Arktisk SAR-samarbejde i praksis
Et dansk Challenger-fly blev fredag sendt til Svalbard af Arktisk Kommando for at bistå eftersøgningen af en styrtet russisk helikopter ved Barentsburd. |
Helikopteren er fundet på godt 200 meter vand. Alle otte ombordværende er omkommet. Et lig er foreløbigt bjerget.
Eftersøgningen blev støttet af Arktisk Kommando i Nuuk, der fredag omdirigerede et Challenger-fly til Svalbard. Flyet deltog i eftersøgningen fredag og lørdag.
Det var dog det norske havforskningsinstituts skib, G.O Sars, der søndag fandt vraget af helikopteren tre kilometer fra helikopterbasen ved den russiske mineby Barentsburg. Rusland har sendt et eftersøgningsskib til området, ligesom man har sendt fire mand, der skal bistå den norske havarikommission med at efterforske styrtet.
Den norske statsminister Solberg har kondoleret den russiske premierminister Medvevej, det russiske folk, familie og venner til de omkomne og alle russere på Svalbard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar