Nu kommer storskalaloven

Grønland i Folketingets afslutningsdebat 

Folketinget sørger for juraen i forbindelse  med 
planerne om en jernmine ved Isua. Foto: London Mining

- Grønland har brug for at udvikle sine erhverv og skabe nye indtægter. Og det vil få stor betydning, hvis landet kan udnytte sine råstoffer bedre. I morgen (onsdag 11. juni, red. anm.) vedtager vi følgeloven til den grønlandske storskalalov. Og dermed er juraen om udlændinges opholds- og arbejdstilladelser på plads for storskalaprojekter i Grønland. Det er en forudsætning for, at for eksempel det store jernmineprojekt i Isukasia kan sættes i gang.

Det meddelte statsminister Helle Thorning-Schmidt i dagens afslutningsdebat i Folketinget.

Statsministeren besøgte tidligere på året Grønland sammen med FN's generalsekretær Ban Ki-Moon. Det blev også berørt i afslutningstalen:

Statsminister Helle Thorning-Schmidt
 talte om Grønland og
Rigsfællesskabet i Folketingets
afslutningsdebat. Foto: Statsministeriet.

- Ved Grønland bliver havisen tyndere. Og indlandsisen trækker sig tilbage. Få steder er det tydeligere end ved Jakobshavn Isbræ ved Ilulissat, som jeg besøgte i marts måned sammen med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon. Med besøget ønskede vi at styrke den globale opmærksomhed om klimaforandringer. De grønlandske fangeres vilkår ændrer sig, når isen smelter. I andre dele af verden bliver mennesker udfordret af tørke eller kraftige regnskyl.

Statsministeren gjorde også status over arbejdet i Rigsfællesskabet, hvor det især har været fiskeripolitikken, som har budt på store udfordringer:

- Vi har et moderne rigsfællesskab, der kan rumme, at vi er forskellige og ligeværdige lande. Vi har et samarbejde, hvor vi taler åbent med hinanden og finder løsninger – også på vanskelige sager. Og hvor vi viser, at vi kan mere sammen end hver for sig. Det er lykkedes EU, Norge og Færøerne at blive enige om en aftale for makrelfiskeriet. Jeg håber, at det også lykkes at finde en løsning for sildefiskeriet.

 - Det er en sag, som kunne have udfordret vores rigsfællesskab. Men både Færøerne og Danmark har haft et stærkt ønske om ikke at slå skår i vores forhold. Landsstyret har haft forståelse for Danmarks situation som medlem af både EU og rigsfællesskabet.

Desuden kom statsministeren ind på problemerne med de juridisk faderløse grønlændere.