Så er det jul...
DR byder altid på et spektakulært show. |
Blandt tilskuerne sås mange kendte fra det grønlandsk-danske miljø i Nordjylland, som fik en stor og rørende oplevelse. Årets udgave af programmet stod i tsunamiens tegn, og lommetørklæderne måtte frem allerede før den traditionsrige afslutning med "Guuterput".
Underholdningen var lagt i hænderne på Nive and the Deer Children, Da Bartili Crew, det grønlandske kor i Nordjylland Ikinngutigiit, strygere fra Aalborg Symfoniorkester og ikke mindst Karina Møller, der rørte alle med sin støttesang til ofrene for sommerens tsunamikatastrofe ved Uummannaq. Værterne for julehilsen var i lighed med sidste år Maria Motzfeldt og Tim Vladimir.
Udover selve showet havde publikum også mulighed for at sende en hilsen til venner og bekendte i Grønland foran et kamera. Hilsenerne kan ses på KNR's og DR's hjemmesider, når Julehilsen til Grønland udsendes på KNR og DR1 den 17. december.
Erhvervsfolk i julehumør: Hotel Nordbo-bestyrelsesformanden Allan Jensen (th) havde taget konen og en kammerat med til Julehilsen til Grønland. |
Erhvervsfolk i julehumør: Inu:IT-stifter Martin Gjødvad havde familien med i byen. |
Der var udsolgt i Musikkens Hus. |
Karina Møller berørte alle med en støttesang til tsunami-ofrene fra Uummannaq-fjorden. |
Publikum fik mulighed for at sende en julehilsen hjem til Grønland foran et kamera. Hilsenerne bliver bragt på KNR's og DR's hjemmesider, når programmet bliver udsendt den 17. december. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar