ABN skaber udvikling og resultater

Julehilsen fra Netværksbestyrelsen

Poul Hededal, formand for Arctic Business Network.

Kære kolleger, samarbejdspartnere og venner

Arctic Business Network har nu i snart 11 år været eksponent for en forretningsmæssig og bæredygtig tilgang til den arktiske udvikling. Med succes vil jeg endda mene.

Vi har bidraget til udviklingen med dyb forståelse for de kulturelle og geografiske forskelle og bidraget til, at det er blevet nemmere at drive forretning i Arktis.

Det er ikke noget, man skaber på en dag, men et langt sejt træk. Et godt eksempel er sammenlægningen af det grønlandske GER-register og det danske CVR-register. En administrativ lettelse, som Arctic Business Network allerede gjorde opmærksom på behovet for ved vores erhvervskonference i Nuuk i 2014.

Synlighed i debatten har i flere år været et vigtigt fokuspunkt for bestyrelsen. Også disse bestræbelser er lykkedes. Det mærker vi i det daglige, hvor vi får flere og flere henvendelser om at deltage i konferencer og symposier. Politikere, beslutningstagere og medier lægger vægt på, hvad Arctic Business Network mener.

Der har selvfølgelig været små hump på vejen. I sommerferien måtte vi med beklagelse modtage Ellen Arnskjolds opsigelse som netværksleder. Heldigvis har vi fået en ny netværksledelse på plads i form af ægteparret Helle Rathke Andersen og Anders Læsøe, der med bopæl på hver sin side af Atlanten bliver et stort aktiv for det fremtidige arbejde i netværket.

De to er netop nu ved at lægge sidste hånd på programmet for 2018. Forinden er gået nogle måneder med et stærkt fokus på medlemmernes behov og ønsker. Blandt andet er der holdt en stribe møder og samtaler med medlemsvirksomhederne på tomandshånd, så vi kan danne os et godt indtryk af medlemmernes ønsker til det fremtidige arbejde.

På generalforsamlingen i Nuuk i maj besluttede vi, at vi gerne vil sætte mere fokus på udviklingen i Island. Strategisk er Island et godt nyt fokusområde for netværket og samlet kan vi gøre en forskel og få engageret gode kræfter og potentielle forretningsforbindelser. I den forbindelse vil vi gerne i løbet af 2018 arrangere en delegationsrejse til Island. Målet med turen skal blandt andet være at identificere forretningsmuligheder for netværket og videreudvikle relationerne mellem netværkets eksisterende medlemmer. Vi vil også gerne udvikle og udbygge relationerne til andre netværk i Island, og vi ønsker at hverve nye medlemmer i Island.

En forudsætning er dog opbakning fra medlemmernes side – i første gang til at deltage i planlægningen af turen, og jeg kan derfor kun anbefale, at man melder sig til sekretariatet, hvis man vil være med til denne satsning.

Netværket vil i 2018 som vanligt gennemføre en række netværksmøder med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger og med udgangspunkt i fokusgruppernes arbejde. Bestyrelsen vil opfordre alle, der brænder med en ide til et netværksmøde til at henvende sig til sekretariatet.

Rigtig god jul og godt nytår til alle.

På bestyrelsens vegne

Poul Hededal, formand

Red. anm.: Også nyhedsstrømmen holder jul. Bloggen vender tilbage med flere arktiske erhvervsnyheder efter nytår. God jul og godt nytår. Mvh. redaktøren.

Kendt ansigt i formandsstolen

Ny formand i NORA

Jørn Hansen er en gammel kending af ABN. Her
 underskriver han sammen med ABN-formanden
Poul Hededal i 2014 en samarbejdsaftale mellem
de to erhvervsnetværk.

Det nordisk atlantsamarbejde i NORA har fået ny formand. Det er Jørn Hansen fra Grønland, som blev valgt på NORAs komitemøde 6. december 2017. Han afløser Jákup Mørkøre fra Færøerne.

Jørn Hansen har været engageret i NORAs arbejde siden 2007, og i 2009-10 var han også formand. Jørn Hansen har i særlig grad lokal erhvervsudvikling for de mange som særinteresseområde.

I sit indlæg på komitemødet i København lagde Jørn Hansen stor vægt på at involvere unge mennesker i forhold til lokale småerhverv, unge innovatører, lærlingepladser med mere. Det bliver en særlig udfordring for NORA at fremhæve samarbejdsprojekter, der sigter efter at engagere de unge ressourcer Nordatlanten. Dette fokus kan forventes reflekteret i NORAs arbejde i 2018.

Jørn Hansen er uddannet akademiingeniør, og til daglig arbejder han for Rambøll Greenland A/S i Nuuk. Jørn Hansens arbejdsområder omfatter bl.a. CSR og internationale FN-fokusområder.

Jørn Hansen er i øvrigt en gammel kending af Arctic Business Network. I en årrække var han formand for Arctic Circlen Business, der har et tæt samarbejde med ABN.

Forskere ser på permafrost

Naturvidenskab og samfundsvidenskab integreres i nyt projekt

Når permafrosten tør, har det stor
indvirkning på infrastrukturen.

Et dansk-norsk forskningssamarbejde skal nu knække permafrostens hemmeligheder, oplyser DTU.

Projektet, der varer fem år, er det første af sin art, hvor man i stor skala integrerer naturvidenskab og samfundsvidenskab. Målet er at forbedre livskvaliteten for beboerne i Arktis. Projektet er finansieret gennem EU’s forskningsprogram Horizon 2020.

- Mange kystsamfund i Arktis er etableret på permafrost – permanent frosset jord - men på grund af den generelle klimatiske opvarmning, tør permafrosten, og så smelter isen i jorden. Forandringerne truer den sårbare natur og giver anledning til store sætninger, som ødelægger veje, havne og huse, hvilket sætter et kolossalt pres på lokalsamfundene. Det er allerede svært at opretholde et almindeligt liv flere steder siger Thomas Ingeman-Nielsen, der er lektor på DTU Byg.

Thomas Ingeman-Nielsen fortalte tidligere året om
permafrost på et medlemsmøde i Arctic Business Network.

 Mens forskere fra DTU Byg sammen med NTNU leder en arbejdspakke, der undersøger, hvordan infrastruktur og permafrost påvirker hinanden, undersøger forskere fra DTU Aqua, hvor det organiske kulstof, som er bundet i permafrosten, ender, når det optøs, opløses og vaskes væk af floder. I dag ved man ikke, om det bliver blandet og fortyndet i det arktiske hav eller nedbrydes af bakterier og vender tilbage til atmosfæren som CO2. Andre forskere i projektet undersøger, hvordan den tøende permafrost påvirker økonomien og eksistensgrundlaget i de arktiske kystsamfund, hvilken indflydelse den har på folkesundheden i Arktis, og hvordan kysterosionen påvirker transport af bl.a. næringsstoffer og forurenende stoffer til og rundt i de Arktiske havområder.

Sammen skal forskerne levere input til et beslutningsstøttesystem, der skal hjælpe myndighederne i Arktis med at sætte ind, hvor det er mest kritisk.

En stor del af arbejdet for DTU og NTNU foregår som feltstudier i Grønland, Svalbard og Canada samt ved hjælp af målinger foretaget fra fly eller satellitter. Desuden taler teamet med beboere og myndigheder i Arktis for at høre, hvilke konsekvenser den tøende permafrost har på beboernes hverdag.

I maj 2018 er Arctic DTU og DTU BYG, i samarbejde med KTI og Qeqqata Kommunia, værter ved en videnskabelig konference i Sisimiut, Grønland, om transport-infrastruktur i kolde egne. Det er ikke kun samfund i Arktis, der oplever udfordringer i disse år. Det samme gør mange bjergområder og områder med meget kolde vintre. På konferencen vil ca. 80 videnskabsfolk og ingeniører fra hele verden få lejlighed til at præsentere deres forskning og diskutere løsninger på de klimabetingede udfordringer.

Læs mere om konferencen her.

Farvel til Lynx

Goddag til Seahawk

Seahawk blev mandag taget i officiel brug ved en
 ceremoni på havnen i Reykjavik. Foto: Forsvarsgalleriet

For et par uger siden sagde militæret farvel til Tulugaq, den sidste af de navnkundige "små" inspektionskuttere, og i denne uge blev det så til et farvel til de ikke mindre legendariske Lynx-helikoptere, der siden 1980 har været fast installeret på inspektionsskibene ved Grønland og Færøerne.

Lynx-helikopteren. der i en lang årrække var verdens hurtigste helikopter, i Søværnets blå farve har været en kær gæst i mange grønlandske byer og bygder - og mangen en skibbruden har kunnet takke Lynx'en for, at de er i live i dag.

Lynx på arbejde ved Daneborg.
Foto: Forsvarsgalleriet

Seahawk-helikopteren, der nu afløser Lynx, er noget større og Lynx-helikopteren overlegen med hensyn til rækkevidde, løfteevne og ikke mindst evnen til at se og finde skibsbrudne personer, hvilket giver et løft af SAR-kapaciteten i Arktis.

Seahawken er en stærkere og mere robust helikopter end forgængeren, og ikke uvæsentligt har den en meget stor udholdenhed. Det er af afgørende betydning i et område, hvor afstandene altid er store.

Seahawk er i stand til at lande på både de store inspektionsskibe af Thetis-klassen samt de mindre inspektionsfartøjer af Ejnar Mikkelsen-klassen.

Kineserne kommer

Kinas voksende engagement i Arktis skal nu undersøges videnskabeligt

Indgangspartiet til den kinesiske forskningsstation i
 Ny Ålesund på Svalbard. Foto: Wikipedia

Tre forskningscentre ved Aalborg Universitet går nu sammen om at sætte fokus på den stigende kinesiske interesse for Arktis.

Kinas interesse og ikke mindst Kinas interesse for den arktiske mineralefterforskning har givet anledning til en del diskussioner blandt andet i Grønland og Danmark.

Samtidig går interessen også den modsatte vej, og Grønland har for eksempel aktivt søgt kinesiske investorer til udbygningen af de grønlandske lufthavne.

Også den kinesiske turisme i Arktis er stigende. Det er en kærkommen indtægtskilde for lokalsamfundene, men også en trussel mod den sårbare arktiske natur. Samtidig er Grønland også begyndt at importere kinesisk arbejdskraft til fiskefabrikkerne.

Hermed er Kina blevet en aktiv spiller i Arktis på linie med de traditionelle partnere i Europa og Nordamerika.

Den udvikling skal nu diskuteres på videnskabeligt plan. Det er DIR,Center on Development and International Relations, CIRCLA, The Centre for Innovation and Research in Culture and Living in the Arctic og The Confucius Institute for Innovation and Learning ved Aalborg Universitet, der er gået sammen om en konference, der finder sted en 25. og 26. junar 2018 i Aalborg.

Interesserede kan læse mere her. 

Ingen interesse for olie

Olieselskaberne holder sig væk fra Grønland

Olieselskabet Cairn har tidligere ledt
 efter olie ved Grønland. Foto: Cairn

Fredag den 15. december 2017 udløb fristen for ansøgninger til olie- og gasudbudsrunden for Baffinbugten. Der var ved deadline kl. 9:00 lokal tid i Nuuk ikke modtaget nogen ansøgninger, meddeler Naalakkersuisut.

Det kommer ikke helt bag på Departementet for Råstoffer:

- Den manglende interesse for var forventet på grund af den globale afmatning i efterforskningsaktiviteterne hos olie- og gasindustrien. Det må konstateres, at olieprisen stadigvæk er noget lavere, end den var for blot et par år siden, hvor interessen for olieefterforskning i Grønland var stor, skriver departementet.

Det er departementets vurdering, at den udeblivende interesse i årets udbudsrunde skal ses som et udtryk for tilbageholdenhed hos olieindustrien, som specielt rammer efterforskningen hårdt i en tid med lavere indtægter. Olie- og gasudbudsrunden for Baffinbugten er den næstsidste runde inden for den eksisterende Olie- og Mineralstrategi, som udløber ved udgangen af 2018.

- Det er Naalakkersuisuts ønske at følge strategien, da afvigelser fra strategien kan have en uheldig signalværdi for Grønland som investeringsland, forklates det i pressemeddelelsen fra Naalakkersuisut.

Unge grønlændere i køkkenet

Grønlandsk mad på bordet

Lars Jeppesen "Kok" anretter grønlandsk mad
 sammen med Steen Søholm, Iisaavaraq Kleist
Kristiansen og Kristine Andersen.

Mødet med Grønland har ofte haft skelsættende betydning for mange mennesker. Det gælder også den nordjyske kok, Lars Jeppesen, der i mange år drev restauranten i Aalborg Zoo.

I forbindelse med den zoologiske haves planer om et særligt afsnit for Grønland kom han til den store ø - og har siden besøgt grønland adskillige gange.

For i Grønland fandt Lars Jeppesen, hvad han ikke tøver med at kalde verdens bedste råvarer, der siden har inspireret ham til mange spændende retter. Lars Jeppesen blev desuden engagereret i den grønlandske befolkning - og ikke mindst ungdommen, som han betragter som landets største ressource.

Det er siden blevet til blandt andet undervisning i Sisimiut - og i Aalborg har han dannet sit eget grønlandske kokketeam, der rykker ud, når der skal grønlandsk mad på bordet, for eksempel til nationaldagen, i Det Grønlandske Hus eller som forleden, hvor Folkekirkens Hus i Aalborg havde temaaften om Grønland.

Her bød Lars Jeppesen "Kok" sammen med Iisaavaraq Kleist Kristiansen, Kristine Andersen og Steen Søholm blandt andet på marinerede ammassætter, rejecocktail og lammekød med karrysauce.

- De unge gør det simpelthen bare så godt, konstaterer kokken, der mødte de tre madglade grønlændere i forbindelse med et aktiveringsprojekt på Det Grønlandske Hus i Aalborg.

- Som aktivering betragtet kan et køkken noget, som ikke mange andre projekter byder på. I et køkken lærer man respekt for deadlines og samarbejde, ligesom det er afgørende, at man møder til tiden. For hvis man svigter, går det ud over kollegerne, og det er altså stærkt motiverende, mener Lars Jeppesen, der har flere planer om kokkeriet som pædagogisk værktøj.

Men først går turen i januar til Sydafrika for at undervise - for også i det afrikanske land har man fået øjnene op for Lars Kok, der har arbejdet som freelancer, siden han i sommer sagde jobbet op som restaurationschef i Aalborg Zoo.

Finansdirektør til Siorarsiorfik

Fra luftfart til fast ejendom

Peter Christiansen. Foto: Siorarsiorfik

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S (NCD) har ansat den 37-årige Peter Christiansen som finans- og vicedirektør.

 Peter Christiansen er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har flere supplerende uddannelser blandt andet ledelse og forhandling.

- Jeg er glad for, at det lokalt er lykkedes at finde en finansdirektør, der har kompetencer inden for økonomistyring på et højere niveau og samtidig har erfaring med forhandlinger på et internationalt niveau, siger administrerende direktør i NCD, Jens B. Frederiksen.

Peter Christiansen kommer fra en stilling som Økonomidirektør i Mittarfeqarfiit og har tidligere i en længere periode været ansat som administrator i Nunaoil A/S. Han har også erfaring med international finansiering, idet han har arbejdet sin økonomisk rådgiver i den canadiske oliebranche.

Peter Christiansen tiltræder sit nye job den 15. januar 2018.

Bøvl og mangel på arbejdskraft

Ny analyse tager temperaturen på erhvervslivet i Nuuk

Det går godt i Nuuk med fuld beskæftigelse, men der
er for meget bøvl, viser ny konjuktur- og erhvervsanalyse.

Bøvl og manglende arbejdskraft hæmmer væksten i Kommuneqarfik Sermersooq. Det viser en ny erhvervsanalyse, der blev præsenteret tirsdag på et møde på rådhuset i Nuuk.

Det er Sermersooq Business Council (SBC), der har udarbejdet analysen af erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Nuuk. Det er første gang, en sådan analyse laves, og SBC har nu overdraget resultaterne til Kommuneqarfik Sermersooq, der vil bruge konklusionerne i det daglige arbejde med at skabe grobund for vækst i kommunen.

Analysen er baseret på spørgeskemaer udfyldt af 191 virksomheder i Nuuk, hvilket svarer til 16,3 procent af byens virksomheder. Spørgeskemaerne er efterfølende blevet fulgt op med interviews med en række virksomhedsledere. Virksomhederne har blandt andet svaret på spørgsmål som: Hvad er forventningerne til næste år? Hvad fokuserer ledelsen på? Og hvilke faktorer hæmmer væksten i din virksomhed?

I analysen havde virksomhederne mulighed for at vælge mellem 12 forskellige potentielle væksthæmmende faktorer. I det store hele var der dødt løb mellem de enkelte faktorer. De to, der fik flest stemmer, var imidlertid mangel på langsigtet planlægning og for langsommelig sagsbehandling hos det offentlige. Mange virksomheder pegede også på manglende arbejdskraft som væksthæmmer.

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, er glad for initiativet fra erhvervsrådet.

- Alt for mange beslutninger her i landet bliver truffet på baggrund af antagelser og gæt. Derfor hilser jeg alle forsøg på at skaffe reel viden velkommen,siger Asii Chemnitz Narup.

Det er tanken, at der skal foretages en ny Konjunkturanalyse og en ny Kompetenceanalyse i Nuuk en gang om året, lige som analysen skal udbredes til at omfatte hele Kommuneqarfik Sermersooq.

Resultaterne af analysen er samlet i tre små hæfter, der alle kan downloades på Sermersooq Business Councils hjemmeside.

Snart gang i anorthosit-udvinding

Hektisk anlægssæson i det kommende anorthosit-brud ved Kangerlussuaq

Hudson Resources en nu næsten klar til at begynde
 udvindingen af anorthosit i bruddet nær Kangerlussuaq.
Foto: Hudson Resources

- Vi stiler mod at begynde produktionen i anden halvdel af 2018. Det siger James Tuer, president i Hudson Resources i en pressemeddelse, hvor selskabet gør status over aktiviteterne i den kommende anothorsit-udvinding i et åbent brud ved Kangerlussuaq.

Selskabet har haft travlt i 2017 og er nu færdig med al støbearbejdet på pladsen. Der er blevet bygget et tankanlæg til 500.000 liter fuel og mandskabsbarakker til 44 medarbejdere, ligesom havneanlægget også er færdigt. Man har allerede haft tre anløb - blandt andet af Royal Arctic Lines største containerskib, Naja Arctica. Vejnettet i området er blevet udvidet, så der nu er i alt fire kilometer vej.

Hudson oplyser også, at man er næsten færdig med den store lagerhal, der skal rumme råvaren, inden den afskibes. Anorthosit bruges som tilsætningsstof i glasfiber og maling - og man er godt i gang med forhandlingerne med de kommende aftagere.

Det er planen, at det resterende anlægsarbejde skal gå i gang i april 2018 - og så stiler man altså efter produktion i anden halvdel af 2018. Der er indgået en IBA-aftale, der sikrer den lokale beskæftigelse ved projektet.

Hudson Resources har lagt en del billeder fra arbejdet ud på selskabets hjemmeside. Her er et par smagsprøver:

Det store anlæg set fra søsiden. Foto: Hudson Resources

Beboelsesmodulerne er overtaget fra en byggeplads i Nuuk.
Foto: Hudson Resources

Så er strømmen installeret i barakkerne. Foto: Hudson Resources

Arbejderne i gang med at støbe fundamentet til
anorthosit-anlæggets store stenknuser. Foto: Hudson Resources

Det store tankanlæg, som kan rumme 500.000
 liter fuel, er færdigt. Foto: Hudson Resources