Status på Grønlands økonomi

Økonomisk Råd maner til forsigtighed

Torben M. Andersen.

Formand for Økonomisk Råd i Grønland, professor Torben M. Andersen er en af de førende eksperter i grønlandsk økonomi.

Torden Andersen gæstede 18. september Arctic Business Network, hvor han på et velbesøgt medlemsmøde præsenterede den netop offentliggjorte rapport, som tager den aktuelle temperatur på den grønlandske økonomi. Årets rapport fra Økonomisk Råd i Grønland er brandaktuel med fokus på uddannelse og fiskeripolitik.

Rapporten er også blevet præsenteret i pressen i en kronik skrevet af Torben M. Andersen og Økonomisk Råds næstformand Ulla Lynge, afgående direktør i Sermersooq Business Council. Vi bringer her kronikken, hvor Økonomisk Råd maner til forsigtighed og omtanke i den grønlandske økonomi.

Økonomisk balancegang

Af professor Torben M. Andersen, formand for Økonomisk Råd og direktør Ulla Lynge, næstformand for Økonomisk Råd 

Ulla Lynge.

 Økonomien er inde i en god periode. Væksten er høj, beskæftigelsen stigende, og mange har haft en indkomstfremgang. Kommunerne og Selvstyret har også haft stigende skatteindtægter.

En afgørende drivkraft bag denne udvikling er fiskeriet – priserne har været gode og fangsterne stigende, blandt andet pga. øgede kvoter for rejefiskeriet. Men situationen er sårbar. Udviklingen i fiskeriet – både priser og fangstmængder – kan hurtigt vende.

Den aktuelle situation omkring det kystnære hellefiskeri er en tydelig illustration af denne sårbarhed.

Den netop fremlagte finanslov har samlet balance mellem Landskassens indtægter og udgifter over de næste fire år. Dette er et krav i budgetloven, men bag tallene ligger der flere usikkerhedsmomenter. I gode år er det hensigtsmæssigt at polstre sig for at kunne klare mindre gode år. Det sker ikke med den fremlagte finanslov. De offentlige finanser er kun netop i balance, selvom den økonomiske situation er god. Samtidig opfyldes balancekravet kun under forudsætning af bebudede reformer på skatte- og boligområdet, som skal bidrage med 250 mio. kr. over årene 2018-2021. Men disse reformer er endnu ikke lagt frem, og det er derfor usikkert, om de kan gennemføres.

Den manglende polstring af Landskassen hænger sammen med planerne på lufthavnsområdet. Øgede indtægter og overskud i selvstyreejede selskaber reserveres i finanslovsforslaget til et kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. Projektet med at udvide/bygge lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq prioriteres højt politisk.

Disse projekter er imidlertid ikke privatøkonomisk rentable. Brugerbetaling vil ikke kunne dække renter, afdrag, vedligehold og drift af lufthavnene. Derfor kan anlæggene ikke fuldt ud lånefinansieres. Ved at indskyde en egenkapital på 1-1,6 mia. kr. ud af en skønnet anlægssum på 3,6 mia. kr. forventes det, at resten kan lånefinansieres.

Det er en helt legitim politisk prioritering at bruge nogle af landets ressourcer på at give borgere og erhvervsliv bedre transportmuligheder. Men som grundlag for en sådan beslutning må man kende de samlede konsekvenser. Lufthavne er ikke alene et spørgsmål om anlæg men også fremtidig drift. Der vil være en risiko for, at der bliver brug for driftstilskud fra Selvstyret, hvis brugerbetalingen ikke skal blive for høj. Når først lufthavnene er bygget, skal de bruges, og derfor kan der blive behov for driftstilskud. Planen øger således sårbarheden på kort sigt, og øger selvstyrets udgifter i fremtiden.

 Fiskeriet er en vigtig indtægtskilde, og de øgede skatteindtægter kan i høj grad tilskrives den gunstige udvikling inden for fiskeriet. Samtidig ses nu resultatet af den såkaldte ressourcerentebeskatning, som bidrager med et væsentligt provenu. Denne form for beskatning medvirker til, at alle får del i værdier skabt på basis af de fælles ressourcer, som fiskebestandene udgør.

Der er fremlagt et forslag til en ny fiskerilov, som især vil have betydning for rejefiskeriet. Intentionen med forslaget er at sikre en mere lige fordeling af værdierne skabt af havets ressourcer. Den bedste måde at gøre dette på er via ressourcerentebeskatning, hvor Grønland er et foregangsland.

Det fremlagte forslag går imidlertid en anden vej ved blandt andet at foreslå en tilbagekaldelse af tidsubegrænsede licenser og en omfordeling af kvoter mellem det havgående og det kystnære rejefiskeri. Gennemføres forslaget, vil flere ressourcer – både kapital og mandskab - bindes i fiskeriet.

Det mindsker produktiviteten i fiskeriet og dermed også velstanden og skatteindtægterne til kommuner og Selvstyre. Det mindsker også mulighederne for at styrke det øvrige erhvervsliv og dermed gøre økonomien mere selvbærende. Samtidig er det meget usikkert, om forslaget skaber mere lighed. Lovforslaget sætter således de offentlige finanser under yderligere pres samtidig med, at det bremser for en fremgang i andre erhverv.

Den aktuelle situation er meget sårbar. De gode tider bliver ikke udnyttet til at skabe stødpuder, og finanslovsforslaget opfylder kun balancekravet via forventninger til endnu ikke gennemførte reformer. Samtidig vil forslag på både lufthavns- og fiskeriområdet yderligere presse de offentlige finanser.