80-årige Maria Meyer fortæller om sit liv
Nordjyderne kan møde Maria Meyer på Ordkraft og høre mere om bogen om hendes spændende liv. |
Bogen er skrevet af journalisten Christel Lüttichau, der har skrevet om livsstil og kvinder i en række danske media.
Arrangørerne bag den nordjyske ord-festival "Ordkraft", der finder sted i Nordkraft i dagene 10. - 12. april har fået Maria Meyer og Christel Lüttichau til at komme og fortælle om bogens tilblivelse. Det sker den 11. april kl. 13.00 og varer cirka 45 minutter.
Bogen blev til, da Christel Lüttichau i 2009 i Nuuk mødte Maria Meyer, der har levet et spændende liv. Maria rejste fra Grønland tidligt i sit liv stik imod forventningerne om, at hun skulle være skolelærer og blive i Nuuk. Hun kom rundt i verden som aupair og senere som tolk og repræsentant for Grønland - i Paris, London og Zürich.
Ordkraft er en årligt tilbagevendende begivenhed i Nordkraft. |
Det har ikke været det rene idyl. Som 17-årig fødte Maria på Rigshospitalet under de mest nedværdigende omstændigheder og måtte bortadoptere sin lille datter og søn, da de var 1 1/2 og 4 år, for senere at miste sin søn i en helikopterulykke. Hun blev svigtet af sin første mand, fandt senere sit livs kærlighed for at miste ham alt for tidligt som kun halvtresårig.
Ordkraft er en årligt tilbagevendende begivenhed. På årets festival kan man udover Maria Meyer fra Grønland blandt andet også møde den islandske forfatter Einar Mär Gudmundsson.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar