29. maj 2015

Thule-udbud dømt ud

Fornyet spænding om Thule-kontrakten

Thule-licitationen skal formentlig gå om. Foto: NASA
Udbuddet af Thule-kontrakten skal gå om. Det har den amerikanske Court of Federal Claims netop bestemt, fordi vinderen af kontrakten, Exelis Services A/S, ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet, meddeler KNR.

Dermed er der skabt fornyet spænding om den store kontrakt, der i mange år har været i hænderne på det dansk-grønlandske selskab Greenland Contractors og betragtes som overordentlig vigtig for det grønlandske samfund på grund af dels skattebetalingen og på grund af de mange lærepladser på den amerikanske base i Nordgrønland.

Efter en licitation sidste år meddelte USA, at kontrakten skulle overgå til Exelis Services A/S. Der blev imidlertid sået tvivl om det amerikansk-ejede selskab opfyldte betingelserne for at operere på Rigsfællesskabets territorium, sådan som det ellers er aftalt i forsvarsaftalen mellem USA, Danmark og Grønland.

Sagen har været rejst i Folketinget af de grønlandske folketingsmedlemmer. Den amerikanske kendelse kommer efter en klage fra dansk-grønlandske budgivere ved licitationen.

Greenland Contractors nuværende kontrakt udløber 30. september 2015.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar