Sermersooq dropper politikere i bestyrelser
Borgmester Narup er tilfreds med de professionelle bestyrelser. |
Kommunalbestyrelsen har nemlig besluttet at bestyrelsesmedlemmerne i fremtiden skal udpeges på baggrund af deres kvalifikationer, og ikke nødvendigvis vælges blandt de kommunale politikere.
Begge aktieselskaber under Kommuneqarfik Sermersooq, har fået ny bestyrelsesformand. I Nuup Bussii er det kommerciel direktør i Air Greenland, Maliina Abelsen, der sætter sig for bordenden, mens statsautoriseret revisor Peter Wistoft er den nye bestyrelsesformand i Iserit A/S.
Maliina Abelsen får følgeskab i Nuup Bussiis bestyrelse af Marie Fleischer, direktør, Mittarfeqarfiit Liisi Egede Hegelund, indehaver, Inuk Hostel, Christian Roslev, kommunaldirektør, Aalborg Kommune og tidligere direktør i DSB og Nordjyllands Trafikselskab samt Henning Kristensen, der er medarbejderrepræsentant.
Bestyrelsen i Iserit består foruden Peter Wistoft også af Peter Oluf Meyer, bygningskonstruktør (genvalg), Mike Høegh, ingeniør, direktør, dykkerfirmaet Masik (genvalg) samt medarbejderrepræsentanten Najánguak Johansen.
- Jeg fuldt ud tilfreds med sammensætningen af vores nye bestyrelser. Det er lykkes os at finde fagligt meget velkvalificerede medlemmer, samtidig med at vi har vægtet tilknytning til kommunen og ligestilling højt, siger Sermersooq-borgmesteren Asii Chemnitz Narup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar