Ny formand i NORA
Jørn Hansen er en gammel kending af ABN. Her underskriver han sammen med ABN-formanden Poul Hededal i 2014 en samarbejdsaftale mellem de to erhvervsnetværk. |
Jørn Hansen har været engageret i NORAs arbejde siden 2007, og i 2009-10 var han også formand. Jørn Hansen har i særlig grad lokal erhvervsudvikling for de mange som særinteresseområde.
I sit indlæg på komitemødet i København lagde Jørn Hansen stor vægt på at involvere unge mennesker i forhold til lokale småerhverv, unge innovatører, lærlingepladser med mere. Det bliver en særlig udfordring for NORA at fremhæve samarbejdsprojekter, der sigter efter at engagere de unge ressourcer Nordatlanten. Dette fokus kan forventes reflekteret i NORAs arbejde i 2018.
Jørn Hansen er uddannet akademiingeniør, og til daglig arbejder han for Rambøll Greenland A/S i Nuuk. Jørn Hansens arbejdsområder omfatter bl.a. CSR og internationale FN-fokusområder.
Jørn Hansen er i øvrigt en gammel kending af Arctic Business Network. I en årrække var han formand for Arctic Circlen Business, der har et tæt samarbejde med ABN.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar