Bygd sorterer affald

Interessen for affaldssortering er stor i Grønland

Bygdemiljøet skal blive pænere, mener beboerne
 i Kapisillit. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq

Glas, jern, farligt affald samt husholdningsaffald skal i fremtiden sorteres af husstandene i  bygden Kapisillit, der ligger i bunden af Godthåbsfjorden cirka 70 km fra den grønlandske hovedstad.

Affaldet skal efter sorteringen afleveres i en container, som er placeret i centrum af bygden. Affaldet hentes af kommunen, der presser og pakker det, hvorefter det sendes med skib til Nuuk. Glasaffaldet vil blive benyttet som afdækningsmateriale eller bruges som drænlag i deponier. Jern og metal sendes til genanvendelse i Danmark, og brændbart affald afbrændes i Forbrændingen i Nuuk.

Der var stor interesse fra borgerne i bygden, da Drift og Miljø-afdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq på et informationsmøde onsdag den 11. maj præsenterede, hvordan affaldet skal sorteres.

- Det var en stor glæde at høre borgernes store interesse for at være med til at holde naturen ren og miljøet rent i den smukke bygd Kapisillit, sagde lederen af det kommunale videnscentret for affaldshåndtering Margrethe R. Hegelund efter præsentationen.

Affaldssorteringen indføres, efter at kommunen tidligere på året lukkede Kapisillits forbrændingsanlæg, fordi anlægget var slidt ned.

Siden 2012 har Kommuneqarfik Sermersooq udviklet et affaldskoncept for alle bosteder i kommunen. Og det er netop dette koncept, der i dag er under udvikling og tilpasset til hvert bosted så vidt muligt.

Udover sortering af husholdningsaffald var der også stor interesse for, at bygdemiljøet i fremtiden bliver pænere, da der stadig ses meget affald – især fiskeriudstyr, gamle snescootere og både, som i tidens løb er blevet efterladt rundt omkring i bygden.

Zoo, fødevarer og generalforsamling

Netværksmøde og generalforsamling i Aalborg

Deltagerne i netværks-arrangementet får lejlighed
 til at smage grønlandske råvarer.

Maj er måneden, hvor der er generalforsamling i Arctic Business Network.

Generalforsamlingen finder sted den 25. maj på kl. 16 - 17 på Center for Logistik og Samarbejde i Aalborg Øst.

Forud for generalforsamlingen bliver der et spændende netværksmøde, der blandt andet byder på et møde med bestyrelsesformand Steen Royberg og kommunikationschef Søren Sørensen fra Aalborg Zoo, der vil fortælle om havens arktiske planer.

Desuden bliver der en solid opvarmning til efterårets store ABN-konference om arktiske fødevarer. Konferencen får overskriften The Greenland Label og arrangeres af ABN’s fødevaregruppe, som sætter fokus på den voksende underskov af virksomheder, der netop i disse år eksperimenterer med at udvikle den grønlandske fødevareindustri med nye, sunde og velsmagende produkter.

Men nu skal det ikke være snak det hele. Netværksmødet byder også på en spændende ”smag-selv-workshop” med det grønlandske køkken både på dagsordenen og ikke mindst tallerkenen. Her kan netværkets medlemmer tjekke de lækre og velsmagende råvarer fra Grønland  – serveret af den grønlandske kok fra Aalborg Kommunes kantine, Dan Fly Simonsen.

Læs program for netværksmøde og generalforsamling.

Ny grønlandsk turismestrategi

Lufthavn og Isfjordcenter skal sikre væksten

Ny strategi skal styrke den grønlandske turismeindustri.

Vækstpotentialet i turismen skal først og fremmest realiseres ved at forlænge landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat til 2.200 meter, og derved sikre muligheden for direkte beflyvning til Europa og Nordamerika samt muligheden for at reducere billetpriser for internationale passagerer med 30 %. Endvidere skal der etableres interregionale landingsbaner i Tasiilaq og Qaqortoq samt en kort bane i Nanortalik.

Det kan man læse i en ny grønlandsk turismestrategi, som netop er offentliggjort. Strategien dækker perioden frem til 2020 og rummer en lang række konkrete anbefalinger og indsatser, der skal styrke turismeerhvervet, så turismen bliver et bærende og fremtidssikret erhverv for hele Grønland.

Udover landingsbaner beskæftiger strategien sig med blandt andet krydstogtsturismen samt ikke mindst det nye Isfjordcenter, der skal bygges ved Ilulissat.

- Naalakkersuisut ønsker at understøtte private turisme initiativer ved bedre planlægning i forbindelse med byggemodning og arealanvendelse, herunder til turismekoncessioner og igennem kommunale helhedsplaner. Med flere private initiativer og investeringer vil Grønland blomstre som turistdestination, siger naalakkersuisoq Vittus Qijaukitsoq og fortsætter:

- Jeg har derfor stort fokus på kontinuerligt at forbedre adgangen til finansiering af nye erhvervsprojekter bl.a. via samarbejdsaftaler med Vækstfonden i Danmark, Nordisk Investeringsbank og den Europæiske Investeringsbank. Derudover har Naalakkersuisut afsat midler på finansloven til erhvervsfremmeordninger til iværksættere og rådgivning.

Den nye turismestrategi kan ses på Business Greenlands hjemmeside.

Grønland på skoleskemaet

Nyt undervisningmateriale om Grønland

Nu skal skoleeleverne lære om dagens Grønland.

Dagensgrønland.dk er navnet på en ny webportal med undervisningsmaterialer om Grønland rettet mod danske folkeskoleelever.

Dagensgrønland.dk er en oplevelsesrejse til det moderne Grønland der giver elever i den danske folkeskole mulighed for at tænke over, undre sig og lære noget om livet i Rigsfællesskabets nordligste del.

Materialet er bygget op over 13 temaer med en række underemner. Blandt temaerne er for eksempel råstoffer, klimaforandringer, transport og kultur. Hvert af emnerne består af en række aktuelle grønlandske dilemmaer som eleverne kan forholde sig til, alt imens de får indblik i grønlandske forhold.

 Dagens Grønland er målrettet elever fra 4. til 8. klasse i den danske grundskole. Der gøres både brug af tekst, billeder, film, lyd mm. Samtidig er portalen interaktiv så eleverne kan oprette et login og gemme deres personlige noter og arbejdsplaner. Ud over en lang række elevartikler og faktaartikler indeholder Dagens Grønland også omkring 130 baggrundsartikler, skrevet af forskellige fagpersoner med ekspertise i grønlandske forhold. Baggrundsartiklerne er tænkt som faglig inspiration til lærerne, ligesom de også vil kunne anvendes som undervisningsmateriale på ungdomsuddannelserne.

Det Grønlandske Hus i København står for at opdatere Dagens Grønland og sikre at portalen hele tiden er i tråd med den seneste udvikling i Grønland. Samtidig er det planen at materialet efterhånden skal udbygges med nye emner.

Materialet er skabt i et samarbejde mellem Det Grønlandske Hus i København, ForlagetEpsilon.dk Aps og Klio Aps. Dagens Grønland er finansieret af Undervisningsministeriets Tips- og Lottopulje, Det Kongelige Grønlandsfond, Augustinus Fonden, Harboefonden, Brødrene Hartmanns Fond og Knud Højgaards Fond.

Link til dagensgrønland.dk.

Læs også generalsekretær i WWF Gitte Seebergs kronik i Information om Grønland i undervisningen. 

Nyt logo

Fælles identitet

De fire grønlandske huse i danmark - husene i Aalborg, Aarhus, Odense og København - har i fælleskab indført et nyt logo, der skal kommunikere fællesskabet mellem husene.

- Når De Grønlandske Huse i Danmark mener, at tiden er inde til at få et nyt logo og dermed en mere ensartet profil udadtil, skyldes det blandt andet ønsket om at understege det fællesskab og samarbejde, der er mellem husene. At beslutte fælles logo og dermed identitet er en stor og vigtig ting. Det nye logo er besluttet efter en længere proces i alle fire huse, oplyser Annette Bogø Lyberth, der er kulturansvarlig og souschef i Det Grønlandske Hus i Odense.

De fire grønlandske huse hare et tæt samarbejde, der følger naturligt af husenes funktion som vejledere af grønlandske studerende og efterskoleelever, modtagelse og rådgivning af grønlandske borgere i Danmark og kulturformidling.

Det nye logo understreger tilhørsforholdet til Grønland. Farven er rød som i det grønlandske flag og formen, der ligner Grønland, ligger som et isfjeld i havet, ser man godt efter, kan man se, at toppen af isfjeldet er rettet til, så den ligner et hus, der symboliserer de grønlandske huse, som det synlige Grønland i Danmark.

For det grønlandske hus i Aalborg kommer
logoændringen samtidig med flytningen til Vesterbro.

Den lokale tilknytning til de danske byer understreges af, at hvert hus har et logo med sit eget bynavn på, og samtidig er der et logo, som samler husene under overskriften De Grønlandske Huse i Danmark.

For det grønlandske hus i Aalborg kommer logoændringen samtidig med, at huset netop er flyttet til nye lokaler i Det Arktiske Hus på Vesterbro.

Bedre helbred

Det går fremad i Grønland

Lægeklinikken på Dronning Ingrids hospital
 har fortsat travlt, men det går fremad.

Selv om den grønlandske befolkning døjer med nogle af de samme problemer som andre oprindelige folk, går det på mange måder fremad i Grønland. Grønlændere har selvstyre og et sundhedsvæsen, de selv er ansvarlige for, og det er nødvendigt for at kunne lave de tiltag, der skal til.

Det er den positive konklusion i en artikel på videnskabssitet videnskab.dk, der dog også understreger, at der et stykke vej endnu, før sundhedsforholdene tåler sammenligning med Danmark.

- Ambitionen om at gøre Grønland til et moderne land og et velfærdssamfund efter afkoloniseringen i 1950erne har medført mange positive ting blandt andet på sundhedsområdet. Men man lavede også nogle fejl, som stadig sætter spor, siger Birger Poppel fra Ilisimatusarfik til Videnskab.dk.

- For eksempel er det set i bakspejlet til at græde over, at danskerne ikke i højere grad sørgede for at uddanne grønlænderne, og at grønlænderne ikke selv var mere ivrige efter at få en uddannelse, lyder det fra Poppel, der på det grønlandske universitet nu selv er med til at uddanne grønlænderne til fremtiden.

Der er nemlig også lyspunkter på uddannelsesfronten, fortæller Gert Mulvad, der er læge på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og har stået i spidsen for en række sundhedsfaglige forskningsprojekter i Grønland.

- Heldigvis er vi nået langt med at rekruttere grønlandske sygeplejersker. I dag har 50 procent en grønlandsk baggrund. Det betyder meget, for de har forståelse for, at grønlændernes problemer med helbredet ofte skyldes dårlige boligforhold, deres historie og deres særlige livssituation, og at man ikke altid kan gribe problemerne an på samme måde som i Danmark, siger Gert Mulvad.

Videnskab.dk har i maj tema om Grønland og bringer derfor masser af Grønlands-artikler om alt fra sociale forhold, mineraludvinding, biodiversitet, uddannelse og arkæologi til forskning som industri. Interesserede kan læse mere på videnskab.dk.

Stor interesse for arktisk affald

Over 100 forskere diskuterede affald i Sisimiut

Affald er en stor udfordring i Arktis,
som det ses på dette foto fra Qeqertarsuatsiaat.

Der er en stigende interesse for teknologiske løsninger, som kan håndtere affald og spildevand i afsidesliggende byer og bygder i Arktis. Det er en af konklusionerne fra DTU Bygs internationale konference ARTEK Event 2016, der fandt sted i slutningen af april med over 100 deltagere og 55 oplæg.

Temaet for konferencen var ”Sanitation in Cold Climate Regions”, og særligt nye metoder til håndtering af affald og spildevand var på dagsordenen. Konferencen blev holdt i  Sisimiut, hvor ARTEK uddanner arktiske diplomingeniører.

Konferencen tiltrak deltagere fra samtlige arktiske lande: USA, Canada, Rusland, Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark – inklusiv deltagere fra Grønland og Færøerne. Den brede interesse gav mulighed for at stifte bekendtskab med nye teknologiske løsninger såvel som nye samarbejdspartnere.

Begge dele glæder Pernille Erland Jensen, lektor ved DTU Byg og ansvarlig for ARTEK Event 2016.

- Det har været vældig interessant at høre om de udfordringer, som de arktiske lande står over for med hensyn til at forbedre de sanitære forhold i de mest afsidesliggende egne. Det står klart for mig, at vi har nogle fælles udfordringer på tværs af landene, men at der samtidig er behov for at udarbejde lokale løsninger, der tilgodeser behovene i netop det samfund, de bliver udviklet til. Det er ikke en helt nem opgave, siger Pernille Erland Jensen, der tager opgaven som en spændende udfordring.

-At flere end 100 personer fandt vej til Sisimiut for at diskutere de sanitære udfordringer, vi står over for i Arktis, er et bevis på, at der bestemt er interesse for at forbedre forholdene, både blandt forskere, virksomheder og myndigheder. Jeg glæder mig til at følge de mange spændende projekter, der blev præsenteret på konferencen, og til at komme i gang med de nye samarbejder, vi fik i stand i løbet af konferencen,  lyder det fra Pernille Erland Jensen.

Også Arctic Business Network har planer om at fokusere på affaldsområdet:

- Vi har også i Arctic Business Network noteret os, at der er en stigende interesse for genbrug i Grønland. Derfor har vi besluttet, at området bliver et af efterårets fokusområder, fortæller netværksleder Ellen Arnskjold, der bebuder møder om de transatlantiske erhvervsmuligheder på genbrugsområdet i Nuuk, Aalborg og København. Tid og dato for arrangementerne bliver annonceret senere.

Regeringschefer besøgte rubinmine

Minedrift er blevet virkelighed, siger Kim Kielsen

Regeringscheferne ankommer til Aappaluttoq
i strålende sol og dejligt forårsvejr. Foto: Tusagassiivik

Rubinminen i Aappaluttoq nær Qeqertarsuatsiaat var mødestedet, da regeringscheferne fra Grønland, Færøerne og Danmark forleden holdt det årlige Rigsmøde.

Minen har været under anlæg de seneste par år og er nu næsten færdig. Det var derfor valgt som rammen, da Grønland var vært for Rigsmødet - og det var en stolt formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, der kunne vise anlægget frem for sine kolleger i Rigsfællesskabet.

Jens B. Frederiksen og Bent Olsvig Jensen fortalte om
rubinminen, der nu har skiftet efterforskernes telte
 ud med rigtige bygninger. Foto: Tusagassiivik

På mødet mellem Lars Løkke Rasmussen, lagmand Aksel V. Johannesen og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen var der især været fokus på økonomien, men  også Rigsfællesskabets betydning blev berørt.

- Rigsfællesskabet gør landene stærkere, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, der tilbød at hjælpe især Grønland med de nødvendige økonomiske reformer:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tjekker lige de
 grønlandske rubiners klarhed. Foto: Tusagassiivik

- Grønlands og Færøernes står begge over for betydelige økonomiske udfordringer på lidt længere sigt. Nye indtægter fra eksempelvis minedrift på Grønland kan ikke løse udfordringerne alene.

- Derfor har jeg tilbudt at samarbejde med Naalakkersuisut om rådgivning i forhold til reformer og andre initiativer, som kan medvirke til en sikre en holdbar økonomisk udvikling.

- Vi besluttede ikke noget på mødet, men vi drøftede emner, vi politisk kan gå videre med. Men vi viste også, at vi er begyndt at udvinde mineraler, der kan hjælpe os økonomisk i fremtiden. Det bliver mere og mere virkelighed, og det har vi vist, sagde formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen.

Styr på miljø og CSR

DNV GL arrangerer kursus i Nuuk

DNV GL i Nuuk arrangerer kursus i
nye standarder og auditprincipper, fortæller
 station manager Morten Dalby Jacobsen.

DNV GL er verdens største virksomhed inden for blandt andet certificering og klassificering. Virksomheden er verdensomspændende og har også et kontor i Nuuk.

Det kommer nu det grønlandske erhvervsliv til gode, fortæller stationslederen i Nuuk, Morten Dalby Jacobsen.

- Det er lykkedes os at få nogle af firmaets dygtigste undervisere til Nuuk. Derfor arrangerer vi nu et kursus i kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og CSR, fortæller Dalby.

Kurset bliver på to dage, hvor første del giver et overblik over og forståelse af de nye standarder (ISO 9001 og 14001) og deres fortolkning.

Anden del giver et grundigt kendskab til de værktøjer og auditprincipper, der skal anvendes af en intern auditor, for at virksomheden får det optimale udbytte af ledelsessystemet og den interne audit. Deltagerne får grundig træning i planlægning og gennemførelse af intern audit, og bliver udstyret med den kompetence og de værktøjer, der er altafgørende for, at virksomheden får det optimale udbytte af den interne audit.

Kurset finder sted i Nuuk den 14. og 15. juni. Man kan få yderligere oplysniger hos Morten Dalby Jacobsen på telefon +299 32 33 08.

Arktisk og ikke aktivistisk

Diplomat foreslår Arktisk investeringsfond

Den ny rapport lægger op til debat
 om Kongerigets udenrigspolitik.

Mandag udkom den længe ventede såkaldte Taksøe-rapport med anbefalinger til Kongerigets udenrigspolitik i fremtiden.

Rapporten er udarbejdet af diplomat Peter Taksøe-Jensen og er blandt iagttagere betegnet som et opgør med den aktivistiske udenrigspolitik, der har været gældende siden Fogh-Rasmussen-perioden.

Journalist Martin Breum, der er medlem af Arctic Business Network, opregner på sin blog fem områder, hvor rapporten påvirker den arktiske udvikling.

Taksøe-Jensen foreslår, at der etableres en særlig arktisk investeringsfond, hvor danske pensionskasser, Vækstfonden og private fonde i fællesskab kan øge deres investeringer i Arktis – herunder i Grønland.

Den nye rapport er også bemærkelsesværdig, fordi den sætter ord på Kongerigets position som en arktisk stormagt. Rigsfællesskabet  udgør verdens 12. største og NATO’s tredjestørste landområde efter Canada og USA.

Taksøe anbefaler, at hele processen om fordelingen af polarhavet speedes op, eventuelt gennem direkte forhandlinger og ikke gennem FN-systemet, som det ellers har været planen.

Det foreslåes også, at der etableres et særligt sikkerhedspolitisk organ for det arktiske område. Som det er nu, beskæftiger Arktisk Råd sig ikke med sikkerhedspolitik.

Som et fjerde tiltag foreslår Taksøe, at Danmark i 2018 indkalder til en konference mellem de fem arktiske kyststater for at fejre 10-året for Ilulissat-erklæringen fra 2008, der blev til på initiativ af forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller og landstyreformand Hans Enoksen.

- Det er mit håb, at udredningen kan lægge op til både folkelig og politisk debat om, hvad Danmark skal prioritere i de næste 10-15 år, og hvordan vi skal indrette os og føre politikken ud i livet, sagde Peter Taksøe-Jensen, da rapporten blev præsenteret mandag.

Læs Martin Breums blogindlæg.

Download rapporten Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid.