Stor interesse for ABN i Bruxelles

Arctic Futures Symposium åbner nye døre i Arktis 

Arctic Business Networks netværksleder Ellen
 Arnskjold (nr. to fra venstre) deltog I Arctic Futures
Symposium sammen med blandt andre direktør Lise-Lotte
 Terp og  konsulentEmil Skjervedal fra Arctic Consensus,
 lektor Anne Merrild Hansen, Aalborg Universitet
 og rektor Tine Pars, Ilisimatusarfik.

Interessen for Arctic Business Network var stor - større end jeg havde forventet, indrømmer netværkets leder Ellen Arnskjold, efter at hun tirsdag og onsdag deltog i Arctic Futures Symposium 2015 i Bruxelles.

- Jeg fik en positiv modtagelse af alle, der synes, at det er rigtigt spændende med et erhvervsnetværk af virksomheder, der er dedikeret til Arktis.

- Arktisk Råd og Arktisk Økonomisk Råd er vigtige omdrejningspunkter for Arktis. men konferencen og ikke mindst networking før, under og efter arrangementet afslører de mange korridorer, der også eksisterer uden for disse fora, fortæller Ellen Arnskjold, der har tasken fuld af visitkort, ny viden, nye indtryk og nye ideer, som kan skabe nye muligheder for medlemmerne af erhvervsnetværket.

Arctic Futures Symposium er et af de helt store mødesteder i europæisk regi for politikere, lobbyister, videnskabsfolk og andre, som beskæftiger sig med Arktis og ikke mindst EU's kommende Arktis-strategi, der forventes færdig til foråret.

Et af symposiets paneler diskuterer mulighederne for
den maritime sektor i Arktis. Moderator er Lise-Lotte
Terp, der skimtes yderst til venstre i billedet

- Symposiet havde hele 180 deltagere - og det var en imponerende forsamling, som talte blandt andet EU-kommisærer, EU-parlamentarikere, embedsfolk, lobby-organisationer, forskningsrepræsentanter, erhvervsfolk og politisk administrative organisationer med direkte eller indirekte relation til arktiske lande.

- Det store fremmøde viser, at det er vigtigt at være repræsenteret ved den slags begivenheder. Jeg vil bruge den kommende tid på blandt andet at analysere, om der kan skitseres konkrete projekter, samarbejdsmuligheder eller andre afledte effekter ud af de nye kontakter, som kan skabe værdi for medlemmerne af Arctic Business Network.

Residence Palace nær EU-parlamentet
 i Bruxelles var tirsdag og onsdag
samlingssted for 180 aktører i det
arktisk-europæiske samarbejde.

Konkret hæftede Ellen Arnskjold sig ved, at EU's kommende arktiske strategi vil åbne op for Den Europæiske Investeringsfond, som muligvis kan bidrage til for eksempel nogle af de grønlandske infrastruktur-projekter og eventuelle storskala-projekter.

- Men i det hele taget er det overvældende at opleve den store interesse for Arktis. Området har rigtig mange landes fokus politisk, forsknings/uddannelsesmæssigt og Innovations/forretningsmæssigt, økonomisk, miljømæssigt, osv Og alle udtrykker engagement og ansvar for udvikling i den arktiske region, siger Ellen Arnskjold.

Bag Arctic Futures Symposium står The International Polar Foundation. Organisationen har samarbejdet med blandt andre nordjyske Arctic Consensus om at arrangere dette års symposium, hvor de tre hovedtemaer var klimaforandringer, regional udvikling indenfor den nordlige polarcirkel samt observatørernes rolle i Arktisk Råd.

- Det er vigtigt for Arctic Consensus at deltage i arrangementer som Arctic Futures Symposium, fordi vi har et ønske om, at vore indsatser giver mening på tre niveauer: lokalt/regionalt, nationalt og på EU niveau. På EU-niveau er det flere aspekter: økonomiske muligheder, netværk og relationer, viden om nye erfaringer og måder at indrette sig på i arktiske områder samt rigtig meget inspiration og identifikation af mulige samarbejdspartnere.  Arctic Consensus arbejder til dagligt tæt sammen med NordDanmarks EU-kontor i Bruxelles. Det har den fordel, at vi ikke skal gennemskue hele systemet forfra, men har ekspertise og god rådgivning lige ved hånden, siger Lise-Lotte Terp, der er direktør i Arctic Consensus.

Lise-Lotte Terp lægger stor vægt på, at Arctic Business Network deltog i Arctic Futures Symposium:

- Vi skal bringe alle kompetencer og ressourcer i spil, når det gælder fremtidige indsatser. Der er uendeligt mange muligheder for at skabe værdifulde resultater til gavn for samarbejder med Grønland. Hvis vi skal se på at etablere et større projekt sammen mellem ABN og Arctic Consensus og eventuelle andre partnere, så skal vi finde et fælles fodfæste her også - ligesom på alle andre områder. Jeg værdsætter, at ABN har vist og viser interesse i EU området. Det betyder, at vi sammen kan sondere muligheder og fælles interesser og ikke mindst også afstemme forventningerne til, hvor vi vil prioritere at anvende ressourcer.

Arctic Consensus og NordDanmarks EU-kontor er begge medlemmer af Arctic Business Network.

Gastronomisk succes i Nordatlanten

KOKS rykker sammen med Ulo og Sarfalik

Nordatlantiske råvarer.
 Foto: Claus Bech-Poulsen/KOKS

Selvstyreområderne i det danske Rigsfællesskab markerede sig stærkt, da den nordiske madguide The White Guide forleden offentliggjorde årets liste over de 300 bedste restauranter i Norden.

Restaurant KOKS i Tórshavn strøg ind på en flot 17. plads med sine spektakulære menuer frembragt af de bedste råvarer fra Nordatlanten. KOKS kom dermed i selskab med anerkendte danske gourmet-restauranter som Noma og Geranium og placerede sig foran steder som Falsled Kro, Kong Hans og Frederiksminde med prædikatet International Masterclass.

Herudover var der også hæder til to andre færøske restauranter - Barbara og Áarstova i Torshavn, der begge placerede sig i High Class.

Der var også fine placeringer til de grønlandske restauranter Ulo i Ilulissat og Sarfalik i Nuuk, der begge fik prædikatet Very High Class samt Marmartut i Ilulissat, der løb med titlen High Class.

Island opnåede 17 placeringer med Dill i Reykjavik som den bedst placerede.

Det er også bemærkelsesværdigt i atlantisk sammenhæng, at den temmelig undseelige restaurant Huset i den gamle kantine i Longyearbyen på Svalbard opnår en 13. plads på den norske liste med prædikatet Very High Class. Restauranten har nu gennem et kvart århundrede markeret sig som et af verdens bedste og samtidig mest ødebeliggende spisesteder. En særlig oplevelse på Huset er vinkortet. Takket være de manglende spiritus-afgifter på Svalbard har man gennem årtier været i stand til at opbygge en af verdens største vinkældre, som i sig selv er et besøg værd.

Grønlændere på de skrå brædder

Premiere på Kalaallit Aalborgimiittut 

Syv aalborgensiske grønlændere debutterer i weekenden
som skuespillere på et professionelt teater.

Aalborg Teater har lørdag den 21. november 2015 premiere på sæsonens Borgersceneforestilling ”Kalaallit Aalborgimiittut”.

Forestillingen handler om livet som grønlænder i Aalborg og er skrevet over de medvirkendes egne erfaringer.

Solen bydes velkommen efter mørketiden med sang.

De medvirkende er alle nye på de skrå brædder - og er alle alborgensiske grønlændere: Anna Lynge, Terkild Møller, Agathe Pius, Maliina Boassen, Marie Møller-Lynge, Lotte Petrussen og Inaluk Lange Olsen. De syv er indbyrdes meget forskellige i alder, baggrund og uddannelse, men de har det tilfælles, at de har mindst en grønlandsk forældre, at de bor og lever i Aalborgområdet, og at de i en længere eller kortere periode af deres liv har boet i Grønland.

Forestillingen kommer vidt omkring livet som grønlænder i Aalborg. Blandt andet handler stykket om fordomme og problemer med at skaffe et job, men også smukke sekvenser med minder og længsel efter Grønland. Forestillingen er lidt af et eksperiment, men vil helt sikkert være med til at skabe debat og ikke mindst opmærksomhed om forholdet mellem grønlændere og danskere på det folkelige plan.

”Kalaalilit Aalborgimiittut” er den femte Borgersceneforestilling på Aalborg Teater. Aalborg Teater har haft kæmpesucces med de fire tidligere forestillinger, som blandt andet har spillet på CPH Stage, gæstespillet på Det Kongelige Teater samt været på gæstespil i Dresden. Borgerteater er en ny genre i dansk teater. Formen sigter ikke på at lade de medvirkende spille en rolle sådan som den uddannede skuespiller gør det, men derimod på at lade borgeren medvirke i forestillingen som ekspert i sin egen hverdagsvirkelighed.

Forestillingen spiller frem til 15. december. Selv om der allerede er godt udsolgt flere aftener, er der stadig billetter at få. De kan bestilles på Aalborg Teaters hjemmeside.

De medvirkende hygger sig i en pause under prøverne.

Som grønlænder i Aalborg kan det være svært at finde job.

Kalaallit Aalborgmittut rokker ved den danske
forestilling om Grønland som et antrologisk museum.

Zinkmine på vej

Borgermøder om minen i Citronen Fjord

Ny mine på vej. Foto: Naalakkersuisut

Nu skal der holdes borgermøder i Grønland om Ironbarks planer om at åbne i en zinkmine ved Citronen Fjord.

Det australske selskab Ironbark har søgt om tilladelse til at etablere en zinkmine i en af Grønlands fjerneste afkroge - Citronen Fjord i den nordøstgrønlandske nationalpark. Projektet omfatter brydning fra tre forekomster både ved åben og underjordisk minedrift og et lokalt forarbejdningsanlæg til at producere mineralkoncentrater af zink og bly. Koncentraterne skal sendes fra Citronen til Island eller en anden nordeuropæisk havn og efterfølgende videre ud i verden.

Det vil tage to år at bygge minen - og efterfølgende regner man med 14 års minedrift. Placeringen ved Citronen Fjord i Peary Land kræver, at man starter helt fra bunden.Der er ingen eksisterende infrastruktur på stedet, så projektet omfatter alt fra lufthavn, veje, bygninger og selve minen.

Projektet er opdelt i en anlægs- og driftsfase. Anlægsfasen vil kræve cirka 300 arbejdere, både lokale og udenlandske, gennem en periode på to år. Når anlægsfasen er færdig og driften er begyndt, vil antallet af ansatte årligt stige til ca. 470 for de første 10 driftsår, og herefter vil antallet af ansatte falde, indtil projektet er afsluttet. Omtrent 290 personer forventes at være i mineområdet uanset tidspunkt.

Som led i godkendelsesarbejdet har Naalakkersuisut indkaldt til borgermøder i den kommende tid. I møderne deltager Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Miljø, Natur og Justitsområdet, Mala Høy Kúko, kommunernes borgmestre, eksperter fra DCE samt Ironbark. Borgermøderne vil blive afholdt på grønlandsk og dansk.

Læs mere om Zinkminen ved Citronen fjord.

Fælles sikkerhed

Konference om sikkerhed i Arktis

Helikoptere fra Air Greenland og den
canadiske kystvagt i Nuuk Lufthavn.

Inuit Ataqatigiit Folketingimi afholder sammen med Forum for Samfundets Beredskab en konference om sikkerhed i Arktis den 8. januar 2016 på Christiansborg, meddeler Aaja chemnitz Larsen.

I indbydelsen hedder det blandt andet:

Grønlands Selvstyre og Færøernes Selvstyre løfter selv mange af de opgaver, der vedrører Grønlands og Færøernes sikkerhed og tryghed. Det kan ikke gøres uden en høj grad af frivillighed, samt lokalt forankret personer der løser flere forskellige typer opgaver.

Men i Rigsfællesskabet har vi alle i Kongeriget Danmark et medansvar for den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er et ansvar, Folketinget og regeringen for Rigsfællesskabet skal løfte. Hvis ikke det daglige beredskab og hverdagens tryghed er på plads, har vi ikke den klippegrund under os, der giver robusthed overfor større hændelser. Kan vi i dag i tilfredsstillende grad understøtte den frivillighed, der er nødvendig i tyndt befolkede områder? Hvor de mange nye og større udfordringer i Nordatlanten og Arktis stiller Rigsfælleskabet på en voksende opgave, er det samtidig en opgave som rummer muligheder og perspektiver for alle dele af Kongeriget.

Men både Danmark, Færøerne og Grønland er for små til, at vi hver især kan løse udfordringerne i tilfredsstillende grad. Det er heller ikke nok, at vi udnytter samarbejdet i de vigtige internationale samarbejder, eksempelvis i Norden, EU eller NATO.

Konferencen vil stille skarpt på udfordringerne og mulighederne - herunder blandt andet: Hvordan vil vi yde støtte i Nordatlanten og Arktis i tilfælde af havari eller skibsforlis, særligt nu hvor skibene sejler med en øget frekvens? Har vi et tilstrækkeligt dimensioneret SAR-beredskab? Hvordan finder vi løsninger, der kan imødegå klimaforandringernes ulemper – såvel som de muligheder der opstår? Tænker vi i høj nok grad Arktis ind i vores indkøb af materiel?

Læs mere om konference om Rigsfællesskabet – den fælles sikkerhed og tryghed.

Halv million til grønlandske studerende

Studerende får legater fra Ivalo og Minik 

Ivalo og Minik i sneen sammen med
resten af familien. Foto: Kongehuset

Bestyrelsen for Ivalo & Minik Fonden har på sit seneste bestyrelsesmøde uddelt legater til syv grønlændere, der skal studere i udlandet. Der er uddelt legater for lidt mere end en halv million kroner i alt.

Det glæder fondens bestyrelsesformand, professor Minik Rosing.

- Jeg håber, at vi med vores legater kan være med til give de studerende nogle kompetencer og erfaringer til gavn for dem selv såvel som for Grønland. Jeg håber også, at alle legatmodtagerne får nogle gode ophold i udlandet, og at de efterfølgende vender tilbage til Grønland, og bruger den viden, de har tilegnet sig.

 Royal Arctic Line, Royal Greenland , Grønlandsbankens Erhvervsfond og NunaFonden har doneret de penge, som Ivalo & Minik Fonden uddeler, og det er Minik Rosing yderst taknemmelig for:

- Lad mig bare sige det som det er. Hvis vi ikke fik donationer, så kunne vi ikke uddele legater. Jeg vil derfor gerne takke vores bidragsydere for, at det er muligt for os at bakke op om de studerende, der ønsker sig et udlandsophold i forbindelse med deres studier.

Andrea Christiansen har modtaget et legat, så hun kan læse et semester på Vancouver Island University i Canada i forbindelse med sin uddannelse til journalist på Ilisimatusarfik.

 Angùnguak Thomas Kleist Jepsen har modtaget et legat, så han kan læse tre semestre på Curtin University i Australien i forbindelse med sin uddannelse i geologi på Københavns Universitet.

 Birthe Rasmussen studerer sygepleje på Ilisimatusarfik. Hun har modtaget et legat til at gennemføre et praktikophold som sygeplejerske i Tanzania via Mellemfolkeligt Samvirke.

Hans Peder Kirkegaard har modtaget et legat til at læse en Master i International handel på Darla Moore School of Business på University of South Carolina i USA.

 Mikaela Augustussen er uddannet sygeplejerske og er i gang med et Ph.D. studie på Ilisimatusarfik med titlen “Palliativ pleje for grønlandske patienter med fremskreden kræft i Grønland og Danmark”. Hun har i den forbindelse fået et legat til at forske på Norges Arktiske Universitet i Tromsø.

 Mona Koch Madsen er uddannet sygeplejerske fra Ilisimatusarfik. Hun har fået et legat til at videreuddanne sig til intensivsygeplejerske på Karolinska Institutet i Stockholm i Sverige.

 Uiloq Mathæussen er bachelor fra Ilisimatusarfik i Sprog, Litteratur og Medier. Som en del af sin overbygningsuddannelse skal hun læse et semester på Université De Versailles St. Quentin

En Yvelines i Frankrig, og det har hun modtaget et legat til at gøre.

Næste ansøgningsfrist er den 15. februar 2016. Læs mere om Ivalo og Minik-fonden.

Skal vi krepere her som dyr?

Over indlandsisen på hest

Af Jesper Hansen

 - Så, nu begynder hjemrejsen, siger polarforskeren Alfred Wegener fortrøstningsfuldt, da J.P. Kochs forskningsekspedition den 21. april 1913 forlader overvintringsstedet på den østgrønlandske gletsjer Storstrømmen vest for Store Koldewey.

Men hvilken hjemrejse? Turen går for de fire mand tværs over indlandsisen med heste og slæder i de kommende 75 dage. Det er en tur med livet som indsats, et umenneskeligt slid, is, kulde og modgang, inden man når vestkysten ved Upernavik.

Det er en del af handlingen i Jan O. Kongstads velskrevne og spændende bog "Skal vi krepere her som dyr?", der udkom i begyndelsen af november.

Bogen handler om J.P. Kochs forskningsrejse over indlandsisen i 1912-13. Ekspeditionen var den første, der overvintrede på indlandsisen, den første der benyttede islandske heste som træk- og lastdyr, og den første der foretog iskerneboringer på indlandsisen, hvormed en stor dansk diciplin blev grundlagt. Ekspeditionen var også den første, der på klos hold oplevede – og overlevede – en gletsjer kælve.

Inden den anstrengende hjemrejse, der altså tager nærmeste omvej tværs over indlandsisen, følger vi minutiøst forberedelserne til turen og en træningstur på Island. Vi er også med på den monotone overvintring i den medbragte hytte på gletsjeren, hvor dagene går i et kun afbrudt af motionsture i polarmørket med hestene, når vejret tillader det.

 Det var bestemt ikke uden problemer at finansiere og opnå støtte til ekspeditionen. Nationen var stadig i chok over Danmarks-ekspedition, der som bekendt endte med Mylius-Erichsens, Høeg Hagens og Jørgen Brønlunds dramatiske død i og omkring 79-fjorden i 1907.

Blandt deltagerne i Danmarks-ekspeditionen var netop J.P: Koch og Alfred Wegener - og de har ikke fået nok af de arktiske farer. I 1912 tager de til Grønland igen for at drage tværs over indlandsisen med heste som trækdyr.

Hestene på Indlandsisen. Foto fra bogen.

Jeg vil ikke udelukke, at jeg muligvis har sovet i timen, men det var faktisk nyt for mig, at der har været en ekspedition over indlandsisen, hvor man brugte heste som trækdyr. Dertil har jeg nok været alt for påvirket af vore dages generelle opfattelse af slædehunden som det ultimative arktiske trækdyr.

Efter umenneskelige strabadser i Grønland, vender ekspeditionen hjem til Danmark i efteråret 1913. Ekspeditionens videnskabelige resultater bliver især sammenfattet af tyskeren Wegener, der siden opnår verdensberømmelse for sine banebrydende teorier om kontinentaldriften.

J. P. Koch var militærmand og fortsætter sin militære karriere. Han har fået interesse for flyvning og bliver blandt andet i en periode chef for Hærens Flyvetjeneste, som i øvrigt er emnet for en anden af Kongstads bøger.

Jan O. Kongstad har lavet en formidabel bog - velskrevet og spændende og en oplagt julegaveide til alle, der interesserer sig for Arktis. Det er godt boghåndværk - gennemredigeret og med masser af originale fotos fra ekspeditionen. Oven i købet er bogen forsynet med et solidt noteapparat og redaktionelle bemærkninger og oversigter.

Jeg giver Kongstad fem ud af fem gletsjeristerninger for den fine bog.

Jan O. Kongstad: Skal vi krepere her som dyr?. 352 sider,  vejl. pris kr. 300,-. Udgivet af Haase Forlag.

Forskere vil stoppe striden om Hans Ø

Fredelige løsninger i centrum på stor Arktis-konference

Matchpoint 2015 foregår i Aarhus Universitets
smukke aula.

Toppen af arktisk forskning og en perlerække af politiske beslutningstagere er torsdag og fredag samlet til konferencen Matchpoint 2015 på Aarhus Universitet.

Konferencen er betegnet som den største begivenhed i Danmark på området de seneste 10 år og har flere hundrede deltagere fra hele verden.

Konferencens tema er sikkerhed og lederskab i Arktis - og fokus retter sig her især på Ruslands rolle i området.

- Arktis har vist, at det kan lade sig gøre at samarbejde på fredelig vis i Arktis. Stabilitet i Arktis er også i Ruslands interesse, sagde den canadiske forsker Michael Byers ved konferencens åbning tordag formiddag og nævnte blandt andet den norsk-russiske fiskeriaftale i Barentshavet og ikke mindst samarbejdet i Arktisk Råd, der nu blandt andet har ført til et bindende samarbejde om SAR i det arktiske område.

Panelet ved konferencens første debat bestod af
professor Michael Byers, University of British Columbia,
professor Stephane Roussel, École nationale d'Administration
 publique, Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit,
 professor Steven Miller, Harvard University og
 Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen.

- Arktis er et eksempel på moderne international politik i det 21. århundrede, hvor fornuft i høj grad styrer - og hvor man godt kan finde ud af, at en konflikt på Krim ikke nødvendigvis bør forstyrre et samarbejde på andre områder.

Debatten, der blandt andet havde Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen og IA-formanden Sara Olsvig som deltagere, tilsluttede sig Byers synspunkter og tillagde Arktisk Råd stor betydning.

Michael Byers og konferencens arrangør, Michael Böss fra Aarhus Universitet, lagde i øvrigt op til en angiveligt moderne løsning af striden mellem Danmark og Canada om Hans Ø. De foreslår, at der skal skabes et såkaldt condominium, som betyder territorium under fælles ejerskab. Desuden foreslår de, at Hans Ø gøres til en international park og at ansvaret for den tilbydes selvstyreregeringerne i Grønland og Nunavut.

Forslaget blev grebet af blandt andre IA-formanden Sara Olsvig, der var med på ideen og foreslog, at man startede med at bruge øens grønlandske navn, Tartupaluk. Olsvig hæftede sig også ved, at for grønlænderne er Nordpolen ikke et fjerntliggende område, men nærmest verdens navle og mindede forsamlingen om, at Nordpolen på grønlandsk hedder Qalaseq Avannarleq - den nordlige navle.

Konferencen fortsætter fredag med ni forskellige workshops og paneldebatter om blandt andet de oprindelige folks rettigheder, SAR og videnskabens rolle i det arktiske diplomati.

Debatterne torsdag havde  ABN-medlem Martin Breum som moderator.

Sara Olsvig og Minik Rosing holder kaffepause fra debatterne.

Martin Breum og Erik Vilstrup Lorenzen aftaler slagets gang.

Hjalmar Dahl fra ICC slog et slag for de
 oprindelige folks indflydelse i Arktis.

Folkelig start på Arktis-konference

Musik, populærvidenskab og isbjørne i glasset

Kristian Mikkelsen fra Inuit Feet varmede
 publikum op med grønlandske sange.

Aftenen blev rundet af med debat og
spørgsmål til forskerne.

Folkeuniversitetet i Århus inviterede onsdag til en populærvidenskabelig tour-de-force med markante forskere og ikke mindst lige så markante synspunkter. Det skete som en optakt til Matchpoints 2015, som betegnes som årtiets vigtigste arktiske konference.

Folkeuniversitetet havde samlet en palette af de skarpeste forskere i det arktiske univers. De gav tilhørerne en populær og også provokerende indsigt i deres forskning.

Myterne stod for fald - og resultatet blev en livlig og spændende debat, der rundede aftenen af.

Debatten og forskerne blev styret af videnskabsjournalisten Line Friis Frederiksen.

Arrangementet fandt sted i Stakladen i Studenternes Hus på Nordre Ringgade. I dagens anledning havde Stakladen tilbud på drinken Isbjørn, der er et mix af vodka, blå bols og Sprite.

Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet fortalte om Arkæologi i Grønland,
hvor permafrosten er med til at bevare fundene.

Søren Rysgaard, leder af Arktisk Forskningscenter ved
 Aarhus Universitet, advarede mod olieboringer i Arktis på
 nuværende tidspunkt. - Den viden, vi har om oliespild i is,
 er simpelhen noget skrammel, fastslog han.

Antropologen Rane Willerslev talte om urfolks opfattelse
af jagt og drog sammenligninger mellem jagt og forførelse.

Professor Emeritus Martin Paldam har beskæftiget
sig med Grønlandsk økonomi gennem hele sin forskerkarriere.
Han er kommet frem til, at årsagen til det danske
 bloktilskud til grønland er ren vane. - Vi betaler bloktilskuddet,
fordi vi altid har gjort det - og nu er det ikke til fjerne sådan lige
 uden videre, mente Paldam.

Thorkild Kjærgaard, lektor i historie ved Ilisimatusarfik, mener ikke,
at Grønland har været en koloni. Nordboerne kom til Grønland før
inuitterne, er argumentet.

Stakladen bød på blå isbjørnesjusser.

Nye lufthavnsplaner

Knud Kristiansen vil forlænge, forkorte og bygge nyt

Knud Kristiansen har fremlagt en ny
 lufthavnsplan. Foto: Tusagasiivik

Infrastruktur og ikke mindst lufthavne er big business i den grønlandske samfundsdebat - og især lufthavnsstrukturen har gennem tiderne givet anledning til voldsomme debatter og tykke konsulentrapporter.

Mandag offentliggjorde Naalakkersuisuq for boliger, byggerier og infrastruktur Knud Kristiansen den nuværende regerings planer på området. Naalakkersuisoq satser på en udbygning af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk samt nye lufthavne i Qaqortoq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Desuden er det planen at nedskalere en række lufthavne på kysten til det, man benævner nordatlantisk niveau. Det vil i praksis sige, at lufthavnene ikke vil kunne modtage fly større end for eksempel en Twin Otter.

Jokeren i lufthavnsplanerne er Kangerlussuaq, der trænger til en voldsom renovering blandt andet på grund af klimaændringerne. Et konsulentfirma har efter en såkaldt visuel undersøgelse skrevet en rapport, hvor det anbefales, at banens vestligste 250 meter tages ud af drift. Knud Kristiansen mener, at der skal investeres op til 1,9. mia. kroner, hvis lufthavnen i Kangerlussuaq skal bringes up-to-date.

Der skal derfor gennemføres yderligere undersøgelser, før den nuværende atlantlufthavns placering i den grønlandske trafikstruktur afgøres.