23. november 2015

Praktikpladser til grønlandske studerende

Chance for at prøve teorierne i praksis
Efter mødet snakkede Mira Kleist med flere af de
studerende, som ville høre mere om
praktik-pladsen i Bruxelles.
Mira Kleist fra den grønlandske repræsentation i Bruxelles var i sidste uge på turne til de grønlandske studerende i Danmark for at fortælle om mulighederne for at komme i praktik i repræsentationen.

Fredag eftermiddag var turen kommet til Aalborg, hvor en god snes studerende havde fundet vej til Det Grønlandske Hus på Umanakvej.

Her fortalte Mira Kleist om sit eget uddannelsesforløb og hvordan praktikophold havde hjulpet hende til at sammensætte uddannelsen. Det var en spændende og inspirerende fortælling, som interesserede de grønlandske studerende.

Mira Kleist kunne oplyse, at den grønlandske repræsentation i Bruxelles altid har en praktikant og netop nu leder efter en ny. Hun opfordrede de studerende til at søge jobbet.

Efter Mira Kleist fortalte tidligere netværksleder i ABN, den nuværende direktør for Arctic Consensus Lise-Lotte Terp, om erhvervsnetværket - og opfordrede de studerende til at henvende til medlemmerne i Arctic Business Network, når de mangler praktikpladser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar