Godt samarbejde

Nødstedt fly hjulpet til sikker landing i Paamiut

Besætningen på en Dash-8 fra Air Greenland hjalp
nødstedt privatfly til sikker landing i Paamiut. Arkivfoto.

Arktisk Kommando kvitterede mandag aften med et kort, klart og militært "Well Done" til besætningen på en Dash-8 fra Air Grenland. Desuden retter kommandoen en tak for godt samarbejde til Naviair, Joint Rescue Coordination Centre Halifax samt Grønlands Politi og Dronning Ingrids Hospital.

Roserne kommer, efter at Arkisk Kommandos Joint Rescue Coordination Centre Greenland mandag den 14. november kl. 13:05 modtog en melding fra Naviairs Flight Information Center i Nuuk om, at et Cessna fly med fire personer ombord havde udsendt et nødopkald.

Cessna flyet, der var på vej fra Goose Bay, Canada til Narsarsuaq i det sydvestlige Grønland, befandt sig godt 45 minutters flyvning fra Narsarsuaq, da det ene af flyets to motorer var begyndt at tabe olie. Kort tid efter indløb en ny melding om, at motoren var sat ud, og at der nu kun blev fløjet på en motor.

Joint Rescue Coordination Centre Greenland alarmerede beredskabet i Narsarsuaq, så det kunne være klar til at modtage flyet. Derudover blev inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen samt Air Greenlands beredskabshelikoptere Bell 212 og S-61 alarmeret. Joint Rescue Coordination Centre Halifax i Canada blev ligeledes kontaktet og sendte et C-130 transportfly mod Cessnaens position. Et Dash-8 fly fra Air Greenland var på vej til Narsarsuaq, men på grund af dårligt vejr i området, befandt det sig stadig i luftrummet over Narsarsuaq.

Efter godt en halv time meddeler Cessnaen, at flyets navigationsudstyr var gået i stykker. Piloten havde derfor kun sin radio og sit udsyn fra cockpittet at navigere ud fra. Piloten i Dash-8 flyet meddelte dog, at sigtbarheden i Narsarsuaq var så dårligt, at det ikke ville være forsvarligt at lande i lufthavnen.

Det blev derfor besluttet at omdirigere Cessnaen til Paamiut. Under hele flyvningen til Paamiut blev det nødstedte fly ledsaget af Dash-8'eren fra Air Greenland, som navigerede flyet sikkert til landing lidt over klokken 15 i Paamiut.

Det fine samarbejde har fået ikke alene Arktisk Kommando til at uddele roser. Også på Facebook er der masser af roser til alle involverede.

Rubiner tilbage på sporet

IBA-aftalen fortsætter

Jens B. Frederiksen, Vittus Qijaukitsoq og Asii Chemnitz
 Narup underskriver den ny IBA-aftale. Foto: Tusagassivik

Efter turbolensen i forbindelse med TNGG's konkurs tidligere på året, er rubinmineprojektet ved Aappaaluttoq tilbage på sporet. Mineprojektet er overtaget af selskabet LNS Greenland Gems, og torsdag skrev selskabet under på, at den tidligere indgåede IBA-aftale med Naalakkersuisut og Kommuniqarfik Sermersooq fortsat er gældende.

Aftalen indebærer blandt andet, at 80 procent af de ansatte ved minen skal være lokale, ligesom der skal ansættes lokale lærlinge. Desuden indeholder aftalen bestemmelser om aktiviteter for de ansatte og aftalen sikrer også de ansatte forplejning tilberedt af lokale råvarer.

Jens B. Frederiksen, vice-direktør i LNS Greenland siger, at LNS har som mål at komme i drift så hurtigt som muligt, uden at det sker på bekostning af den lokale forankring, som projektet har vist under anlægsfasen i form af blandt andet job- og erhvervsmuligheder.

TV-drama i Arktis

Kulturforskelle

Den svensk-franske TV-serie Midnatssol betegnes som
 en slags efterfølger til Broen og foregår i Kiruna med
 blandt andet en politimand med samiske rødder i
en af hovedrollerne.

Efter blandt andet at have været en af bagmændende bag den dansk-svenske dramaserie Broen har den svenske instruktør Björn Stein nu vendt øjnene mod Arktis og er en af folkene bag SVT 1's nye internationale satsning Midnight Sun - Midnatssolen.

Ligesom i Broen skildrer Midnatssolen internationalt politisamarbejde. En mand myrdes i Kiruna, og da det viser sig at være en franskmand, beordres den franske efterforsker Kahini Zadi fra Paris til Kiruna. Sammen med Anders Harnesk, svensk politimand med samisk blod i årerne, skal hun nu prøve at rede trådene ud i det store, øde landskab ved Kiruna.

TV-serien havde premiere i slutningen af oktober og kan i øjeblikket ses på svensk TV1 hver søndag.

Havneudvidelse på Svalbard

Ny havn skal styrke turismen og fiskeriet

Sådan forestiller man sig, at en ny kaj til krydstogtsskibe
 i Longyearbyen kan tage sig ud. Foto: Kystverket

Infrastrukturen er til debat mange steder i Arktis - og mange steder drømmer man om nye lufthavne og skibshavne.

Senest er turen kommet til Longyearbyen på Svalbard. Her har det norske kysdirektorat, Kystverket, efter bestilling fra Samferdselsdepartementet lavet en analyse, der slår fast, at det vil give en samfundsmæssig gevinst at udvide den lille havn i Longyearbyen.


Svalbard har været hårdt ramt på grund af faldende kulpriser, som er gået ud over minerne på øerne, men til gengæld har man noteret øget forsknings- og turistaktivitet - og havnen i Longyearbyen har betydelige kapacitetsproblemer i sommermånederne.

Der foregår en intens debat af, hvad Svalbard skal leve af i fremtiden. I den forbindelse anbefaler Kystverket, at havnen udvides med en flydekaj og desuden etablering af en egentlig fiskerihavn. Tidligere har der ikke været fiskeri i området, men i forbindelse med reduktionen af kulproduktionen er fiskeri blevet tilladt i farvandet omkring Svalbard.

I Nuuk i Grønland er man i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en  havneudvidelse, der vil få stor betydning for den grønlandske vareforsyning og turisterhvervet.

Læs rapporten om ny havn på Svalbard.

Kielsen bejler til Trump

Præsidentvalget får indflydelse på sikkerhed og klima, mener Nunatsiaq News

Valget af Trump kan få stor betydning for Thule Air 
Base. Foto: Wikipedia

Gårsdagens valg af Donald Trump som ny amerikansk præsident fra årsskiftet var måske lidt overraskende. Avisen Nunatsiaq News spår i en analyse onsdag, at valget kan få stor betydning ikke mindst for klimapolitikken og dermed også Arktis, da Trump under valgkampen flere gange har betegnet menneskeskabte klimaforandringer som bluff.

Nunatsiaq News mener også, at valget kan få direkte betydning på det sikkerhedspolitiske plan, da Trump har tilkendegivet, at han går ind for at styrke det amerikanske missilforsvar. Det kan få betydning for blandt andet Thule-basens fremtidige rolle.
 Også arbejdet i Arktisk Råd kan blive påvirket af den nye amerikanske administration. USA har i øjeblikket formandsskabet i rådet frem til maj 2017. Hidtil har det sorteret under den amerikanske udenrigsminister John Kerry, men endnu er der ikke udpeget en efterfølger til Kerry.

I Grønland er både formanden for Naallakkersuisut, Kim Kielsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq klar til at samarbejde med Trump.

Kim Kielsen ønsker Donald Trump tillykke med valget:

- Grønland og USA har et mangeårigt samarbejde og gode historiske forbindelser, blandt andet inden for forsvarsområdet og på forskningsområdet. Inden for forsvarssamarbejdet med USA yder Grønland et vigtigt bidrag til USA’s og den vestlige verdens forsvar. Naalakkersuisut ser frem til at fortsætte samarbejdet og forhandlingerne om, hvordan vi sikrer et tidssvarende samarbejde om Grønlands bidrag i forsvarssamarbejdet.

- USA vil fortsat have en vigtig rolle i den arktiske region, både blandt de fem arktiske kyststater og ikke mindst i Arktisk Råd. Som en ledende forskningsnation i de arktiske egne står USA for en meget stor del det videnskabelige arbejde på forskellige områder, vedrørende Arktis. Naalakkersuisut ser frem til at udvikle samarbejdet med USA inden for forskningen, på basis at vores fælles interesser og et veletableret samarbejde, som vi allerede i dag har glæde af. Naalakkersuisut og jeg ser frem til samarbejdet med den kommende amerikanske regering, slutter Kielsen.

Onsdag skrev Vittus Qujaukitsoq et brev til Trump med det samme budskab.

Også i Nunavut og Canada forholder man sig venligt afventende til den nye amerikanske administration:

- Vi har stærke fælles værdier og kan forenes i et mål om at skabe samfund, hvor alle har en fair chance for at få succes, citerer Nunatsiaq News den canadiske premierminister Justin Trudeau for.

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg er det i øvrigt interessant, at Donald Trump tog alle tre valgmandsstemmer i Alaska.

33 års entreprise

B. J. Entreprise satser på genbrug

B.J. Entrerprise med hovedkontor i Sisimiut og
afdelinger i Kangerlussuaq og Nuuk satser blandt
andet på skrotning af skibe. Foto: B.J. Entreprise

- Det har været en spændende rejse, men vi har heller aldrig stået stille - og det vil vi heller ikke i fremtiden, fortæller bestyrelsesformand i B.J. Entreprise i Sisimiut, John Eliassen, der forleden kunne fejre virksomhedens 33 års fødselsdag.

John Eliassen stiftede B.J. Entreprise i Sisimiut tilbage i 1983 sammen med Bent Pedersen, der imidlertid døde i 1991. Eliassen fortsatte alene og åbnede afdelinger i Kangerlussuaq og Nuuk.

I sommeren 2004 kom Jeppe Mortensen med i BJE, hvor entreprenør- og stenbrudsdrift blev opstartet. Siden har Eliassen og Mortensen delt arbejdet mellem sig med Jeppe Mortensen som administrerende direktør og John Eliassen som bestyrelsesformand.

På trods af titlen som bestyrelsesformand kan John Eliassen ikke holde sig fra byggepladserne - og det er da også i telefonen fra en byggeplads i Nuuk, at han fortæller om virksomhedens udvikling.

- Ja, jeg har jo svært ved at sidde stille, indrømmer John Eliassen, mens han fortæller om et byggeri med 16 lejligheder i Nuuk, som virksomheden er ved at lægge sidste hånd på. Desuden har virksomheden flere store ordrer på både industri- og boligbyggeri.

- Vi er i dag godt og vel 100 ansatte i virksomheden- og vi fortsætter, lover han.

Nyeste skud i virksomheden er afdelingen for skrot og genbrug.

- Vi overtog i 2009 driften af jern-dumpen i Sisimiut. Det har nu udviklet sig til, at vi er Grønlands eneste virksomhed, der kan modtage skibe til skrotning. Tidligere blev skibe ved Grønland bare sænket på dybt vand, men vi kan nu skrotte dem efter alle kunstens regler til gavn for miljøet, siger John Eliassen og fortæller, at man blandt andet har investeret i en presse til metal i Sisimiut, så transporten i containere til Danmark kan udnyttes optimalt.

Se B. J. Entreprises hjemmeside.

B. J. Entreprise er medlem af Arctic Business Network.

Vellykket polarforskningskonference

Polarforskere samlet

Der var droner og satellitter på dagsordenen, da den årlige polarforskningskonference løb af stabelen i den forløbne uge på DTU.

Konferencen samlede en god del af Rigsfællesskabets forskere samt en lang række interessenter inden for det arktiske felt. Blandt andet benyttede undervisningsminister Ulla Tørnæs lejligheden til at præsentere regeringens nye strategi for den arktiske forskning. Ligeledes fortalte Kongerigets nye arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, om det arktiske samarbejde på internationalt plan, men ellers var dagsordenen helliget konferencens tema, som var "Droner, satellitter og andre nye platforme i polarforskning".

Konferencen vekslede mellem oplæg og debat og var interessant at følge, fortæller Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus:

- Konferencen bød på mange eksempler på anvendelse af droner og satellitter i Grønland inden for forskellige forskningsområder. Der var enighed om, at de teknologiske muligheder og den udvikling der sker, rent teknologisk, også i fremtiden vil byde på langt mere anvendelse af droner og satellitter. Det interessante er især de nye erhvervsmuligheder, der følger af den udvikling, siger Terp.

Konferencen var arrangeret af Polar DTU. Arrangørerne arbejder på at samle de enkelte oplæg til en video, som senere vil kunne ses via Polar DTUs hjemmeside.

Regeringen vil på verdenskortet

Ny strategi skal styrke den arktiske forskning i Danmark

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

- Danmark skal på verdenskortet som en af verdens førende arktiske uddannelses- og forskningsnationer. Sammen med Grønland og Færøerne har vi en stærk interesse i at være med til at styrke en bæredygtig udvikling i Arktis. Det, der sker i Arktis, påvirker hele verden, eksempelvis i form af klimaforandringer. Mere viden om Arktis og veluddannede unge mennesker i Arktis er på den måde centralt for Danmark.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, der tirsdag fremlagde regeringens strategi for arktisk forskning.

Strategien er blandt andet bygget op på baggrund af dialogmøder med relevante interessenter og indeholder en lang række initiativer. Eksempelvis skal der i samarbejde med Grønlands Selvstyre ses på, om der er potentiale for at etablere en international forskningshub i Grønland, som vil kunne styrke forskningsmiljøerne i Arktis.

Et andet initiativ handler om at sætte et pilotforsøg i gang, som skal ruste grønlandske studerende til at starte på en uddannelse i Danmark. Initiativet skal imødekomme de udfordringer, som mange grønlandske studerende har i forbindelse med studiestart i Danmark, for eksempel omkring sprog, bolig og kulturforståelse, og dermed forbedre mulighederne for at gennemføre en uddannelse i Danmark.

Strategien  er en del af udmøntningen af Kongerigets Strategi for Arktisk 2011-2020. Det er dermed ikke en strategi for hele rigsfællesskabet, da forskning, uddannelse og innovation er overtaget af Grønland og Færøerne.

Den nye strategi blev præsenteret på årets polarforskningskonference, der foregik på DTU.

- Vi er glade for det ekstra fokus på Arktis, som den nye strategi giver. Det understøtter de mange aktiviteter, DTU har på det arktiske område og kan bringe vores forskning, uddannelse og udvikling af nye teknologier videre, så de i endnu større udstrækning kan være til nytte for samfundet, sagde Niels Andersen, leder af DTU’s arktiske center, Polar DTU.

Strategi for forskningog uddannelsevedrørende Arktis kan læses her.

Stor tilfredshed med Polar Fish

Messe gav resultater 

Polar Fish gav Grønlandsbanken
 gode kontakter i fiskeriet.

Erhvervskundechef Jesper Hansen i Grønlandsbanken er en tilfreds mand, efter at banken deltog i Polar Fish-messen i Sisimiut for en måned siden.

Messen har nemlig givet gode resultater for banken, der er blevet involveret i en række nye finansieringsprojekter i fiskeri-sektoren. Det er sket, efter at Grønlandsbanken bevidst har valgt en ny og aktiv strategi over for det grønlandske hovederhverv.

- Vi vil gerne låne penge ud – også til fiskerierhvervet, og det budskab kom vi eftertrykkeligt ud over rampen med på Polar Fish, fortæller Jesper Hansen.

I forbindelse med messen var der arrangeret en række seminarer. Her deltog Grønlandsbanken og præsenterede bl.a. en ny tilgang til finansiering af mindre fartøjer.

Erhvervskundechef Jesper Hansen fra
Grønlandsbanken nåede gode resultater på Polar Fish.

- Vi prøver at tænke ud af den sædvanlige bankramme, hvor det er regnskaber og budgetter, der spiller hovedrollen. Vi vil også gerne se muligheder og lægger derfor vægt på den enkelte fiskers effektivitet og dygtighed samt ikke mindst muligheden for at etablere et treparts-samarbejde mellem fiskeren, aftagervirksomhederne og banken. Men regnskaberne og budgetterne skal dog stadig med, understreger Jesper Hansen.

 - Vi ser treparts-samarbejdet som nøglen til at styrke fiskerens mulighed for at udvide og udvikle sin forretning, ligesom aftagervirksomhederne kan styrke deres forretningsmodel og finansieringsgrundlag, fordi det i dag ellers er sådan, at fiskerne i nogen udstrækning er finansieret af aftagerne.

Det var ikke første gang, Grønlandsbanken deltog i Polar Fish:

- Vi har i en lang årrække støttet fiskerimessen i Sisimut – både som aktiv deltager med egen bod – men også som hovedsponsor for messen, som foregår i Sisimiut hvert andet år.

- Polar Fish er en god lejlighed til at komme i berøring med alle aktører inden for branchen. Vi kunne klart fornemme, at der er spirende optimisme i fiskeriet og stor interesse for at investere i nyt udstyr og både. Ideen med en række seminarer med fokus på vækst og eksport er en rigtig god ide, som har givet os et helt imponerende resultat, slutter Jesper Hansen, der i øvrigt også roser arrangørerne for den gode organisering omkring Polar Fish.

Nye resultater

Resultatpapir fra Arktisk Byggeskik II

Nu præsenterer ABN resultaterne fra Arktisk Byggeskik II.

Arktisk Byggeskik II-konferencen i Nuuk i midten af september samlede hele den grønlandske byggebranche om at komme med bud på, hvordan fremtidens renoveringsopgaver i den offentlige boligsektor i Grønland skal tackles.

Konferencen bød på spændende konklusioner og bred enighed om, at det er nu, der skal handles. Det kan man læse meget mere om i resultatpapiret fra konferencen, der præsenteres for ABN-medlemmerne mandag på et møde i Arktisk Hus i Aalborg klokken 15 - 17.

På mødet vil lektor Tove Lading fra Artek/DTU Byg komme med et oplæg og præsentere resultatpapiret. Efter præsentationen vil der blive debat om det videre arbejde i den proces, som Arktisk Byggeskik-fokusgruppen har sat i gang med de to konferencer.

Interesserede, der ikke har mulighed for at være til stede ved mødet, kan eventuelt følge mødet via ABNs mødeservice på nettet. Adgang kræver et password, som kan fås ved henvendelse til sekretariatet.