Aalborg Universitet vært for Polarforskningskonferencen 2015
En glad og stolt Robert Thomsen skal være vært for Kongerigets polarforskere. |
Den 3. og 4. december næste år går det løs. Robert C. Thomsen regner med mindst 150 deltagere til den store begivenhed, der afvikles en gang om året og er samlingsted for alle danske, grønlandske og færøske forskere, der arbejder med polare studier.
Aalborg Universitet skal være vært for konferencen, der åbnes af den danske undervisningsminister, på vegne af Polarsekretariatet under Styrelsen for Forskning og Innovation og Forum for Arktisk Forskning. Temaet for konferencen bliver "Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland".
Endnu er finansieringen af konferencen ikke helt på plads:
- Vi har fået et tilskud fra den Obelske Familiefond, men skal nu ud og finde yderligere midler, fortæller Robert C. Thomsen, der betragter konferencen som en fjer i hatten til CIRCLA (Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic), som han leder, og som er Aalborg Universitets center for arktisk forskning.
Københavns Universitet var vært for Polarforskningskonferencen i år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar