19. december 2018

TV-debut for unge grønlændere

Rejer, hellefisk og hø

DR-vært Timm Vladimir viser, hvordan man selv
 kan røge de grønlandske specialiteter. Foto: DR/screendump
Selv om årets udgave af DR's traditionelle Julehilsen til Grønland i år foregik i København i modsætning til de to forrige år, hvor det skete i Musikkens Hus i Aalborg, var der også et nordjysk islæt i programmet.

Det var Arctic Street Food, der er et nyt initiativ fra Det Grønlandske Hus i Aalborg. En række unge sælger grønlandske specialiteter med et street food-tvist ved større begivenheder fra en ombygget pølsevogn.

Danmarks Radio havde bedt Arctic Street Food om at lave en gave til alle deltagerne. Det blev et henkogningsglas med blandt andet rejer og hellefisk samt lidt hø, så brugerne selv kunne røge lækkerierne derhjemme.

I udsendelsen, der blev vist sendt lørdag den 15. december, bar de unge fra Arctic Street Food varerne ind i studiet - og værten, Timm Vladimir, gav en hurtig instruktion. Det var i øvrigt også Arctic Street Food, der stod for traktementet ved den traditionsrige efterfest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar