23. november 2018

Nærmere ny mine

Ilmenit-ansøgning på vej

Ilmenit-forekomsten ved Dundas ligger direkte
 i jordoverfladen. Foto: Bluejay
Bluejay Mining, der arbejder på at begynde en udvinding af Ilmenit ved Dundas nær Qaanaq i Nordvestgrønland, har nu afsluttet tre års feltstudier, der skal indgå i en VVM-redegørelse,  og er nu ved at forberede den endelige ansøgning om en udvindingstilladelse, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Vi er nu i det afsluttende stade af ansøgningsprocessen. Gennem arbejdet har vi fået en meget bedre forstålse af Dundas-forekomsten, siger Bluejay Minings CEO Roderick McIllree.

- Feltsæsonen er slut for i år, men vi fortsætter arbejdet arbejdet med blandt andet de sociale virkninger af det kommende projekt. Dette arbejde vil være slut inden nytår, forklarer direktøren.

Roderick McIllree forventer, at selskabets feasibility-studies bliver færdig til næste år, hvorefter man kan indgive den endelige ansøgning om udvinding af den attraktive forekomst, der af selskabet betegnes som verdensklasse.

Ilmenit er verdens vigtigste titaniummalm. Titanium bruges ud over til fremstilling af maling, papir og plast også ved fremstilling af legeringer, der er meget stærke og samtidig meget lette. Forekomsten ved Dundas ligger i overfladen, og udvindingen kan ske ganske enkelt ved at grave mineralet om med en bulldozer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar