Dirigenten havde forudsætningerne i orden
Rebekka Bisgaard er jurist hos Nuna Advokater, der holder til i et af højhusene i Nuuks midtby. |
Rebekka Bisgaard har læst på jura Aalborg Universitet. I studietiden arbejdede hun som studentermedhjælp i netop Arctic Business Network - og man kan derfor uden overdrivelse sige, at hun har nogle helt særlige forudsætninger for at påtage sig dirigentrollen, da netværket holdt sin generalforsamling i 2014 - oven i købet for første gang i Grønland.
Rebekka Bisgaard er født i Nuuk og voksede op i den grønlandske hovedstad. Efter et ophold i USA kom hun hun til Aalborg som 18-årig. Hun blev uddannet cand.jur. fra Aalborg Universitet i 2012 - oven i købet som universitetets første juridiske kandidat, fortæller hun med stolthed.
Efter eksamen vendte Bisgaard tilbage til Nuuk, hvor hun nu arbejder som advokatfuldmægtig i firmaet Nuna Advokater.
Under uddannelsen i Aalborg blev der i øvrigt tid til meget andet end læsning og studenterjobbet i Arctic Business Network. Rebekka Bisgaard er nemlig mor til tre herlige unger på 2, 4 og 7 år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar