Nyt fra spindesiden
Giftig edderkop på spil i Aasiaat. |
Men den var god nok med billeder fra sygesengen af den kvæstede kantinedame ved kystradiostationen. Blogredaktørens skepsis over for historien skyldes især, at Aasiaat betyder edderkopper på grønlandsk.
Dobbeltheden fremgår tydeligt af historiens grønlandske overskrift: "Aasiaap toqunartullip arnaq Aasianni napparsimavimmut unitsikkaa" (Giftig edderkop sender kvinde på hospitalet i Aasiaat). I øvrigt appellerer historien voldsomt til den grønlandske offentlighed, da mange grønlændere døjer med voldsom araknofobi på trods af, at Grønland faktisk er hjemsted for ikke mindre end 52 edderkoppearter, selv om ingen af disse er giftige.
Kystradiostationen Aasiaat Radioa er et vigtigt led i sikkerheden til søs i Grønland. Stationen drives af TELE-POST på vegne af den danske stat. Aasiaat Radio udsender med faste mellemrum trafiklister på deres normale arbejdsfrekvenser- og kanaler. Trafiklister er et internationalt begreb, som bliver brugt, hvor skibe ikke nødvendigvis forventer opkald. Alle skibe på 20 bruttoregistertons og derover og fiskeskibe på rejse mellem grønlandske havne og anløbspladser skal give Aasiaat Radio melding om: Skibsnavn, afgangssted og tidspunkt, rute. forventet ankomststed og tidspunkt samt antallet af personer ombord. Varer rejsen over et døgn, melder skibet mindst en gang i døgnet med sin position. Når man når frem til det planlagte ankomststed, melder man dette til Aasiaat Radio. Udebliver en aftalt melding, bliver redningsmyndighederne underrettet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar