8. februar 2016

Flemming Knudsen 70 år

Fødselaren er fortsat aktiv

Flemming Knudsen fylder 70 år.
Flemming Knudsen, formand for Arctic Business Networks råstofgruppe, fylder tirsdag 70 år.

Efter uddannelse på Handelshøjskolen i København fulgte en erhvervskarriere over 43 år med ophold i England og Grønland omfattende flere brancher så- som minedrift (Greenex), stål (Stålvalseværket), skoproduktion (ECCO), luftfart (Maersk Air Ltd./Air Greenland) og seafood (Royal Greenland).
Stillinger har både været inden for økonomi og generel ledelse.

De sidste to år arbejdede Flemming Knudsen som CEO i Air Greenland og Royal Greenland til til han gik på pension som 65-årig.

Efterfølgende er karrieren fortsat med bestyrelsesposter i Artic Umiaq Line (formand), Hudson Resources Inc. og Hudson Greenland A/S. Selskabet fik sidste år tilladelse til minedrift i Grønland.

Derudover er Flemming Knudsens dagligdag optaget af deltagelse i foreningsliv og erhvervsarbejde i Rebild Kommune og interesseorganisationer med tilknytning til Nordjylland og Grønland. Her kan nævnes Erhvervsudviklingsrådet og Fritidsrådet i Rebild Kommune samt Artic Business Network og formandskabet i Rold Skov Golfklub. Desuden er Flemming Knudsen næstformand for bestyrelsen i den konservative vælgerforening.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar