Opgør med fordommene

Lad os bygge bro af viden og dialog

- Dialogen og respekten for hinanden er vejen frem, hvis vi i Danmark skal fremme et mere nuanceret billedet af, hvad det vil sige at være grønlænder - og vi er på rette vej, mener medlem af Folketinget og valgt i Grønland Aaja Chemnitz Larsen (IA) Hun argumenterer for synspunktet i en kronik i dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende. Vi bringer her kronikken i sin fulde længde...

Af Aaja Chemnitz Larsen

Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen (IA).

For nogle uger siden skrev et medlem af Københavns borgerrepræsentation et blogindlæg om socialt udsatte grønlændere. I indlægget beskrev medlemmet nogle af disse grønlændere på Christianshavns Torv, og mente at de var repræsentative for, hvordan grønlændere i Danmark generelt klarer sig i det danske samfund.

Billedet af den fulde grønlænder på Kennedy Plads i Aalborg eller Christianshavns Torv i København, bliver for mange, der ikke har andre billeder eller relationer til grønlændere, netop et klart billede af ALLE grønlændere.

Den indviede læser vil vide, at det netop ikke er det repræsentative billede af grønlændere i Danmark.

Undersøgelser viser, at det er mellem hver tyvende og hver femte grønlænder i Danmark, der kan betegnes som socialt udsat. Det er stadig et højere tal end befolkningen i Danmark generelt set. Og der er stadig et arbejde forud for at forbedre forholdene.

En anden bemærkelsesværdig episode, der illustrerer fordommene og den manglende viden i Danmark om grønlændere, stod fodboldklubben Helsingørs træner for. I euforien over den sikrede oprykning til superligaen i juni kom træneren Christian Lønstrup til at sige til en journalist, at nu skal "mine spillere skal nok være grønlænderstive". Klubben og træner Lønstrup beklagede hurtigt udtalelsen, men der blev efterfølgende indgivet en politianmeldelse på baggrund af racisme. Anmeldelsen blev dog efterfølgende trukket tilbage.

Mange af kommentarerne på mediernes kommentarfelter vedrørende Christian Lønstrups udtalelse går på, at det jo ikke var ondt ment og at personen, der indgav politianmeldelsen, må gå i meget små sko. Måske er disse eksempler set fra en dansk vinkel i petitesse-afdelingen. Men hvis det sættes ind i en større sammenhæng, så er der mange grønlændere, der opfatter udtalelserne, og den mangel på viden og forståelse, der ligger bag udtalelserne, som nedværdigende og som noget, der skal gøres op med.

Alkoholforbruget i Danmark pr. indbygger er i dag højere end i Grønland. Tidligere har dette været omvendt, men siden slutningen af 1980´erne er forbruget dalet. Der er stadig misbrugsproblemer i Grønland og for en gruppe af grønlændere, men misbruget har haft store konsekvenser i mange familier og flere og flere vælger aktivt i dag alkohol fra.

De grønlændere, der sidder på Christianshavns Torv og Kennedy Plads, stikker ud og bliver bemærket, men det er altså en relativt lille gruppe. Manglende viden og dialog gør, at vi mennesker har tendens til at putte andre mennesker i kategorier. Simpelthen for at kunne overskue verden med alle de input vi får i en nyhedsstrøm, som bliver stadig og stadig større.

Et tredje eksempel på, hvordan grønlændere beskrives i danske medier, er nyheden om at sanger/ sangskriver og skuespiller Nive Nielsen får en rolle i en kommende Ridley Scott-serie ”the Terror”. Overskriften på artiklen lyder, at en dansker har fået en stor rolle i en stor anlagt amerikansk serie.

Nive Nielsen er faktisk født og opvokset i Grønland, og artiklen er efterfølgende blevet rettet til at hun faktisk er grønlandsk. Firkantet sat op, så kan man spørge om en succesrig grønlænder kvalificerer sig til at blive opfattet som dansker?

Jeg synes vi grønlændere har meget at være stolte over og meget at bidrage med. En af de styrker, jeg ser hos grønlændere er det kreative. Mange grønlændere udtrykker sig på den ene eller anden måde – igennem musik, gennem malerkunst, gennem kunsthåndværk eller af andre kunstneriske veje. Kunsten skaber på den led et udtryk, som samler folk og som peger fremad. Kunsten skaber også glæde og forventning, og kan også tage svære samfundsemner op til debat og aftabuisere det som er svært at snakke om. Kunsten kan også bruges til at fremme forståelse i omverdenen for Grønland og grønlændere og skabe dialog. Og det er klart en af de muligheder vi bør gøre mere ved. Også ude i den store verden. Et nuanceret billede af grønlændere

Jeg er dybt optaget af, at skabe bedre vilkår for den minoritet af særligt udsatte grønlændere i Danmark. Når jeg taler om socialt udsatte grønlændere, nævner jeg altid den store gruppe af velfungerende grønlændere, der er. Det er en gruppe, som paradoksalt bliver mere usynlige i samfundet, jo mere velfungerende de er. Så er man lige som alle de andre i det danske samfund. Dette, sammenholdt med det lave vidensniveau om grønlændere og Grønland i Danmark, giver grobund for fordomme.

For nyligt afholdt Aalborg Kommune i samarbejde med Kofod Skole en konference med fokus på et nuanceret billede af grønlændere i Danmark. Kulturminister Mette Bock (LA) deltog i konferencen og støttede op i bestræbelserne på at skabe et nuanceret billede og dermed modvirke fordommene om grønlændere. Konferencen bidrog således til at italesætte at grønlændere skal ses som en ressource.

Og der er stort potentiale her. Mange grønlændere i Danmark har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. En aktiv indsats for at afhjælpe dette er en gevinst for alle. Når vi snakker om Grønland og den grønlandske kultur overfor et dansk publikum, så er det kulturforskellene som fremhæves.

Vi må dog alle huske på, at vi har meget til fælles, Grønland og Danmark imellem. Der er rigtig mange personlige relationer – rigtig mange grønlændere har danske aner, og mange danskere føler sig hjemme i Grønland. Vi har en fælles historie og vi har et rigsfællesskab, der globalt set bliver betragtet som en rollemodel for politisk selvstyre.

Dialogen og respekten for hinanden er vejen frem, hvis vi i Danmark skal fremme et mere nuanceret billedet af, hvad det vil sige at være grønlænder. Det er i den sammenhæng vigtigt, at vi grønlændere i stigende grad kommer på banen og bidrager til definitionen af grønlænderne i dag. Her har vi selv et ansvar, vi i højere grad må tage på os.

For cirka 100 år siden var der en diskussion i Grønland om, hvad det ville sige at være grønlænder. Dengang gik diskussionen på om man skulle være fanger eller om det var sproget, der var det afgørende. Konklusionen var dengang, at hvis man følte sig som grønlænder, så var man det.

I dag er diskussionen blandt grønlændere på mange måder den samme. Kriterierne er nogle andre, men det er en integreret del af samfundsudviklingen at man løbende forholder sig til, hvem man er. Faren ved at definere hvem der er grønlændere, er dog at vi ekskluderer. Det må bero på en personlig vurdering.

Netop det forhold, at vi sammen med Færøerne indgår i et fællesskab, betyder at vi alle har en pligt til vide noget om hinanden og forstå hinanden. Vi har brug for folk, som ønsker at bygge bro fremfor at brænde dem. Det sker ikke nemt eller hurtigt. Men er der noget, der kan bygge bro, er det kulturen.

Kulturen minder os om at vi alle er mennesker. At vi alle har tvivl, sorg og glæde. Det minder os om at vi måske ikke er så forskellige igen. Og der, hvor vi er forskellige, kan vi lære noget af hinanden. Kultur handler for mig om, hvordan man lever livet og om hvilke elementer, der skaber sammenhængskraft. Og vi har netop en fælles kultur, selvom grønlændere og danskere (og færinger) også er forskellige.

Aalborg Kommune er venskabskommune med Kommuneqarfik Sermersooq, som snart er verdens største kommune. For nylig blev der derfor afholdt Grønlandske dage i samarbejde mellem de to venskabskommuner. Arrangementet, der har 10 år på bagen, havde en kulturel, erhvervsmæssig og politisk vinkel, og understreger at vi har meget at give hinanden og at vi har meget at samarbejde om.

Ligeværdighed og samarbejde hører sammen, og i den her diskussion er det vigtigt at fællesskabet mellem grønlændere og danskere netop bliver på et ligeværdigt grundlag. Regeringen har igennem en årrække ydet støtte til undervisningsmateriale om rigsfællesskabet og Grønland. Igennem folkeskoler, gymnasier og generelt i samfundet kan man i langt højere grad formidle viden og forståelse til de kommende generationer. Det vil med tiden skabe forståelse og nuancere viden om grønlændere i Danmark.

Forskellige projekter, herunder Polarskolen, formidler viden om dagens Grønland på en ny og spændende måde overfor folkeskolens elever. Projektet Nukiga (på grønlandsk betyder det min styrke), som er startet af Det Grønlandske Hus i Aarhus, vil gennem forskellige tiltag bidrage til at bygge bro mellem Grønland og Danmark, og øge vidensniveauet hos den danske befolkning om grønlændere.

Vi er på rette vej, men skal vi bygge bro skal de ske på grundlag af nysgerrighed, dialog og ydmyghed.