der arbejder med de samme opgaver som mig, og vi får udvekslet nye ideer, som vi alle sammen kan bruge, siger Hans Ulrik Skifte.

 Hans Ulrik Skifte arbejdede selv i Kommuneqarfik Sermersooq fra 2006 til 2009.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar