Nye krav til krydstogtsskibe

Lodspligt fra 2015

Krydstogtsejlads i Grønland er blevet en populær
ferieform - men ikke uden sikkerhedsproblemer.

De mange krydstogtsskibe i grønlandske farvande har længe givet anledning til bekymring. For hvad gør man i et øde, mennesketomt område, hvis et krydstogtsskib med flere tusinde passagerer forulykker?

Det er den dystre baggrund for, at Folketinget i 2013 vedtog en lovændring, som skærper kravene til krydstogtssejlads i de grønlandske farvande, fortæller vicedirektør i Søfartsstyrelsen Francis Zachariae.

De nye regler er endnu ikke godkendt af Inatsisartut, men Francis Zachariae forventer, at det vil ske på efterårssamlingen, så reglerne kan træde i kraft fra 2015.

Et krydstogtsskib som Crystal Symphony her på
reden ud for Nuuk er 238 meter langt, har godt 500
besætningsmedlemmer og 900 passagerer.

Lovændringen betyder, at der fremover bliver stillet krav om, at skibene skal koordinere deres sejllads, men dog ikke krav om egentlig parsejlads, som det ellers har været diskuteret. Udover den koordinerede sejlads vil kravene til sejladsplanlægningen og beredskabsplaner bliver skærpet.

Desuden bliver der indført lodspligt, skærpede krav til skibets konstruktion og nye krav til træning af besætningerne.

I første omgang vil lovændringen gælde for passagerskibe med flere end 250 passagerer om bord, som sejler ved Grønland. Lovændringen er sket i samarbejde med Naalakkersuisut og i dialog med blandt andet de internationale krydstogtorganisationer.

Antallet af krydstogtsskibe rundt om Grønland har været stigende de seneste år. Det skyldes dels en generel stigende interesse for Arktis  og dels, at de senere års mindre islæg har gjort det nemmere at besejle området.

Internationalt har man længe arbejdet på at ændre den såkaldte polarkode, der fastsætter reglerne for sejllads i Arktis. Den nye polarkode forventes at træde i kraft 2016.