Netværksmøde i Nuuk
![]() |
Anne Sofie Hardenberg laver ammassatter sammen med den royale køkkenskriver, Prins Henrik. |
Det var en af konklusionerne, da Arctic Business Network holdt årets første møde i Grønland. Det skete onsdag ved fyraftenstide, hvor en halv snes netværksmedlemmer mødtes i Bank Nordiks lokaler i Nuuk.
På programmet var den grønlandske iværksætter Anne Sofie Hardenberg, der satser på at få at formidle det grønlandske køkken og råvarerne til hele verden.
![]() |
Grønlandske krydderier er en del af Hardenbergs produktsortiment. Her samler hun timian i Sydgrønland. |
Efter mødet var der en spændende debat om vilkårene for grønlandske iværksættere.
- Vi talte blandt andet om udfordringerne ved at rejse kapital. De fleste er henvist til banklån og offentlige tilskud - og det styrker ikke just bundlinjen, fortæller Kristian Aagaard, der stod for mødets praktiske gennemførelse på vegne af sekretariatet.
- Alle var enige om, at det er vigtigt at være kendt i Grønland. Man skal være en del af menneskene i menneskenes land, fastslår Aagaard.
På mødet diskuterede de grønlandske netværksmedlemmer også den kommende generalforsamling, der finder sted den 1. maj i Nuuks kulturhus Katuaq. Det bliver første gang, netværket holder generalforsamling i Grønland - og medlemmerne i Nuuk glæder sig til at møde bestyrelsen og sekretariat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar