Arctic Economic Council ønsker arktisk frihandelszone
Kronprins Frederik delte ud af sine arktiske erfaringer. - Man kan kun overleve i Arktis gennem samarbejde, sagde Kronprinsen. |
Godt 250 direktører, diplomater, politikere og pressefolk var forsamlet i Eigtveds Pakhus til konferencen, der blev åbnet af Kronprins Frederik, der i sin åbningstale tog udgangspunkt i sin lange slædetur rundt om Nordøstgrønland i 2000:
- Her kan man kun overleve ved at samarbejde - og derfor er jeg også glad for at åbne denne konference.
Kronprins Frederik ser både udfordringer og muligheder i fremtiden:
- Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer. Mine damer og herrer, fra regeringer, fra civilsamfundet og den private sektor har vi alle i dag en chance for at dele vores tanker og ideer, så vi kan udvikle os i den rigtige retning sammen, lod opfordringen fra Kronprinsen.
I forbindelse med åbingen talte Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, Suka K. Frederiksen og understregede vigtigheden af at forbinde de lokale behov i Grønland med de globale bæredygtighedsmål. Dette gælder ligeledes den værdsatte internationale forskning, som foregår i Grønland, men som i højere grad kan gøres relevant for lokalbefolkningen:
- Det er for eksempel nyttigt for fangere at høre om tendenserne for dyrene og det territorium, de bevæger sig i. Men ikke alle forstår videnskabeligt sprog eller formålet med forskningen. Vi har et ansvar for at oversætte data og gøre det relevant for lokalbefolkningen sagde Frederiksen.
Det er første gang,, at Arctic Economic Council, der blev stiftet for fire år siden, er medarrangør af en konference i Kongeriget Danmark. Rådet er ved at komme godt i gang med arbejdet som erhvervslivets stemme i Arktis.
Formanden for Arctic Economic Council, den finske isbryderdirektør Tero Rauvaste, deltog i en af paneldebatterne og slog fast, at erhvervslivet gerne bidrager til en bæredygtig udvikling i Arktis. Vauraste udpegede FN's mål for infrastruktur, industri og innovation som de vigtigste for en bæredygtig udvikling og advarede mod den øgede protektionisme og tekniske handelshindringer:
- Finske isbrydere kan for eksempel ikke operere i Canada på grund af forskellige krav til førstehjælpsberedskab, nævnte isbryderdirektøren som et konkret eksempel på problemerne med tekniske handelshindringer.
- Ideen om Arktis som en frihandelszone bliver mere og mere relevant. Det er en kongstanke for AEC. Kan vi afskaffe handelshindringerne og styrke infrastruktur og internet, kan vi komme langt i Arktis, lød det fra formanden for Arctic Economic Council.
Kronprins Frederik hyggede sig i det arktiske selskab flankeret af Naalakkersuisoq Suka Frederiksen og udenrigsminister Anders Samuelsen. |
Formanden for Arctic Economic Council, finske Tero Vauraste, advarede mod protektionisme og opfordrede til en arktisk frihandelszone. |
Konferencen samlede hele den arktiske top: Flere end 250 direktører, diplomater, politikere og pressefolk. |
Fra eftermiddagens paneldebat: direktør Sturla Henriksen, den norske skibsrederforening, direktør Alexander Shestakov, WWF's arktiske program og direktør Reinert Davidsen, Tele-Post. |
Konferencen blev styret af journalist og forfatter Martin Breum (tv), der i øvrigt også er medlem af Arctic Business Network. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar