Royalt triumftog
Kronprinsfamilien på kolonihavnen i Nuuk. Foto: Arktisk Kommando/Britta Hjortshøj Vissing |
Togtet foregik med kongeskibet Dannebrog fra Igaliku til Nuuk via Qaqortoq, Paamiut og Qeqertarsuatsiaat. Overalt blev familien og ikke mindst tvillingerne med de grønlandske navne Ivalo og Minik modtaget med jubel.
Togtet er blevet fulgt op med flere TV-programmer på DR og TV2 - og her fornemmede man tydeligt glæden ved at være i Arktis og de gensidige følelser mellem kronprinsparret og den grønlandske befolkning.
Besøget vakte stor glæde i Grønland - og det forstås. Eneste skår var som sædvanlig, at den danske presse har det mere end svært med den grønlandske geografi - og ikke mindst udtalen af grønlandske ord og stednavne. Blandt andet har TV2 efterfølgende måtte undskylde, at man fik lufthavnen i Kangerlussuaq placeret på østkysten.
Besøget blev dækket tæt i de fleste media, men herudover har Kommuniqarfik Sermersooq dækket besøget i Nuuk - og kan på hjemmesiden blandt andet byde på en række fotos, der ikke har været set i andre media.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar