God jul

Det gode samarbejde 

Julehilsen fra formanden i
Arctic Business Network, Poul Hededal.

2015 har været et godt år for ABN. Vi har medvind i et erhvervspolitisk klima, hvor det gang på gang er blevet understreget, at samarbejde over Atlanten er vejen frem – det samarbejde som vi finder så væsentligt, og som er hele DNA’et i vores netværk.

2015 bød på nye muligheder for samarbejde mellem grønlandsk og dansk erhvervsliv, som det også blev anbefalet i en rapport fra Naalakkersuisut og Vækstministeriet i begyndelsen af året – og som blandt andet er blevet udmøntet i, at Vækstfonden har fået mulighed for bidrage til grønlandske projekter.

Kompetenceudviklingen og uddannelse er fortsat en stor udfordring, men alligevel var det en optimistisk formand for Grønlands Erhverv, der gæstede ABN på årets sidste møde. Brian Buus Petersen kunne berette om et grønlandsk erhvervsliv, hvor der er optimisme og tro på fremtiden.Fiskepriserne er stigende og der er igen kommet gang i økonomien. Også råstofsektoren er på vej med spændende projekter, så grundlaget for fortsat udvikling i Grønland er til stede.

I ABN er vi en del af den udvikling – og vi bidrager gerne. I det kommende år byder vi blandt andet på en konference om den arktiske byggeskik, hvor vi sammen med de store producenter vil se på materialer og metoder i fremtidens grønlandske byggeri – og vi planlægger også et forøget fokus på den grønlandske fødevareindustri.

Jeg ser frem til 2016 som et år, hvor Arctic Business Network endnu en gang vil præge det transatlantiske erhvervssamarbejde – og jeg glæder mig. Med disse ord vil jeg ønske alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Poul Hededal

Red. anm.: Også redaktøren holder juleferie. Bloggen er tilbage igen 4. januar 2016. Glædelig jul og godt nytår til alle.

Julehilsen til Grønland

DR sender julehilsen for 83. gang

Når der er Julehilsen til Grønland, er det tilladt
 at vinke til kameraet. Den slags er normalt ellers
 ikke velset ved TV-shows.

For mange i det grønlandsk-danske miljø er det ikke rigtig jul, før man har set Danmarks Radios julehilsen til Grønland og måske snøftet lidt til den grønlandske julesalme Guuterput, der altid slutter programmet.

Programmet er det ældste program i Danmarks Radio - og det bliver i år sendt for 83. gang. Det sker sidste søndag i advent klokken 20 på DR1.

Programmet, hvor indslag fra Grønland og Danmark veksler mellem hinanden i et stort show, blev optaget fredag aften. Det skete på musikkonservatoriet i København, der holder til i det tidligere Radiohus - og det var koncertsalen i det gamle hus, der endnu en gang lagde scene til julehilsenen.

Peter Geisling prøver at aflure
trommedansens hemmelighed.

Som noget nyt linkede DR også til Odense og Aalborg, hvor der bor mange mennesker med tilknytning til Grønland, og i de to danske byer samledes folk for at overvære showet på storskærm - og måske være den heldige, der kommer igennem med en hilsen til de kære i Grønland, når programmet vises i sin endelige form søndag.

I Aalborg foregik det i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, hvor begivenheden samlede 400 deltagere til en kæmpemæssig kaffe-mik under ledelse af DR-lægen, nakorsaq Peter Qvortrup Geisling. Inden showet var der underholdning med blandt andet trommedanseren Pouline Lumholdt, Ivalu Judithelu og Ikinngutigiit-koret.

Nakorsaq Peter Geisling sammen med medlemmer af Ikinngtigiit-koret.

Pouline Lumholdt jublede, da hun så sønnen Mads
 Lumholdt på storskærmen som dirigent for Avaat-koret.

Den grønlanske duo Ivalu Judithelu var sammen med Ikinngutigiit-koret
de nordjyske bidrag til kaffemikken i Europahallen.

Turen går til Grønland

Rejsebureau satser på oplysning

Grønland er det ultimative rejsemål.

For mange mennesker er Grønland den ultimative rejsedrøm, men mange er også lidt usikre på, hvordan man kommer til verdens største ø, hvilken årstid der er den bedste, hvor man kan overnatte og mange andre lavpraktiske spørgsmål, når drømmen skal realiseres.

Det gør Grønlands Rejsebureau nu noget ved. Rejsebureauet, der betegner sig selv som verdens største med speciale i Grønland, har netop udgivet en pdf-guide spækket med oplysninger til den videbegærlige turist.

I guiden får man blandt andet svar på, hvordan man kommer rundt i Grønland og hvilke oplevelser, der er de mest populøre.

Grønlands Rejsebureau
 satser på oplysning.

Den nye guide er mere oplysningen end salg, og det er der en god forklaring på:

- Vi prøver at imødekomme markedets behov for reel oplysning om grønland. Når først folk har besluttet sig for at tage til Grønland, skal de nok spørge os om et godt tilbud, fortæller marketingchef Lise Gram Eriksen om baggrunden for det nye tiltag.

- Vi giver kunderne mulighed for stille og roligt at blive lidt klogere på Grønland, der for nylig er blevet kåret til verdens mest spændende rejsemål, siger marketingchefen.

Guiden er udgivet på dansk, tysk og engelsk. Læs Introduktion til Grønland - sådan gør du din drømmerejse til virkelighed.

Grønlands Rejsebureau er medlem af Arctic Business Network.

Isen driller

Store forsyningsprobler på Vestkysten

Isbrydning i Sydgrønland. Foto: Forsvaret.dk

Samtidig med at danskerne godt kan opgive enhver drøm om en hvid jul, er det i øjeblikket koldere end i mange år ved Grønland.

Inde i de sydgrønlandske fjorde er isen nu så tyk, at forsvaret må hjælpe med isbrydning. De sydgrønlandske fåreholdere er i forvejen hårdt ramt af sommerens tørke, som gav et meget dårligt høslet - og nu er der problemer med at få tørkehjælpen i form af importeret foder frem til fåreholderstederne.

Skibene der skal stå for transporten kan ikke selv bryde isen, der nogle steder nærmer sig de 40 cm. Men det kan inspektionsfartøjet Knud Rasmussen, og derfor gennemførte skibet og besætningen på 19 mand og fire kadetter i midten af december en større isbrydningsoperation for at hjælpe selvstyret og fåreholderne.

Knud Rasmussen brød is for bygdeserviceskibet Adolf Jensen, som igen trak prammen Atitooq, der havde foderet om bord.

 -Sidst vi var inde i Tunugdliafikfjorden var isen omkring 35 cm tyk. Det er ikke noget problem for Knud Rasmussen, der kan bryde op til 80 cm tyk is. Men det gør det vanskeligt at manøvrere, og det gør det ekstra vanskeligt, når man også har to andre skibe med, som man også skal tage hensyn til, forklarer orlogskaptajn Lars Povl Jensen, der er chef på Knud Rasmussen.

Knud Rasmussens tur ind til fåreholderne i Tunugdliafikfjorden endte med at tage det meste af tre døgn. Det var det, der var sat af til opgaven. Men operationen blev noget mere omfattende og kompliceret, end Lars Povl Jensen havde regnet med. For undervejs på turen måtte Knud Rasmussen blandt andet tage begge de grønlandske skibe på slæb, slippe dem igen for selv at kunne klare isen og sætte leveringen af hø på pause, fordi et tredje skib havde behov for assistance.

-Det er sjældent, at det har et omfang, som her. Men det er en opgave, der ligger i den portefølje af opgaver, som Arktisk Kommando har, og når noget skal gøres, skal det gøres, siger Lars Povl Jensen.

Se video fra isbrydningsaktionen nedenfor.

Også i Nordgrønland driller isen. Royal Arctic Line har stoppet for sejlads i den nordlige del af Vestkysten på grund af tiltagende havis. Royal Arctic Line har besejlingspligten/ansvaret i Grønland, og derfor kan KNI A/S ikke gøre andet end at bruge de muligheder Royal Arctic Line sætter op til forsyning. Situationen tilspidses yderligere af at gods har hobet sig op gennem længere tid i Aasiaat, dels på grund af mange fuldbookede skibe ud af Aalborg og ophobning af gods i Aasiaat.

Det giver problemer for bygdeforsyningen, hvor flere af de nordgrønlandske bygder endnu ikke har fået deres vinterforsyninger.

- Situationen kan blive kritisk - og vi gør, hvad vi kan for afhjælpe problemerne, siger indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen fra KNI.

- Vi forventer, at Royal Arctic Line gør hvad der er i deres magt og afsøger mulige alternativer, så vi kan få varerne ud til bestemmelsesstedet.


Vinterforsyningen – forsyningen af varer til islægsområder - er bestilt til de skibe som i Royal Arctic Line A/S´ fartplan er angivet som ”sikre” skibe, og fordelt over flere anløb, afhængig af varens art og holdbarhed. Da fødevarer og friskvarer er de mest datofølsomme bestilles disse til levering med næstsidste og sidste skib.

Nødløsning i Tasiilaq

Panik efter lukketid...

Tasiilaq er hårdt ramt af entreprenør-konkurs.

Østgrønlands største by, Tasiilaq, er lammet, efter at byens eneste entreprenør, firmaet Viking Greenland, gik konkurs tidligere på efteråret.

Det har gjort det svært at få gennemført nødvendige arbejder inden vinteren og ikke mindst reparationerne efter den orkan, som ramte byen for et par uger siden. Tasiilaq står efterladt i en situation, hvor byens nye daginstitution og 10 boliger med tilhørende kloakering mangler at blive færdiggjort.

Det har tvunget Kommuneqarfik Sermersooq til at overtage det konkursramte entreprenørfirma med virkning fra torsdag. Den hurtige overtagelse fra konkursboet skal sikre, at det nødvendige udstyr forbliver i Tasiilaq. 

Kommunekontoret i Tasiilaq skal nu drive
 entreprenør-virksomhed som en nødløsning.

Kommuneqarfik Sermersooq vurderer, at situationen med den ikke-færdigbyggede daginstitution er så slem, at der ikke har været anden mulighed, end at kommunen øjeblikkeligt overtager ansvaret. Det skal give så få gener som muligt og sikre, at byggeriet skrider frem så tæt på planlægningen som muligt.

-Vi vil hurtigst muligt få organiseret arbejdet og ansat det nødvendige personale, så arbejdet igen kan gå i gang, fortæller direktør for Forvaltning for Anlæg og Miljø, Mike Jakob Kristiansen.

De 10 boliger blev hurtigst muligt sikret for vinteren. Kommuneqarfik Sermersooq undersøger i øjeblikket mulighederne for at gøre dem færdige. Det må imidlertid forventes, at der kommer forsinkelser på det byggeri.

- De er tale om en helt usædvanlig situation i Tasiilaq. Konkursen hos byens eneste entreprenørvirksomhed har både økonomiske og menneskelige konsekvenser og desværre en risiko for at udvikle sig til en situation med endnu flere og vanskelige implikationer i Tasiilaq. Derfor har vi handlet hurtigt. Vi følger udviklingen fra tætteste hold og gennemfører de tiltag, som er nødvendige for, at alle kommer så smertefrit igennem en meget udfordrende situation, siger borgmester Asii Chemnitz Narup (IA).

Selvom Kommuneqarfik Sermersooq har købt hele boet efter Viking Greenland, har kommunen ikke planer om at drive entreprenørvirksomhed i fremtiden. Borgerne og erhvervslivet i Tasiilaq kan derfor forvente, at Kommuneqarfik Sermersooq vil udbyde en stor del af de service- og entreprenøropgaver, som Viking Greenland tidligere varetog. I den forbindelse forventes det, at den del af maskinparken, som skal bruges til at varetage disse opgaver, også bliver udbudt til salg. Det vil ske i takt med, at Kommuneqarfik Sermersooq får det nødvendige overblik over konsekvenserne af konkursen.

Kommuneqarfik Sermersooq har forhørt sig hos  Grønlands Erhverv (GE) for at få en vurdering af kommunens mere direkte ervervsrolle efter konkursen. GE har udtrykt forståelse for fremgangsmåden i den aktuelle situation.

ABN og Erhverv Norddanmark samarbejder

Ny samarbejdsaftale på vej

Erhverv Norddanmark holder til i et
hyggeligt byhus i Aalborgs centrum.

Arctic Business Network skal netværke med andre netværk. Sådan lyder et af punkterne i ABN's nye strategi -og det er baggrunden for, at ABN og den nordjyske erhvervsorganisation Erhverv Norddanmark netop har besluttet at indgå en samarbejdsaftale.

- Grønland har i mange år haft vores interesse, og mange af vores medlemsvirksheder har kontakter i Grønland, så det er kun naturligt for os at omsætte denne interesse til et netværkssamarbejde, fortæller Erhverv Norddanmarks sekretariatschef Anita Møller,

Sekretariatschef i Erhverv Norddanmark Anita Møller.

. Grønland er vigtig for en by som Aalborg, fastslår sekretariatschefen.

- Vi har mange fælles interesser og vi styrker begge netværk ved at samarbejde, så vi for eksempel kan deltage i hinandens arrangementer, mener ABN's netværksleder Ellen Arnskjold.

Erhverv Norddanmark er en uafhængig, tværfaglig erhvervsorganisation i Nordjylland. Foreningen har sine rødder i industri- og handelsbyen Aalborg, hvor der har været erhvervssamarbejde og -netværk siden 1431. Erhverv Norddanmark tilbyder blandt andet arrangementer, netværksgrupper, medlemstilbud og arbejder for erhvervspolitisk indflydelse på mange områder. Organisationen er netværk for virksomheder med i alt 37.000 medarbejdere.

Fisk og forfatning

Rigsmøde mandag på Marienborg

Grønland og Færøerne har divergerende
holdninger til fiskeripolitikken, sagde Kim Kielsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Lagmand Aksel V. Johannesen og Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen mødtes i går den 14. december 2015 til det årlige rigsmøde. Mødet foregik i Danmark på Marienborg.

På dagordenen var blandt andet forfatningsspørgsmålet og fiskeripolitikken.

- Vi har på rigsmødet i år diskuteret samarbejdet i internationale fiskeriforvaltningsorganisationer, hvor Grønland og Færøerne er repræsenteret som ”Danmark på vegne af Færøerne og Grønland”, i daglig tale DFG model, hvor hver medlemsstat kun kan afgive 1 stemme, når der skal stemmes. Grønland og Færøerne er to adskilte fiskerinationer med hver sin fiskeripolitik, hvor divergerende interesser naturligvis kan opstå. Vi er sammen enige om, at der i disse sammenhænge skal ske en styrkelse af dialog og samarbejde, fortalte Kim Kielsen fra Grønland efter mødet.

- Vi har også haft en positiv drøftelse af Færøernes og Grønlands arbejde med forfatning, hvor Statsministeren har tilbudt assistance i dette arbejde, såfremt dette ønskes, sagde formanden for Naalakkersuisut.

