Arctic Group bruger erfaringerne fra Grønland på nye markeder i Afrika
Arctic Group vil ind på hylderne i Afrikas supermarkeder. Foto: Arctic Group. |
Sådan synes ræsonnementet i hvert fald at være i Arctic Group, der har købt sig ind i det afrikanske forsyningsselskab Broad Comm, der har aktiviteter i Zambia, Zimbabwe og Malawi.
Arctic Group, der er medlem af Arctic Business Network og har eksisteret i godt 30 år, har hidtil udelukkende eksporteret varer til de arktiske områder – herunder især Grønland.
- Men vi er nødt til at finde nye markeder for at undgå at blive for afhængig af udviklingen i Grønland, fortæller Peter Bertelsen, der er salgschef i Arctic Groups datterselskab Global Supply and Trading, til Nordjyske Stiftstidende.
- Der bor 55.000 mennesker i Grønland, og en økonomisk nedgang deroppe vil virkelig ramme os hårdt. Hvis man kun er på et marked, er man sårbar. Og selv om Afrika ligger langt fra Arktis, mener Peter Bertelsen, at de to markeder byder på nogle af de samme udfordringer.
De afrikanske storbyer som her Dar Es Salam byder på en stor og købedygtig middel- og overklasse. Foto: Arctic Group |
Arctic Group har derfor sadlet om og satser i stedet på at sælge detailvarer i Østafrika. Blandt andet satser man på Cult’s alkoholsodavand Mokai til de større byer i Tanzania. Det er sket, efter at man har gennemført et projekt med studerende fra University College Nordjylland, som pegede på, at middel- og overklassen er samlet i de store byer i Afrika. Det gør det nemt at markedsføre et luksusprodukt som Mokai.
Andre varer i det afrikanske sortiment er Lego.
Det er Peter Bertelsen glad for, for det er med til at fortælle en ny historie om Afrika. - Mange ser Afrika som farligt område med hungersnød og små børn med udspilede maver. Men Afrika er så meget andet – og der er simpelthen så mange muligheder dernede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar