Ny på toppost
Thomas Hjort bliver ny administrerende direktør i Arctic Group. |
Thomas Hjort har siden 2015 været administrerende direktør for Universal Transport i Vejle og kommer med en bred erhvervsbaggrund til sin nye stilling.
Thomas Hjort startede sin erhvervskarriere i revisionsvirksomheden KPMG og blev med sin økonomiske uddannelse Business Controller og sektionschef i Telenor fra 2001. Efter fem år i Telenor blev han økonomichef i Aalborg virksomheden Vermund Larsen i 2006 og tiltrådte i 2007 en stilling som økonomichef og senere økonomidirektør I RIKKI TIKKI Company, hvor han i 2009 blev administrerende direktør med opgaven at gennemføre en rekonstruktion af virksomheden. Thomas Hjort gennemførte efterfølgende en vækststrategi for selskabet blandt andet med opbygning af eksport og e-commerce og var ansvarlig for en meget positiv udvikling af RIKKI TIKKI Company frem til 2015.
Thomas Hjort er HD i Regnskab og HD i Organisation fra Aalborg Universitet og har gennemført Executive Management Programme ved INSEAD.
Arctic Group AS er en privatejet koncern med over 200 medarbejdere. Koncernen er specialiseret samhandelspartner for offentlige og private virksomheder i vore primære markeder Grønland, Island, Færøerne, Østafrika, Kina og Danmark. Gennem salgsselskabet Arctic Import A/S leverer Arctic Group kolonialvarer til købmænd, restauranter og skibe samt et bredt sortiment af dagligvarer og udvalgsvarer til offentlige og private virksomheder i Grønland, Island og på Færøerne. I Østafrika og Kina gennem selskabet Global Supply and Trading EA A/S. I Grønland driver Arctic Group egne dagligvareforretninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar