Nu begynder de nye tid på havnen i Nuuk
Havnedirektør John Rasmussen glæder sig over, at byggeriet nu er slut. |
Havneudvidelsen på Qeqertat, der er et af de største anlægsprojekter i Grønland, omfatter en moderne containerterminal på 47.000 m2, kraner, pakhus, kontorer og værksted som Sikuki udlejer til Royal Arctic Line. Sikuki får også en stor oplagsplads på Fyrø, samt den gamle containerterminal i Skibshavnen, klar til udlejning i løbet af efteråret.
- Terminalen og det udstyr, som er her, giver nye muligheder for logistikken i hele Grønland, og derfor bliver det et vigtigt knudepunkt for hele landet, siger direktør John Rasmussen, Sikuki.
Anlæggelsen af den nye terminal har ikke været uden udfordringer for entreprenøren, og byggeriet har været forsinket i flere måneder. Det får nu et efterspil, siger John Rasmussen:
- I henhold til kontraktens bestemmelser, bliver det en Voldgift der må afgøre de økonomiske konsekvenser af forsinkelsen. Foreløbig glæder vi os over, at terminalen er klar, og at Royal Arctic Line endelig kan flytte deres aktiviteter til den nye terminal.
Den officielle indvielse af havnen finder sted i løbet af efteråret.
Læs mere om Sikuki.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar