Grønlands første vandkraftværk satte verdensrekord
Buksefjordværket syner ikke af meget udefra. Foto: BKK |
Vandkraftværket, der ligger i bunden af en øde og afsides fjordarm, kan kun ses udefra i form af en beskeden portalbygning, men kostede ikke desto mindre godt en milliard danske kroner. Det er det hidtil største anlægsprojekt i Grønland og var bemærkelsesværdigt på flere måder.
Selve kraftværket ligger dybt inde i et fjeld. |
Spændet over Ameralik. |
Kraftværket forsynes fra en 25 km lang sø i 600 meters højde. Søen rummer vand nok til fem års drift. |
Kablet krydser i øvrigt også Kobbefjorden lige syd for Nuuk, men her er spændet kun på sølle 2543 meter.
Vandkraftværket bliver forsynet med vand fra Motzfeldt Sø - Kangerluarsunnguap Tasersua - der er stemmet op med en forholdsvis lille dæmning på femten meters højde. Søen ligger i 600 meters højde og har en længde på 25 km. Den rummer vand nok til at holde værket kørende i fem år - selv om det hverken skulle regne eller sne.
Inden værket blev bygget, havde man i en årrække diskuteret mulighederne for vandkraft i Grønland. I 1990 vedtog det daværende Landsting enstemmet at bygge Buksefjord-værket. Opgaven blev givet til Nuuk Kraft-konsortiet, der bestod af en række norske virksomheder og dansk-grønlandske Atcon. Tre år senere blev værket indviet under stor festivitas. Driften overgik til Nuuk Kraft, som drev værket frem til udvidelsen i 2008, hvor det grønlandske energiselskab Nukissiorfiit overtog driften.
Oprindeligt havde værket to 15 megawatts turbiner, men i 2008 kom en tredje til, så den samlede kapacitet nu er 45 megawatt. I 2009 nåede den samlede produktion op på 230 GWH.
I forbindelse med anlægsarbejdet blev der sprængt 14 km tunnel. |
Arctic Business Network skal blandt andet besøge Buksefjordværket på delegationsrejsen i slutningen af april. Program og oplysninger om tilmelding kan ses her og her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar