Naturvidenskab og samfundsvidenskab integreres i nyt projekt
Når permafrosten tør, har det stor indvirkning på infrastrukturen. |
Projektet, der varer fem år, er det første af sin art, hvor man i stor skala integrerer naturvidenskab og samfundsvidenskab. Målet er at forbedre livskvaliteten for beboerne i Arktis. Projektet er finansieret gennem EU’s forskningsprogram Horizon 2020.
- Mange kystsamfund i Arktis er etableret på permafrost – permanent frosset jord - men på grund af den generelle klimatiske opvarmning, tør permafrosten, og så smelter isen i jorden. Forandringerne truer den sårbare natur og giver anledning til store sætninger, som ødelægger veje, havne og huse, hvilket sætter et kolossalt pres på lokalsamfundene. Det er allerede svært at opretholde et almindeligt liv flere steder siger Thomas Ingeman-Nielsen, der er lektor på DTU Byg.
Thomas Ingeman-Nielsen fortalte tidligere året om permafrost på et medlemsmøde i Arctic Business Network. |
Sammen skal forskerne levere input til et beslutningsstøttesystem, der skal hjælpe myndighederne i Arktis med at sætte ind, hvor det er mest kritisk.
En stor del af arbejdet for DTU og NTNU foregår som feltstudier i Grønland, Svalbard og Canada samt ved hjælp af målinger foretaget fra fly eller satellitter. Desuden taler teamet med beboere og myndigheder i Arktis for at høre, hvilke konsekvenser den tøende permafrost har på beboernes hverdag.
I maj 2018 er Arctic DTU og DTU BYG, i samarbejde med KTI og Qeqqata Kommunia, værter ved en videnskabelig konference i Sisimiut, Grønland, om transport-infrastruktur i kolde egne. Det er ikke kun samfund i Arktis, der oplever udfordringer i disse år. Det samme gør mange bjergområder og områder med meget kolde vintre. På konferencen vil ca. 80 videnskabsfolk og ingeniører fra hele verden få lejlighed til at præsentere deres forskning og diskutere løsninger på de klimabetingede udfordringer.
Læs mere om konferencen her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar