Fødselsdagsfest

Narsaq fylder rundt

Narsaq er en grøn by. Til venstre Neqi A/S
og til højre Kvanefjeldet.

Den 1. april er det 60 år siden, at den sydgrønlandske by Narsaq fik sin officielle bystatus. Det skete i 1959, selv om byen kan skrive sin moderne historie tilbage til 1830, hvor den anlagt som handelsstation under navnet Nordprøven som et såkaldt udliggersted under Kolonien Julianehåb, det nuværende Qaqortoq. Indtil kommunalreformen i 2009 var Narsaq hovedbyen i Narsaq kommune.

Narsaq-området, som har været beboet siden Nordbo-tiden, er især kendt for de mange fåreholdersteder, og det er også i Narsaq, at Grønlands eneste industrielle slagteri; Neqi, ligger. I højsæsonen beskæftiger Neqi cirka 80 medarbejdere. Seneste skud på stammen er en kartoffelcentral, hvor man samler og videresælger den efterhånden store grønlandske kartoffelproduktion. Narsaq har desuden en Royal Greenland rejefabrik.

På Kvanefjeldet nær Narsaq findes der sjældne jordarter, der de seneste år har forårsaget en voldsom debat, fordi der også er uran på Kvanefjeldet. Det er endnu uvist, om et udvindingsprojekt bliver realiseret.

Byjubilæet skydes i gang 1. april med kaffemik i forsamlingshuset og taler af blandt andre borgmesteren i Kommune Kujalleq, Kista P. Isaksen. Festlighederne slutter fredag med gallamiddag i idrætshallen og stort festfyrværkeri.