Behov for holdningsskifte blandt investorer

Livlig debat på investorkonference

Konferencen var yderst velbesøgt med flere end
100 repræsentanter fra grønlandske, færøske, islandske
og danske aktører i den grønlandske råstofbranche.

- Både det danske og det skandinaviske investeringsmarked skal skifte holdning til mineinvesteringer, hvis der skal ske udvikling i den grønlandske mineindustri.

Det sagde Flemming Knudsen fra Hudson Resources, der netop har fået tilladelse til en udvinding af anorthosit ved Kangerlussuaq, da Arctic Cluster of Raw Materials tirsdag havde inviteret potentielle investorer og andre interesserede til konference i København. Flemming Knudsen er også formand for Arctic Business Networks råstofgruppe.

Konferencen bød på oplæg fra blandt andet Råstofdirektoratet i det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut samt en række repræsentanter fra selskaber, der opererer i den grønlandske råstofindustri.

Flemming Knudsen understregede, at det er vigtigt, at man forstår mineprojekternes natur:

- De første fem år bruges på at komme af med gæld og dermed slippe for at tage hensyn til investorernes interesse. Kort sagt blive sin egen herre.

Flemming Knudsen mener, at der er behov for en ny model og beklagede, at den diskussion ikke er taget op, heller ikke ved arrangementet i dag.

Bemærkningen gav stilhed i salen, men Vækstfonden tog handsken op og inviterede Flemming Knudsen til en kop kaffe.

Christian Motzfeldt fra Vækstfonden havde i et indlæg forklaret, at der er mange tilgange til investeringer.

- Offentlig-privat partnerskab er en mulighed, men ikke den eneste løsning. Mange gange er det lettere at skaffe investorer til den afledte infrastruktur i stedet for selve projektet.

- Grundlæggende handler det om opfattelsen af risiko. Det tager tid at opbygge tillid - og tiltroen til miner er ikke stor, når man ikke har kendskab til branchen. Det er meget lettere at skabe tillid til infrastrukturprojekter, mener Motzfeldt.

Thule på Tinge...

Statsministeren ønsker samarbejde

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker samarbejde
 i Rigsfællesskabet. Det praktiserede han blandt andet
 i 2010, hvor han optrådte foran Brugsen i Nuuk
 sammen med Nuuk Byorkester. Foto: Benny Kokholm

Sagen om Thulebasen fik et ord med på vejen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag redegjorde for rigets tilstand i Folketingets åbningstale:

- Sagen om servicekontrakten på Thulebasen betyder meget for både Grønland og Danmark. Og regeringen prioriterer den højt. Vi arbejder på, at Thulebasen i størst muligt omfang skal komme Grønland til gode. Og vi arbejder tæt sammen med landstyret om sagen, sagde statsministeren, der også udtrykte velvilje og forståelse for de færøske planer om en ny forfatning:

- I rigsfællesskabet har vi en solid tradition for at diskutere problemer åbent og finde løsninger sammen. Jeg glæder mig til samarbejdet med det nye landsstyre på Færøerne og med landsstyret i Grønland. Færøerne og Grønland ønsker at arbejde med egne forfatninger. Det har regeringen forståelse for. Vi drøfter gerne spørgsmål med landsstyrerne, som opstår i forbindelse med forfatningsarbejdet for at sikre, at nye forfatninger kan rummes inden for rigsfællesskabet.

Lars Løkke Rasmussen kom også ind på den grønlandske økonomi, hvor han lagde op til øget mobilitet mellem Rigsfællesskabets tre dele:

- Der er forskel på Færøernes og Grønlands økonomiske situation. Men begge lande står over for store økonomiske udfordringer på lidt længere sigt. Danmark træder gerne til med rådgivning og administrativ bistand, hvis Færøerne eller Grønland ønsker det. Vi skal nedbryde de hindringer, der er for borgernes og virksomhedernes mobilitet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Så styrker vi rigsfællesskabet. Det er en vigtig sag, som vi arbejder sammen om, sagde Løkke, der i det hele taget lagde op til tæt samarbejde:

- Jeg ønsker også et tæt samarbejde i rigsfællesskabet og i Norden om udviklingen i Arktis – og om vores fælles arbejde i blandt andet Arktisk Råd. Der er stor international fokus på de nye muligheder og udfordringer i Arktis.

Maritime Arctic Platform søsat

Arctic Business Network retter blikket mod Maritime Arctic Platform

Maritime Arctic Platform samler erhvervsliv, offentlige
 myndigheder og uddannelses- og forskningsverdenen
 i en fælles platform, så Rigsfællesskabet kan profitere
 på den hastige udvikling i Arktis. Foto: SIMAC

Netværksleder Ellen Arnskjold var blandt deltagerne, da Maritime Arctic Platform mandag blev præsenteret på DTU. Arrangementet var et led i Maritime Days 2015.

Målet for Maritime Arctic Platform er at udvikle en platform, der kan realisere det kommercielle potentiale for rigsfællesskabets maritime erhverv. Det handler kort og godt om at få del i de aktiviteter, der forventes i det fremtidige Arktis - og det kræver samarbejde mellem såvel offentlige myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

- Nøgleordet for at få del i de fremtidige, arktiske potentialer er samarbejde. En indsats kunne derfor være at etablere et mere formaliseret samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og eventuelt offentlige aktører. Det vil i de kommende år kunne sikre et forum til udveksling af erfaringer og skabelse af nye tiltag, der kan sikre en løbende tilpasning til de arktiske markeders udvikling, hed det i præsentationen af den nye platform.

Blandt andet vil Maritime Arctic Platform blive et godt forum for debatter om den fremtidige lovgivning og regulering af sejlladsen i Arktis. Derfor vil organisationer som EU og Arctic Economic Council også blive blandt aktørerne i det fremtidige samarbejde.

Netop lovgivningen i form af den nye polarkode var emnet for et indlæg af  Jan Askholm fra Simac i Svendborg, der er et af medlemmerne i Arctic Business Network. Askholm fortalte om, hvordan den nye polarkode påvirker uddannelsen af maritime medarbejdere.

- Vi vil også tage polarkoden op på et kommende møde i Arctic Business Network. Den 5. november holder vi et møde i Aalborg, hvor Jan Askholm vil være blandt indlederne, fortæller Ellen Arnskjold.

Det var Polar DTU, som stod bag mandagens præsentation. Projektet er udviklet i samarbejde mellem Den Danske Maritime Fond, Polar DTU og CBS.

En lang række virksomheder og organisationer har deltaget i interviews i forbindelse med projektudviklingen. Det er blandt andre udover SIMAC, også grønlandske virksomheder som True North Gems Greenland, Royal Arctic Line og Royal Greenland.

Send tørt tøj

Forsvaret gik ned på udstyr

Infanterisoldaterne fik kærligheden at
føle i Mestersvigs våde tøsne. Foto: Forsvaret.

- Danske hærsoldater skal ikke vandre rundt i Grønland. Det har de hverken udstyr eller træning til.

Det siger chefen for Arktisk Kommando i Nuuk til Berlingske Tidende efter forrige uges store øvelse i Grønland, Arctic Response 2015, hvor kommandoen prøvede kræfter med både redningsaktioner og miljøindsats i det omskiftelige grønlandske efterårsvejr.

I Mestersvig konstaterede 2. Brigades operationsofficer, kaptajn Jesper Simonsen, at hans kolleger fra Gardehusarregimentet manglede elementær udrustning som ordentligt uldundertøj, bedre kommunikationsudstyr og oppakningssystemer for at kunne operere i sne i fjeldet.

- Vi er udfordret både af klimaet og terrænet. Men hvis regeringen og forsvaret vil prioritere, at vi skal kunne løse opgaver heroppe, så kunne man sende to-tre delinger til træning heroppe hvert år, sagde han efter øvelsen.

Øvelsen har givet Arktisk Kommando gode erfaringer, som kan bruges, når man om kort tid barsler med en omfattende analyse af muligheder og behov for nye kapaciteter til overvågning af Grønland.

- De erfaringer, man selv gør, er dem man husker bedst. Også på den led var det udmærket, at måske 150 mennesker, der ikke har været her før, fik personligt syn for sagn om klimaets betydning og kan tage de erfaringer med hjem – om ting, der ikke virker, om tøj, der er forkert. De, der skal udpeges til Arktisk Beredskabsstyrke, skal have udstyr, der er egnet og træning til opgaverne,  siger Stig Østergaard Nielsen til Berlingske Tidende.

Karl-Kristian er vred

Forbud mod sælprodukter er baseret på følelser og ikke fakta

Karl-Kristian Kruse beskylder EU for dobbeltmoral.

EU har netop revideret reglerne for import af sælskind - og det er bestemt ikke noget, der vækker glæde i Grønland.

Undtagelsen for sæljagt fra Inuit samfund er bevaret, så inuitprodukter fortsat vil kunne sælges til og i EU. Undtagelsen omfatter desuden retten til at besidde og medbringe sælskind til privat brug. Handel med sælprodukter fra reguleringsfangst for beskyttelse af marine ressourcer bliver forbudt i EU fremover.

Medlem af Naalakkersuisut Karl-Kristian Kruse havde foretrukket, at EU aldrig havde indført et forbud mod indførsel af sælprodukter, da det er en beslutning baseret på følelser og ikke fakta.

- Forbuddet har, trods en intention om ikke at påvirke inuitsamfund negativt, haft alvorlige konsekvenser for Grønland, da salgsdata fra Great Greenland A/S viser, at Inuitundtagelsen reelt set ikke fungerer i praksis, siger en vred Karl-Kristian Kruse i en pressemeddelelse.

- Forordningen sidestiller kommercielle aktiviteter og afsætning af sælprodukter som værende negativt, og noget som forbydes uden skildring til bæredygtigheden i den pågældende ressourceudnyttelse. Dette er en bekymrende udvikling.

Karl-Kristian Kruse beskylder også EU for dobbeltmoral:

-  Omsætning af produkter fra forvaltningsmæssig regulering fjernes fra forordningen. Dette viser en politisk accept af, at udsmid af en ressourceudnyttelse er at foretrække frem for nogen type af omsætning. På trods af at både EU og Norden er i en politisk periode med fokus på bioøkonomi og i særdeleshed blå bioøkonomi. Dette er ligeledes en bekymrende udvikling.

- Sælforordningen har svækket tilliden til EU i Arktis og påvirket processen imod optagelse af EU som observatør i Arktisk Råd, konstaterer Kruse.

Reception og fernisering

Arctic Consensus byder Lise-Lotte Terp velkommen

Lise-Lotte Terp.

Lise-Lotte Terp er netop tiltrådt som direktør i organisationern Arctic Consensus. I den anledning inviterer man en velkomstreception på torsdag. Det sker i Restaurant Papegøjehaven, som ligger i tilknytning til Aalborg Kongres- og Kulturcenter, der netop i onsdag til fredag er rammen om Danfish International 2015.

Samtidig med receptionen inviteres der også til fernisering på den nu afdøde kunstner Henrik Haves gigantiske kunstværk "Polarår 2007 – 2009 (Danmarks Ekspeditionen)", som kunstneren lavede i anledning af hundredåret for Danmark Ekspeditionen til Nordøst Grønland (1906 – 1908).

Værket består af 28 mandshøje og monumentale træsnit, der forestiller ekspeditionens deltagere. Danmarks-ekspeditionen er en af de mest sagnomspunnde polarekspeditioner, der endte med Mylius-Erichsen, Høegh-Hagens og Jørgen Brønlunds død i 79-fjorden. Der er gjort mange forsøg på at finde ligene af de omkomne, men det er aldrig sket.

Receptionen byder også på fernisering.

Henrik Haves kunstværk er indkøbt af Aalborg Havn, der som bekendt også huser Grønlandshavnen.

Receptionen finder sted den 8. oktober fra kl. 17.00 til 19.00 Restaurant Papegøjehaven i Papegøjeburet på 1.sal, Aalborg Kongres og Kultur Center Europaplads 2, 9000 Aalborg.

Medlemsmøde på Danfish

Vækst og netværk

Fra medlemsmødet på Danfish i 2013.

Arctic Business Network benytter lejligheden, når Aalborg kalder til international fiskerimesse, og inviterer til medlemsmøde med den maritime erhvervsudvikling på dagsordenen.

På mødet vil Erik Møller fra Marcod fortælle om Marcods arbejde med at styrke små og mellemstore virksomheders vækst og i øvrigt mere generelt om Marcods erfaringer som netværk.

Bagefter vil direktør for Arctic Circle Business/ Erhvervsrådet Sisimiut & Manniitsoq, Bjarne Ellgaard, som også er udstiller på DanFish-messen fortælle mere om ervervsrådets arbejde og ikke mindst nye indsatser og det stigende aktivitetsniveau i erhvervslivet i og omkring Sisimiut.

Både Marcod og Arctic Circle Business er medlemmer i Arctic Business Network.

Efter mødet inviterer ABN tradionen tro til en medlemssammenkomst i AKKC. Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig og kan ske til sekretariatet.

Topmøde i fiskeriet

International fiskerimesse i Aalborg

DanFish International byder på næsten
 300 udstillere i fiskerisektoren.

I den kommende uge åbner en af verdens største fiskerimesser i Aalborg.

Det er DanFish International-messen, der hvert andet år samler alt, hvad der kan krybe og gå inden for fiskeri og akvakultur til en kæmpemæssig udstilling på godt 9.000 kvadratmetre og med næsten 300 udstillere. Messen, der har prins Joachim som protektor byder desuden på masser af seminarer og workshops i de tre dage, hvor hele Aalborg står i fiskeriets tegn.

Det grønlandske fiskeri, der jo er landets hovederhverv, er blandt andet repræsenteret ved Ocean Prawn, Polar Seafood, Royal Arctic Logistics, Arctic Circle Business og Qeqqata Kommunia.

Danfish 2015 finder sted i Aalborg Kongres- og Kulturcenter i dagene 7. til 9. oktober. Messen er også en del af Danish Maritime Days.

Læs mere om DanFish International 2015.

Sisimiut tager vejen i egen hånd

ATV-spor mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Teknikerne foreslår en linjeføring nord om Tasersuaq.

En vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq har længe stået højt på ønskesedlen i blandt sisimiumiut, men hidtil har Naalakkersuisut afvist projektet.

Men nu tager folkene i Sisimiut sagen i egen hånd. Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia har netop besluttet at lave et ATV-spor på strækningen. Det er så håbet, at sporet med tiden kan udvides til en vej.

I budgettet for de kommende år er der afsat fem millioner i 2016 og ti millioner kroner i 2017 til et tre meter bredt ATV-spor. Til sammenligning regner man med, at en tosporet grusvej på den 160 km lange strækning vil koste op imod 500 millioner kroner.

På Qeqqata Kommunias hjemmeside er der oprettet et web-sted, hvor man kan følge projektet. Rambøll har lavet linjeføringsforslag fra Kangerlussuaq til Tasersuaq og foretaget en VVM screening af hele vejforløbet.

ATV'erne har i mange år været et populært transportmiddel
mellem fåreholderstederne i Sydgrønland, hvor man har
mange ATV-spor.

 Såvel de tekniske som de miljømæssige forundersøgelser peger på, at en linjeføring nord om Taser­suaq (mellem Itinneq og Kangerlussuaq) og videre gennem Nerumaq-dalen mod Sisimiut vil være mest hensigtsmæssig. Dermed undgås det miljømæssige interessante område i Itinneq som samti­digt også er vanskeligt at forcere på grund af stejle fjeldsider, særligt mod syd.

Denne nordlige linjeføring har tilmed den fordel, at der skal krydses meget få elve, og et ATV spor kan forholdsvis let etableres. Et sådant spor kan efterfølgende opgraderes til en egentlig vej. Nogle steder vil der formentlig dog være behov for at lægge en kommende vej en smule anderledes end et ATV spor, hedder det i den foreløbige projektbeskrivelse.

Turen mellem Sisimiut har i mange år været en populær vandrerute, og enkelte vovehalse har da også forsøgt at køre turen i bil. Om vinteren bruger mange borgere i Sisimiut snescooteren eller hundeslæden til en tur til Kangerlussuaq og Grønlands internationale lufthavn.

Sund udvikling

Nu gælder det om at holde næsen i sporet

Evan Christensen fra EY Aalborg har i mange
 år fulgt det grønlandske erhvervsliv tæt.

- Jeg er helt enig med Økonomisk Råd i, at den grønlandske økonomi viser sunde takter.

Det mener Evan Christensen, EY Aalborg. Evan Christensen har i en årrække stået i spidsen for Arctic Business Networks fokusgruppe for samarbejdsformidling og har mange års indsigt i grønlandske erhvervsforhold. Evan Christensen har læst den økonomiske vismandsrapport igennem - og han er helt på linie med økonomernes anbefalinger.

- Jeg fornemmer helt klart, at den grønlandske økonomi er inde i en sund udvikling. Jeg besøgte Grønland i forbindelse mad Aalborg Dage i Nuuk i august, og der er en stigende forståelse for, at den gode økonomi er en forudsætning for et godt samfund.

- De grønlandske virksomheder bliver ledet professionelt, og udsigten til flere mindre mineprojekter er med til at styrke optimismen, siger Evan Christensen, der især hæfter sig ved, at Vækstfonden har skabt helt nye muligheder for at finansiere de grønlandske erhverv.

- Der er ingen problemer med at skaffe kapital til seriøse erhvervsprojekter. Det giver momentum, og det er nu op til de grønlandske politikere at holde fast i en stabil udvikling både politisk og økonomisk.

- Så nu drejer det sig om at holde næsen i sporet, lyder Evan Christensens råd til de grønlandske politikere.