Nyt selskab sælger billetter fra Aalborg
Sådan præsenterer lavprisselskabet sig på internettet. |
Billetterne sælges via selskabets hjemmeside. Flyvningerne foregår via Keflavik, og selskabets ruter kan derfor også benyttes af danskere og grønlændere med ærinde i Island.
Fra Danmark tilbyder Greenland Express Air flyvninger fra både Aalborg og København til Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Selskabet benytter et Fokker 100 jetfly på sine ruter, og første afgang fra Aalborg til Kangerlussuaq letter den 2. juni 2014 kl 10.15. Den 3. juni letter første fly fra Københavns Lufthavn med kurs mod Narsarsuaq kl. 9.30, oplyser Greenland Express Air i en pressemeddelelse.
Greenland Express Air er stiftet af idemanden Gert Brask, der lover nye muligheder for grønlandsk turisme:
- Ved at benytte et mindre fly med plads til 100 passagerer opnår vi en god driftsøkonomi, så vores billetpriser kommer ned i et niveau, hvor almindelige grønlændere og danskere kan være med. Dermed skabes der helt nye muligheder for blandt andet grønlandsk turisme, og det bliver både billigere og enklere for både virksomheder og private at rejse mellem de to lande, siger Gert Brask i pressemeddelelsen.
Greenland Express Air sælger billetter i fem forskellige priskategorier på både økonomi- og business-class. Fælles for alle billettyper er, at der serveres mad og drikke ombord og ganske god benplads med en sædeafstand på cirka 35”.
Greenland Express Air er i følge hjemmesiden hjemmehørende i Aalborg Lufthavn - og dermed får den nordjyske lufthavn en central rolle i beflyvningen af Grønland i den kommende tid.
Tidligere har også Air Greenland annonceret, at man i den kommende sommer vil flyve fra Aalborg Lufthavn.
Greenland Express Air er ny på markedet. Selskabets fødsel er blevet fulgt tæt af rejsebranchens fagblad Check-in. Bladets artikler kan findes her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar