Kannibalisme i netværk

For mange kokke fordærver maden

"Det danske erhvervsfremmesystem er blevet et klassisk eksempel på, at ”for mange kokke fordærver maden”, og der er gået kannibalisme i klynger, innovationsnetværk, arbejdsgrupper og taskforces." Sådan skrev formanden for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge), Claus Falk, i en kronik i Nordjyske Stiftstidende den 16. oktober og lagde dermed op til en debat om netværkenes betydning i det danske erhvervsfremmesystem. Debatten er relevant også for medlemmerne af Arctic Business Network, og vi bringer derfor Claus Falks kronik her på bloggen:

Af Claus Falk

Claus Falk, direktør og formand for
 BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge).

De danske klynger skaber målbar værdi på en lang række vigtige parametre, men der er behov for en forenkling af erhvervsfremmesystemet og en mere fokuseret satsning på de klynger, der har størst potentiale.

Det danske erhvervsfremmesystem er blevet et klassisk eksempel på, at ”for mange kokke fordærver maden”, og der er gået kannibalisme i klynger, innovationsnetværk, arbejdsgrupper og taskforces.

Ifølge en konsulentrapport udarbejdet for Erhvervsministeriet er der på landsplan mere end 250 offentlige aktører involveret i erhvervsfremmesystemet. Den danske erhvervsfremmeindsats omfattede i 2016 bruttoudgifter for ca. 4,7 mia. kr. og udgjorde mere end 1.900 årsværk.

Danmark er i international kontekst en mindre størrelse, og når vi vil brande os på forskellige erhvervsområder – og det skal vi fortsat arbejde på – skal vi derfor fokusere på særlige styrkeområder, kompetencer og potentialer. I stedet for at lukke os om os selv, skal vi søge internationale samarbejder og alliancer med klynger i udlandet.

For et land af Danmarks størrelse giver det derfor heller ikke mening, at der findes et større eller mindre antal klynger inden for samme område eller inden for tæt relaterede områder. Det giver bedre mening at samle aktiviteterne og dermed skabe større kritisk masse og større international konkurrencedygtighed. Det har man fx haft succes med på energiområdet, hvor House of Energy foreløbig har samlet fem netværk og erhvervsfremmemæssige fokusområder under én paraply. Den øvelse kan med fordel gøres på andre områder også.

Der er kort og godt for mange klynger i Danmark, og når vi øjner et branchebehov eller -potentiale, er vi for hurtige til at oprette et nyt initiativ i stedet for at se på, hvordan eksisterende klynger eller netværk kan være med til at løfte opgaven. Når der er for mange aktører, der arbejder for det samme i et land af Danmarks størrelse, bliver indsatsen for afsenderorienteret i stedet for brugerorienteret. Virksomhederne, der typisk er målgruppen, bliver forvirrede over de mangeartede og forskelligartede tilbud, og det resulterer i manglende deltagelse fra målgruppen. Vi kan ikke forvente, at virksomhederne selv skal kortlægge tilbuddene og sortere i deres relevans.

Der er dog også taget indtil flere politiske skridt for at forenkle erhvervsfremmesystemet, senest fra Erhvervsministeriets side med nedsættelsen af et forenklingsudvalg i forsommeren, og Den nationale klyngestrategi fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er et skridt i den rigtige retning. Fx er man lykkedes med at nedbringe antallet af innovationsnetværk i Danmark fra 36 til 22 siden 2006.

Forstå mig ret. Der er et meget stort behov i Danmark for at bygge videre på de succesfulde klynger og netværk, der eksisterer, og for at videreudvikle på dette grundlag i samarbejde, så vi sikrer den optimale videreførsel af viden, erfaring og netværk. 

Vi skal satse på de klynger og andre initiativer, der skaber forretning og arbejdspladser ved at arbejde med og ikke mod digitaliseringen, globaliseringen og internationaliseringen af danske virksomheder. En klynge eller et erhvervsnetværk - hvad man end vælger at kalde det - skal være en positiv spiral, hvor man opbygger og udveksler viden og erfaring i netværk, der skaber forretning, som skaber mere viden og netværk, der skaber mere forretning…

Der er nemlig ingen tvivl om, at de danske klynger skaber værdi. Det er allerede fastslået i en lang række undersøgelser, bl.a. i virksomhedsanalysen 2017 fra Cluster Excellence Denmark, som bl.a. påpeger, at klynger skaber innovation, vækst, arbejdspladser og ny viden og forskning. Klyngerne skaber internationale forbindelser og faciliterer internationalt samarbejde. De formidler viden og skaber derigennem nye kompetencer.

I Aalborg Kommune har vi set en imponerende jobvækst på IKT-området sammenlignet med Aarhus og København, som også er universitets- og vidensbyer, og hos BrainsBusiness (Danmarks største IKT-klynge) vil vi da gerne tro, at vi har bidraget til den positive udvikling. En væsentlig årsag til, at vi kan fremvise målbar jobvækst i IKT-sektoren i Nordjylland, er det meget tætte samarbejde mellem videns-, forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, de offentlige organisationer, herunder erhvervsfremmeorganisationerne, og virksomhederne. Når både viden, rammer og viljen til succes er til stede, skabes der sand vækst og innovation.

Når resultaterne skabes i fællesskab mellem de tre parter i en triple helix-struktur, er det netop ikke kun vækst, der gavner virksomhederne i klyngen, men også alle mulige andre erhverv såvel som forsknings- og uddannelsesinstitutioner i området. Et stærkere erhvervsliv efterspørger nemlig de rigtige kandidater, hvilket vi bl.a. kan se blandt vores medlemsvirksomheder, der i høj grad efterspørger de specialiserede ingeniører fra bl.a. Aalborg Universitet.

Denne efterspørgsel skaber muligheder på uddannelsesinstitutionerne for at udvikle udbuddet af uddannelser såvel som for at tage mere forskning hjem i samarbejde med virksomhederne. Dette har igen en positiv afsmittende effekt på samfundet, og sådan fortsætter det.

Det er positivt, at flere og flere klynger modtager medlemsbetaling. Ikke nødvendigvis på grund af indtægten fra de forholdsvis små medlemsbetalinger, men fordi den enkelte klynge sender et signal om, at det er værd at være med. ”There’s no such thing as a free lunch” siger det hele: Et gratis tilbud er uforpligtende, og risikoen for, at det tiltrækker en masse virksomheder og konsulenter, der ikke ønsker at bidrage, er stor. BrainsBusiness var en af de første danske klynger, der indførte medlemsbetaling, og det har været en stor succes.

Det er samtidig vigtigt, at klyngerne ikke lukker sig om sig selv. Jo, vi skal tilbyde et fællesskab ud fra en række fællesnævnere, men hvem ved, hvilke fællesnævnere der er de rigtige? BrainsBusiness har etableret samarbejdet TechNordic sammen med Business Region Göteborg, der tæller 13 vestsvenske kommuner, og IKT-Norge, og vi repræsenterer tilsammen 9.000 virksomheder og 120.000 ansatte inden for IKT-erhvervet. Her er fællesnævnerne mange, men det er ikke kun danske interesser, der er i spil. Det er fællesskandinaviske interesser, og via samarbejdet kan vi blandt andet tiltrække mere arbejdskraft, mere forskning og flere investeringer. Alt sammen til gavn for både fællesskabet og den enkelte virksomhed. Kun på den måde kan klynger skabe den værdi, som de er sat i verden for at skabe.