Rigsmødet skulle have foregået i Grønland i år, men blev på grund af den danske EU-afstemning og det færøske valg. Parterne har dog ønsket at fastholde princippet om et årligt rigsmøde, hvor man er blevet enige om at afholde et rigsmøde med Statsministeren som vært, selv om rigsmødet i 2016 bliver  i Grønland.

Oliedrømmen sat på pause

Lave oliepriser stopper drømmen om olie ved Grønland

Olieselskabet Cairn har tidligere boret efter olie i
 undergrunden ud for den grønlandske vestkyst. Foto: Cairn

De faldende oliepriser sætter en foreløbig prop i drømmene om olie ved Grønland. Det erkendte formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen i går over Bloomberg.

- Det er frusterende, for der er områder i Grønland, hvor olieefterforskning kan være interessant, men priserne er for lave i øjeblikket, sagde landstyreformanden.

- Men det betyder ikke, at vi opgiver vores råstof-strategi. Der er fortsat stor interesse for råstofferne i den grønlandske undergrund - og det satser vi på. Måske forventningerne til olie bare har været for store, sagde Kim Kielsen til Bloomberg.

Olieprisindexet Brent er faldet med 70 % siden sommeren 2014, og olieprisen ligger nu på 36 dollars pr. tønde. Det anslås, at olieudvinding i Grønland kræver en verdensmarkspris på mindst 50 dollars pr. tønde. Oliereserverne i det grønlandske område anslås til at udgøre mindst 50 milliarder tønder olie. Verdensforbruget er i øjeblikket cirka 90 millioner tønder olie dagligt.

AAU samler den arktiske forskning

Nyt center skal gøre det nemmere at finde samarbejdspartnere

Aalborg Universitet samler den arktiske forskning i
 nyt center, fortæller dekan og professor Henrik Halkier.

AAU Arctic er titlen på et forskningscenter, som er ved at blive oprettet på Aalborg Universitet.
Her er det planen, at man vil samle al arktisk-relateret forskning på universitetet.

Det nye center skal fungere på tværs af universitets fakulteter, og det er med fuldt overlæg, fortæller professor Henrik Halkier, der er dekan på det humanistiske fakultet.

- De arktiske og grønlandske udfordringer er særdeles velegnet til forskningsprojekter på tværs af fakulteterne - og netop det tværfaglige aspekt er en vigtig del af Aalborg Universitets DNA, siger Halkier.

- Meget af den arktiske forskning har været knyttet til naturvidenskaberne i kraft af den særlige natur i Arktis, men det giver også stor mening at inddrage de samfundsvidenskabelige, humanistiske og lægevidenskabelige discipliner i mange sammenhænge.

- Ved at samle universitetets arktiske aktiviteter i et center, bliver det mere synligt. Det bliver nemmere for erhvervslivet at finde partnere til arktiske forskningsprojekter, mener Halkier.

Aalborg Universitet har i en årrække haft fokus på Arktis. Blandt andet har det juridiske fakultet et tæt samarbejde med Ilisimatussarfik om jurauddannelsen, og universitets medarbejdere har blandt andet forsket i den grønlandske turisme og borgerinddragelse i store projekter. I alt skønner Halkier, at det nye center vil omfatte 40 af universitets medarbejdere, men flere kan komme til.

AAU Arctic kommer også til at samarbejde med andre uddannelses- og forskningsinstitutioner.

- Vi skal være med, hvor de bedste kompetencer er - og det er ikke nødvendigvis på AAU, siger Henrik Halkier.

Der er endnu ikke sat dato på åbningen af AAU Arctic.

Mennesker betyder alt

Livlig debat på årets sidste møde i North Denmark Arctic Dialogue

Direktør Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus bød
velkommen. Til venstre Simon Bergulf fra Danmarks
Skibsrederforening og til højre Lea Holm fra Arctic
Consensus.

Den menneskelige dimension betyder alt, konkluderede Terkel Petersen fra EU's udenrigskontor, EEAS, på debatten på årets sidste møde i North Denmark Arctic Dialogue, som fandt sted onsdag i Bruxelles.

Mødet med overskriften "A Regional Perspective on Business Development in the Arctic" fokuserede på organisationers og netværks rolle i den arktiske erhvervsudvikling - altsammen med det formål at definere deres rolle i en kommende arktisk strategi for EU.

Derfor var blandt andre formanden for Arctic Business Network, Poul Hededal, på talerlisten. Hededal fortalte om netværkets 80 medlemsvirksomheder, der alle er dybt engageret i erhvervsudviklingen i især Grønland. Netværket har stået bag en række møder og konferencer, der netop har fokuseret på kompetenceudvikling og lokalt engagement. Hededal understregede også, at nærvær i Arktis og forståelse for kultur og samfund er vigtige komponenter for netværket, der foruden medlemmer i Grønland og Danmark også har medlemmer i Island og Canada.

Moderator var Damien Degeorges. Til højre
 MEP (A) Jeppe Kofod, der bød velkommen til
 EU-parlamentet.

Arctic Business Network arbejder også sammen med andre netværk og organisationer. I den efterfølgende debat blev det understreget, at denne vinkel er vigtig - ikke mindst fordi det arktiske samarbejde har fået en særlig erhvervsvinkel efter dannelsen af Arctic Economic Council.

- Netop Arctic Economic Council er et område, der har stor prioritet hos Danmarks Rederiforening, fortalte Simon Bergulf fra foreningen, der også lægger betydelige kræfter i arbejdet med IMO, der netop har søsat den såkaldte polar code, som er et regelsæt for skibstrafik i Arktis.

Der var stor interesse for mødet, der foregik
 i EU's parlamentsbygning i Bruxelles.

- Men det er vigtigt, at vi ikke bare ser på Arktis som et område, man kan sejle igennem i fremtiden, hvis klimaet bliver varmere. Det er vigtigt, at vi også forstår, at Arktis er en destination, sagde Bergulf, der understregede, at danske søfolk og skibsredere har adskillige års erfaring med sejlads i Arktis.

Stine Bylin Bundgaard fra Arctic Educational Network fortalte om netværkets aktiviteter, som er koncentreret om Seashow - en sejlende uddannelsesmesse langs den grønlandske vestkyst.

Rasmus Bertelsen fortalte om Barents-regionen.

Dagens sidste taler var Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Aalborg Universitet, der er født i Island, og som i øjeblikket er fungerende professor i International Politik på Norges Arktiske Universitet i Tromsø.

Bertelsen talte om uddannelse og kompetencer som vigtige komponenter i erhvervsudviklingen og fremhævede hele Barents-regionen som et eksempel på, at det er mennesker og ikke klima og topografi, der former udviklingen.

North Denmark Arctic Dialogue er en møderække, der arrangeres af Arctic Consensus for at skabe fokus på Nordjyllands rolle i den arktiske udvikling. Arrangementet onsdag eftermiddag havdc samlet 50 deltagere fra både organisationer, EU og det diplomatiske korps.

Efter selve mødet var Arctic Consensus vært ved en netværksreception, hvor de arktiske kontakter og relationer blev udbygget.

Terkel Petersen fra EU's udenrigskontor
rundede debatten af.

Simon Bergulf fra Danmarks Rederiforening, Stine Bylin Bundgaard fra
 Arctic Educational Network og Poul Hededal aftaler
 det praktiske inden mødet.

Der var stor norsk interesse for arrangementet. I midten
 Eli Jonsvik fra den norske EU-mission og Oddgeir Danielsen fra
Northern Dimension Partnership.

Rasmus Bertelsen uddyber sine nordnorske erfaringer
over for Terkel Petersen og Poul Hededal.

Allan Frost fra Arctic Import og bestyrelsesmedlem
i Arctic Business Network networker med Rasmus
 Bertelsen og Anne Britt Larsson fra Nordanmarks EU-kontor.