Containere destrueres
Forsvaret har nu påbegyndt oprydningen i Grønnedal. Foto: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse |
Det sker, efter at formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen tidligere på året blev enige om, at der skal ryddes op på den gamle flådestation. Arbejdet bliver varetaget af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsei samarbejde med entreprenørfirmaet Danstruct A/S.
Som det første fjernes nu en stor mængde ikke-farligt affald, som ved Forsvarets fraflytning i 2012 blev oplagt i to bygninger. Ligeledes fjernes 14 containere med jern- og metalskrot og brændbart affald, hvor også selve containerne destrueres, da de ikke længere må anvendes til oversøisk transport.
Jernaffald sendes til Aalborg, og det øvrige affald behandles på Nuuks affaldscenter. Arbejdet forventes afsluttet i december 2017. Samtidig samarbejder Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarsministeriet om en plan for fjernelse af bygninger, der ikke længere skal anvendes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar